Sharp Objects

Godmorgen.

Hvil i fred, Ann Nash

Hvem lægger blomsterne derude?

Det ved jeg ikke med sikkerhed. Hvorfor?

Det kan skyldes dårlig samvittighed.

Her på egnen kalder vi det venlighed.

Vedkommende er måske overtroisk.

Hvordan det?

De tror måske, at hvis de ærer de døde -

- ender deres børn ikke ligesom de to piger.

Det er ønsketænkning.

Har du besøgt bækken, hvor Ann Nashs lig blev fundet?

Det er kun stille vand, der skyller ind over sandet nu.

Men efter Anns død tog indbyggerne ud og hev stenene op.

Dem, der også fjernede tøjsnoren fra Anns hals.

De læssede dem på en pickup, kørte dem ud af byen og knuste dem.

Så er det den her side.

De regnede måske med, det ville holde ondskaben fra døren.

De glemte åbenbart en sten eller to.

Passer den?

Jeg har en mørkeblå, hvis du hellere...

Mine hofter sidder vist lidt højere end dine.

- Kurvet. - Okay.

Det er fint nok.

Lad mig gøre det.

Den her begravelse bliver meget hård.

- Jeg elskede de piger. - Hvor kendte du dem fra?

Camille, jeg er meget engageret i samfundet. Det er familiens pligt.

Flere døde små piger. Som om Marian ikke var rigeligt.

- Var du veninder med Natalie? - Nok til at være trist og tage med.

Du bliver her hos Gayla os spiser is. Jeg vil vide, hvor du er.

Du bør måske også blive, Camille, med tanke på din sindstilstand.

- Det er mit job at tage med. - Camille har styr på sin opførsel.

- Adora, vi vil ikke komme for sent. - Vi når det.

Og du skal ikke omtale det som arbejde.

Vi skal støtte den stakkels familie.

- Kan vi ikke nok køre, de damer? - Jo.

Jeg elsker, elsker, elsker dig.

- Kører du med os? - Nej.

Jeg henter min taske.

- Jeg venter i bilen. - Fint.

Godmorgen.

- Kansas City. - Jeg har tænkt på noget.

Hvorfor ændrer en morder sin fremgangsmåde?

Første lig blev efterladt på åstedet i skoven -

- men Natalie blev smidt midt i byen som en rekvisit eller en dukke.

Min datter havde sådan en dukke med åben mund.

De er sgu uhyggelige.

Det var risikabelt. Han kunne være blevet opdaget.

Nogle mordere vil gerne fanges. Et råb om hjælp.

Folk skal frygte for deres døtre.

Kan vi tage "Ondskabens øjne" -smøren en anden gang?

Jeg forstår det, Bill. Du bor her. Du skal passe på dine folk -

- men morderen vil nok dukke op og suge stemningen til sig.

De bøger har jeg også læst.

Man skal holde øje med folk, der er for ivrige over for familien.

Det her er personligt. Han vil styre byen.

Han styrer den måske ikke, men han har fået vores opmærksomhed.

- Ser det godt ud? - Helt fint.

Jeg ved, du er glad for mig, men det her betyder ikke, vi er gift.

Velkommen, mrs. Crellin. Denne vej. Så lukker vi.

Kom, søde. Jeg har spærret en plads til din nuttede, lille bagdel.

Gode gud, jeg har ikke set dig i en hel måned af søndage.

- Du så mig, da vi ledte, Jackie. - Jeg så dig ikke rigtigt.

Isteen var jo piftet lidt op.

- Sig, I ikke venter på os. - Vi venter på præsten.

Du ser godt ud.

Jeg ved ikke, hvad jeg forventede, men du ser...

Jackie, brug din indendørsstemme. Det en begravelse.

Du ser strålende ud.

De må ikke udlevere liget på grund af efterforskningen.

Kan du forestille dig det?

Det er Natalies mor og far. De er skilt.

De holder sig for sig selv.

Vi er samlet her for at fejre Natalie Keenes liv.

Hendes død er en frygtelig tragedie.

Men vi må vende vore hjerter mod lyset.

Vi begynder med nogle trøstende ord fra Natalies mor, Jeannie Keene.

Bob Nash kontamineret.

Natalie kom som en overraskelse -

men vi var taknemmelige for hende.

Næsten seks år efter vores dejlige søn...

...en pige.

Jeg klistrede en lyserød sløjfe på hendes lille hoved.

Hun rev den af. Hun var seks uger, men vidste, hvad hun ville.

Sådan var hun altid.

En hvirvelvind, en skeptiker, en drengepige, et fjollehoved.

Hun var knivskarp. Hun fandt sig ikke i noget.

Jeg husker, da hun var to år, og jeg sendte hende hundeøjne.

Da himlede hun med øjnene.

I vort første hjem i Philadelphia sneg hun sig på opdagelse i byen.

I Wind Gap udforskede hun skovene og fortalte os om alt, hvad hun så.

Hun talte meget...

Hun talte meget, når hun havde noget at sige -

og var stille, hvis hun ikke havde.

Gid flere voksne besad den evne.

Det er forfærdeligt at miste et barn.

Det er ubærligt at miste hende på denne måde -

til en morderisk fjende.

Jeg ved, jeg bør være tilgivende, men jeg er rasende.

Jeg ved, gode mennesker siger:

"Et øje for et øje gør hele verden blind."

Gid jeg kunne være så blid.

Jeg vil have hævn.

Jeg vil have retfærdighed...

...for hendes far, som aldrig kommer til at følge hende op ad kirkegulvet.

For hendes bror, som var hendes bedste ven.

Og for mig, som aldrig nogensinde -

- kommer sig over tabet. Vi elsker dig, Natalie.

Himlen har fået endnu en engel.

Men vi må huske på, at Natalie er et bedre sted sammen med Gud.

Camille, jeg beder dig. For familiens skyld.

Alle bedes rejse sig og sige de ord, vor frelser Kristus har lært os.

- Fadervor... - ...du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn, komme dit rige -

- ske din vilje som i himlen således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød -

- og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere -

- og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde...

- Hej, Sammy. - Hej.

- Hej, søs. - Hvad laver du her?

Burde du ikke være hjemme og spise is?

Kan jeg nasse lidt penge til den her Sprite?

Sprite? Helt sikkert.

Jeg vidste, du ville være fed.

Er min søster ikke for fed?

Virkelig fed.

- Så fed. - Prøv ikke på at snøre mig, Amma.

Jeg har spillet det spil i 20 år.

20 år? Så er du gammel nok til at være min mor.

- Kender du min mor? - Hold mund, Jodes.

Amma, mor og jeg vil have, at du er hjemme.

Det er farligt derude. Folk slår små piger ihjel.

Ikke de seje.

Vi tager direkte hjem til Kelsey. Jeg kommer hjem til tiden.

- Det lover jeg. - Direkte?

Lover du at ringe, hvis du skal hentes?

Ja. Tak.

- Vær hjemme før... - Mor?

Okay. Amma...

- Forsigtig med vodkaen. - Ja.

- Tak, piger. Farvel. - Farvel.

Jeannie Keene åbner sit hjem for de sørgende.

Det er pænt af hende. Da Marian døde -

- lukkede mor huset i et år med os indeni.

Jeg ved, det er ømtåleligt for dig.

- Det er det ikke. - Godt. Så skaf en masse detaljer.

Og husk, du ikke er der for at løse et mysterium.

Ja, men broren er interessant.

Han er ikke den typiske Wind Gap-type.

Herligt. Vi vil have personligheder. Fortæl om Keene-huset.

Står Natalies sko stadig fremme?

Er fotografierne rare eller bekendte? Klaver? Bøger...

Er malerierne ægte eller fra Antiques "R" Us ligesom vores?

Skal jeg ikke også tjekke fryseren?

Ikke så næsvis. Det kunne være din chance, hvis du gør det rigtigt.

- Hold op med at sige det. - Okay.

Men vær ikke blid. Skaf det, du skal bruge.

Du har ret. Javel.

- Godt, min pige. Farvel. - Farvel.

- Hvis du vil sige... - At du ikke kan løse alle problemer?

At jeg håber, du ved, hvad du gør?

Jeg ved, hvad du prøver på, men hun har brug for tid.

Har vi ikke alle det? Hun er en dygtig efterforsker.

Hun kunne bliver en dygtig skribent og få et liv, hvis hun hanker op...

...og indser, at vodka kan lugtes.

Du kan ikke reparere hende som alting her i huset. Ikke nu.

- Du kan ikke påtage dig mere. - Jeg skal tænke over det.

- Det skal jeg nok. - Sikkert.

Sikkert!

Jeg vil skide på, hvem der bad dig komme! Forlad huset!

Kom så! Ud med dig!

- Skrid med dig! - Hold nu op, mr. Keene.

Skrid med dig! Jeg mener det!

Dumme svin!

- ...var også en god idé. - Jeg er enig.

- Det er Adoras ældste. - Du godeste.

Der kan man se. Camille er her.

Der er Camille Preaker.

Det ved jeg nu ikke. Adora siger, det er en trøst af have Marians værelse.

...og så valser hun bare ind her.

Nej, lad os begynde i Beaners ende af byen.

En mand, der kan slagte svin dagen lang, kan rykke en piges tænder ud.

- Alt det blod? - Hold nu op, Chris.

Ved du, hvor du skal hen? Tilbage i seng.

Jeg har hentet mad til John. Du skal spise, John.

Ashley, John spiser, når han har lyst. Tak.

Okay.

Se dem lige. De sidder bare for sig selv.

Og så undrer de sig over, de ikke er en del af byen.

Begravelsen var i det mindste god.

Den pige, hun beskrev, er ikke Natalie. Det ved jeg alt om.

Tak for det.

Retslægen.

Camille, jeg hørte, du var tilbage i byen.

Pas på sprutten og mændene. Jeg spøger bare.

Hvordan har du det? Du er her aldrig.

- Hun bor i storbyen St. Louis. - Jeg elsker St. Louis.

Dan og jeg havde pigerne med efter jul i fjor...

Jeg overvejer at tage børnene med. Jeg har fire. Kun drenge.