Witchfinder General

"Derpå hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:"

"Halleluja. Frelsen og æren og magten er vor Guds."

"Sande og retfærdige er hans domme."

"Han har dømt den store skøge."

"...sin utugt. Han har hævnet sine tjeneres blod på hende."

"Kom, saml jer til Guds store måltid-

for at æde kød af konger...

...kød af feltherrer og stormænd-

kød af heste og deres ryttere."

"Kød af alle frie og trælle, store og små."

"Jeg så dyret og Jordens konger og deres hære-

-samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten..."

Kom med vand!

"Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet-

-som havde gjort tegnene for og dermed forført dem-

-der tog dyrets mærke og tilbad dets billede."

"De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl."

"De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund-

-og alle fuglene åd sig mætte i deres kød."

Året er 1645. England er fanget i en blodigt borgerkrig.

Kong Karls støtter på den ene side-

og Cromwells på den anden.

Retssystemet er kollapset. Lokale dommere følger deres påfund.

Retfærdighed og uretfærdighed uddeles i lige mængder uden modstand.

De skrupelløse trives-

-og Matthew Hopkins og hans lige udnytter situationen.

På denne tid er overtro en stærk faktor, og Hopkins bruger den.

Han torturerer og dræber for at udrydde heksekunsten-

og gør det med lovens velsignelse.

Men hans magt begrænses til den østlige del af landet, East Anglia-

som Cromwell holder i et fast greb.

Men Rundhovedernes kavaleri får ikke altid deres vilje-

-og en evig trussel er de kongetro soldater-

-som desperat søger mad, heste og forsyninger.

-Hold op Richard. -Med hvad?

Med dine tanker. Ugudelige tanker om din Sara.

Tanker om Sara, ja. Ugudelige... Det afhænger af.

-Og du støtter Cromwell? -Stille i rækkerne!

Vi stopper straks for at lade hestene hvile. Så kan I plapre.

Et kvarter, så fortsætter vi.

Ned!

Kongetro snigskytter. De går nok efter mad og heste.

Vi gør det af med dem. Marshall... Hold øje med hestene.

I andre følger med mig. Og spred jer.

-Der er en! -Jeg ser ham. Følg efter!

Denne vej, Harcourt.

Robert?

Kaptajn?

-Er det Dem, kaptajn Gordon? -Vi er her, Marshall.

Der er ingen fare. Blev De nervøs?

-Kun en smule. -Vi fik dem alle.

Ikke alle. En flygtede, såret af mit sværd.

Så må vi videre. Han kan være farlig.

-Swallow... Begrav Brace. -Pas på!

-Tak, Marshall. -Han ville dræbe Dem.

-Det var rent held. -Ja.

Men det kunne have været enden for mig.

Kom, når De er færdig, Swallow. Hjælp ham, Harcourt.

-Gav De unge Richard orlov? -Ja. I to dage.

Hvad siger din pige til, at du dræber kongens mænd?

Hun ved, hvorfor jeg kæmper. Hvad griner I ad?

-Lad ham være. Han er forelsket. -Det er ingen skam.

En skål for Suffolks skønne kvinder.

Og må de holde dynerne varme til general Cromwells tapre mænd.

Så er vi snart hjemme.

Jamen dog! Velkommen, hr. Marshall.

-Jeg håber, De har det godt. -Min krop er stærk som altid.

-Men krigen fortsætter. -Ja, vi kæmper.

-Jeg har to dages orlov. -Så må De spise med i aften.

Vi har stadig mad, selvom hæren tager.

Og øl. Kom, lad os drikke sammen.

Jeg forestiller mig, at landsbyen forekommer dig mindre.

Manglen på fremtidsudsigter er nok værre.

Ipswich og Cambridge har flere muligheder.

-Richard, hvis De ægter Sara... -Får vi Deres velsignelse?

-Ville De tage hende med væk? -Med min lille gård og soldaterløn...

Jeg bryder mig ikke om Deres forsømte jord.

Og endnu mindre om din løn for at dræbe gode kristne.

Undskyld, det var uretfærdigt. Men urolighederne er på vej.

-Jeg vil have Sara væk herfra. -Kongens folk kommer vel ikke her?

De er ikke ene om at føre døden med sig.

Manglen på orden fremmer sære tanker.

-Mere oprør? -Beklager. De har bekymringer nok.

Men lov mig at tage Sara med væk. Spørg hende i aften.

-Det lover jeg. -Godt, Richard.

Ja, det er hr. Richard Marshall. Bonden er blevet soldat.

-Velkommen tilbage. -Det er en glæde at være her.

-Vi spiser til sædvanlig tid, Sara. -Ja, onkel.

Din onkel har givet tilladelse til vores giftermål.

Åh, Richard!

Hæren har lært dig grove manerer.

Hvad frygter han, Sara?

Vi er blevet truet. De kalder os papister og afgudsdyrkere-

-og skriver svineri på murene. De siger, vi bør i gabestokken.

-Hvem siger det? -Vi er udstødte i vores egen landsby.

Vær rolig.

Ingen får lov at røre jer. Det lover jeg.

-Har I fundet en dato? -Nej.

-Det afhænger af hæren. -Det skal være snart.

Hvor sikker er De på faren?

Det er måske kun en gammel mands onde drøm. Og nu vil jeg lægge mig.

Godnat, kæreste.

Sara... Husk at sørge for, at dørene er låst.

Og hold nu ikke frøken Sara oppe for sent.

Kvinder kræver otte timers hvile for at være gode hustruer og mødre.

-Godnat. -Godnat.

-Bliver du en god hustru og mor? -Jeg har meget at lære.

Jeg lærer dig det. Sagde din onkel ikke, at du skal lægge dig tidligt?

-Jo. -Og er han ikke en klog mand?

-Jo. -Udmærket.

-Hvor meget længere, Matthew? -Kald mig ikke Matthew.

Jeg er ikke en af Deres svirebrødre fra beverdingerne.

De hjælper mig kun med mit arbejde.

-Arbejde? -Herrens arbejde er ædelt.

Og indbringende. Herren betaler for hver hængning med sølv.

-Og jeg skaffer tilståelserne. -Man må gøre det, der skal til.

-Og jeg har evnerne. -Ti nu. Vi skal arbejde.

-Hvem er det nu? -Det skulle være en præst.

-Han tilbeder Satan som sin herre. -Præsten er heks...

-Så er der flere fordærvede. -De nyder torturen.

Og De... herre?

-Farvel. -Må Gud være med Dem, Richard.

-Farvel, Richard. -Farvel, Sara. På snarligt hensyn.

-Kigger De på stjerner, Tom Salter? -Nej. Jeg venter.

-På hvad? -Matthew Hopkins. Advokat.

Det må være vigtigt, siden De venter i mørket.

Møder jeg denne advokat, skal jeg sige, at De venter.

-Hvor langt til Brandeston? -Fem kilometer.

-Er De advokaten? Hopkins? -Matthew Hopkins.

-Og min assistent John Stearne. -Man venter Dem i landsbyen.

-De sendte bud. -Hvad gør en advokat i Brandeston?

En mand er ikke altid den, man tror. Kom, Stearne.

-John Lowes er navnet. -Han brænder lys.

-Det beviser ikke hekseri. -Han bar Djævlens klæder.

-Og gjorde syndige tegn. -Jeg finder ind til sandheden.

Ja? -John Lowes?

Anklager De en præst for at stå i ledtog med Djævlen?

-Vi kan kun dømme på beviser. -Og der er mange.

-Jeg forkaster jeres anklager. -Vi beder blot om en tilståelse.

Hjælp til. Vi har meget at gøre i Brandeston.

Forsvind, begge to. Jeg afviser jeres modbydelige anklager.

-Forsvind! -De afviser den sande Gud.

Tag ham, Stearne. Find Djævlens mærker på ham.

-Han beder til Satan. -Fortsæt.

Gjorde Djævlen Dem til præst, har han gemt sit mærke omhyggeligt.

-Hvad er formålet med dette? -Djævlen sætter sit mærke på dem.

Stikker man i sådan et mærke, ses hverken blod eller smerte.

Frøken Sara, frøken Sara! De er kommet efter ham.

Skynd Dem!

-Mærket er skjult godt. -Lad ham løbe.

Omkring bordet. Og hold ham i gang.

De må være hans niece. Hvad er Deres navn?

-Sara. -Matthew Hopkins, heksejæger.

Som hans niece kan De også være fordærvet af Satan,

Nej. Jeg er et hittebarn, som han og hans husholderske tog ind.

-Er det sandheden? -Ja. Jeg blev tjenestepige.

-Og De har Deres uskyld? -Javel.

-De kender den gamle? -Bedst af alle.

Vi kan måske tale om hans uskyld i enrum.

-I enrum? -Ja. Uden forstyrrelser.

I aften, på Deres værelse, kan De måske bevise hans uskyld.

Vil De så lade ham gå nu?

I aften vil De forstå, at dette er unødvendigt.

Vil De gøre alt for at fremlægge alle fakta?

-Kom til mit værelse i aften. -Hvornår?

Klokken otte. Hvis De lader ham gå nu.

Udmærket. Han kan sove i fængslet. Så er han af vejen.

Op med dig, dit papistsvin!

-Har han tilstået? -Nej.

Så hold inde. Før ham til fængslet. Vi fortsætter i morgen.

Fængslet... I hørte, hvad han sagde.

Stille, dit udyr.

Det var frygtelige piger, Marston. Frygtelige at se på.

-Hekse? -Ja. Vi hængte dem, Matthew og jeg.

-Var de længe om at tilstå? -Den ene et par dage...

Mere øl?

Og den anden? Fortæl om hende.

Hun var sær. Hun nød det.

Hun ville gerne klynges op. Havde nok et trist liv.

Gør det så, hr. Stearne. Gør det.

Jeg er her for at afhøre Dem, Sara.

-De har et formål. -Jeg ønsker beviser om præsten.

-Han har været venlig mod mig. -Han havde måske bagtanker.

Mænd kan have sære bagtanker med det, de gør.

-Det ved jeg. -Jeg kom for at høre sandheden.

-Og præsten... -Ham er vi snart færdige med.

-Han har været god mod mig. -Han må tilstå og dø.

-Nej, I må ikke gøre ham fortræd. -Vil du beskytte en heks?

Spær ham inde. Han gør ingen skade i en celle.

-Retfærdigheden må ske fyldest. -Gør det for min skyld.

Jeg beder Dem, Matthew.

Det er over middag, din tølper. Op med dig.

Flyt dig.

Jeg må have luft.

-Hvor er præsten? -I fængslet, hvor De anbragte ham.

-Skal vi afhøre ham igen? -Nej. Han bliver, hvor han er.

-Men vi har ingen tilståelse. -Han bliver.

Javel.

Hvornår afhører vi kvinderne? Her skulle være en del hekse.

-Når De er i stand til det. -Det er jeg.