A Dog's Way Home

I begyndelsen er det enkelt.

Det eneste sted, du kender, er dit hjem.

Og alle der er din familie.

Mit første hjem var fyldt med katte.

Og jeg er en hund.

Katte havde skarpe klør og lavede en sjov lyd med maven,

når de var glade.

Killingerne havde en kattemor.

Og jeg havde en hundemor.

Jeg troede ikke, livet kunne blive bedre.

Da jeg blev større, lavede vi et hjem sammen.

Vi var lykkelige

i et stykke tid.

Se dem alle sammen.

Du sagde ikke, der var så mange.

Tag dem nu bare!

- Hov! - Jeg har fundet en her.

Hvor er de hurtige.

Jeg har en.

- Derovre. - Kom her.

Hov. Der er også hunde.

Bror!

En hel masse heromme.

- Jeg fik en til. - Søster!

Jeg har den.

Der er en voksen pitbull.

Så gør vi det.

Rolig.

Rolig.

Jeg fik hende.

Mor!

- Jeg går ud. - Kom så.

Hent en større kasse.

Jeg kommer ud nu.

Mor?

Jeg så hende aldrig igen.

EN HUND VENDER HJEM

Jeg ved ikke, hvad der ville være sket med mig

uden Mor Kat.

Og som dagene gik,

lidt efter lidt,

blev Mor Kat min mor.

- Hej. - Hej.

Det er her.

Okay. Vi tog tidligt fri fra arbejde

for at begå indbrud?

Det er ikke indbrud, Olivia.

Det er ulovlig indtrængen. Der er en forskel.

Altså to år i fængsel i stedet for seks. Modtaget.

- Jeg klarer det. - Hør nu.

Du må indrømme, at en fyr, der redder killinger, er lækker.

Det indrømmer jeg gerne. Du er bare ikke lækker.

Tak. Her.

- Kom. De er herinde. - Seriøst?

Lucas, jeg går ikke ned i det hul.

Du er den, der frivilligt redder dyr.

- Okay. - Du behøver ikke kravle ind.

Bare kig.

- Hvor er der mange. - Ja.

Dyrekontrollen kom,

men de fik ikke dem alle.

Og nu vil bygherren rive hele bygningen ned,

med eller uden katte.

Mændene tog min hundefamilie, men ham Lucas var anderledes.

- Han kom hver dag... - Hej.

...og kattene stolede på ham.

Kom.

Og før jeg vidste af det, bevægede min poter sig.

Vent!

Se, en hvalp!

Du godeste.

Hej. Hvad laver du her, lille... pige?

Hej.

Og han smagte godt.

Hvor er hun sød.

- Hej. - Hej.

Det bliver ikke svært at finde et hjem til dig.

Vent lidt.

Hun løb lige hen til mig.

Det er måske et tegn på, at hendes hjem er hos mig.

Du kan ikke passe en hund.

Hvad gør du, når du skal i skole eller på veterankontoret?

Jeg bor hos min mor.

Det er ikke, som det lyder. Hun er veteran.

Måske har du set hende på veterankontoret.

- Terri Ray? - Ja.

Hun kan ikke arbejde endnu,

så hun er hjemme, også når jeg er ude.

Og måske ville en hvalp være god for hende.

Jeg havde aldrig følt noget så rart, som da han holdt mig.

Hun kan virkelig lide dig.

Hvad ser du i ham, som jeg ikke kan se?

Hov, I to! Kom ud derfra!

- Løb. - Kom nu.

Det er privat område!

- Vi ses senere. - Okay.

- Vi ses. Farvel. - Ring til mig.

- Hej, mor. - Hej.

Jeg tror, jeg vil kalde hende Bella.

Skat, du ved, vi ikke kan have en hvalp.

Vi må ikke have kæledyr her.

En hund er god mod depression.

- Hvem siger det? - Jeg er sikker på, nogen siger det.

Er det en af de gange,

hvor jeg siger, det er en dårlig idé, og du gør det alligevel?

Ja. Og hvem har jeg det fra?

Lucas og jeg legede så godt.

Bella, hent bolden.

Vi legede Hent Bolden.

Stop.

Vi legede Stop.

Stop, Bella. Jeg skal læse.

Her.

Tag mit tæppe.

Det lugtede fantastisk. Lige som Lucas.

Vi legede Ikke Tygge Sko.

Bella. Ikke tygge sko.

Og så var der min yndlingsleg.

Hvad vil du?

Jeg prøver at...

Vil du have et lillebitte stykke ost?

Lillebitte Stykke Ost gav mig

- sådan en stærk følelse. - Værsgo.

Jeg følte mig tryg, glad og varm på én gang.

Det var kærlighed.

Jeg skal af sted!

Jeg er alt for sent på den.

Jeg skal på arbejde. Farvel, Bella.

Den eneste leg, jeg ikke kunne lide, var Skal På Arbejde.

Opfør dig pænt.

Mit Lucas-tæppe holdt mig med selskab,

men det var ikke det samme som den ægte Lucas.

- Jeg havde stadig min kattefamilie. - Rolig nu.

Og Lucas blev

- en del af den. - Det er ikke til dig.

Det er til kattene. Kom her.

Kan du se dem?

Mor Kat!

Jeg elsker Mor Kat, og jeg elsker at være Bella.

Kom. Vi skal hjem.

Så kan I slappe af igen, katte.

- Vi ses i morgen. - Okay.

Sengetid, Bella. Kom.

Og hver aften legede vi...

Sit. Er du klar til dit

- lillebitte stykke ost? - ...Lillebitte Stykke Ost.

Okay. Op på dit tæppe. Kom.

Godnat.

Lucas var mit menneske, og jeg var hans hund.

Jeg var hjemme.

Hver gang Lucas legede

- Skal På Arbejde... - Dygtig hund.

...gik jeg tur med Mor.

- Hvad er der, skat? - Det er det egern igen!

Jeg skal have det egern.

Det slipper væk!

- Nej, Bella. - Det er lige der!

Hold nu op. Ikke jage egern.

Kom så, Bella.

Jeg elskede Mor, men hun forstod bare ikke,

- hvordan man jagter egern. - Det var godt.

Sød hund.

Undskyld. Jeg ville ikke forskrække dig.

Jeg hedder Gunter Beckenbauer.

Det er mine ejendomme.

Hvad vil du, hr. Beckenbauer?

Kald mig Gunter.

Jeg kendte den lugt.

- Og jeg vidste, det her ikke var godt. - Hør her.

Jeg ved, det er din søn, der har ringet

til byggestyrelsen om de dumme katte,

som jeg har fjernet.

Nu har jeg mistet hele sommeren,

så vil du godt bede ham op at holde op?

Min søn holder ikke op,

for der bor stadig katte der.

Dyrekontrollen siger, der ikke bor nogen.

Dyrekontrollen lyver, og det gør du også.

Hvilken hunderace er det? Pitbull?

Det ved vi ikke. Vi fandt hende hos de katte, du siger ikke er der.

Jeg prøver at sige,

at du og din søn ikke vil i krig med mig.

Krig? Hvad ved du om krig?

Okay.

Men lad os være enige om,

at jeg prøvede at løse dette i venlighed, og du gør det værre.

Nej, vi er enige om, at du kom herhen og sagde, vi var på vej i krig.

Tag det nu roligt, Bella.

Fald ned. Lad os gå en tur.

Hvad er det? Koldt, vådt.

Is!

- Der falder is ned fra himlen! - Bella.

Det er sne.

Det er bare sne. Gør nu det, du skal.

Hvad?

Gør det bare.

Kom så.

Kom nu.

Kom nu. Sådan.

- Jeg var vild med Gør Det Du Skal. - Kom så.