Twist and Shout (Tro, håb og kærlighed)

Erik? Behøver du at tage hjem nu?

Min mor er alene hjemme. Min far kører om en halv time.

- Bare en time til. - Vi er 20 minutter om at komme hjem.

- Så du hende virkelig ikke? - Næh.

Hvordan går det med din mor? Er hun blevet rask?

- Hun er jo ikke syg på den måde. - Satans som her lugter af kaffe

Det bliver nede på mit værelse.

- Du er tosset. - Jeg tror, jeg skal have langt hår.

- Du kommer til at ligne en pige. - Hvad med dig selv, mand?

- Jeg har fået en highhat. - Nå, I har nok moret jer.

Erik, du kunne godt have passet tiden, når jeg skal gå.

Jeg går nu. Din mor skal på toilettet, inden hun skal sove.

Og hvis I så kunne lave lidt mindre larm.

- Hvor skal han hen? - Han går til møde hver fredag.

Tillykke, Henning!

Sikke nogle dejlige underbukser. Og så med gylp!

Nu skal jeg lære dig, hvordan man siger tak. Sådan.

- Flot! - Du kan godt øve dig lidt.

- Skal du over til onkel Bjørn? - Hej, Johnny.

Det var en god idé at holde det hernede.

Man har ikke engang plads til gæster. Nu er det også snart slut.

Kunden skulle have støvsugeren lavet. Slangen sad i det forkerte hul!

- Pustede den så? - Gu pustede den!

Hun havde pustet i tre år.

Folk er sgu da også mærkelige.

Ja, for vi flytter hen i Moseparken i næste måned.

- Det har du da ikke fortalt. - Tre værelser med bad.

- Hvad for noget? - Jeg gik op i andelsboligselskabet.

- Hvad gjorde du? - Ja, det gjorde jeg.

Jeg kan ikke holde det her ud. Jeg får spat af den lille lejlighed.

Ellers så flytter jeg selv derhen med børnene.

- Synes du ikke, vi skulle... - Det ville aldrig blive til noget.

- Far. Tag over og se den. - Hvad er huslejen?

- En halv gang mere end nu. - Kan I klare det?

- Ja, selvfølgelig. - Det er sgu da dyrt at flytte.

De betaler istandsættelsen, og så er der fri telefon.

For Svend skal nemlig være Varmemester.

- Far, du bliver glad for det. - Det må jeg sige. Varmemester.

Hun kunne da give mig en chance.

- Varmemesteren bestemmer, Svend. - Nå ja, selvfølgelig.

Svend...

Ellers var det jo aldrig blevet til noget.

En, to, tre...

Sådan.

Hvorfor gør de det? Jeg så dem ude i haven.

- Har hun skåret sig? - Nej. Hent lige hendes morgensko.

Åh nej. Bliv her, så du ikke skærer dig.

- Hvorfor kan de ikke lade mig være? - Så, så, så.

Hvil dig lidt, så får du det bedre. Du kunne ikke gøre for det.

Sådan. Tak.

Her, tag den. Og så drik.

Ja, mine damer og herrer, vi siger tak til orkesteret.

Det sidste orkester i vores amatørkonkurrence -

er fire unge søløver fra Brønshøj.

Mine damer og herrer: The Sea Lions!

Erik, du kan da godt tage med derind.

- Jeg har ikke tid. - Ikke tid?

Så du hende slet ikke? Hvad? Hvad synes du om hende?

- Hun er da meget fin. - Fin?

Hun er bare fuldstændig fantastisk.

Dav, Bjørn.

- Tag nu med. - Men jeg skal købe ind.

Vi ses.

Hvor skulle Bjørn hen? Hvorfor render han altid inde i byen?

Han kender vel en derinde.

Hvor er du sød, sådan at købe ind.

Nå, men...

Det var hyggeligt at følges ad.

- Vi ses. - Inviterer du mig ikke indenfor?

Jamen, det... Vi er ved at få gjort i stand.

Maler I selv?

Måske skulle vi vente til en anden dag.

- Er du alene hjemme? - Ja...Nej!

- Hvor er nu mine nøgler? - Har du nu smækket dig ude?

- Er det ikke dem der? - Jo, men det er kældernøglerne.

Er det der dit værelse?

Nu er spørgsmålet, om jeg har fået den rigtige med.

Kirsten...Kirsten, kan vi ikke ...?

- Min mor er syg. - Ja, det siger Bjørn.

- Hvad siger han? - At din mor er syg.

- Jamen, hvad har han sagt? - At hun er syg og ligger i sengen.

- Skal vi ikke gå op og lave te? - Nej, jeg skal nok ordne det.

- Jeg kan lige tage kopperne. - Nej, jeg skal nok ordne det.

Du har nogen med hjem. Jeg så det fra vinduet.

- Gå nu ind. - Og du har to kopper på bakken.

Kom nu med.

En pige, ikke? Hvorfor tager du ikke jasminteen?

Den smager heller ikke godt.

Jeg kan da godt lide jasminte.

Jeg er ked af det. Tiden er løbet fra mig.

Tror du, han er inde i byen? Bjørn.

- Han var inde i byen, ikke? - Det ved jeg ikke.

- Skal jeg ud gennem kælderen? - Nej, det behøves ikke.

Hvorfor skulle du komme rendende? Kan du ikke blive på dit værelse?

Hvorfor kan jeg ikke have nogen med hjem, uden at du skal ødelægge det?

- Hvad skulle du i køkkenet efter? - Jamen, jeg hørte bare, du kom.

Du skulle snage, skulle du! Bare indrøm det!

Undskyld, Erik.

Hvor er hun smuk, Erik. Du skal fortælle, hvad hun hedder.

Hun hedder Kirsten.

Mor, bare for den ene gangs skyld.

Jeg ved godt, det er forkert, men vi siger ikke noget til far, vel?

Kom nu!

Hej.

- Jeg kan ikke gå baglæns i træsko. - Tror du, det er lettere i sandaler?

Tak for blomsterne.

Bjørn.

Henning, prøv at se.

- Ærmerne kan godt lægges op. - Det gør jeg selv.

Og så har vi benklæder, der passer til.

Er de ikke skønne at gå i?

Tak for tøjet. Jeg beholder det på.

- Kommer du ikke hjem til middag? - Nej, det tror jeg ikke.

Dav.

Nå...her bor jeg.

Det var det, jeg tænkte, om vi ikke skulle ses?

På...søndag kunne vi tage ud at ro i sådan nogle...både, ikke?

Jeg har engang gået til roning. Det var på et andet plan dengang.

Det er jeg holdt op med nu. Jeg fik ikke modstand nok...

- Så...bagefter kunne vi... - Ja tak.

Jeg forstår det ikke, mand.

Jeg har aldrig haft det sådan før. Det er kun hende.

Jeg tænker ikke på andet.

Erik. Jeg fatter ikke, hvordan jeg har kunnet leve før.

- Hvad så med Kirsten? - Kirsten?

Erik, du skal se hende, mand. Hun er fantastico!

Tag mig med til Bella Balua. Lad mig bruge min sidste ...!

Vil du ikke med op og have en kop te?

Min mor har fået det lidt bedre. Hun vil gerne hilse på dig.

- Skide hyggeligt! - Det bliver hun glad for.

Kom bare, mor. Du skal ikke være bange.

- Goddag, Bjørn. - Goddag.

Hvor er det længe siden.

Hvor er du blevet lang.

- Hvor er det rart at se dig igen. - I lige måde.

Du ser så glad ud. Har du mødt en pige?

Jeg bliver så varm indeni, når jeg hører sådan noget.

- Erik der, han er jo også... - Mor!

Undskyld, det var bare, fordi jeg har fået det meget bedre.

Jeg skal også have ordnet hår i dag.

Det er også alle de lyde. I må da også...

Er det ikke, fordi De altid er herinde?

Hvis De kunne komme lidt ud en gang imellem.

Nu er de der. Kan I ikke høre dem?

Kom, mor.

Nu skal jeg tage hende.

Hvad...er det bedre, at jeg går?

Okay, Erik, vi ses til festen.

Det er blevet vellykket.

Jeg har haft et kæmpe arbejde, men jeg har fået hjælp af min mor.

Hej.

Far!

- Mor? - Få din svoger til at hjælpe dig.

Hej, Erik.

Erik, det er Anna. Det er Erik.

Bjørn har fortalt så meget om dig. Du skal da ikke se sådan ud.

Så er der pindemadder.

Lækkert.

- Nå, kan I lide maden? - Vi har ikke smagt den endnu.

Morer I jer?

Ja.

Kan du ikke huske, hvad vi aftalte?

Ingen fremmede, kun klassen.

- Nå ja, Anna... - Du er skide tarvelig, er du!

Bjørn, jeg synes ærligt talt ikke, du kan være det bekendt.

Jeg havde jo regnet med, at vi skulle være sammen, ikke?

- Regnet med? Hvad med Erik? - Erik, den nar.

Hvem tror du egentlig, jeg er? Ham og hans syge mor.

- Kom ikke for godt i gang. - Det skal du ikke bestemme.

Du skal ikke sige, hvad jeg skal gøre!

Du skal bare ikke tale dårligt om andre.

Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre.

Tag din grådige veninde og skrid. Med det samme!

- Så kan vi andre more os lidt. - Ja, ja. I skal nok slippe for mig.

- Det kan du ikke være bekendt. - Det er sgu da hende!

- Det er din egen skyld. - Hun skal ikke opføre sig sådan.

- Vi havde jo aftalt det. - Hun er så skide grov!

- Kom med ind igen. - Jeg sætter ikke mine ben der igen.

- Det må du også selv om. - Erik...

Du var sgu da ude i køkkenet. Du hørte, hvad hun sagde om dig.

Gå nu ind og hent dit tøj, så skrider vi alle tre.

Du går da ikke derind igen.

- Hun bruger dig jo bare. - Hold nu op.

Du hørte sgu da, hvad hun sagde...om din mor.

Hent dit tøj. Hvorfor finder du dig i sådan noget?

- Erik! Du skal ikke lade dig ydmyge. - Slip så. Jeg sagde, slip så!

- Det er din far. Han er bindegal. - Så er det godt!

Jeg ville jo bare hjælpe dig, mand.

Erik, kom nu med os.

- Kan du lide det? - Nej, ikke rigtigt.

Jeg kan også bedre lide sådan noget med rytmer i.

Prøv at høre engang.

Det er, som om de to instrumenter leger med hinanden.

Kan du høre det?

Er det ikke smukt?

- Hvem er det med? - Bach.

Bach.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.