M*A*S*H

Så foden er altså forbundet til benet.

Han har ikke jernmangel. Jeg tror, at jeg snart er bedre som skrothandler end læge.

Higer du ikke bare efter en tennisalbue? Eller en flok vorter?

En flok vorter? Næ, nej. Jeg tager dem helst i små grupper.

Er der aldrig pause i spasen?

Kalder alle. Charles har indstillet spasen.

Hold op med at grine og giv mig det bånd, jeg bad om.

- Du bad ikke om båndet. - Bare giv mig båndet.

- Du bad hende ikke om noget band. - Hvorfor blander du dig?

Davs. Du savner nok krigens trummerum. Hvad hedder du?

Conway, sir. Menig Paul Conway.

Nå, men du har ikke brækket noget,

men dine forstrakte ledbånd har reddet min dag.

Den slags får man hjemve af.

- Kom så. - Jeg føler mig som en civil læge.

Ræk mig golfkøllen og send ham en kæmpe regning.

- Sørg for, han kan betale. - Krigsskader skal tages alvorligt.

- Jeg blev ikke såret i kamp. - Men du kom da fra fronten.

Ja, men da vi fik ordre til at rykke, faldt jeg i en skyttegrav.

Ikke flere vitser. Han har det skidt nok allerede.

Den side af dig har jeg aldrig set.

- Ikke engang, da bruseforhænget faldt ned. - Pas sa arbejdet.

Undskyld, men hans ankel får mig sådan til at grine.

En krop uskæmmet af kugler og krudt skal kommenteres eller bifaldes.

Det er almindelig høflighed ikke at grine af andres ulykke.

Se lige her, gutter. To brækkede kraveben.

Staklen sad i skyttegraven, da han fik en eller anden klovn i hovedet.

Vis nu lidt respekt.

Radar, gudskelov. Jeg har ringet hele Tokyo rundt.

Sidst du ringede, sagde jeg jo, jeg ikke ville tale med dig. Farvel.

Jeg prøver at passe dit arbejde, og... Hvad er det?

De holder stor fest.

- Tokyo er det vildeste sted. - Der er nok gang i den, hvad?

Ja, hvis ikke du forstyrrede hele tiden.

- Fik du fat i min kone? - Jeg prøver virkelig hårdt.

Du skal ikke prøve, du skal da bare gøre det.

Hørte du det? Jeg ved ikke, hvad der er galt mellem ham og fruen,

men han driver mig til vanvid. "Fik du fat i min kone?"

Der er ingen, der har svaret i dagevis. Hvor er hun?

Hun spiller canasta hos Willa Norman om tirsdagen

og bridge hos Edna Hazeltine om torsdagen,

hvis ikke mr Hazeltine har lumbago, for så er de hos Muriel Barlow.

Lad telefonen ringe. Hun drikker. Må jeg så gå? Det forstyrrer festen.

Muriel Barlow. Man skulle tro, jeg skrev telefonbøger.

Er det min kone?

Jeg fik forkert nummer. Jeg taler med Guam.

Spørg, om de har set Mildred.

Okay, Radar. Kan du ikke forkorte orloven lidt og komme tilbage nu?

Bare du ikke forstyrrer mig igen.

Jeg har det for vildt til at kunne svare på dine spørgsmål.

Hils Potter og Hawkeye. Farvel.

Farvel.

Hold op med at larme. Der er folk på orlov herinde.

Jeg vil hvile mig og læse.

- Du er omringet. - Hvornår får vi rent vasketøj?

- Jeg foldede mit lagen, så det sprak. - Jeg spiser.

- Derfor får vi ikke ondt af dig. - Hvad er den duft?

Lad mig præsenterejer for en god, gammel ven - mad.

- Hvad laver det i messen? - Mad plejer vi at spille håndhold med.

- Min gaffel deserterede for to uger siden. - Smag nu bare.

- Fantastisk. Hvad er det? - Dåseskinke a la Parmesan.

Dåseskinke a la Parmesan? Det får man dødsstraf for i Italien.

Smag nu bare.

- Må jeg citere dig for det? - Var det en bygning, var det Taj Mahal.

- Var det en kvinde, var det mrs Taj Mahal. - Vent lidt.

Skal vi tro på, at den himmerigsmundfuld er tilberedt af vores kok?

- Ham, der gjorde mad til et fy-ord? - Han får skraldetjenesten.

- Sig det ikke til fluerne. Så flyver de. - Jeg har fundet en rigtig kok. Conway.

"Skyttegravs"-Conway? Ham klodsmajoren?

- Han må være faldet over opskriften. - Hemmeligheden er saucen.

Kok Paul Conway direkte fra Cafe Pierre, New York.

Godt, I kan lide det. Det er rart at lave mad igen.

Det smager himmelsk. Hvorfor skal du slås i stedet for at lave mad?

Jeg sagde, jeg var kok, og så blev jeg geværskytte.

Jeg er blikkenslager. Se bare, hvor jeg er.

Så langt så godt. Hans patienter lækker næsten aldrig.

Jeg gør mit bedste, men jeg er en elendig soldat.

Når jeg har geværet med, flygter alle gutterne.

Med en paletkniv er han den rene Toscanini.

- Jeg har det godt i et køkken. - Han føler sig hjemme ved kødgryderne.

Parmesan. Kødet er ikke til at sige, men det er i hvert fald parmesan.

Du er dygtig. Lige fra ekspertens høker.

- Ser du, Conway var kok. - Klinger, ødelæg ikke denne stund for mig.

Vil du spise dåseskinken eller giftes med den?

Hvis vores land ellers var civiliseret, ville du være konge.

En dygtig læge må da kunne finde ud af at holde på sådan en kok.

Han kan kun blive, til benet har det bedre.

Så brækker vi det andet.

- Fem minutter til coq au vin. -Jeg glæder mig.

Intet i hele mit liv har givet mig

samme sensuelle ekstase som pocherede pulveræg.

Eller glæden over tirsdagens steg af tørret oksekød.

- Hvad skal jeg tage på? - Dan ny mode. Tag den grønne på.

Du har ret. Jeg må skynde mig. Du ved, hvor proppet der er i messen.

Rolig. Forventningen er den største glæde.

Et øjeblik, der skal nydes og svælges i,

og ikke fremskyndes og sluges som svin ved ædetruget.

Du får kun ædt dine egne ord, hvis de løber tør.

Jeg kommer, når jeg er friseret og påklædt.

Lad ham bare nette sig. Så er der mere til os.

-Jeg kan lide dig. Du er snu. - Måske, måske ikke.

Bord til seks til korporal Herbert. Tak.

Kom endelig tilbage. Bord fire er klar.

Undskyld. Se lige, hvor mange der er. Der er flere end i går.

Slap af. Jeg kender tjeneren fra hæren.

- Navn, tak? - Hvornår kan vi få et bord? Vi er sultne.

- Middag før morgenmad, du ved. - Der er fuldt hus.

Gå lidt i butikker og kom igen om en time. Er I to?

Du får snart fem flade.

Det er mit livs mulighed. Han er jo en sand kunstner.

- Han skal bare bestyres rigtigt. - Og det skal du så stå for?

Han laver mad, jeg leder. Vi åbner en bistro efter krigen.

Chez Klinger. Toledo trænger til endnu en firstjernet restaurant.

- Den anden lukkede, da keglerejserne gik. - Find et bord til os.

-I kan vente ligesom alle andre. - Max, godaften.

Major Winchester og mrs Winchester du jour. Jeres bord venter.

- Min egen. - Denne vej. Vinlisten. Tilbage.

Det var en ny dans - den libanesiske hopsa.

Et hit i Boston.

- Hvad med "ligesom alle andre"? - "Fuldt hus"?

Majoren og jeg har en lille aftale.

Hvis man vil have særbehandling, kan det godt lade sig gøre.

Javel, ja.

Det er en god måde. Jeg øjner vist et bord. Følg mig.

Vi skulle bare vride armen rundt på ham.

- Værsgo. Bord ved arnen. - Komfuret?

Surt, det ikke er tændt. Vi kunne have varmet fødderne.

Første ret kommer om et øjeblik. Har I brug for mig, så kald på Lefty.

Man kan se, her er elegant på, hvor flotte folk er.

- Og på jeepene udenfor. - Må vi sætte os?

Vi har ventet så længe. Jeg har været på kortere faster.

- Vores komfur er jeres komfur. - Friske boller. En bolle, fader?

Nej, tak. Præstekjolen strammer lidt om livet.

- Der tog du ikke munden for fuld. - Oberst Potter.

-Vil du sidde med? - En bolle?

- Nej, tak. Bare kaffe. - Du har jo ikke spist i dagevis.

- Det er, fordi jeg ikke er sulten. - Lidt mad kan gøre underværker.

Hvorfor blander alle sig i min appetit?

Menig Conways måltider er syndigt lækre.

Hvorfor er han her stadig? Han skulle jo på rekreation i Seoul.

Sender vi ham til Seoul, sender de ham i krig.

Hvorfor ikke? I har moret jer, men nu er festen forbi.

Han er farlig i krig. Han falder over fronten.

Smag lige, om det her måske er en krigers boller.

Madlavning er vist Conways sande kald.

Når man går i grønt, danser man, hvor man får ordre til det.

Denne gang har hæren måske begået en fejl.

Menig Conway hører ikke til i infanteriet.

Pokkers. Ingen siger, det er let. Ingen er, hvor vi gerne vil være.

Se her. Det er fra min kone. Jeg slider ligtornene i laser herovre,

og hun plager mig via luftpost om at komme hjem.

Hele mit ægteskab er på retur, men jeg gør stadig mit job.

Så Conway kan bide idet sure æble og gøre sit.

Få ham så tilbage til krigen!

- Sir, jeg har hende! - Mildred?

Nej, telefondamen i Hannibal.

Så tæt på har jeg ikke været før.

Hallo, det er oberst Potter.

Ja, jeg er i Korea. Jeg er ved at gøre verden sikrere for ringe telefonforbindelser.

Du må trykke på de forkerte knapper. Jeg har ringet i fem dage.

Hun må da komme hjem på et tidspunkt.

Dit bedste er ikke godt nok. Gør det bedre.

Ja, jeg råber. Ville du ikke det?

Min kone siger, jeg er egoistisk, ubetænksom og tankeløs.

Hvorfor blander du dig?

Hallo? Pokkers.

- Hej. - Jeg har travlt.

Jeg skal bruge et råd. Jeg har en ven, der har et privat problem.

Hvordan siger jeg til ham, at han da kan tale med mig.

Tak for omsorgen, men det er bedst at lade mig være i fred.

- Måske hjælper det. - Jeg må tænke over det selv.

Hvis du snakke, så er jeg første øre til venstre.

I er bare for meget. Først er i personaleeksperter.

- Nu er I ægteskabsrådgivere. - Alle har brug for en hobby.

Det er bedst, hvis alle bare gør deres arbejde

og lader andre om at passe deres egne problemer.

- Jeg tænkte bare... - Det var pænt af dig at komme.

Undskyld, men jeg har en patient.