Normal People

SELVMISHAG 3. JEG KAN IKKE LIDE MIG SELV.

Du burde tale med nogen.

Får du noget søvn?

Det er en slags studenterhjælp.

Det er gratis. Du kan lige så godt gøre det.

Connell?

Vil du følge med mig?

Ti, ni, otte, syv, seks -

fem, fire, tre, to, en -

godt nytår!

Godt nytår!

- Godt nytår! - Godt nytår.

Godt nytår, du.

Hvem er det?

Bare en gammel skolekammerat.

Er du okay?

HAR NOGEN SET ROB? HAN KOM IKKE.

Ja. Det er bare en nytårshilsen.

Godt nytår!

- Hvad mener du? Er du alene?

Nej, jeg er sammen med Helen. Hvad mener du med et lig?

- Hvis lig? Rob Hegartys, søde.

De trak liget op af floden i morges.

Okay, hvad om vi taler om, hvordan du har det?

Ja, ikke så godt.

Det er jeg ked af at høre.

Hvornår begyndte du at have det sådan?

For nogle måneder siden.

- I januar var det vel. - Okay.

Skete der noget, eller kom det ud af ingenting?

En af mine venner begik selvmord i januar.

En skolekammerat.

Det er jeg ked af at høre, Connell.

Vi har ikke holdt kontakten i min studietid -

- fordi han var hjemme i Sligo, og jeg var heroppe, og...

Jeg føler vel skyld over, at jeg ikke var mere i kontakt med ham.

Det kan jeg godt forstå.

Men hvad end du føler, så var det, der skete ham, ikke din skyld.

Du er ikke ansvarlig for hans beslutninger.

Jeg svarede slet ikke på hans sidste besked.

Når man mister nogen ved selvmord, er det naturligt at spekulere på -

- om man kunne have gjort mere for at hjælpe vedkommende.

Alle i din vens liv spørger sikkert sig selv om det samme.

Ja, men andre forsøgte i det mindste at hjælpe ham.

Han havde drukket en del. Han virkede lidt... ude af den.

Jaså.

Han ville aldrig gå hjem.

Han ville altid have en til.

Han kom i klammeri et par gange.

Ikke noget alvorligt. Jeg troede, det var skæg og ballade.

Jeg forsøgte at tale med ham, men...

Du ser flot ud.

Er du klar, søde?

Marianne?

Tak. Tak.

- Det gør mig ondt. - Tak, fordi trøjen. Du ser godt ud.

- Tak. - Det gør mig ondt.

Tak, søde. Tak, fordi du kom.

Tak, fordi du kom. Connell.

God mand. God mand.

Jeg hører, at du laver store ting oppe på Trinity.

- Det gør mig virkelig ondt. - God mand.

Tak, fordi du kom.

Tak.

Hvordan går det?

Hvem er det?

Helen. Helen, det er Eric.

- Hans kæreste? - Ja.

- Det er derfor, vi aldrig ser ham. - Det er ikke hendes skyld.

Det var bare for sjov.

Sødt af Marianne at komme.

- Jeg troede, hun var i Sverige. - Ja, hun kom hjem til begravelsen.

Hun er blevet meget tynd, er hun ikke?

Der er hun jo.

Sødt af dig at komme helt fra Sverige.

Godt at se dig.

Kender du Helen?

Selvfølgelig. Vi går på universitetet sammen.

Goddag, Helen.

I er forhåbentlig venner.

- Ingen rivalisering. - Opfør dig nu pænt.

Hvorfor introducerede du mig ikke for dine venner?

- Jeg introducerede dig da for Eric. - Først da han spurgte.

Det virkede ikke, som om du ville have, at han skulle møde mig.

Hvis du ikke ville have mig med, skulle du ikke have spurgt.

Okay, så må du undskylde, at jeg spurgte.

Hvad skal det betyde? Fortryder du, at jeg var der?

Nej, men havde du forventet noget andet, så beklager jeg.

Du ville slet ikke have mig med.

Jeg ville ikke selv være der.

Jeg beklager, at du ikke morede dig, men nu var det jo en begravelse.

- Du ignorerede ikke Marianne. - Jeg ignorerede ikke nogen.

- Du virkede glad for at se hende. - For fanden, Helen.

Hvorfor ender alle skænderier her?

Vores ven har begået selvmord, og nu skal det handle om Marianne? Seriøst?

Ja.

Ja, jeg var glad for at se hende. Er jeg så et uhyre?

Jeg har megen forståelse for det med Rob.

Skal jeg lade, som om jeg ikke ser, at du stirrer på en anden kvinde?

- Jeg stirrede ikke. - Jo, i kirken.

Det var ikke med vilje.

Hvorfor opfører du dig så underlig, når hun er der?

Når hun er der, opfører jeg mig som min normale personlighed.

Måske er jeg bare mærkelig.

De fleste af jer har forhåbentlig bemærket...

Demonteringen af familiebegrebet er ret radikal.

Selve forfatningen definerede irerne ved at erstatte...

Jeg vil gerne være der for dig, men du vil ikke lade mig gøre det.

Jeg har forsøgt.

Og jeg føler, at jeg bærer rundt på andre legitime bekymringer -

fra før alt det her.

Før du havde det sådan her.

Jeg kan ikke ignorere dem, fordi du har det skidt. Det er ikke fair.

Jeg holder virkelig af dig.

Jeg hader at se dig sådan her.

Men jeg tror ikke, at det her fungerer længere.

Jeg ved ikke, om det overhovedet fungerede før.

Og nu har alt det her ligesom...