Like Dogs

Hvad fanden?! Slip mig!

Hvad fanden?!

Fat det dog! Lad mig være!

Sov.

Hvad sker der?

Hvor fører I mig hen?

Vent! Stop! Hjælp! Hjælp!

- Hvem er I? - Vi får problemer med hende her.

Stop nu.

Hvad vil I mig?

Hvad vil I mig?

Sig nu noget.

Hallo?

Fandens.

Vent, kom tilbage!

- Må jeg... - Nej!

- Nej! - Hør lige.

Hvordan skal jeg komme på toilettet?

Okay...

Er du sulten, pige?

Fint.

Vent! Kom tilbage, jeg skal nok spise!

Fandens!

Jeg kan ikke nå den.

Fandens.

Hjælp! Hjælp!

Nej!

Hallo?

Hallo?

I... I skiderikker.

Hallo? Hallo?

Uartig lille pige. Uartige hunde får ingen morgenmad.

Sikke et rod.

Forøg beroligende middel med 10%.

Rens kennelen

og subjektet.

Hvad fanden!

Skal det her forestille et bad?

Hvad vil I mig egentlig?

Hvad vil I?

Respons: Opgrader til hundehalsbånd.

Vær lydig og gå kun.

Vær lydig og gå kun.

Nej! Slem hund!

Nej! Slem hund!

Nej! Slem hund!

Respons: Introducer subjekt 5399.

Fandens.

Hallo?

Jeg kan høre dig. Ved du, at du snorker?

Jeg snorker ikke.

Jo, du gør, men det er okay.

At høre dig de seneste dage er første gang, jeg ikke har følt mig ensom

- siden alt det her begyndte. - De seneste dage?

Er der gået så lang tid?

Du ved vel, at der er andre rum som det her? Mindst to.

Jeg så dem, da de trillede mig herind. De troede, jeg var bevidstløs.

Og de hælder noget i maden. Jeg holdt op med at spise for længe siden.

Det lyder sikkert tosset, men det er dette sted.

Ved du, hvor vi er?

Det ligner en slags slagteri.

- Hvad tror du, de vil os? - Jeg vil ikke finde ud af det.

Heller ikke jeg.

Hvad hedder du, tosse?

Adam.

Adam...

Jeg hedder Lisa, og bliv nu ikke vred, men jeg er ikke helt sikker på

at du ikke er et resultat af mine mulige narkohallucinationer lige nu,

så jeg skal have bevis for, at du eksisterer.

Jeg vil bare se dig.

Jeg er for enden af gangen.

Du kan du se. Jeg er virkelig.

Du aner ikke, hvor dejligt det er at se et venligt ansigt.

Eller måske gør du.

Spis det ikke! Det gør dig medgørlig og får dig til at hallucinere.

Du skal være klar i hovedet.

Jeg vil ikke gennemgå det her alene.

For det første

er jeg så klar i hovedet, som jeg kan blive.

Og for det andre bør du spise noget Du bliver svag.

Og for det tredje

er vi vist i samme båd, så vi er ikke alene.

Du har ret.

Vi er ikke alene.

- Hvor længe har han stået der? - Det ved jeg ikke.

Men det er ikke første gang, jeg ser ham. De er tre eller fire.

- De står bare og glor. - Til helvede med dem!

- Jeg giver dem ikke noget at se på. - Hvordan kan du være så afslappet?

Hør, de svin kidnappede os og tvinger os til at være i disse beskidte

betonkasser og behandler os som hunde. Jeg vil skide på, hvad de mener.

Spis.

- Spis. - Det her føles ikke godt.

- Du burde altså spise. - Spis nu!

- Nej! - Slem hund.

Nej... Nej, nej, nej!

- Lad ham være! - Hold kæft, kælling.

- Du har været en meget slem hund. - Nej, lad være!

Tag ikke røven på mig, dreng.

Respons: Isoler kvinden, indtil manden falder til ro.

Adam?

Adam?

Hjælp! Hjælp!

Fandens.

Du bander meget.

Fandens. De har flyttet os.

Er du okay?

Jeg har det fint.

Jeg er ked af, at de gav dig et elchok.

Du havde ikke behøvet at gøre det.

Du behøver ikke hjælpe mig, men tak.

Hvor førte de dig hen?

Jeg ved det ikke. Men det var et rum mindre end det her, en isolationscelle.

Jeg drømte noget underligt. Min gamle kæreste dukkede op.

Hvor længe var jeg væk?

- Det ved jeg ikke. - Var det en time eller en dag?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg spiste sidst.

Jeg er ved at miste grebet, og når man ikke er her...

Adam.

Vi skal nok klare det.

Det lover jeg.

Fortæl om din familie.

Jeg er den yngste af tre brødre

med omkring otte år.

Min ældste bror er styg.

En dag listede jeg ind på hans værelse efter skole.

Han havde købt en ny Playstation for penge fra et sommerjob.

Jeg vidste, at han ville komme sent hjem, så jeg listede ind...

Tiden løb fra mig, og pludselig hørte jeg hans vrede stemme udenfor.

Han kom tidligt hjem fra fodbold og slog mig så hårdt på knæskallerne

at jeg ikke kunne gå. Jeg måtte tage fat i tæppet og trække mig ud.

Men det var det værd.

Brødre er de værste.

Min mor arbejdede meget.

Og min storebror passede mig, da jeg var lille.

Da han fik kørekort, sagde han til mor, at han passede mig,

men han låste mig ikke i kælderen, så der ikke skete noget, mens han var væk.

En gang... var mor væk hele weekenden

og min bror gik ud fredag aften og kom først hjem sent om søndagen.

Hun fandt mig ikke før næste morgen. Min bror overbeviste hende om

at jeg havde låst mig selv inde i kælderen om natten.

Hun... fortsatte med at lade ham passe mig

i de kommende år, og hver gang blev jeg låst inde i kælderen.

Jeg har stadig på fornemmelsen, at nogen vil finde mig.

Er du sikker på, at du vil spise det der? Han rørte ikke selv ved det.

Det der var næsten morsomt.

- Jeg mener det. - Det gør jeg også.

Spis.

Det er ikke så tosset.

- Nej, vel? - Jeg mener...

Det kan skyldes, at vi har været her så længe, at vi er forvirrede.

Det er ikke så ækelt, som det ser ud.

Hallo?

Hvad?

Du snorker vist også.

Det burde jeg have sagt.

Hvordan har du det?

- Ret godt, faktisk. - Også jeg.

Det var det bedste, jeg har fået, siden jeg kom hertil.

Jeg er ligeglad med, om de hælder noget i maden, hvis vi får det igen.

Tænk, at jeg sagde sådan.

Vent lidt, hvad var det første, jeg sagde om maden?

- Noget om at hallucinere. - Se mig i øjnene. Er mine pupiller store?

Dine pupiller er fine, men de flyttede os i søvne igen.

Hvisker vi, hører de os ikke. Nu skal vi planlægge vores flugt.

Fint. Hvad har du tankerne?

- Sig nu ikke alle idéerne på en gang. - Jeg har en idé.

- Jeg skal bare udtænke nogle detaljer. - Fint.

Behold dine hemmeligheder, men... slap af.

Lad det komme til dig. Rom blev ikke bygget på en dag.

- Og du? Har du nogen idéer? - Vi skal have halsbåndene af.

Så længe vi har dem på, kommer vi ikke ud herfra.

Lad mig se.

- Du er meget varm. - Det er du også.

Hør, jeg vil ikke ønske det her for nogen

men jeg er glad for, at du er her.

I lige måde.

- Lov, at hvis vi kommer ud... - Når vi kommer ud.

Når vi kommer ud herfra... så finder vi de svin, der gjorde det her mod os.

Rør ikke hinanden.

Du behøver ikke gemme dig. Skid på ham!

Vi lægger os til at sove.

Vi vil ikke have, at de deler os.

I skal ikke ignorere mig!

Adam?

Lisa?

Lisa! Er du okay?

Sluk for det! Kom nu!

Respons: Fortsæt integration.

- Hvad laver du? - Jeg vil væk.

Vi kommer ikke ud lige nu. De iagttager os.

Stol på mig. Det her var min plan.

Okay...

Fandens.

Mayday.

Mayday! Ananaspizza!

Hvad skete der derinde? Vil du gøre vores liv sværere?

- Jeg troede, du havde kontrol. - Det har jeg! Eller det havde jeg.

- Men det gik så stærkt. - Jeg sagde jo, at det var en dårlig idé.

Adam er en ukendt variabel. Det gør ham uforudsigelig og farlig.

Lisa, det var ikke det her, vi tænkte os, da vi udviklede eksperimentet.