A Wilderness of Error

Errol Morris, første interview.

Klap forsigtigt, Mark.

Hvad bringer jer hid i dag?

FILMSKABER OG FORFATTER

Jeg vil gerne begynde med din historie inde i historien,

som du gør i bogen.

Julen 1991. Kan vi starte der?

Kan du huske den dag?

Ja, den dag husker jeg.

Tidligt om morgenen

foreslog jeg min kone, at vi gik op

og så på Jeffrey MacDonald-gerningsstedet sammen.

En perfekt måde at tilbringe julen på.

Ting interesserer mig, fordi de går mig på.

Det mest interessante ved MacDonald-mordsagen er,

hvor utroligt mange mennesker har gennemgået den igen og igen.

Sagen strider mod endegyldige forklaringer.

Man vandrer i et vildnis af modstridende beviser og fortolkninger,

af fejl og forkludringer.

Her er det i hvert fald sådan,

at mysteriet går ud på, hvad der skete i det hus.

Jeg gik til sagen i håb om at kunne løse den.

At jeg kunne nå til en form for konklusion.

Men man aner ikke,

om sandheden bliver svær at finde,

hvis man ikke forsøger.

En militærlæges hustru og to døtre

er fundet døde i deres hjem i Fort Bragg.

De kan nok huske forbrydelsen fra 1970.

En sensationel mordsag.

En mærkværdig mordsag.

Historiens mest indviklede mordsag.

Ifølge MacDonald råbte morderne, tre mænd og en kvinde:

"Syre er fedt. Dræb svinene."

Det er en forvirrende historie.

Der blev skrevet en bog om Jeffrey MacDonald.

- En populær miniserie. - En film med titlen Fatal Vision.

Bestselleren fremstillede Macdonald som en koldblodig morder.

I dag blev Macdonald idømt tre livstidsdomme.

Der skete noget meget, meget slemt her.

Det var justitsmord.

Jeg kan ikke overvinde Fatal Vision.

Hvad sker der, når en fortælling erstatter virkeligheden?

Det er næsten, som om intet historisk er foregået,

medmindre det er med i en film

eller i en TV-serie.

En ny bog af forfatter og filmskaber Errol Morris påstår,

at sagen måske er mere kompliceret, end man hidtil troede.

Jeg gjorde ikke min kone eller mine børn noget.

Jeg havde en lyshåret paryk og en stor hat på den aften.

En uskyldig sidder fængslet.

Han er helt klart skyldig.

Jeg er uskyldig.

Han er heldig, jeg ikke har dræbt ham.

Jeg er ikke det uhyre.

DEN 1. SEPTEMBER 2011

Hallo?

Hej, det er Errol Morris.

- Hvordan går det? - Fint.

Dejligt. Kenny er lige her. Øjeblik.

Fantastisk.

Hvordan går det?

Fint.

- Så fik du endelig fat i mig? - Ja.

Vil du gøre noget ved MacDonald?

Det kan du tro.

Jeg vil være helt ærlig.

Jeg er blevet interviewet af 20/20 , BBC , Unsolved Mysteries og alle mulige…

Jeg blev fejlciteret, og det hele var langt fra sandheden.

Det er…

Jeg er forsigtig med at tale med folk om sagen.

Men du ser anderledes ud.

Hvor gammel var du, da det skete?

Det var i 1970, så jeg har været 23 år.

KORPORAL I MILITÆRPOLITIET

Jeg var MP'er i Fort Bragg fra 1968 til 1971.

Jeg var en af de første MP'ere, der nåede frem til huset på Castle Drive 544

på aftenen for MacDonald-mordene.

Kan du beskrive den aften for mig? Er det muligt?

Ja.

Den 17. februar 1970 var en stille aften.

Det småregnede og var koldt.

Klokken cirka 3.40 fik vi et opkald om nogle spektakler.

Da vi nåede frem, var der allerede et par biler.

Jeg mødte Richard Tevere.

KAPTAJN J. R. MACDONALD

Vi stod ude på fortrappen på Castle Drive.

Jeg havde fået melding om spektakler og muligvis knivstikkeri.

KORPORAL I MILITÆRPOLITIET

Vi kunne ikke komme ind i huset,

så jeg greb min lommelygte og gik om i baghaven.

Bagdøren stod på klem.

Jeg trak mit våben og tog ladegreb,

for jeg vidste jo ikke, om der var nogen.

Jeg tog et skridt ind i det, jeg gætter på var soveværelset.

Der var blod på væggen og på loftet.

Blod over det hele.

Så opdagede jeg en kvinde på gulvet.

Hun var indsmurt i blod.

Der lå en mand ved siden af hende.

Jeg vidste ikke, det var Jeffrey MacDonald.

Først troede jeg, det var mord og selvmord.

Men så rørte han på sig.

Jeg satte mig på knæ

og begyndte at give ham kunstigt åndedræt.

Han vågner og siger: "Se til mine børn. Jeg hørte dem."

Vi gik et par skridt fra soveværelset

og kiggede ind i et mindre værelse,

og der så jeg pigen.

Hun lå livløs.

Jeg fortsatte ind i det næste værelse, og der så jeg det samme.

En lille pige, der lå livløs.

Der dryppede blod ned ad siden af sengen,

og det samlede sig i en pøl på gulvet.

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at opdage sådan noget.

Det var svært at forholde sig til på det tidspunkt.

Vi nåede frem inden for fem minutter.

Der holdt allerede en militærambulance og adskillige MP-køretøjer.

AFDELINGEN FOR KRIMINALEFTERFORSKNING

Inde i stuen så det ud,

som om der havde været en kamp.

De var ved at køre en mand på en båre ud.

Han var bevidstløs.

Der lå en kvinde på gulvet i soveværelset.

En blå pyjamasskjorte lå hen over hendes bryst.

Det var underligt.

Jeg lagde mærke til noget på hovedgærdet af sengen.

Der stod skrevet ordet "svin" med blod.

SVIN

I mine 53 år som politimand er det det værste,

jeg har været ude til.

Det var et grusomt skue at kigge på.

En mor og to døtre lemlæstet på den måde.

Og det er…

…et skue, man aldrig glemmer.

AFDELINGEN FOR KRIMINALEFTERFORSKNING

Colette MacDonald var blevet stukket adskillige gange i halsen og i brystet.

Begge arme var brækkede.

Og hun var gravid.

Den ældste pige var blevet stukket.

Hun havde også et sår i hovedet efter et stumpt redskab.

Den mindste pige var blevet stukket adskillige gange.

Min makker gik hele vejen rundt om huset.

Han gik ud, og så kom han ind og sagde:

"Jeg tror, jeg har fundet mordvåbnene."

Der var en kølle, en kniv og en issyl.

Jeg kørte til hospitalet for at prøve at afhøre MacDonald.

Jeg kom derhen og fik en rapport fra en læge.

Der var nogle hudafskrabninger på hans mave og brystkasse…

MILITÆRKIRURG

…samt små stiksår, der ikke virkede alvorlige.

De var ikke livstruende.

udgangssår lungehulen

Han var ikke i overhængende fare.

Jeg gik derind og identificerede os, og så spurgte jeg:

"Hvad kan du fortælle om hændelsesforløbet?"

Han sagde, at han og Colette havde lyttet til en plade.

Han slumrede på sofaen, og hun var gået i seng.

Han hørte Colette råbe: "Jeff! Hvorfor gør de det her ved mig?"

"Hvorfor gør de det ved mig?"

Han vågnede.

En gruppe hippier var brudt ind i hans hus og havde angrebet ham og hans familie.

Han havde set to hvide mænd, en sort fyr i militærjakke

samt en kvinde med langt, lyst hår iført en bredskygget, hvid hat og støvler.

Hun sagde: "Syre er fedt. Syre er fedt."

Hun havde et lys i hånden.

Han prøvede at slå fra sig.

GENSKABT LYD AFHØRING AF JEFF MACDONALD

Min pyjamasskjorte

blev på en eller anden måde revet over hovedet på mig.

- Jeff! - Pludselig var den i vejen.

- Jeg kunne ikke få hænderne fri. - Hvorfor gør de det?

Jeg sloges med ham, og så så jeg pludselig en kniv.

Jeg forsvarede mig ikke engang.

Det gik alt for hurtigt.

Far! Far!

Og hele tiden kunne jeg høre skrig.

Far! Far!

Det næste jeg husker, er at ligge i gangen

helt nede for enden.

Jeg gik ind i soveværelset.

Min kone lå på gulvet ved siden af sengen.

Jeg prøvede at give hende kunstigt åndedræt,

men luften sivede ud af hendes bryst, så…

Jeg gik hen og tog telefonen og sagde, mit navn var kaptajn MacDonald,

at jeg var på Castle Drive 544, og at jeg havde brug for en læge og en ambulance.

Jeg slap røret og gik ind for at se til børnene,

for at tjekke deres puls og sådan…

Jeg ved det ikke.

Det slog mig, at jeg ikke havde opnået noget

ved at ringe til centralen.

Derfor gik jeg ud i køkkenet

og tog røret, og så fik jeg fat i sergenten.

Han sagde: "Kan jeg hjælpe Dem?"

Jeg sagde, jeg skulle bruge en læge og en ambulance,

at nogle folk var blevet stukket ned, og at jeg troede, jeg skulle dø.

Jeg havde meget svært ved at få vejret.

Og…

Og…

Da jeg genvandt bevidstheden, var en MP'er ved at give mig kunstigt åndedræt