200 บรรทัดแรก
Kvinderne på min planet kan ikke få børn.
Vi rejste gennem rummet i det skjulte og antog form som mennesker.
Så nu kan vi møde jordkvinder og genbefolke vores klode.
Du skal kende mit virkelige navn. Xunobulax.
Lad os dog elske.
Lad os lægge hele vores kosmiske energi i ét eksplosivt samleje.
Og ligesom jeres døgnflue må jeg så dø efter parringen.
Jeg vil elske med dig på vores måde.
- Det bliver min sidste handling. - Ja, det gør det, Rod!
- Jeg må fuldføre min mission. - Hold så op!
- Min første gang skal være med dig. - Ja.
Kom nu, Stacy.
Hvad fanden er nu det?
Vent lidt.
Kom herhen, Ben.
Er det dig, Mark?
Det er ikke sjovt.
Hva' fanden?
Rod!
Nej!
Stacy …
Stacy …
Nej! Rod!
Jeg skulle have været hjemme for et kvarter siden.
Små unger er længere oppe end du.
Nej, nej …
- Frygter du ikke at dø som jomfru? - Jo, som jeg frygter drivhuseffekten.
- Hvad er der? - Jeg synes, vi skal gå ud med andre.
Vi har kommet sammen i et år, og det fører jo ingen steder.
- Davs, mrs. Marken. - Hygger I jer?
Davs, mor.
- Kan du låne mig en smøg, Kenny? - Ja da.
Det er usundt at ryge, mrs. Marken.
Ekstra stærke.
Tak skal du have. Jeg ryger den her.
Brent vil ikke have, jeg ryger derinde.
- Det er min sidste uvane. - Er far stadig oppe?
- Du er sent ude. - Kenny skulle lige til at gå.
Trist.
Der er vist fri bane, men du må hellere skynde dig.
Mrs. Marken …
- Deres forlygter er tændt. - Godt set. Tak.
Godnat.
Er det så farvel eller godnat? Du vælger selv.
Nej, det afgør du.
Lad være at smække døren.
Stille som en lille mus.
- Ved du, hvad klokken er? - Far!
- Du har stuearrest to uger. - Små unger må være længere ude.
De er heller ikke sheriffens datter.
Marken her.
Jeg kommer med det samme.
Far …
- Er du den eneste her? - Den første. Teknikerne er på vej.
Det er ofrenes bil. Den er sølet ind i blod.
Drengen lå på maven i vandet.
Han har fået utallige knivstik. Og pigen …
Hun er naglet fast til et træ. Blodet er sprøjtet fra sårene.
- Det betyder … - At hun var i live, mens det skete.
Jody, jeg skal skrive til skolebladet. Fortæl mig alt om din bedste veninde.
Du kan blive redaktørassistent, så du kan komme ind på de gode skoler.
- Prøv at hive noget ud af din far. - Jeg aner ikke, hvad du taler om.
- Har du ikke hørt om Rod og Stacy? - Er det noget til din sladderspalte?
- Har de slået op? - De er døde!
De er kradset af. Strøget til himmels.
Hvordan kan du være så uvidende? Hele skolen taler om det.
Se. Der er lidt til sladderspalten.
Jeg har øjnene med mig.
- Mr. Sisler, sheriffen er her. - Tak, Diana.
- Det er længe siden, Brent. - Davs, Tom.
Hele skolen er i oprør.
Jeg har aflyst dagens klasser og bedt lærerne tale med eleverne.
Jeg ved, vi har psykologer, men jeg syntes, at de …
Jeg bliver nødt til at tale med eleverne.
Først deres klassekammerater.
Jeg er sikker på, at jeres venners død har rystet jer.
Nogle af jer er måske kede af, at I ikke var sødere imod dem.
Måske tænker I på noget sårende, som | engang har sagt til dem.
I ottende klasse sloges jeg med Rod og bad ham om at skride hjem og dø.
Hold nu op.
Tag det roligt, Heather.
Vi får det nok alle bedre, hvis vi taler ud om vores følelser.
Du er Rods ven, Mark. Har du noget, du vil sige?
- Jeg er bare så … - Tak, Mark.
Hvad med dig, Sandy?
Sandy?
Det er i sådan nogle situationer, at jeg håber, at der findes en himmel.
- Plat! - Cindy!
Det er vigtigt at støtte hinanden.
Jeg vil bare have morderen ristet i den elektriske stol.
Desværre henretter vi folk med en giftsprøjte her i staten.
Du har sikkert dit helt eget syn på tragedien, Ben.
Fyr løs.
Jeg vil gerne vide, om morderen har skåret lemmer af -
eller brutalt har voldtaget ofrene.
- Hvor er du syg i hovedet! - Ellers er morderen da en taber.
- Hvor er du dog led. - Du bad da Rod om at dø.
- Du forsøger bare at spille smart. - Se virkeligheden i øjnene, narrøv.
Rend mig!
- Ben forsøger at virke ligegyldig. - Hallo, Cindy Freud.
Hvad har du selv gang i? Du boller alle 3.g'erne.
- Hvorfor render du så efter mig? - Jeg er vild med brugte kvinder.
Hold så kæft!
Hvad går der af jer?
Jody, jeg kan vel regne med, at du kan sige noget fornuftigt.
Far?
Undskyld forstyrrelsen, men sheriffen vil tale med klassen.
- Leonard Marliston. - Goddag.
Hør efter, hvad sheriffen siger.
Rod Harper og Stacy Twelfman blev myrdet ude ved vandfaldet i nat.
Gerningsmanden eller -mændene var utroligt brutale.
Jeg vil bede jer, som gode borgere, om at henvende jer til os, -
- hvis I har oplysninger om denne forbrydelse.
- Er der nogen mistænkte? - Nej.
- Er der andet, De kan fortælle? - Jeg kan ikke sige mere i øjeblikket.
Platon siger, at alle borgere må have adgang til kendsgerningerne.
Platon kan sige, hvad han vil den dag, han er sherif her i byen.
- Han gør det med overlæg. - Selvfølgelig.
- Ignorér ham. - Tror du, hun er villig til alt?
Næppe. Hvem ville dog bolle hende?
Se.
Hold så op.
Jeg er færdig med fyre, men jeg tror, at der er håb for dig.
Nej, Jody.
Du sidder og glor, mens han spiser, men du siger aldrig noget til ham.
Mine forældre har været gift i 25 år, og de glor også bare på hinanden.
Davs med jer.
- Det er en lidt sær dag i dag, ikke? - Tjoh.
Din forpulede løgner!
- Du er en skampulet løgner. - Jeg myrder dig!
Hvad foregår her?
Det er en kompliment, når man siger, at du gnaver en god gren.
Du har noget på læben.
- Han lyver om mig. - Følg med.
- Hvorfor er hun vred? - Jeg har ikke gjort noget.
- Hvad var nu det? - Dylan siger, Annette gnaver gren.
- Gør hun? - Tager du gas på mig?
Hun tror, at oralsex er en ordleg.
Den var go'. Hvad siger du, Mark?
Den her steg styrer for groft.
Davs med jer.
Rart at se jer.
Hvem er det?
Er det Annette? Det er Loralee Sherman.
- Hvabehar? - Loralee Sherman. Er din mor der?
- Nej. - Sagde hun ikke, at jeg kom?
Sørens også. Må jeg lægge en besked?
Øjeblik.
Stik den ind gennem døren.
Jeg er vist klar til Le Mans.
Ikke så hurtigt, smukke.
Hvorfor står døren åben?
Annette?
Tag fat der. Og hernede.
Skyd så kroppen ind foran og lad dem vippe op over dig.
Bid dig fast som en pitbull.
- Kan du ikke skaffe noget tåregas? - Det er ulovligt.
Nu angriber jeg.
Kort pause.
Marken her.
En genganger.
Agent Bronhill og agent Majestik.
- Hvem var første mand på stedet? - Min vicesherif.
Faderen ringede kl. 23. Jeg gav straks sheriffen besked.
Vi overtager her.
Nu leger vi med de tunge drenge.
På indersiden af låret har morderen skåret ordet "jomfru".
Ordet er skåret i alle tre ofre.
Annette DeWolde døde som jomfru. Mødommen var intakt.
Der var ikke spor af sæd på hverken tøj, hud, hår, mund eller anus.
Der er ingen sår ved kønsdelene.
Der er ingen tegn på voldtægt.
Heller ikke drengen havde lidt seksuel overlast.
Jeg ved ikke, om han var jomfru, men han havde ikke lige haft samleje.
Det ser ud til, -
at morderens signatur er velvalgt.
Kom ind.
- Davs, lille skat. - Davs, far.
- Må jeg spørge om noget personligt? - Om hvad?
- Om dig og Kenny. - Hvilket?
- Hvor langt er | gået? - Gået?
Ja, gået. Du ved, sådan intimt.
- Kysser I hinanden? - Ja, selvfølgelig.
- Jeg er jo ikke et barn mere. - Jeg bebrejder dig ikke noget.
Det ved jeg godt.
Er | gået videre end det?
Jeg ville ikke spørge, hvis det ikke var meget vigtigt.
Kan I gå videre, end I allerede er gået?
Ja.
Men tænk ikke på det.
Vi slog op forleden.
Er du skuffet, far?
- Er du skuffet over, at jeg er jomfru? - Nej, slet ikke.
Jeg er meget stolt af dig.
Du er jo min lille pige.
Godnat.
Forældrene vil vide, hvad der sker.
- Skal vi så afsløre signaturen? - Ja, det tror jeg.
Men det er imod alle regler. Det kan ødelægge efterforskningen.
- Og måske vil andre efterligne det. - Det her er ikke en signatur.
No comments yet. Be the first to leave one.