Frøken Nitouche

Sshhh. De må ikke sige, De har set mig. Jeg er organist.

Jeg underviser i sang og musik. Mit navn er Celestin.

Som De ser mig her, er jeg komponisten Floridor, -

- der har skrevet et syngespil, der har premiere i aften.

Jeg fortæller det hele senere. Ikke her. Det er for farligt.

Det var det, vi kom fra.

Teatrets lyst er Floridor det er mig

klostrets trøst er Celestin det er også mig

den højt tilbedte Floridor og den oversete Celestin.

I silkefor går Floridor i son satin går Celestin

og ingen tror, at Floridor engang er bror til Celestin

skønt Celestin er Floridor og Floridor er Celestin

De er med, ikke?

Skønt lykken følger Floridor mens skyggen dølger Celestin

de skønnes ord til Floridor blir til refrain for Celestin

det flor, der gror for Floridor blir blomster-seng for Celestin

hvert kys, man byder Floridor tys-tys, det nyder Celestin

for Celestin er Floridor og Floridor er Celestin.

Vi ses.

- Vent her. - Javel, hr. ritmester.

Godmorgen. Tillader man, at hæren træder indenfor?

- Frøken Corinna er ikke visibel. - For mig? Umuligt.

Jeg har drømt om dette øjeblik, hvor vi var alene.

Så alene, som kun to kan være, der er helt alene.

Jeg tilbeder Dem. Hører De mig.

- Jeg elsker Dem. - Jeg elsker også Dem, men...

Men hvad?

- Er der en anden? - Ja, én, jeg ikke tør svigte.

Jeg frygter ham. Han er rå og brutal.

Lad mig få fat i ham! Jeg skal rive ham i tusind stykker!

- Nå, dét vil han! - Alfred, er du fra forstanden?

Kære hr. underofficer, hr. korporal, hr. soldater-fuldmægtig, hr. admiral.

Jeg er ikke den, De tror, jeg er.

Hvem De end er, hører De op med at være det om 5 sekunder.

Begynd bare at tælle.

Med fornøjelse. 1, 2, 3...

De kan ikke nænne det.

Vil De perforeres eller forsvinde som lyn og torden?

Med perforeres mener De... Tak, så napper jeg lyn og torden.

Næste gang jeg ser den vanskabte klatkage til ansigt, så er det døden!

- Fjols. - Hvabehar?

- Det var min rolle, vi gennemgik. - Din rolle?

Jeg har premiere i aften. Jeg bad Floridor gennemgå en scene med mig.

Floridor?...Dét navn synes jeg, jeg er stødt på før.

Han har lavet forestillingen og har skrevet hovedrollen til mig.

- Ham behandler du på den måde! - Jeg anede jo ikke...

Jeg vil ikke se dig, før du har givet ham en undskyldning.

- Selvfølgelig. Hvor bor han? - Det véd jeg ikke.

- Lille Corinna, hør nu her... - Ud!

Hr. Celestin?...Hr. Celestin?

- Ja ...! - Hvor har De dog været?

Jeg beder fru priorinden tilgive mig. Men parken forekom mig så skøn.

- Er den hypodendrum ikke yndig? - Smuk.

Derfor bør vi alligevel ikke lade vore elever vente.

Mine små piger. At jeg kunne glemme dem. Jeg iler.

Godmorgen.

Godmorgen, hr. ritmester. Der er kommet et brev til ritmesteren.

Satans, som han er veltalende.

- Har han fraterniseret med flasken? - Det håber jeg ikke, De tror.

- Det gør jeg. - Jeg sagde blot, det håbede jeg ikke.

- Hvor har han det brev? - Her.

Det er fra København, fra geheimeråd Parsberg.

Jeg kan selv læse mine breve.

- Træd af! - Javel, hr. ritmester.

- Ind igen! - Javel, hr. ritmester.

- Skaf mig prem. Parsberg. Haster! - Prem. Parsberg...Haster.

- Har I set premierløjtnant Parsberg? - Hvor mon han slår sine folder?

- Muntrer han sig med frøken Rosa? - Eller med Lilly...eller Else.

Eller med Henrietta eller Trude. Eller med bagerens kone.

Husk bagerens kone.

- Premierløjtnant Parsberg! - Han er gået for en time siden.

- Premierløjtnant Parsberg! - Han gik for 3 kvarter siden.

- Premierløjtnant Parsberg! - Han gik for en halv time siden.

Ssshh, min mand er hjemme.

- Hvad slås de om? - Et kys...af Stine.

- Premierløjtnant Parsberg! - Hvad er der?

Det er ritmesteren. Haster.

Øl til alle.

Herind ...!

- Hr. ritmester, jeg melder mig. - Kom her.

Prem. Parsberg, jeg har lige fået et brev fra dine forældre.

- Er der noget galt? - Nej, men det bliver der.

Visse rygter om dit liv er nået til København. Jeg fordømmer dig ikke.

En god soldat viger ikke en tomme. Hverken i krig eller kærlighed.

Fæstninger er til for at indtages. Disse kære små fæstninger.

Så ...! Dine forældre er af en ganske anden opfattelse.

De forlanger, at du falder til ro. Kort sagt: At du gifter dig.

- Ikke forstået. - Jeg sagde: At du gifter dig.

- Med en frøken Charlotte Borg. - Hvem er det?

Hun er datter af guldsmedemester Borg på Østergade i København.

Dine forældre har konfereret med hendes. Partiet vil være passende.

- Er der ingen, der vil spørge mig? - Et øjeblik.

- Næh, det antyder din far intet om. - Hvorfor skriver min far til Dem?

Fordi den unge frøken er elev på klosterskolen her uden for byen, -

hvor min søster er priorinde.

Din far har pålagt mig at formidle et møde mellem dig og din tilkommende.

Min tilkommende ...'?!

Hr. ritmester, melder, jeg gør det ikke.

Jeg føler med dig. Jeg har selv været igennem processen.

Kom og hjælp mig støvlerne på, og lad os komme af sted, ikke?

Vort arbejde er til ende og fromt skal nu vort kor

en tak til himlen sende for hvert et lærdoms-ord

fromt takker nu vort kor

for ethvert lærdoms-ord.

Nydeligt, nydeligt. Slå blot slørene tilbage, børn.

"Halleluja."

Halleluja, ved morgengry min glade sjæl sig hæver

hallejula, mod himlens sky min sang med fuglen svæver

halleluja, når sol går ned og nattens mulm får magt

halleluja om uskylds hjem vi véd

at engle holder vagt.

Salig den som ej jordens tant forblinder

og som i troen vej til barne-himlen finder

dér forstummer livets kummer

dér er godt at bo kun dér er fryd og fred og ro.

Halleluja, ved morgengry min glade sjæl sig hæver

halleluja, mod himlens sky min sang med fuglen svæver

halleluja, når sol går ned og nattens mulm får magt

halleluja om uskylds hjem vi véd

at engle holder vagt

halleluja.

Tak, børn, tak.

Hvis jeres lærer ikke har noget imod det, kan vi slutte timen nu.

Ikke sandt, hr. Celestin?

- Hr. Celestin! - Ja, fromme noder...øh, moder.

- Kan vi ikke slutte timen nu? - Jo, endelig.

Stik ud i haven og få jer en skefuld frisk luft. God fornøjelse.

- Skal du ikke med, lille Charlotte? - Åh nej.

Jeg vil gerne gennemgå præludiet en gang til sammen med hr. Celestin.

- Du er for flittig, mit barn. - Sådan er jeg, fromme moder.

Ja, ja, da. Men over-anstreng nu ikke stemmen.

- Hvorfor nu det? - Åh, hr. Celestin.

- Bare en halv snes minutter. - Godt, så tager vi 10 minutter til.

- Klar? - Ja...Jeg venter på forspillet.

Ja, ja, gør mig endelig så megen ulejlighed som mulig.

- Forfra. - Ja.

Nogen har rettet i noderne. Det er ikke min skrift.

- Hvis er det mon så? - Er det dig, din lille...

- Du er ingen fin dame. - Sagen er den, sagen er den...

Sshh! Hør, det er vist på tide, jeg fortæller dig et lille eventyr.

Kender du sagnet om Sankte Nitouche?

Der var engang en bondepige. Hun var så hellig,-

- at hun ikke turde plukke en Grev Moltke-pære, fordi hun havde hørt, -

- at der var noget, der hed forbuden frugt. Er du med?

Nå nej. Men det var kun, når der var nogen, at hun var så hellig.

Hvad ville priorinden sige, hvis jeg fortalte...

...at De under navnet Floridor har skrevet en operette?

Så ...! En kloster-organist med hang til de skrå brædder!

Det er værre end majestæts-fornærmelse!

- Hvor véd du det fra? - Midtsjællands Tidende.

Og partituret dér. Navnet "Floridor" forekommer begge steder.

- Ikke et ord til nogen. - På ære.

- Så skal De vel i teatret i aften? - Det var tanken.

- Bare jeg kunne komme med. - Umuligt.

Det var præludiet, vi kom fra.

Kunne vi ikke tage en af de andre?

En af dem fra operetten. Deres musik er så yndig.

Sagt i al beskedenhed: Den er genial.

Var der én, du kunne tænke dig at høre?

Grenadér-visen. Jeg kan hele frøken Corinnas parti udenad.

- Okay. - Ja!

Fra Nürnberg grenaderen kom

han stod så stiv og stolt og strunk

Prinsessen kom direkt' fra Rom

med ekstratog i pragt og prunk

hun var en skønhed vidt berømt

en dejlig dejlig kongebrud

dog smilte hun til ham så ømt

at det var svært at holde ud

men han stod fast så ligeud og blinked' ikke

- nej, han holdt stand - men sig hvordan?

Sagen er den, sagen er den at vor ven var støbt af tin

sagen er den, sagen er den at han var støbt af tin

åh...jah stakkels ven, han var af tin

såh...jah akkurat af tin

radada radada radada tag sagen roligt, alting er troligt

enten I tror hvert ord eller ej det angår ikke mig, nej.

Hun vinkede og vinkede

så vidt kan kærligheden gå

men endnu ej han blinkede

han hverken høne eller så

da kunne hun ej modstå mer

så kan I tænke hvad der sker?

Et kys hun gav sin grenader et eneste...og ikke fler

det var for meget for soldaten

- lige på stand, så smelted' han - men sig hvordan?

Sagen er den, sagen er den at vor ven var støbt af tin

sagen er den, sagen er den at han var støbt af tin

nåh...jah stakkels ven, han var af tin

såh...jah akkurat af tin

radada radada radada tag sagen roligt, alting er troligt

enten I tror hvert ord eller ej det angår ikke mig, nej.

Nå, det var kun et øjeblik

prinsessen glemte brug og skik

men endnu inden året gik

kan I så gætte hvad hun fik?

Hun fik en bataljon af små

rekrutter, ganske små ...som så

med uniformer mørkeblå

og store bjørneskinds-huer på