Jordskott

Så du og din far ha vde ikke et tæt forhold

Han vil/e ve/ dø pá sine egne præmisser.

Du har ikke set ham i syv år. Ikke siden din datter forsvandt.

Du tror, Anton er blevet kidnappet-

-af den mand, som tog din datter for syv år siden.

Tag du dig af din efterforskning, så tagerjeg mig af min.

Vi finder ham.

- Jeg så ikke Johan, efter han blev syg. -Du behøver ikke forklare.

Vent i bilen.

Virker det her?

Gå ind på kravene, så er det ovre.

- Aldrig. -Så gør vi det på min måde.

Jeg har haft den her på i syv år. Josefine tabte den.

Hallo!

Josefine...

- Nej, Eva! -Jeg vil se min datter!

Hun må ikke få besøg

Hundene har fået færten af noget, men hvem ved hvad...

Det kan være Anton.

Oscar! Hvorfor sidder du her?

Vi skal til at spise morgenmad. Kom.

- Jeg vil have, at Anton kommer hjem. -Det vil jeg også.

- Han kommer nok snart. -Anton skal komme hjem nu.

Hallo?

Er der nogen? Hallo!

Hej, Eva.

Pekka Koljonen. Jeg ved ikke, om du husker mig?

Sidst, vi mødtes, havde jeg røde hunde.

Jeg kondolerer. Din far var mere end en patient for mig.

Kom med.

Hvis han var faret vild, burde vi have fundet ham.

Jeg synes, vi skal bruge vores ressourcer på at finde gerningsmanden.

Intet tyder på kidnapning.

Vi har finkæmmet hele Silverhöjd. Anton skal bruges til pengeafpresning.

- Det er den eneste mulighed. -Det er én mulighed.

Hvis han blev taget, ville kidnapperne have kontaktet os.

Jeg ved ikke... Vi må prøve at tænke i nye baner.

Hvordan det?

- Tænke større. -Hvordan?

Vi må undersøge alle, som har været i kontakt med pigen.

Men intet tyder på, at hun er smittefarlig.

- Hvordan har hun det? -Ingen ændring. Men hun er stabil.

Jeg fik udslæt af nogle planter i skoven...

Ja, det er fra bjørneklo. Det er saften, der er skyld i det.

Jeg giver dig et salvekompres.

Det bør være helt væk på et par uger.

Jeg fandt en flaske morfin, du havde udskrevet til min far.

Ja, han havde store smerter.

Jeg gav ham små daglige doser for at lindre dem.

- Var du oppe på gården? -Ja.

Han ville ikke forlade huset, så det varjeg nødt til.

- Så du andre der? -Det er længe siden, jeg var der.

Johan nægtede at se mig de sidste par år.

- Selvom han var syg? -Ja.

Jeg prøvede at sige, at han skulle behandles, men han ville ikke lytte.

Jeg ringer, nårjeg har testresultatet.

0g vær ikke bekymret. Jeg henter et salvekompres.

Men fik han slet ingen behandling?

Kemoterapi eller strålebehandling?

Er det, hvad du har hørt? At din far havde kræft?

Og du så ikke, hvem det var?

Nej. Jeg hørte nogen uden for døren.

Jeg så efter, om der var nogen, og det var der ikke.

Ingen mistænkelige aktiviteter? Ingen har ringet eller lagt en besked?

Nej, jeg burde ikke have ringet til jer. Men jeg blev bange, så...

Det var rigtigt gjort, Lina. Man kan ikke være for forsigtig.

Undskyld mig.

Hvis du kommer i tanke 0m noget, så ring til mig når som helst, ikke?

- Tak. -Gå ud og se til Oscar.

Undskyld. Hun var været skrøbelig, siden Anton forsvandt.

Der var nogen, som forsøgte at komme ind i huset.

Bekymrer det dig ikke?

Naturligvis, men det kunne være hvem som helst.

Der er ingen spor af Anton efter ti dage. Kidnapning virker sandsynligt.

Lige et spørgsmål... Ja, værsgo.

Ja, på arbejde.

Ja, det er rigtigt.

Nej, det harjeg ikke. Ja...

Ja. Jeg har gjort alt det, du har bedt mig om.

Hvad mere ønsker du?

Ja, men jeg sagde jo, atjeg fandeme ikke har tid! Undskyld.

Antons bamse er kommet hjem.

Hej, Oscar. Undskyld, hvad sagde du?

Antons bamse bankede på døren.

- Jaså? -Du må ikke sådan løbe væk.

Kom.

Jeg tror, det er en parasitsygdom, som angriber cellerne og tager over.

- Kan det helbredes? -Så langt nåede jeg ikke.

Jeg tog kun blodprøver. Det er ikke nok.

Men nu ser det desværre ud til, atjeg fär en chance mere.

Fejler pigen det samme?

Vi må foretage flere test, før vi ved det med sikkerhed, men...

- Ja, det virker desværre sådan. -Og hvis I ikke finder en helbredelse?

Ud fra din fars blodprøver at dømme... Ja, se selv.

Parasitterne fik næring fra hans blod.

Den holdt til sidst op med at sprede sig, sikkert grundet næringsstofmangel.

Så jeg prøvede at tilsætte lidt vand. Du kan se, hvad der skete.

Kan nogen prøve at nå dig ved at tage Anton?

Det ved jeg ikke. Nej...

Hvis du ved noget, så sig frem.

Vi kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke hjælper os.

- Jeg vil bare have Anton hjem igen. -Ja. Det vil vi alle sammen.

Det er rart at se dig igen, Eva. På trods af omstændighederne.

Min dør er altid åben, ikke?

For øvrigt...

Hvis far ikke ville se dig... Var der så ingen, der tog sig af ham?

Gerda, hans sekretær, var der som regel.

- Gerda Gunnarsson? Er du sikker? -Ja. Det var hende, der fandt ham.

Undskyld!

Kom du noget til?

Den får du brug for.

Nej tak.

Nej tak!

Hallo?

Nicklas! Du skræmmer folk fra vid og sans, når du ser sådan ud.

Undskyld, mor.

Undskyld. Han skød et vildsvin i går.

Jeg er glad for, at du kom.

Du så tit min far, mens han var syg, ikke sandt?

Lad os gå ind og få en kop kaffe eller noget.

Det blæser sådan.

Jeg har lige bagt boller.

Det var dumt af mig ikke at fortælle dig sandheden.

Jeg ønskede ikke, at du fik det forkerte indtryk.

Du er årsagen til, at mine forældre blev skilt...

Ja, vi har vist meget at tale om.

Vi var kun venner.

Denne Iille historie...

Vores Iille affære...

Den sluttede, før du og din mor forlod Silverhöjd.

Sid ned.

Jeg hjalp ham bare med rengøring, vasketøj, indkøb... Praktiske ting.

- Undskyld. Mælk? -Ja.

Så du andre i huset?

Nej, han gjorde det klart, at han ville være alene. Ingen gæster.

Närjeg kom, lukkede han sig inde på sit kontor.

Hans personlighed ændrede sig, da han blev syg.

Han blev indadvendt og dyster.

Det var, som om han var plaget af noget andet end sygdommen.

Hvad?

Det fandtjeg aldrig ud af.

- Det er en smuk halskæde. -Det var Josefines.

Var det dig, der fandt ham?

Ja, jeg så branden, så jeg meldte det.

Men det var først, da de havde slukket den, at de... fandt ham.

Nå, men... Tak. Fordi du tog dig af ham.

Jeg vil bare ønske... atjeg var kommet lidt tidligere. Men sådan er det.

Den 23. maj. Mandag. Jeg har fået de! Værre.

Blodtryk/ref er 770 over 65.

Jeg er frygte/ig! først/g.

Den 70. juni. Fredag. Blodtryk/ref er 772 over 60.

Ja. Jeg má overhovedet ikke fá væske. Husk det.

Det skal jeg nok huske.

Jeg har lavet indledende Iuftgeofysiske undersøgelser af området.

Jeg fraråder på det kraftigste nogen form for indgreb.

Gustaf, jeg må tale med dig.

Som sagt...

er hele Silverhöjd tilsyneladende bygget på undermineret jord.

Den mindste rystelse kan forårsage et jordskred.

Disse jordfaldshuller er opstået gennem mange års erosion.

Ethvert indgreb kan gøre det meget, meget værre.

Vi taler om voldsomme jordskred.

Gustaf, jeg må tale med dig.

Hvordan fanden kunne du være så dum?

Lina ringede til politiet. Det var rent held, at jeg nåede først hjem.

Og hvad sagde du til hende?

Sandheden. At Antons Iiv ville være i fare, hvis hun fortalte dem noget.

- Hun sagde ikke noget. -Godt.

Vi må holde politiet så langt væk som muligt.

Hvad, hvis de kan finde ham?

Hvad tror du så, der sker?

Politiet vil blot udsætte Anton for endnu større fare.

Ønsker du det?

Kan vi ikke bare gå ind på deres krav?

Du ved, hvad der er på spil. Problemet skal forsvinde permanent.

Og vi har allerede en løsning.

Min ven...

Du må være tålmodig. Vi sørger for at få Anton hjem igen.

- Skaffede du dig af med bamsen? -Nej...

Sørg for, at den forsvinder.

Den skal jo ikke ende i de forkerte hænder, vel?

Torsdag. Er de! torsdag .7

Nej; de! er fredag.

Jeg burde ikke engang... være island ti/ a! sidde her.

Hvor længe vil det her fortsætte ?

Hvad? Hvad er der?

Nej) det er...

Jeg kan ikke mærke min puls.

Det føles, som 0m... der vokser noget herinde.

Inden/Z

Som om nogel er ved at br/sle 0g kra I//e ud...

Jeg má skynde mig nu, inden de! er for sent.

Bare Eva vil/e tale med m/g.

Hej.

- Jeg tager ingen kunder lige nu. -Jeg skal ingen steder lige nu.

Hvad vil du så?

Kan du fortælle mig, hvor du kørte Olof Gran hen?

Det kunne jeg godt.

- Men jeg vil ikke. -Hvorfor ikke?

Det er der ingen grund til.