Game of Thrones

-Er det Estermont? -Tarth, ser Jaime.

Safirøen.

Hvorfor sejler vi med et handelsskib og ikke under Lannisters flag?

Skibet skal til Oldtown, men vi går i land i Dorne ved nattetide.

Har du været i Dorne? Det har jeg. Dornerne er gale.

-De vil kun slås og kneppe. -Så må du da længes tilbage.

En god kamp får en i humør til at kneppe-

-og en kåd dornisk pige renser tankerne før kamp. Men sammen...

Vi skal nok komme i mange kampe.

Men nok ikke mere end det, når vi har kidnappet deres prinsesse.

Vi kidnapper ikke deres prinsesse. Vi redder min niece.

Din niece?

-Jeg er erfaren og god til det her. -Og derfor er du her.

Men hvorfor er du her? Hvorfor sender du ikke 40 som mig, eller en hær?

Fordi jeg ikke vil starte en krig.

Det forklarer stadig ikke, hvad du laver her.

Det må være mig.

Lad mig se... Du har én hånd og er en af Westeros mest berømte...

Det skal være mig.

Du befriede din bror, ikke sandt?

Det blev din søster sikkert ikke glad for.

Varys befriede ham.

Nå...

Hvis du ser den lille skid, må du hilse ham fra mig.

Han myrdede min far.

Hvis jeg ser ham igen, skærer jeg ham midt over.

Så skal jeg nok hilse ham fra dig.

Jernbanken kræver en tiendedel af kronens gæld. Da flåden koster...

-Hvor meget har kronen råd til? -Vinteren nærmer sig. Halvdelen...

-Du er møntmester. Hvad gør vi? -Huset Tyrell har guld.

Kronen kan betale os tilbage, ellers får jeg med min datter at bestille.

I har allerede givet os for meget.

-Nej, vi må forhandle med banken. -Absolut.

-Personligt. -Jeg?

Vi må sende et betydningsfuldt sendebud for at vise vores respekt.

-Møntmesteren er et givet valg. -Det vil være min ære.

Kongen er urolig for sin svigerfars sikkerhed på rejsen.

Han har beordret, at ser Meryn personligt leder eskorten.

-Min egen kongevagt? Jeg er... -God rejse, lord Tyrell.

Jeg skal hilse Titanen af Braavos fra Dem.

-Det lille råd bliver kun mindre. -Det er ikke lille nok.

-Lidt vin, Deres Hellighed? -Nej.

Deres forgænger havde spurgt til årgangen.

Jeg kunne sige, at vores sind er de syvs tempel og bør holdes rent.

Men sandheden er, at jeg ikke bryder mig om smagen.

-Hvordan kan jeg stå til tjeneste? -Vi hører om septer, der brændes...

...tavse søstre, der voldtages, og ligene af hellig mænd i gaderne.

Krig lærer folk at lyde sværdet og ikke guderne.

Måske mangler guderne et sværd.

Før Targaryen stod troens krigere for at udøve gudernes retfærdighed.

De blev afvæbnet for over 200 år siden.

Hvis jeg forklarer min søn det hellige formål-

-lader han nok de troende, De finder værdige, bevæbne.

En hær, der beskytter folkets kroppe og sjæle?

En hær i gudernes tjeneste. Og i Deres, som de syvs repræsentant.

En ære, jeg aldrig hverken havde forventet eller håbet på.

Netop derfor blev De valgt.

Vi ved, hvordan verden fungerer. De rige undslipper ofte loven.

Selv ikke kongen kan straffe alle.

Alle syndere er lige for guderne.

Jeg kan fortælle Dem om en stor synder iblandt os-

-som beskyttes af guld og privilegier.

Må Faderen dømme ham retfærdigt.

Hvad laver I?

Hjælp mig!

Slip mig!

Hold kæft!

Dette er lord Petyr Baelishs etablissement.

Pikslikker!

Drengeknepper!

Beskidte røvpuler!

Din slags ender i det syvende helvede.

Vær god... Jeg betaler!

-Jeg betaler jer alle! -Ja, du gør.

Grib ham.

Ser Loras Tyrell. De har forbrudt Dem mod gudernes og menneskets love.

-Hvem tror du, du er? -Retfærdighed.

-Hvorfor er min bror i en celle? -Det ved jeg ikke.

-Ikke på min befaling. -Vi ved begge på hvis.

-Hun skulle jo bo på Casterly Rock. -Skulle min mor stå bag det?

Du er ikke hendes længere. Hun tager hævn ved at anholde min bror.

Kan du og mor ikke sammen?

Min søde, søde konge...

Holder du overhovedet af mig?

Selvfølgelig, du er min dronning.

Jeg kan ikke klare tanken om min bror i en beskidt celle.

-Jeg befrier ham. -Lover du det?

-Jeg kræver ser Loras sat fri nu! -Har jeg anholdt ham?

Nej...

Men du lod ypperstespurven bevæbne de troende. Du gav ham en hær.

Ja, det gjorde jeg.

Din hustru er i sin gode ret til at kritisere.

Fanatikere må ikke anholde dronnings bror, uanset hvor pervers han er.

-Vil du så frigive ser Loras? -Jeg har ikke fængslet ham.

Du er konge. Tal med ypperstespurven, så lader han nok staklen gå.

Stop!

Hans hellighed beder og vil ikke forstyrres.

Giv ordren, så tager vi os af pakket.

Dræbe dem, mener du? Ved septen?

Så kan de møde deres elskede guder.

Horeunge!

Du er en vederstyggelighed!

Syndens afkom!

Beskidte horeunge!

Vi finder en anden måde.

Vederstyggelighed!

Min dronning?

Det var ikke muligt at befri ser Loras uden vold.

Du er konge over andalerne, de syv kongeriger og rigets beskytter.

Og du lader en bande fanatikere fængsle din svoger.

-Jeg taler med ypperstespurven. -Jaså? Hvornår?

Det ved jeg ikke. Han bad, da jeg var der.

-Jeg må sende bud til farmor. -Kommer du tilbage senere?

Jeg må være hos min familie, Eders Nåde.

Selvfølgelig.

Du har høje tanker om drengen.

-Han er kommandant. -Og en horeunge.

Måske, men det var ikke Ned Starks måde.

Jeg burde have givet dig en søn.

-Det er ikke din skyld. -Hvis så?

Jeg har kun givet dig svaghed.

Og misdannelse.

De ar betyder intet for lysets herre.

Hendes far er herrens udvalgte konge, og hans blod er hendes.

-Drager I snart mod Winterfell? -Ja, hvis vi skal nå frem før sneen.

En gang satte De Deres lid til ser Davos og lod mig tilbage.

-Den fejl gentager De vel ikke? -Nej.

-Jeg behøver Dem. -De behøver kun tro, min konge.

-Og De, my lady? Hvad behøver De? -At tjene min herre.

Lord Ashford.

Lady Caulfield.

Lord Smallwood.

-Jeg har aldrig hørt om dem. -Det er gengældt.

Men vi mangler mænd, og de har nogle.

-Hvor mange sender lord Mayzen? -Flere end lord Wibberly.

-Ikke ham. -Undskyld, men vi mangler mænd.

-Roose Bolton er Nordens statholder. -Han myrdede min bror.

Vi kan ikke bevogte Muren med 50 mænd.

Og vi får ikke flere mænd uden Nordens statholders hjælp.

Undskyld, my lady.

-Kommandant. -Hvordan kan jeg stå til tjeneste?

Følg med os sydpå. Ingen kender borgen som Dem.

Dets skjulte tunneler, dets svagheder og menneskene der.

Winterfell var en gang Deres hjem.

Ønsker De ikke at jage rotterne ud derfra?

Castle Black er mit hjem. Vi blander os ikke i de syv rigers krige.

Der findes kun én krig. Den mellem livet og døden.

-Lad mig vise, hvad De kæmper for. -Vil De vise mig et syn i ilden?

Tilgiv mig, men jeg stoler ikke på syner.

Ingen syner, ingen magi.

Blot liv.

Kan De føle mit hjerte slå?

De har en kraft inden i Dem, som De fejlagtigt kæmper imod. Grib den.

Lysets herre skabte os som mand og kvinde. To halve af et hele.

I vores forening findes der magt.

Magt til at skabe liv, magt til at skabe lys...

...og magt til at kaste skygger.

-Det ville Stannis nok være ked af. -Så fortæller vi ham ikke noget.

-Jeg kan ikke. -Hvorfor ikke?

Jeg har aflagt en ed.

-Jeg elskede en anden. -De døde behøver ingen elskere.

Det ved jeg.

Men jeg elsker hende stadig.

De ved ingenting, Jon Snow.

-Er du ensom? -Jeg keder mig bare.

-Manglende fantasi, sagde far. -Kedede du dig også ofte?

-Dette er intet sted for et barn... -Jeg trives. Jeg kom jo hjemmefra.

-Mor ville ikke tage mig med. -Hvorfor siger du det?

Hun sagde, at hun ikke ville tage mig med.

Det burde hun ikke have sagt.

Skammer du dig over mig, far?

Da du var nyfødt, kom en dornisk handelsmand til Dragenstone.

Hans varer var det rene bras, bortset fra én trædukke.

Han havde endda syet en kjole til den i vores hus' farver.

Han havde nok hørt om dig og mente, at nye fædre var lette at snyde.