Creating The Queen's Gambit

Det, der virkelig slog mig ved Dronninggambit var ,

at det slet ikke handlede om skak, men om prisen for at være genial.

Det er en historie om, hvordan man overlever i en verden,

når man har et særligt talent, der gør en sværere at forstå.

Jeg tror, hun bruger skak som virkelighedsflugt.

Selvom det er historien

om et vidunderbarn, der bliver verdensberømt,

handler den endnu mere om hendes dæmoner.

Det kan jeg stadig. Må jeg flytte en anden?

Nej, det er rørt brik.

Scott sendte mig bogen, før jeg mødte ham,

og jeg slugte den på omkring en time.

Jeg faldt straks for Beth og følte virkelig, jeg kendte hende.

Denne rolle er grundliggende sin egen modsætning.

Det fascinerede mig. Det har jeg ikke set før.

En, der er så genial og selvdestruktiv

og i en verden, hun allerede ikke var en del af.

-Er du sikker på, du vil deltage? -Ja.

Vi har ingen kvindesektion.

Dengang i 1950'erne spillede meget få kvinder skak.

De fik ikke muligheden.

At Beth møver sig ind i en mandsdomineret verden,

er noget helt særligt og usædvanligt.

Tevis skrev nærmest med en forståelse for fremtiden.

Det er genialt.

Hvor gammel er du?

Glem det. Svar ikke. Jeg bliver bare trist.

Jeg er 36.

Hun er så fokuseret på, hvor intelligent hun er,

at hun ikke nødvendigvis ser sig selv først og fremmest som kvinde.

Det ligger der nok noget i, for man oplever 1960'erne igennem hende,

hvor hun automatisk antager, at hun er ligeværdig.

Er jeg god nok nu?

Sandt at sige, mit barn…

…er du forbløffende.

Markør.

Og værsgo!

For næsten ti år siden

foreslog Bill Horberg, at jeg kunne filmatisere bogen.

Vi legede kort med tanken om en film,

og Allan Scott havde skrevet et fint manus,

men det blev ikke til noget.

Det var svært at lave sådan en film dengang.

Da jeg var færdig med Godless, fik jeg en åbenbaring,

og jeg sagde til ham: "Hvad med Dronninggambit som miniserie?"

Mit største ønske var at gøre den stærkt følelsesladet.

Jeg tror, når man udvider noget,

får man tid til at følge alle mulige mønstre og temaer.

Det, jeg ville fokusere på,

og udfordringen ved at lave den til en miniserie

var at sikre, at det er hende, man fokuserer på.

En dag vil man være helt alene,

så man må finde ud af, hvordan man klarer sig selv.

Hun er kommet fra et hjemmeliv og mange ting i livet,

der har gjort hende meget ustabil.

Hun aner ikke, hvor hun ender henne.

Hvad hedder det spil?

Det hedder skak.

Vil De lære mig det?

Beths første sande relation er nok til mr. Shaibel.

Hun føler, han forstår både hendes talent og hendes hjernevindinger.

Og er en, der kan sige nej til hende.

-Du giver op nu. -Den regel sagde De intet om.

Det er ikke en regel, bare sportsligt.

Og så har hun et pragtfuldt venskab med Jolene,

og det beror på, at de begge forstår,

at de er forskellige, og dog kommer de fra det samme sted.

De fleste er her på livstid.

Vi har været her længe.

Hun er vel som en slags mor for Beth på sin helt egen facon.

De bliver først adopteret sent i barndommen.

De støtter hinanden på børnehjemmet.

Den grønne gør dig rolig,

den orange og brune giver en stærk krop. Tag begge.

I 50'erne til 60'erne

var det normalt at give børnehjemsbørn beroligende piller,

så de var lettere at styre.

Så, ja, hun bliver afhængig

af beroligende piller og nervepiller, da hun er ni år.

Det svære ved afhængighed af alkohol, stoffer osv.

er at sørge for, at man føler for rollen, mens man fortæller en god historie.

For mig gjorde humoristiske indslag udslaget.

Der er en lang sekvens, hvor hun hugger pillerne.

Det var både sjovt og skræmmende.

Elizabeth!

Med alderen udvikler hun mange afhængigheder.

Hun opdager alkohol, da hun er omkring 15.

Det er godt.

Og fuldender det forhold.

Folk, der kæmper med afhængighed, er deres egen værste fjende.

Hun er selvdestruktiv hele vejen igennem.

På et tidspunkt har hun været på en særligt vild druktur,

og hun møder sin første skakmodstander.

En pige ved navn Annette Packer.

Jeg vidste, du ville nå langt, og det betød noget for mig.

Den udveksling var ret svær og hård at lave,

for min sindstilstand skulle være:

"Alt falder fra hinanden,

og du så op til mig, og nu skal jeg bære på den skam."

Altså, hun var bare … en vred tøs.

Jeg er bekymret for dig.

Hvorfor dog?

Hele historien er opbygget omkring det.

Mister hun fodfæstet, eller klarer hun den?

"Hun er lige så selvsikker som dobbelt så gamle spillere."

Det er national anerkendelse.

Hun er også afhængig af sejre.

Afhængig af at føle, hun har kontrollen.

Skak er det eneste, hun føler, hun kan styre.

At hun har kontrollen på brættet.

Hun føler sig hjemme, når hun flytter brikkerne.

Jeg vinder.

Jeg har fuld tiltro til dig.

Man føler for det forhold, som mrs. Wheatley og Beth har.

Mari spillede hende utroligt empatisk og sympatisk.

Jeg sagde til Bill Horberg, at som mrs. Wheatley

skulle det være en som Marielle Heller, og han sagde: "Så cast hende dog."

Som I ser, er hun helt enestående.

Der begynder at ske ting og sager.

Beth er besat, punktum.

Jeg tror, det bare ligger til hende.

Det er skak efter de to træk.

Kan du ikke se det?