The Brood

Du ser ikke på mig, Mike.

Du ser mig ikke i øjnene. Det er en svaghed.

Kun svage mennesker gør sådan.

Jeg kunne se dig i øjnene, hvis jeg ville, far...

...men jeg vil ikke se dig i øjnene.

Du er et svagt menneske. Det har du sikkert fra din mor.

Det havde nok været bedre for dig, hvis du var blevet en pige.

Vi kunne have døbt dig Michelle.

En svag pige er mere acceptabelt, Michelle. Undskyld, jeg mener Mike.

Vent lidt. Jeg kan jo kalde dig for Michelle for fremtiden.

Så jeg ikke skammer mig over dig. Jeg kan betragte dig som pige-

-og købe kjoler, hatte og tørklæder til dig. "Fars lille pige".

Så behøver jeg ikke skamme mig over at være sammen med dig offentligt!

Hvad siger du til det, Michelle? Det var en god ide, ikke?

-Nej, far... gør det ikke. -Sagde du noget?

Jeg hørte ikke, hvad min lille, blødsødne pige sagde.

-Jeg hader dig, far. -Tal højere, min pige.

Jeg hader dig, fordi jeg elsker dig.

Det får mig til at føle mig skyldig indvendig. Jeg kan knap tale.

Så lad være. Vis mig det. Jeg vil ikke høre, hvad du siger.

Vis mig det, din idiot, så forstår jeg det måske!

Værsgo, far.

Jeg ser dig, Michelle.

Jeg ser alting.

Det her er mig, far. Det er det her, du gør ved mig indvendigt.

Gå hele vejen, Michelle. Gå hele vejen, lige til enden.

Kom ud på den anden side. Stop ikke op i midten.

Jeg iagttager dig. Jeg ser alt, hvad du gør.

Den mand er et geni. Han er et geni.

Dr. Raglan takker Dem, fordi De kom her i dag. Deres bus venter udenfor.

Candy... Det er mig, min ven.

Far, far...!

Er det godt? Er vandet varmt nok?

Læg legetøjet til side. Vend dig om. Hold håret op.

Du godeste!

Undskyld, Al. Mr Carveth er her stadig. Han er ret oprevet.

Bed ham komme ind.

-Mr Carveth... -Tak.

Frank, det er snart længe siden. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

-Jeg vil træffe min kone Nola... nu! -Hun gennemgår intensiv terapi.

-Jeg kan ikke lade dig afbryde den. -Hun ser jo Candice i weekenderne.

Det er noget andet. Besøg af datteren indgår i behandlingen.

-Behandlingen er lige blevet ændret. -Hvad mener du? Du lyder fjendtlig.

Min datter er blevet alvorligt slået og revet og bidt.

Hendes mor gjorde det. Og hun er jo i psykiatrisk behandling hos dig.

Det er en meget alvorlig anklage, Frank.

-Har Candice fortalt det? -Hun vil ikke tale om det.

Hun foregiver, at det aldrig er sket. Men det var Nola...

...eller en anden galning her. Ikke flere weekender med mor.

Pigen bor hos mig.

At tage Candice fra hende nu kan betyde en katastrofe for Nola.

-Hun er inde i en kritisk periode. -Jeg synes, Nola har været...

-...ude på dybt vand længe. -Du har ingen lovlig ret til...

-...at nægte dem samkvemsret. -Hvis du prøver sagen ved domstol...

-...så hjertens gerne for mig. -For din egen families bedste...

...er vi parate til at gøre det. Men tving det ikke frem.

Lad Candy se sin mor i weekenden. Hun skader ikke pigen.

Der må være et andet svar på det, du har set.

Candy kommer ikke tilbage, før jeg får det svar.

Ja, Al?

Chris, gør Nola Carveth-Kelly klar til endnu en behandling i aften.

Chris, vi tager fase to efter aftensmaden.

-Raglan er emotionel opportunist. -Han er autoriseret psykiater.

"Psykoplasmiker" er det rene bluff. Jeg har set, hvordan de arbejder.

Det spiller ingen rolle, hvad du synes. Hør nu på mig.

Ring Raglan op og vær medgørlig. Ellers er det kun et tidsspørgsmål-

-før politiet dukker op og tager barnet fra dig for altid.

Loven tror på moderskabet.

Jeg kan måske bevise, at Raglan er en farlig bedrager-

-og Summerfree myldrer med galninge. Børn hører ikke hjemme der.

Dukker Candy ikke op på Summerfree næste weekend, kan din kone-

-straks gå til domstolen. Du kan få en stævning på halsen.

Hvis jeg giver Nola tid nok, vil hun skade pigen.

Jeg ved det. Jeg gør, hvad jeg er tvunget til.

Din far er her nu. Han ved sikkert, hvordan den lynlås fungerer.

Nu er du klar.

Jeg vil gerne snart tale med Dem. Om skoleaktiviteter... og om Candy.

De kom ikke, da vi sidst holdt åbent hus.

Godt. Vi tager det snart.

-Tak. -Vi ses i morgen, Candy.

-Tak skal du have, Frank. -For hvad?

Fordi du tager mit barnebarn herhen. Nola lader mig aldrig se Candice.

Juliana, det passer ikke. Vi ved, hvor meget hun behøver sin mormor.

Du er så sød.

Du ved, hvordan det føles nu, ikke? At være forælder...

...og at få skylden for alt. Man mindes intet af fortiden.

-Sit barns version af fortiden. -Juliana, Candice er kun fem år.

Hun er i gang med det netop nu. 30 sekunder efter at man er født...

...har man en fortid. 60 sekunder senere begynder man at lyve om den.

Juliana...

Jeg har været så nostalgisk de sidste dage. Det må være vejret.

-Jeg må gå. -Naturligvis.

Farvel, far.

Det haster ikke... vi klarer os fint.

Jeg kommer snart. Jeg fylder glasset op, og så ser vi på billederne.

Mor?

Ja, Candice... min lille ven?

Mor, du skadede mig. Du slog mig med knytnæve, og du rev mig.

-Du gjorde mig fortræd. -Nej, du må have haft mareridt.

-Mødre skader ikke deres egne børn. -Gør de ikke?

Gør de det aldrig?

Nogle gange gør de det ...hvis de er meget dårlige mødre.

Som hvis mor?

Som min var... Forfærdelig og ondskabs fuld.

Nej, det er jeg ikke, Nola. Nu er du uretfærdig. Sådan gør mødre aldrig.

Mødre skader aldrig deres egne børn.

Du gjorde mig fortræd. Du slog mig og rev mig...

-...og kastede mig ned ad trappen. -Vis, hvad jeg gjorde. Vis mig det.

Vis mig din vrede, Nola. Vis den!

Gå hele vejen... lige til enden.

Lige til enden.

-Det der er mit yndlings foto. -Det her?

Da mor lå på hospitalet, da hun var lille.

Ja, det foto husker jeg. Det var morfar Barton, der tog det.

Fortæl resten. Hvorfor lå mor så ofte på hospitalet?

En dag vågnede hun og havde store, grimme buler over hele kroppen.

Lægerne fandt aldrig ud af, hvad det var for buler.

Jeg satte nok ikke opvasken godt nok. Jeg går ud og ser efter.

Jeg fylder også vores glas op.

-Gerry! -Hej, Frank.

Du er bagud. Bradleys tror, de skal flytte ind her til maj.

Det når vi ikke. Måske i juni. Jeg hørte, byggenormerne er ændret.

Mr Carveth, der er telefon til Dem.

Mr Carveth? Mr Frank Carveth? Inspektør Markles her.

En betjent fik øje på et knust køkkenvindue under en rutinerunde.

Deres svigermors lig lå i køkkenet. Mordvåbnet lå ved siden af hende.

Senere fandt han Deres datter, som lå og sov ovenpå.

-Hun havde slet ikke hørt noget. -Hvor er hun nu?

-Hos vores politipsykolog dr. Birkin. -Psykolog? Var hun hysterisk?

Nej, hun var meget fattet. Lide for fattet efter min mening.

Jeg bad dr. Birkin om at tale med hende.

Har De nogen ide om, hvem der kunne have myrdet denne kvinde?

Intet tyder på indbrud eller et voldtægtsmord.

Juliana havde mange elskere, men jeg mødte ingen af dem.

-Hvad med hendes mand? -Barton Kelly. Han arbejder...

...for regeringen ude i Halifax. De blev skilt for over ti år siden.

-Dr. Birkin. -Jeg vil tage hende hjem nu.

Giv mig to minutter, det er vigtigt. Værsgo at tage plads.

Jeg tror ikke, Deres datter er sluppet helskindet fra oplevelsen.

-De tror, hun så, hvad der skete? -Ja. Eller også så hun noget...

...der gjorde hende forvirret. Betjenten, der fandt hende-

-sagde, hun var svær at vække. Det tyder på en unormal dyb søvn-

-som både voksne og børn tyer til for at flygte fra noget forfærdeligt.

Hun kan ikke huske, at hun var henne hos sin mormor.

-Kan hun mon få hukommelsen igen? -De skal få hende til at huske.

-Hvorfor? -Pigen kan rammes af kollaps...

...hvis hun ikke får klarhed over det, hun oplevede. Disse sager-

-viser sig ofte senere. Jeg har set femårige med samme slags mavesår...

-...som midaldrende forretningsmænd. -Javel, jeg forstår.

-Kan jeg tage hende med hjem nu? -Det er helt i orden.

Vil du ikke høre en historie? Vi behøver ikke læse.

Jeg kan selv finde på en.

Vil du fortælle mig en historie? Om det, der skete hos mormor.

Sov nu, min ven. Jeg lader lyset være tændt i hallen.

Pokkers også!

-Nola, du må ikke ringe ud. -Jeg prøvede at få fat i dr. Raglan.

Chris...

Er der noget galt?

l så fald er det mig... igen. Der er ingenting galt, undtagen med mig.

Sig ikke noget til Frank. Han fordrejer mine ord.

Han stoler ikke på mig, og han venter ikke, til jeg bliver rask.

Han tror, jeg er ved at forvandle mig til min mor, dag for dag-

-og han tror, jeg vil forvandle Candy til lille Nola.

Har han ret?

Nej, nej, det er det absolut sidste...

Hvem er det?

-Det er far. -Frank hader mig...!

Han tror, jeg vil skade vores pige. Han vil tage hende væk.

-Det er uretfærdigt og arrogant. -Vær ikke for hård mod ham.

Han prøver bare at være en beskyttende far.

-Nej... -Jo.

Han gør det, en god far bør gøre. Han beskytter sin lille pige.

Intet galt i det. Han vil ikke se hende blive skadet af sin egen mor.

-Er der noget galt i det? -Nej.

Nej, det er der ikke.

Jeg gjorde jo det samme for dig.

Frank beskytter Candy på samme måde, som jeg beskyttede dig.

-Ikke også? -Nej.

Ikke? Hvad mener du med det? Hvad mener du med "nej"?

-Far, jeg elsker dig. -Hvad mener du med "nej"?

Du må ikke tro, at jeg ikke elsker dig.

-Du gjorde det jo ikke. -Gjorde ikke... hvad?

Du beskyttede mig ikke. Det gjorde du ikke...!

Selv om du burde have gjort det.

Du burde have gjort det...!

Du burde ikke have set væk, når hun slog mig!

Du burde ikke have forladt bordet, når hun fordrejede mine ord.

Du burde have stoppet hende.

Du burde have slået hende, når hun slog mig!

Åh Gud, hvor jeg elsker dig...!

Men du beskyttede mig ikke, og det skulle du have gjort.

Du lod, som om det ikke skete. Du så væk.

Men du burde have gjort det. Hvorfor gjorde du det ikke?

Elskede du mig ikke?

Der er han.

-Barton! -Hej, Frank. Hvordan går det?

Candy, du husker nok ikke din gamle morfar, vel?

-Lad os gå nu. -Vi kunne have mødtes på hotellet.

-Hvor længe bliver du i byen? -Vi kan holde begravelse i morgen.

Men Julianas forældre fra Arizona kommer måske... og hendes søster.