200 บรรทัดแรก
EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX
De hører min stemme og ser pendulet.
Kun min stemme og pendulet.
Alt andet forsvinder.
Den dag, De mistede stemmen, for 30 år siden
døde Deres datter Josephine.
Er det korrekt?
Hun blev kørt over af en hestevogn. Korrekt?
Hvor gammel var hun?
Syv, en lille pige.
Da De kom til Dem selv,
kunne De ikke huske ulykken og havde mistet stemmen?
De har ikke talt siden. Korrekt?
De er der nu.
Den dag, det sted, på fortovet.
Med hvilken hånd holder De fast i Deres datter?
De kan føle Josephines hånd i Deres hånd.
Hendes varme, lille hånd.
Kan De se hestevognen nærme sig?
Hvad skete der så?
De holder fast i Josephines hånd. De beskytter hende.
Rev hun sig løs?
Og De skreg, men hun kunne ikke høre Dem.
Deres stemme kunne ikke redde Josephine.
Hvad råbte De? Råb det nu.
Josephine, stop!
Fremragende.
Det er meget troværdigt.
Hjælper mit ur som pendul foran ansigtet?
Jeg er ligeglad. Men ved De, hvad der generer mig?
Det bliver ikke så mørkt i morgen.
Desværre. Kunne De græde lidt til sidst?
Græde?
Nej.
-Der er ikke sket noget trist. -De mistede Deres datter.
Jeg har ikke engang en datter.
Hør her, doktor.
Jeg vil gøre alt for Dem.
Jeg vasker Deres tøj, gør rent, laver mad og nu det her. Det er trist!
Og sæt det billede væk. Hæng det op. Det ser skrækkeligt ud der.
Beklager, Lenore.
Ingen tårer.
Hvor mange kommer i morgen?
Omkring 30.
Alle af betydning inden for Wiens lægevidenskab.
Alle mod mig.
Ikke overraskende.
De vil opføre et paradenummer.
Jeg vil vise hypnose.
En terapeutisk revolution.
Naturligvis tager de arrogante det ikke alvorligt...
Men det vil vi to ændre i morgen.
Men De kan ikke gøre det.
Jeg er ikke under hypnose.
Jeg lader bare som om.
Jeg er ved at lære det.
Jeg kan ikke bare sådan.
Man kan ikke blot hypnotisere nogen.
Betingelserne skal være i orden.
Lenore, kom. En gang til.
Nej!
Vil De også have kokain?
HYSTERI
Lykken er en fugl
Venlig, men genert
Den er svær at fange
Men den er snart fløjet væk
Hjertet er i buret
Og hvis du kigger væk
Mister du din lykke
Og også din fred
Så er vi ankommet.
Hvad er der sket her?
Jeg hørte et skrig om aftenen.
Så jeg ville se til hende.
Er hun luder?
Nej, hun boede her bare.
Hun var en sød pige.
Det siger jeg jo.
Hun var ikke parat.
Hun talte knap nok. Hun var altid alene.
Det var hun ikke i dag.
Er I snart færdige? Jeg kan ikke lukke huset hele natten.
-Poschacher, udspørg ham. -Ja.
Okay.
Hvem er De?
Heinz Konrad, udlejeren.
Det er De sikkert.
-Bliver De udlejet? -De skal ikke være uforskammet.
Det er Anneli.
Det er okay.
Hun er lejer, ganske som frk. Horváth var.
Hvad hed frk. Horváth til fornavn?
Steffi.
Hvem var hos hende? Så De nogen?
KATTETUNGER CHOKOLADE
-Poschacher! -Hvad er der?
Kom hurtigt!
-Hvad er der? -Hun er stadig i live!
Hvad?
Tænk blot på at trække vejret.
Hvor er den nærmeste læge?
Godaften, dr. Freud. For sidste gang: Huslejen!
For oktober, november og december med renter.
Meget snart.
Er der kommet et brev til mig?
Glem ikke huslejen!
Snart.
Ve, Martha. Min prinsesse.
Ve, for når jeg kommer, kysser jeg dig rød.
Og hvis du er uartig, får du at se, hvem der er stærkest.
En svag pige, der knap nok spiser, eller en stor vildmand fyldt med kokain.
KOKAIN
Kære Siggi, den, der kalder mig en svag pige, ser ikke klart.
Har kokain bivirkninger?
Eller hvorfor har du pludselig mistet synet på toppen af din virilitet?
Ifølge min mors medicinske almanak kan onani være årsagen.
Jeg må spørge hende, hvad det betyder.
Spøg til side, Siggi, mor hidkaldte mig.
Den sædvanlige svada. Din praksis, penge og vores fremtid.
Hun tillader ikke, vi bliver gift foreløbigt, min elskede.
Tanken om at vente længere er uudholdelig.
Du skrev om en forelæsning på akademiet, der ville ændre alting.
Hallo! Åbn døren!
-Hallo? -Jeg kommer!
-De vækker hele huset. -Åbn døren!
Ja?
-Er De læge? -Ja.
-Hvor skal vi lægge hende? -Men...
-Mine herrer... -Kom!
Vent!
Hvad er der galt? Gør noget!
Stop blødningen! Der er klude derovre.
Bliv hos os.
-Hvor er kvæstelserne? -Der er dybe snitsår i underlivet.
Hvad er det her? Gør noget!
Se på mig, rolig.
Se på mig.
Det er for sent.
Hun er skåret op indvendigt.
Jeg er ikke kirurg, men selv den bedste kunne intet gøre.
Og De kalder Dem selv læge?
Hvad skete der?
Og...
Hun bliver afhentet.
Doktor.
Men...
De herrer!
De herrer!
Det kan I ikke mene.
Kriminalinspektør!
Femte regiment?
Sikker?
Jeg har knappet den uniform i 20 år.
Pigen var luder.
Enhver kunne have tabt den knap.
Det var hun ikke, hun boede der bare.
Hvem har sagt det?
Hun var en sød pige.
Hun blev holdt af en officer.
Den klassiske historie bliver kedelig.
Officeren dolkede hende til døde. Det er ikke kedeligt.
Hvad ved du?
Huset er fyldt med pak hele dagen lang.
Det kan have været hvem som helst.
Det er ikke nok.
Denne vej.
Freud!
Arthur?
Vores møde...
Hvad er der sket?
Exitus.
Det kan jeg se. Detaljer?
Jeg vil ikke stimulere din morbide fantasi.
Det skal du.
I vognen. Vi skal af sted. Det begynder ved midnat.
Godaften.
Schnitzler, se dig omkring.
Jeg skal være udhvilet til min præsentation i morgen.
Jeg advarer dig! Det har taget mig uger at få det bord.
Jeg står i gæld til halvdelen af byen. Du kan alligevel ikke sove.
Du har kokain i dig.
-Godaften, hr. Schnitzler! -Godaften.
Kender du alle dem?
Hovedsagen er, at de kender mig.
Henriette.
Naturligvis.
Henriette, Clara, Leopold.
Du!
Der er de. Familien Szápáry.
Hvordan ser jeg ud?
-Henriette! Godaften, frk. Clara. -Bedre end en abe.
Godaften.
Hvad laver han her? Han er fantasiløs.
-Leopold! -En af dine venner?
Bestemt ikke. En kollega fra hospitalet.
Og den hysteriske kvinde? Hans mor?
Det passer fint.
Arthur Schnitzler, digteren!
Greve og grevinde!
No comments yet. Be the first to leave one.