Escape Room

Hvor meget længere?

- Onkel Ammon, hvor langt skal vi? - Til jeg siger, at vi har gået nok.

Vi kan vel lige stoppe og hvile os?

Det her duer.

- Hvad er den til? At grave hvad? - Grave et hul.

- Jeg er her ikke for at grave for dig! - Du er her kun fordi du snagede.

- Men hvorfor skal jeg grave et hul? - Fordi jeg siger det. Tag den!

Det er færdigt. Jeg er sulten.

Så spis.

- Gør du mig ikke selskab? - Jeg er ikke sulten.

Vær ikke vred, onkel. Jeg mente det ikke. Jeg er bare træt og sulten.

Jeg er ikke vred, men du skulle ikke have snaget.

Det her var ikke noget du skulle se. Derfor er du her nu.

Denne rejse skulle jeg have taget alene.

Rør den ikke.

Det er jo kun en æske. Hvad er der galt med dig?

- Hvad sker der nu? - Nu begraver vi den.

Begraver den? Har vi gået i to dage for at grave en æske ned?

Ja.

Hvorfor?

- Du har vel hørt fortællingerne? - Ja.

Så ved du hvorfor.

Kom nu. De skræmmer jo børnene med dem.

De er sande.

De vil finde den alligevel.

Gør som du vil, gamle tosse. Begrav den, hvis det føles bedre.

Ingen kommer til at finde den her ude.

Den er blevet fundet før og vil blive fundet igen.

Her er kun slanger og skorpioner. Hvem gider lede efter en æske her?

Denne æske vil blive fundet.

Næste gang du vil give mig en lærestreg, så gør det hjemme?

Du behøvede ikke slæbe mig herud. Folk dør af grin, når vi kommer hjem.

- Ingen vil vide, hvorfor vi var her. - Det er der ingen der vil få at vide.

- Der er de som ved det. Det må ikke ske.-Hvem?

LOS ANGELES NUTID

Fandens også.

Ja. Så er det tid. - Hallo?

- Molly, det er mig. - Hej, mig. Starter du tidligt i dag?

Jeg har været på nettet og tjekke websiderne. Vi er ikke på toplisterne.

- Hvorfor ringer du? - Hvem skal jeg ellers ringe til?

Bare rolig, så du ikke får hjertestop. Det skal nok komme i orden.

- Jeg ved det. Undskyld. - Det her skulle jo være sjovt.

- Jeg ønsker mig bare en god sæson. - Det bliver det.

- Jeg er snart på kontoret, er på vej. - Pas telefonen, det vender måske.

Okay, vi ses snart.

Leder du efter noget særligt?

Ikke direkte, jeg kigger bare lidt.

Du har nogle utrolige ting her. Er alt ægte?

Ja, det er det. Deraf priserne.

Gud fader.

For de fleste er den der drømmefanger-

- ikke andet end en dekoration. En ting til verandaen.

Men for en anden person, den rette person-

- en, som plages af mareridt, for eksempel, er den uvurderlig.

Jeg hører nok ikke til din normale kundekreds, men butikken fascinerer.

Utrolige ting.

Har du hørt om "escape rooms"?

Jeg driver et populært et her i byen, "Deranged". Har du hørt om det?

Det er ret fedt, du burde prøve det en gang.

Jeg leder efter noget der giver lidt krydderi, noget særligt.

Forstår du? Jeg skal være et skridt foran...

- ...konkurrenterne. - Ser du noget som falder i smag?

Ja, det gør jeg faktisk. Hvad er det der?

- Ikke noget du er interesseret i. - Jo, faktisk. Den er grim og fin.

- Ja, men den er ikke til salg. - Er du sikker?

Hvad misser jeg her? Du sælger vel tingene her?

Ja, og nogle ting sælger jeg ikke.

Æsken er ikke legetøj, ikke nogen dekoration.

Prøv en af støbejernslysestagerne.

Den vil gøre underværker for stemningen i dit rum.

- Nej, jeg har bestemt mig for æsken. - Det plejer man.

- Har den voodoo-kræfter? - Det har intet med Voodoo at gøre.

- Æsken har en mørk historie. - Du overtaler mig mere og mere.

Den kaldes for kraniekisten.

Blandt dem, der ved noget om det, anses den for at være-

- en af verdens mest forbandede genstande.

På linje med billedet af den grædende dreng og Annabelle-dukken.

- Den fra filmen? - Nej, den ægte.

Hvordan lyder historien?

Ingen ved hvor den stammer fra, men der er en dæmon i den.

En meget gammel ting. Alt er godt, så længe den holdes lukket.

Det gør den. Altid.

En dæmon, altså? Tror du virkelig på det?

Dæmoner findes. Det har intet med tro eller mistro at gøre. Det er sådan.

- Hvorfor gemme noget så farligt her? - Hellere her i sikre hænder...

...end i hænderne på de, der ikke forstår eller respekterer den kraft.

- Nævn din pris. - Ikke til salg.

Undskyld mig et øjeblik.

Hallo?

Ja, det ved jeg. Absolut.

Ja.

Gør den ikke våd og hvad du end gør, mad den ikke efter midnat.

Okay, ring til mig.

Sig ikke, at jeg ikke advarede dig.

- Kan ikke tale. Arbejder. - Javel, hedder det det nu?

Jeg kan ikke anmelde spil jeg ikke har spillet. Er du klar?

- Vil du virkelig have at jeg er klar? - Vi skal gå om to minutter.

- Skal vi virkelig gå? - Ja. Du vil elske det. Det lover jeg.

- Det tvivler jeg på. - Ikke jaloux på min hang til skræk.

- Jeg vil tage den bluse på. - Ja, så må du vel komme og tage den.

- Det er niveau seks, ved du hvor svært det er?-Glem det.

Fandens også.

- Er I taget af sted? - Ikke endnu, vi går snart.

- Jeg måtte næsten slæbe Angie med.-Vent lidt.

- Hej. Flot dragt, virkelig skræmmende.-Fjollerik.

- Jess, Ben er her! - Okay, jeg kommer snart.

- Hvad med jer? - Jeg henter Jess nu.

- Shyy, vi ses der. - I aften beder jeg hende flytte ind.

Er du sikker på det? Jeg synes, at du er skør.

- Vil du opgive dit territorie? Modigt.-Ja, jeg elsker hende jo.

Søde! - Jeg må gå.

- Hej. - Hvor lang tid har du...

- Hvad hørte du? - Jeg? Hvad jeg hørte? Ingenting.

Okay, godt.

- Kør hurtigt. Hun er en af de gode. - Jeg ved det.

- Okay, jeg kommer. - Hej. Mor jer, I to.

- Du ser fantastisk ud. - Du er nem at tilfredsstille.

Når det her er overstået, kan vi vel gå ud og spise, kun os to?

Virkelig? Hvor hyggeligt.

Det er hyggeligt at være alene uden cirkusset Jeff og Angie.

Lidt tid til at sidde og snakke eller noget.

- Hvad vil du tale om? - Ingenting, bare...

- Herregud. Du er gravid, eller hvad? - Nej, ikke noget af den slags.

Men jeg har kone og to børn i Wisconsin. Jeg kalder dem mine kiks.

Er det okay?

Jeg bestiller det dyreste de har, men ja. Det er rart.

Okay, Jason? Michael? Pennywise, så?

- Du slår mig ihjel. skift århundrede. - Hvad? Hvad taler du om?

Jeg så det der. Jeg vil redde din kæreste fra endnu en kikset dragt.

- Igen. Du ved hvad jeg taler om. - Ja, jeg ved hvad du taler om.

Wheeler fra "Oz-En fantastisk verden" er en klassiker.

- Mind mig om hvad du var sidste år. - Det behøver man næppe minde om.

- Skat, husk ham på det. - Så skal vi se.

Du var... Hvad var du? Jo!

- Den der æselmand. - Forkert.

Jeg var Craig, den maskerede morder fra "You're Next".

Originalt. Købte du masken i børne- afdelingen sammen med de 16-årige?

Fedt. Det var en moderne skrækfilmklassiker.

- Det hverken var eller er det. - Rolig, de bliver snart trætte.

- En moderne klassiker. - Det er en modsigelse.

- Tag en. Giv dem til dine venner. - Er den slags virkelig populært?

Escape rooms? Selvfølgelig. De er kommet frem de seneste år.

Nu begynder de virkelig at blive in.

Er de uhyggelige? Jeg er ikke nogen skrækfilmfan som dem.

Ikke alle er skrækbaserede, som vores, men vi er i top af en årsag.

I vil få det dødsjovt.

- Undskyld. Det er jeg betalt for at sige.-Gamle skrækfilm er skræk.

- Ikke bare CGI. - Din mor var en direkte klassiker.

- Da jeg mødte hende var hun smuk. - Din idiot.

Jeff? Brice, hyggeligt at mødes. Jeg har læst dine artikler.

- Du har god smag i skræk. - Så heldige er andre ikke, hvad Ben?

- Og du er? Angie. Så må du være Jess.-Ja. Hej.

Velkommen. Klokken er otte, det er jeres tur. Vi er præcise.

Tiden er konstant nærværende, og snart også hos jer, derinde.

- Følg mig. - Hvad er det I hiver mig ind i?

RJ.

- Du skal allerede være derinde. - Jeg er på vej.

- Gør chefen en tjeneste, ryg ikke. - Det hjælper mig ind i rollen.

- Du er jo ikke skuespiller. - Det er du heller ikke.

- Næste pilotsæson slår jeg igennem. - Sludder. Undskyld, hvad sagde du?

- Lønnen er ikke høj nok til det her. - Her, tag en peppermyntepastil.

- Mor dig. - Ja.

Konceptet er enkelt. Find en måde at låse døren op på og kom ud.

Det er alt. I har 55 minutter.

Rummet er fyldt med ledetråde og gåder som skal løses for at åbne den.

Samarbejde. Overanalyser ikke.

Med det sagt kan alt, hvor subtilt det end er, være livsvigtigt.

Og husk: Hvert sekund tæller.

Når vi låser jer inde, bliver I derinde.

Hverken telefon eller trådløst net virker, så telefoner er værdiløse.

Det er lydisoleret, så naboerne ikke irriteres af jeres skrig.

Den eneste vej ud er at følge ledetrådene. Er I klar?

Nu kører vi.

Lad legen begynde! Følg nu min stemme ned i helvede.

- Skal det her være en date? - Hvor længe skal vi have de her på?

- Tag dem af. - Herregud.

Ja.

Hvilken tosse finder på den slags?

- Hvordan kan folk ikke elske skræk? - Din nørd. Et held at du gør det godt.

Jeg har det i blodet. Forhåbentlig bliver der en film ud af vort manus-

- og vi kan tage plads blandt genrens giganter.

- Kan jeg få noget kaffe, tak? - Så meget betaler du mig ikke!

Jo.

Okay. Kom her.

Mit navn er Richard Doyle.

Når I lytter til det her, er jeg død.

Min krop vil aldrig findes, min søn har nok skilt sig af med den-

- som han gjorde med de andre, inklusive sin mors.

Jeg forsøgte at stoppe ham, det gjorde jeg. Jeg så tidligt tegnene.

Jonathan er ikke normal.

Hans hjerne er forkert, forskruet.

Når jeg ser ham i øjnene ser jeg intet, kun tomhed.

Han er, i enhver forstand, ond.

Det her var hans mordrum. Et sted fuld ad smerte og lidelse.

Af og til føles det som om rummet lever og iagttager mig.

Som om hans fortabte, forskruede sjæl absorberes af væggene.

Jeg har gjort mit bedste for at låse ham inde her, i krop og sjæl.

Uanset hvad I gør, så slip ham ikke ud!

Kom ud før han tager jer, for det gør han.

Det er kun et spørgsmål om tid.