A Thousand Acres

Den jord min far ejede, 400 hektar...

var betalt uden at stifte gæld. Den var så flad og frugtbar...

sort og så solbestrålet, som nogen jord kan være.

Dækket af en smuk himmel...

troede jeg som barn, at det var universets midtpunkt.

Jeg var otte år, da jeg første gang så gården som et sted på jorden.

Jeg husker søndag eftermiddage og de lange, rolige køreture...

min søster Rose, som jeg forgudede, sad sammen med mig på bagsædet...

min mor, far og lillesøster Caroline omme foran.

Deres stemmer var rolige og selvsikre...

og vore liv virkede sikre og gode.

Året efter døde min mor. Hun hed Marion.

May, som far kaldte hende.

Inden hun kunne fortælle os...

at min far kun var en mand som alle andre...

med vaner og særheder, med et vekslende humør...

gode og dårlige bedømmelser.

Caroline flyttede til Des Moines efter skolen.

Rose og jeg havde boet på dettte sted hele vores liv.

Vi kunne ikke forestille os at bo et andet sted.

Der var tre huse på vores grund. Min far boede alene i det største...

det hus, hvor han var født, og hvor vi alle var vokset op.

Rose boede lige ved siden af med sin mand Pete og deres to piger.

Mit hus lå 500 meter nede ad vejen.

Ti minutters gang hver morgen for at lave morgenmad til min far.

Far?

Far? Hvad laver du herude?

Klokken er over 6, far. Du gik glip af morgenmaden.

Ja.

Jeg kunne ikke holde din søster...

væk fra disse riste da hun var lille.

Lige meget hvor meget vi slog hende, var hun altid her...

- og smed ting gennem hullerne. - Det kan jeg godt huske.

Hver eneste del af jorden lå under vand...

da min tipoldefar kom hertil, Ginny.

Det tog ham 25 år...

at lægge rør og grave dræningsbrøndene.

Ingen maskiner. Han gjorde det hele i hånden.

- Held kendte man ikke til. - De skabte det selv.

De skabte det selv.

Din mor elskede hver hektar af det, Ginny.

Se, det må være Harold med sin nye traktor derude.

Ingen er så stædig som et gammelt fjols.

- Hvornår er Harolds lille fest? - Til middag. Den bliver slet ikke så lille.

Vi bliver nødt til at tage sprut med.

Du kommer, gør du ikke?

Det tror jeg nok. Faktisk så...

har jeg en overraskelse til dig og dine søstre.

Vi har ikke meget tid.

Du må hellere gå i bad.

- Det lugter godt. - Jeg tager med Ginny.

Okay.

Du har glemt en.

Er det så grimt?

Det var ikke det, jeg mente.

- Jeg tager pigerne, okay? - Okay.

- Hej, Rose. - Hej. Pigerne tager med Pete.

Tabouli.

- Hvad har du lavet? - Swiss steak. Til den fortabte søn.

Du ser godt ud.

Der er intet som en skandale til at få det bedre.

Hvad er mest overraskende...

Jess, der dukker op ud af det blå eller Harold, der holder en fest for ham?

Er festen ikke for hans traktor?

Harold, hvad har du der?

Det er en 9350, den bedste der fås.

Den er bygget af Steiger, så man ved, den er driftsikker.

Case International overtog dem...

og de udskiftede den grimme grønne med denne pæne røde.

Der er en båndoptager, så jeg kan lytte til Bob Willis, mens jeg pløjer.

Værsgo, gutter, kig nu bare. Kom nu.

Måske senere.

- Hej. - Hej.

Skat, se lige der.

Er det ikke dejligt at være hjemme igen, Jess?

Han har heller ingen planer om at rejse igen.

Han vil overtale mig til at pløje fire hektar af mine bønner...

så han kan prøve det der økologiske landbrug.

Økologisk landbrug.

Jess Clark kom hjem efter at være rejst som 17-årig.

Hans far, Harold, holdt en stor velkomstfest for ham.

Jeg tror, de fleste kom af ren og skær nysgerrighed...

men ingen spurgte ham, hvorfor han var kommet tilbage eller, hvor han havde været.

Hvad er det, Ginny?

Jeg var bare glad for at se ham.

Jeg tror, det er Marlenes frugtsalat. Hun kan lide at...

- Wow. Hvad har vi her? - Jess!

- Det er Cook-pigerne. - Sikke en pestilens.

Nemlig.

- Hvor er lille Caroline? - Lille Caroline?

Hun er advokat nede i Des Moines nu, Jess.

Hun skal giftes med en advokat til efteråret.

- Caroline? Giftes? - Hun er ikke et barn, Jess.

Ifølge far er hun næsten for gammel til at få børn.

Du ved søer og kvier og tomme værelser...

- det er et helt teoretisk system. - Er Larry stadig sådan?

Du skal ikke tro, at ting ændrer sig...

bare fordi du ikke har set det i 13 år.

Du husker vel, at Rose altid siger sin mening.

Og jeg husker, du kunne lide din mors Swiss steak.

- Jeg har ikke spist kød i syv år. - Og du er kommet tilbage?

Se, det er Eileen Dahl, Ginny. Jeg går hen og siger hej.

Du vil dø af sult her.

Lad mig se.

Det kommer jeg ikke til.

- Pas på, far. - Ja.

Der kommer Caroline.

Og min mand, Ty. Ham husker du.

Hej, Ginny.

- Hvordan går det, Jess? - Godt at se dig, Ty.

- Du må være Jess. Jeg er Caroline Cook. - Ja, det ved jeg.

- Du husker mig nok ikke. - Jo, jeg gør.

Det er rart at se dig igen.

- Bliver du og sover? - Hos far.

Jeg finder noget mad til ham.

- Giv mig en hånd, Ty. - Undskyld mig.

Det er Roses mand, Pete. Jeg tror ikke, du kender ham.

Og pigerne? Er det dine?

Nej, det er Roses. De er hjemme på weekend.

De går på kostskole i West Branch.

Du rejste, inden Rose fik dem.

- Og dine børn? - Vi har ingen.

Hvor meget har han mon betalt for den? Det er en stor maskine for en i hans alder.

Far var den mest respekterede mand i amtet.

Ingen landmænd i 100 km omkreds...

ville træffe en beslutning uden først at tale med Larry Cook.

Caroline kom hjem hver tredje weekend for at besøge ham. De var fortrolige.

Hun lod til at forstå ham bedre end Rose og jeg.

Vores gård har været i Cook-familien i 100 år.

Vi har levet godt af den.

I min levetid er den blevet den mest værdifulde ejendom i amtet.

Hvis jeg døde i morgen...

ville I piger blive betynget med arveskatter...

og skulle betale staten penge uden grund.

- Kaffe, far? - Så nu kommer det.

- Jeg har en plan. - Hvad er det?

Vi danner et selskab.

I piger får hver jeres del.

I piger, Ty og Pete...

skal styre det hele. I får hver en tredjedel.

Nå?

- Hvad siger I? - Det er en god ide, far.

Det er en fremragende ide.

Jeg ved ikke rigtig. Jeg vil gerne tænke over det.

Hvis du ikke vil have den, min pige, er du udelukket.

Så simpelt er det.

Det nyttede ikke noget at forklare ham, at Caroline ikke havde svigtet ham.

Hun havde bare udtrykt tvivl.

Hun havde talt som en advokat, da hun skulle have talt som en datter.

Min fars stolthed var blevet krænket.

Vi forstod alle, at der lige var sket noget meget vigtigt.

Hvem havde troet, Larry ville gøre sådan noget? Jeg kan ikke tro det.

Hvis han ikke ombestemmer sig, vil jeg have en svinestald.

Og der skal være aircondition.

Der er automatiske skyllesystemer...

så en mand kan holde det hele rent selv, uden problemer.

Hvordan skal vi betale for det?

Banken vil stå med åbne arme.

- Vil du låne? - Klart.

Vi har så god en svinebestand...

at vi kan bortadoptere ungerne.

Alle vil have en.

Jeg vil sige: "Jake, du skal made dem med din egen ske..."

"Og lade dem sove ved siden af dig."

Han vil så sige: "Klart, Ty. Jeg har lavet en studieopsparing."

Nu slutter vi med at arbejde for din far, og begynder at arbejde for os.

Det bliver vores sted, vores måde at gøre tingene.

Det, at du sover her, vil bare gøre far mere gal.

Far ændrer hele sit liv på en nat.

Tag det, mens det bliver tilbudt.

Han er landmand, Rose. Han kender ikke til andet end det.

Kan du huske...

Jeg er lige kommet i tanke om det.

Inden mor døde, jeg tror, du var omkring fem år...

sagde du: "Når jeg bliver voksen..."

"Vil jeg ikke være landmandskone."

Hun grinede og spurgte dig, hvad du så ville være.

Og du sagde: "Landmand."

Jeg kan ikke huske mor, det ved du godt.

Jeg var fem år.

- Sov godt. - I lige måde.

Jeg ved det, og han ved, jeg ved det.

- Det er derfor, han er så skidesur på mig. - Hvad skal jeg tage, tærte eller kage?

- Hej, Sadie. - Hej, Ginny.

Giv mig en af de æblekager.

Jeg betaler, okay?

Kom nu bare forbi...

og giv ham et stort knus og et kys og sig: "Undskyld, far."

Det er for sent. Jeg sov hos Rose i nat.

- Overse den del. - Det vil han ikke gøre.

Hvis han nævner det, så sig: "Jeg var bange for, du var vred på mig, far."

- Jeg hader det lillepige-sprog. - Det ved jeg.

Caroline, det er vigtigt. Han overdrager os hele sit liv.

Forstår du ikke det? Vi skal modtage det med den rette ånd.

Bare denne ene gang. Det er sidste gang, det lover jeg.

Jeg ved ikke rigtig, Ginny.

Jeg prøver, okay? Vær nu ikke gal på mig.

- Hvorfor kan du ikke sige det til far? - Værsgo, Ginny.

Tak.

Det er fire hektar med gladiolus, 20.000 løg på hver hektar.