Extinct

Dagen er den 17. august. Året er 1835.

Manden er mig, Charles Darwin.

Denne morgen sejler vi ud på vores næste store eventyr, Galapagosøerne.

Og de utrolige skabninger, der venter mig på disse øer.

Der har vi en. En blåfodet sule.

- Blå. - Sule.

Sule.

Sule.

Sule.

Sule.

Ed, det er lidt pinligt, men du har en lille ...

- Ja, lige dér. - Jeg ved det godt.

Giv mig en hånd.

Sule.

- Han har det fint. - Kom nu. De andre flummere venter.

Vi er sent på den. Hvad er det værste, der kan ske?

FLUMMERNE

Jeg har den.

Hør her, flummere. Nedtællingen til blomsterfestivalen er begyndt.

Så nu skal der knokles.

Hej, Mali. Her er vi. Næsten til tiden.

- Vi har ikke så mange blomster ... - Men de er anderledes, stærke og ...

Underlige. Blomsterne, dig og din bror.

I er underlige. Derfor vil ingen have jer her.

Underlige, underlige, underlige. Det hele er underligt.

Vi prøvede, Ed. Jeg syntes, de var pæne.

Det gør ikke noget. Jeg går ikke op i, hvad Mali synes.

Hvad snakker du om? Du går op i, hvad alle synes.

Ikke lige nu, for jeg har en stor overraskelse til dig.

- Nøj, en hattetingest. - Det er ikke en hattetingest.

Det er hovedbeklædningen til mit nye job.

Når vi går op ad bjerget til festivalen, -

- får jeg en af de vigtigste pladser.

Allerbagest, for jeg er blevet udvalgt til ...

... vennen i enden!

- I bagenden? - Det er en begyndelse.

- Det er slutningen. - Det er en ære.

- Hvordan blev du valgt? - Tilfældigt.

Jeg er glad på dine vegne. Hvad ville gøre det endnu bedre?

Op, jeg elsker dig. Men det er sidste chance for at gøre et godt indtryk.

Misforstå det nu ikke. Men ødelæg det ikke for mig.

Hvad skal det betyde?

Når du hjælper, plejer det at gå galt.

- Mig? Aldrig. - Altid.

Giv mig et eksempel.

Vandfaldsfiaskoen, stenen i hullet, -

- den store ildebrand, muddermiddagen, træskiløbet, -

- bøvsefesten, fiskehænderne, ringhalløjet, -

bitornadoen, bitornadoen 2 -

- og selvfølgelig Kokosnød-Charlie og Jackfruitbandet.

- Der har været op- og nedture. - Mest nedture.

Men tænk på de skønne opture, og hold med at leve i fortiden ...

... og se mod fremtiden.

Hej, Op.

Jeg kan godt lide, når du snurrer rundt.

Tak. Jeg kalder det Op-hoppet. Jeg vil godt lære dig det.

- Vil du det? - Klart. Bare gør ligesom mig.

Bo, hvad har jeg sagt om at stikke af?

- At det må jeg ikke. - Nemlig. Især ikke den vej.

- Fred, du ser godt ud. Træner du? - Hvad har du gjort med pelsen?

Hullerne fremad, alle sammen.

Nu skal I give den rundeste af os alle jeres udelte opmærksomhed.

Ringrigets konge, Je-Je-Je-Jepson!

Hej. Tak, Mali. Alle tiders. Hej, alle sammen.

En lille historie, inden vi begynder. I aftes lå jeg og regnede lidt.

Så gik det op for mig, at det her er blomsterfestival nummer 100.

Sikke et rundt tal. Forstod I den?

Han forstod den. Ham kan jeg lide.

Jeg har bestemt, at årets tema som alle andre år er ... blomster.

Bum!

- Okay, færdig med at juble. - Sådan!

Som altid vil jeg og den store blomsterflummer føre os -

- til toppen af bjerget for at fejre det.

Vi vil alle sammen være der. Gamle og unge flummere, -

- store og små flummere, flummere, der elsker stranden, -

- men især det sted, hvor sandet er lidt fastere ...

- Jeg sagde, grenen ikke kunne holde. - Det kan jeg ikke huske, du sagde.

Jeg tænkte det.

Det skulle vel ikke være tosserne.

Alle tiders. Vi er blevet degraderet til krabbepuffere.

Du har stadig dit job som den bageste brormand.

Vennen i enden.

Med den hovedbeklædning vil mange danse med dig.

Det går ikke. Jeg bliver nervøs, når jeg snakker med andre piger.

Jeg kan ikke snakke med Vinny, efter han fik langt hår.

- Hvad så? - Hej, hvad ... Du ser godt ud.

- Se, det er Wally! - Wally? Virkelig? Nu?

Vi skal jo puffe krabber.

Kom herhen, makker. Jeg vil høre, hvad der er sket.

Hvad? Hej, Op. Jeg kommer.

Vi har ikke talt sammen siden i går, så vi har meget at snakke om.

Han har god fart på mod stranden, hvor alle flummerne arbejder.

Du har ret. Jeg må hellere vinke ham lidt væk.

Det er svømning. Man kan ikke kalde det skole og tro, ungerne er vilde.

- Du gør jo det samme! - Nej, nu vinker jeg ham væk.

Nej, du gør ej. Sådan her vinker man nogen væk.

Så er vi færdige. Godt arbejde, alle sammen.

Og du er en god model, Kim.

- Hr. Søhest skal have en baby! - Sådan vinker man nogen væk.

- Det er det, jeg gør. - Nej.

Man bliver skør af at drikke havvand, men hvad skal jeg drikke?

- Jeg vinker ham væk! - Du vinker ham frem!

Jeg vinker ham væk!

Jeg ved godt, det kaldes spæk, men det er stadig sårende.

Red den store blomsterflummer!

Sule.

Lige et spørgsmål. Vinkede I mig frem eller væk?

Hej. Jeg kan forklare det.

Denne gang har I virkelig dummet jer. Hvor er din bror?

- Jeg håber ikke, Jepson så det. - Jepson!

Jeg er meget tålmodig.

Men nogle gange må en leder lede, og derfor, Op og Ed, -

- forbyder jeg jer at deltage i blomsterfestivalen!

Mens vi går op ad bjerget, kan I tænke over, hvad I har gjort, -

ude på Ødeklippen.

Nå, det er derfor, den hedder det.

Kom så, alle sammen.

Der røg min sidste chance for at høre til.

Hør her, Ed. Jeg ved godt, det virker skidt, men ...

Glem det. Det er i orden. Jeg er ikke sur.

Jeg er bare ... vant til det.

Sule.

Ikke nu.

Jeg har en idé.

Hvordan får du mig overtalt?

Nu ved jeg, hvorfor det hedder Forbudt-alt-for-farligt-området.

Vi ødelagde alle blomsterne.

Nu henter vi masser af nye blomster, så de er nødt til at tilgive os.

Kom nu, vi skal bare lidt længere ...

Op! Åh nej, jeg vidste det!

Jeg er bange, sidder fast, er alene og lidt overvægtig.

- Hvad er der? - Du er i live.

Det var bare lidt småsnak. Det regner vist. Nej.

Se den her! Og den her!

Den blomst har jeg aldrig set før. Det betyder, jeg må navngive den.

Opadiller. Nej, det er dumt. Oparanium. Magnolie.

De er virkelig pæne.

- Det vil faktisk måske virke. - Det vil helt sikkert ... Wow!

Glem det.

- Lidt mere, Ed! - Der er ikke mere!

Glem det. Jeg tror, jeg kan nå den.

Sådan er mit liv.

Hvad er det?

- Hvad er det? - Ser du det, jeg ser?

- Ja, og det er fantastisk! - Det er fantastisk. Hvad er det?

Ingen anelse. Jeg har ikke set mage.

- Tror du, det er en ny slags hval? - Hval? Hvad snakker du om?

- Hvad snakker du om? - Hvad snakker du om?

Hvad snakker du om?

Den skønne, lysende, snurrende ... Okay, det er ikke godt.

Ed! Hjælp! Hiv mig op!

Mine arme er trætte af krabbepufferiet.

Sule.

- Sule. - Manner.

Hvad er det her?

Hjælp mig!

Åh, wow! Hvad i ... Wow! Okay.

Ed, tag det roligt. Tænk over det.

Vi faldt ned i en blomst på Flummerøen og kom ud her.

- Forstår du, hvad det betyder? - Ja! Nej, gør du det?

Nej, men det er temmelig vildt.

Vent her.

Der sidder noget fast.

Hvor er mine læsebriller?

Gode reflekser.

- Hvor er den sød. - Hvor er den sød.

- Virkelig sød. - Virkelig sød.

- Ikke så sød. - Ikke så sød.

Ups.

Lige et øjeblik. Stop!

Hvad foregår der? Hvordan blev blomsterplukning til det her?

- Bare rolig. Jeg ordner det. - Jaså? Prøv at ordne det der.

Ordne det? Det er fantastisk.

Fantastisk? Hvor skal du hen?

Bjerget, du sidder på, bevæger sig!

Ed?

Op, Op, Op!

Typisk.

Tak for liftet. Hej. Er det ikke et skønt sted?

Vi skulle aldrig have forladt Ødeklippen.

Kom nu. Dine påfund giver kun problemer, -

- så nu gør vi det på min måde, på Eds måde.

Hvad er I for nogle? I er det sødeste, jeg nogensinde har set.

Vil du giftes med min dukke? Og du kan gifte dig med min kat.

Hvorfor fik du katten? Jeg vil have katten.

- Det er dig igen. - I har misforstået. Jeg vil hjælpe.

Beklager, jeg var så uhøflig. Hunde vogter deres territorium, ved I nok.

- Nej. - Vi ved ingenting.

Så starter vi forfra. Jeg hedder Clarance og er en hund. Vov, vov.

Hej, Clarance. Jeg hedder Op, og det er Ed, og vi er ...

Flummere!

Vi redder jer!

Venner? Vent lige, I forstår det ikke.

Nu skal jeg vise jer det.

Sikke en sød, lille vovse. Værsgo.

- Han vil spise en flummer! - Dit uhyre!

Vi vil ikke lade dig dø! Jeg kan ikke mærke nogen puls!

Det er bare en donut.

Mad, raffineret sukker, transfedtsyrer.

Jeg må indrømme, at vi er ret lækre.