Eat Locals

Her er basen. Aflæg rapport.

Jeg så målet. Jeg må væk herfra.

Stop, og tæl til fem. Det er en ordre, 18.

En, to, tre, fire ... fem.

-Er du der stadig? -Ja.

-Han er ikke efter dig. -Sikker?

Du nåede jo til fem.

Hvad laver I her? Skulle I ikke være i seng?

-Først klokken ti. -Klokken ti? Det er jo langt ude.

-Så længe måtte jeg ikke være oppe. -Sikke en skvaddernosse.

Ridestier er blevet til motorveje, og sogne til storbyjungler.

-Har du aldrig noget godt at sige? -Ni millioner.

-Måske skulle ... -Lad mig tale ud.

Ni millioner. Det er befolkningstallet i mit territorium.

Vi mødes med 50 års mellemrum, Peter, og du er endt som en dødbider.

-Ti millioner. -Og jeg sætter pris på hver eneste.

-Jeg nævner bare fakta. -Som du ser dem.

Som de er. Ni millioner, ti, fire, otte.

Fjern de to første tal, og læg syv til.

To en halv million. Og han tager ikke engang nogen mennesker.

Så derfor må du jage på mit territorium?

For femte og sidste gang, Henry: Nord for grænsen er mit territorium.

Men ikke Berwick-upon-Tweed, mr. Boniface.

Et skænderi ad gangen, og jeg bestemmer vist her.

60 millioner, og tallet stiger. Jeg husker, da der kun var seks.

Der var otte af os dengang, og vi er otte nu.

-Tænker du på at forplante dig? -Det er nok med de venner, jeg har.

Det samme her, men jeg vil nødig sidde her med jer igen i morgen.

Kan vi ikke bare komme til sagen?

Kvoter.

Det var ikke os, der skubbede hende i dammen, men vi fik ballade for det.

Og hun var allerede på vej op og var våd i forvejen.

-Det er jo fint. -Stik os lige et pund.

Må I tale med fremmede for jeres forældre?

Må du for dine?

-Jeg er forældreløs. -Min far er i Afghanistan.

Værsgo. Er din far i hæren?

-Nej, Taliban. -Hit med pengene!

Det var på tide. Snup bare resten.

-Kommer jeg for sent? -Du er her lige til tiden.

-Du lugter dejligt. -Du lugter af sprut.

Jeg fik et par bajere med drengene, mens jeg ventede.

-Hvor langt er der? -Ikke så langt.

-Lækker bil. -Lækker tøs.

Jeg ku' godt.

-Du har dine retmæssige kvoter. -Det er ikke nok.

Jeg skal spørge det europæiske råd, men du ved, hvad de vil sige.

Hul i rådet. Vi fastsætter vores egne kvoter.

-Det er selvmord. -De vil jagte og finde os.

Det er hårde tider for os alle.

-Vores storhedstid er forbi. -Hårde tider? Kun for os.

For de tager meget mere derovre, end vi tager herovre.

Vi lever på en ø, Peter, og må være mere forsigtige.

-Der er både fordele og ulemper. -Og hvad er fordelene?

-Befolkningstallet har fart på. -Ligesom deres teknologi.

Tandkort, computerfiler, DNA. De er ikke længere de rene amatører.

Med alle de migranter,-

-der sniger sig ind i landet, hvem vil så savne nogle få?

-Har du nu læst pøbelpressen igen? -De migranter er nu ikke usynlige.

De høster vores afgrøder, fejer gaderne, tømmer skraldespandene.

De sender penge til familien i håb om at få den til det forjættede land.

De er blevet en del af samfundet,-

-og de vil blive savnet, hvis vi bare tager for os af dem.

Mine bingovenner savner dem ikke.

Bare vent, til de ligger for døden på hospitalet og skal vaskes bagi.

Sådan går det næppe for størstedelen af mine venner.

Jeg kan ikke lide dem over 60.

De smager, som om de har fået en tanke.

Hvad snakker vi om?

Jeg er ikke racist, men dræber alle. Jeg er ligeglad.

Kom nu.

Så det er dét, du har gået og lavet? Taget for dig?

Det ville passe dig, ikke?

At rådet giver dig lov til at skaffe mig af vejen?

Jeg taler ikke til dig, Peter.

-Hvad? -Hvad?

Hvad?

Troede du, at vi ikke ville opdage det, Thomas?

-At rådet ikke ville opdage det? -Hvad mener han?

-Aner det ikke. -Han har taget for mange.

16 over hans kvote allerede i år.

-Og lad os ikke tale om sidste år. -Det er løgn.

Og han har ikke kun taget for mange. Han har også taget dem som små.

-Den lille dreng i aviserne? -Drengene.

VI ER KNUSTE

Det var ikke mig. Jeg har ikke taget dem.

Det sværger jeg.

Hvad har du gjort?

Du siger jo, at vi skal tage det, vi vil have.

Ja, men ikke børnene. Ikke på den måde uden tilladelse.

Men ...

... men du sagde ...

-Også dig. -Nej, Tom.

Hør nu ...

Jeg kan godt holde mig til min kvote.

Jeg skuffer jer ikke igen.

Gid det var så enkelt.

-Det er ikke i orden. -Men det er officielt. Bliv færdig!

-Nej, Henry, lad være! -Du har selv bedt om det.

Når ild slukkes, og sjæle brænder ud,-

-forsvinder blodet og efterlader blot smuld.

Det var det.

Det er ikke noget kinky, det her, vel?

Hvad mener du med "kinky"?

Jeg er ikke ude på at blande bolsjerne, hvis du forstår.

Ikke helt.

-Jeg mener bare: Jeg kan lide dig. -Jeg kan også godt lide dig.

Og det vil mine venner også kunne.

Jeg troede, at det kun ville blive os to.

Og du er supersød, når du er genert.

Det er lidt nedladende sagt.

-Men okay. -Det trækker ikke ud.

Vi får en hurtig bid mad, og så er det i seng.

-Det kan jeg godt leve med. -Vi får se.

-Er alle her? -Det var de.

-Det er Sebastian. -Hej, Sebastian. Godt at se dig.

I lige måde, du.

Gå bare ind. Alle venter på jer.

-Vent! Jeg glemte min taske. -Sebastian.

-Pis og lort. -Kom nu.

Hej.

Vi kommer ikke for sent, vel?

Nej. I kommer på det helt rigtige tidspunkt.

Nej. Nej, det er løgn.

-Du kender reglerne. En ud, en ind. -Det var pænt af jer at spørge mig.

Hvis det er, kan jeg bare smutte over på pubben.

Nej nej ...

-Det er Sebastian, som jeg talte om. -Et fint navn, Sebastian.

Tak. Jeg har altid selv hadet det.

-Hvad kalder dine venner dig så? -Sebastian.

-Meget rammende. -Jeg er hertugen.

-Er du hertug? -Han er hertugen.

-Den er jeg med på. -Og det er ...

Ikke nogen, du behøver kende.

-Så du er sigøjnerdrengen? -Jeg siger nu "roma".

-Henry. Jeg kommer også østfra. -Fra Sibirien, eller hvad?

-Alice. -Angel.

Hold da kæft! I må se at få købt jer nogle handsker.

Skal vi gå i gang?

Du spørger sikkert dig selv ...

Hvad fanden?

-Benet er jo brækket af. -Tag min.

-Det er lige meget. -Sebastian, tag den nu bare.

-Sæt dig, Sebastian. -Jeg venter bare i bilen.

Vær rar at sætte dig.

-Vi har et forslag til dig. -Det tænkte jeg nok.

-Vi er otte i alt. -Vi har altid været otte.

-Siden før Ipurs tid. -Det er noget, rådet bestemmer.

Det er det samme med alle rådene i kommunen. De giver mig gøjseren på.

Må jeg ryge?

-Men i aften, Sebastian ... -Der er der en ledig plads.

Om ikke en stol?

Kom ind, 18. Skifter.

Jeg gentager: Kom ind, 18. Skifter.

18, vær venlig at svare. Skifter.

Pis.

Det gælder om at have tålmodighed til at vente.

-Jeg har ventet længe nok. -Vatikanet har ventet i tusind år.

Ti minutter til gør ingen forskel.

Det her er vigtigt, Sebastian.

Vanessa har talt meget varmt om dig.

-Hun siger, du er af god byrd. -I laver fis med mig, ikke?

Jeg er en forældreløs roma. Har ikke en rød reje.

Det er fint nok.

Jeg ville sgu gerne, men I har valgt en dårlig uge. Jeg er helt flad.

-Normalt spytter jeg i kassen ... -Knægten er jo idiot.

Det lyder fedt, hvad det så end er.

"Red hvalerne" eller "Herren være lovet".

Men jeg foretrækker at køre mit eget løb, så ikke for noget ...

Men tak, fordi I spurgte.

-Har du ikke fortalt ham det? -Vi kunne sige det stille og roligt.

-Rolig, Sebastian. -Hun er jo zombie. Jeg er daffet.

-Slap nu af. -Nej, jeg ...

Vi prøver ikke at redde hvalerne, Sebastian.

-Og vi spreder slet ikke Guds ord. -Og i aften skal vi blive otte.

-Pis og lort. -Ja, pis og lort, min romaslægtning.

Vi skal stemme. Ja eller nej.

Lad os høre.

Ja?

Ja.

-Ja. -Ja.

Ja. Også for Chen.

Nej.

Nej?

Thomas var min ven. Jeg fik ham med.

-I skulle have talt med mig om det. -Hvad mener han med "nej"?

Hans blod er rent gennem 12 generationer.

-Det kan du ikke. -Jo, jeg kan.

Og I kan ikke gøre noget ved det. Ikke noget som helst.

-Vi beklager, Sebastian, -Det er helt i orden.

-Det var hyggeligt at møde jer. -Jeg troede, de ville acceptere dig.

Men nogle folk er bare røvhuller, uanset hvor længe de lever.

Vent lige ... Det er seks mod en. Det er da klart flertal.

-Der skal være enstemmighed. -Jeg kunne rigtig godt lide dig.

Jeg kan også lide dig ... jer alle sammen.

I er gode nok. Selv dig. Du ser flink nok ud.

Hvis vi tog en dag sammen, kunne vi blive venner.

-Du er ikke min type. -Vanessa, han er dit ansvar.

Sebastian, bare luk øjnene ...

... og tænk gode tanker.