Look Beyond (Lo sguardo oltre: Look Beyond)

Op på hans skuldre!

Okay, du er okay.

Vinder? Nej.

Ærligt talt ser jeg ikke mig selv som en vinder.

Jeg ser mig selv som en, der bare vil give den alt, hvad jeg har.

En, der ved, at rugby ikke er der resten af livet som spiller,

så man må få mest muligt ud af tiden og vide, hvor heldig man er

at være i denne position, at kunne gøre det, man elsker,

og bare følge ens passion.

Og jeg kan ikke lide at tabe.

- Vi så en bandage og… - Mor.

Vi fik den anden halvdel.

- Kom og hils på onkel Jan. - Hvem er det, I spiller mod?

Hvordan er Sydafrika?

Hvordan er hånden?

- Se her. - Bloemfontein og Port Elizabeth.

Hjulene på bussen Kører rundt og rundt i ni timer

Det var ni lange timer.

- Hej prinsesse. - Lallie, se, hvem det er.

- Hej. - Hvad siger du så?

For vi tabte på de sidste otte minutter.

Ja.

Men jeg synes, du så træt ud, da du kom ud. Gjorde du ikke?

Jo, jo, jo. Og jeg tror også, at næste kamp er min nummer 50.

Åh, fantastisk.

Sagde Philip,

at han altid kom for sent i skole?

Philip sagde altid, at det var vores fars skyld,

og at far kørte for langsomt.

Sagen er den, at det at køre til skole

kun tog os to minutter.

Philip vågnede altid ti minutter før dagens første time

og bebrejdede vores far.

Min far ville være… Mor er i Italien. De fulgte mig.

Så ja. Det er en…

Jeg kan bare godt lide at se dem. Jeg er ligeglad.

De bygger en rampe op her.

Der er ingen parkering.

Jeg tror, folk vil tage offentlig transport.

Min familie er for vigtig for mig.

Jeg er den yngste af fire børn.

Der er ti år imellem min bror Philip og jeg.

Jeg er så heldige at være opfostret

ikke kun af min mor, men også af min søster Emma.

Emma har været utrolig,

og hun hjalp mig meget, da jeg var barn.

Jeg føler mig meget heldig ved at have en ærlig og venlig familie.

De bliver alle ved med at hjælpe mig, jeg føler dem tæt på mig.

Min mor skriver til mig før og efter alle kampe.

Familien er noget, jeg aldrig kunne glemme.

Den morgen han var… Hvor han blev født,

kom far og hentede os fra Junes hus,

for at fortælle os at vi havde fået endnu en lillebror.

Og jeg var henrykt for min lillebror.

BROR

Han var en virkelig god baby.

Han sov ikke så godt.

Altså vi er lidt ældre end Ian. Han var babyen, så jeg var…

Du ved, vi kan huske, han blev født, og at han var meget ung.

SØSTER

Jeg tror, at en ting, der virkelig stikker ud for mig…

Og det passer ligesom med, hvad han endte med at lave senere…

…var, at han plejede at have den her…

Kan I huske de her seler, som man kunne sætte ind i en dørkarm,

og så kunne babyen hoppe i dem? Og…

Han elskede den. Han sad i den flere timer hver dag, og han var fantastisk.

Han var måske fem eller seks måneder gammel,

men han plejede at trække sig selv tilbage og gynge rigtig…

Bare gå frem og tilbage rigtig hurtigt.

Og det var nok tydeligt allerede da, at han virkeligt sporty

og virkelig adræt og virkelig fysisk stærk.

Hun går der…

Altså Ian koncentrerer sig om det…

Nej. Pamela koncentrerer sig om at gå, men Ian koncentrerer sig om at fnise.

Er det ikke skønt?

Er det ikke skønt?

Værsgo.

Ja. Altså Ian, som jeg siger, er ni år yngre end Philip,

så Philip var faktisk ikke særlig imponeret, da Ian blev født.

Fordi Philip havde været babyen. Og nu var der en anden baby.

MOR

Så … Philip var lidt irriteret, men det kom han over.

Mine to ældre børn var helt vilde med ham.

Min søn Andrew elskede Ian, og gør det stadig.

Faktisk er han Ians gudfader.

Og Emma, min datter, blev bare som en anden mor for ham,

fordi hun var 12, da Ian blev født.

Philip brugte ham lidt som et legetøj.

Han bandt ham og kastede rundt med ham

og legede med ham i haven,

men glemte, at han kun var seks måneder gammel.

Ja, jeg kan huske, at vi så…

Det var mig, min bror Andrew, min søster Emma og jeg,

vi så Home and Away, et berømt australsk tv-program,

og min mor og far… Jeg kan tydeligt huske det… De kaldt os ind…

BROR

…lige efter aftensmaden, i køkkenet,

og de annoncerede: "Vi skal have endnu en baby."

Og os tre søskende

havde tre forskellige reaktioner,

min bror Andrew brød sammen, græd,

krammede min mor og omfavnede… Han synes, det var vidunderligt nyt.

Jeg husker, at min søster var lidt mere forsigtig, men stadig meget glad.

Og mig, jeg løb ud af huset i afsky.

Jeg havde været på en piedestal.

Jeg havde min trone som det yngste barn.

Og pludselig, efter dette lange hul, kom den forbryder for at tage min trone.

Og jeg benægtede det længe.

Der er den her berømte historie nu, om at efter tre dage…

Og jeg kan tydeligt huske det. Jeg er…

Han var i stuen med mig, og jeg havde noget sjippetov

og besluttede at binde ham.

Og min familie kom ind i rædsel,

da denne tre-dage-gamle baby derhjemme var bundet med reb.

I 1993

var Den Irske Republik godt på vej til World Cup-kvalifikationerne,

men Spanien ændrede på det ved Lansdown Road i oktober.

Den Irske Republik måtte tage til Windsor Park,

hvor en sejr ville garantere vej til konkurrencen.

Situationen begyndte…

Ja, far var en meget talentfuld sportsmand.

Mor plejede at spille hockey, indtil Ian blev født.

Vi tog til hendes hockeykampe.

Og de to har meget naturlige evner.

Og det blev helt klart mest tydeligt hos Ian

ud af de fire børn.

Men jeg husker, at vi legede i baghaven,

og jeg husker en dag, hvor han gjorde en lille bevægelse…

Og ingen havde lært ham dette… Et lille spjæt mellem mine ben.

Og det var bare ved at iagttage verden og iagttage sport

på en måde, som man ikke kan lære folk.

Så den naturlige evne var tydelig allerede meget tidligt.

Klar, parat, nu!

God dreng.

Kom så, løb hen til mor. Løb hen til mor. Hurtigt!

Lige igennem. Lige igennem!

Ja!

Papa. Papa. Papa.

- Papa. - Ja?

Gud almægtige. Lovet være Gud.

- Papa. - Bed dine bønner, Ian.

Amen. Gud være lovet.

Min gode kone, Pam, er fra Dublin,

født og opvokset i Dublin.

Jeg er ude fra landet i Irland.

FAR

Fra et meget berømt amt kaldet Tipperary.

Og det er et smukt landbrugsamt.

Min far var kirkelig sognepræst og rektor,

det samme som jeg er, en kirkelig sognepræst og præst.

Min halvbror var også præst, og han døde for nyligt.

Og så er der mig.

Så tre af os er præsteordinerede indenfor en familie.

Vi fandt sammen, og vi giftede os i 1974.

Og vi tilbragte omkring to år i sognet, som han var i dengang,

da han blev ordineret.

Og så flyttede vi til en forstad til Dublin,

et sted kaldet Whitechurch, der er så smukt.

Vi var meget tæt på byens centrum. Vi var ved siden af bjergene.

Vi var ikke langt fra kysten.

Der er vi.

Han ville… Han havde skønt, langt, krøllet hår.

Han ville ikke klippe sit hår.

Og vi ville sige til ham: "Ian, hvornår må vi klippe dit hår?"

Og han ville sige: "Nej, ingen klipning. Ingen klipning."

Ian, hvornår må vi klippe dit hår?

- I morgen. - Vi gør det i morgen.

Nej, ingen klipning.

- Må vi? - Nej.

- Men jeg vil have dit hår klippet. - Det er nej.

Jeg er bare så utroligt stolt af Ian,

og jeg er så glad for, at han er min bror

og bedste ven.

Hvad er en familie? Tja, familie for mig er min familie.

Så mine forældre, mine tre fantastiske brødre.

Og jeg tror, at vi alle er meget forskellige,

og vi er alle blevet opfostret til at vokse på forskellige måder,

og vi er endt med at gøre forskellige ting.

Og selvom Ian er professionel indenfor sport, er jeg slet ikke sporty.

Jeg kan ikke gribe en bold. Men det er vel det smukke ved familie.

At vi er som et patchwork-tæppe af forskellige ting.

De siger, at kulden er god for en.

Den skaffer alle mulige dødelige sygdomme af vejen.

Skal han ind igen?

Jeg begyndte at spille rugby, da jeg var omtrent 12 og gik i skole,

og Ian kom til alle mine kampe med min mor.

Familien var meget gode til at se hinandens kampe.

Kom så, Callum!

Godt træk. Godt træk.

Til venstre!

Få ham op.

Jeg kan tydeligt huske, at Ian var i en fase i livet,

hvor han klædte sig ud som Batman eller Robin.

Og han havde nogle virkelig pinlige sæt tøj, som han plejede at…

Han ville klæde sig som forskellige superhelte

og løbe op og ned langs sidelinjen til rugby-kampene.

Og alle pigerne, der stod og så kampen,

ville blive vilde med ham og passe på ham,

mens han var klædt som Batman og Robin.

Og jeg har altid tænkt, at det var meget varmt og venligt.