Demonic

Mor?

Mor, er du her?

Carly!

Hjælp mig!

Carly!

Mor?

Carly!

Mor, er du herinde?

Hjælp mig!

Mor?

Carly.

Jeg er her.

Lidt længere. Jeg er her.

Mor!

-Skat... -Hvad laver du?

Kan du ikke se...

...hvad du står i?

HEJ CARLY, LÆNGE SIDEN. HAR DU LYST TIL AT MØDES?

Martin...

-Hvad så? -Er det tid til vin?

Jeg vil se stedet. Send adressen.

-Så ses vi snart. -Hej.

Hold da op!

Jeg var ærligt talt ved at undre mig, hvorfor jeg var kommet tilbage-

men det her gør det hele værd

Det er længe siden. -Må jeg se dig

Du ligner lort! Hvad foregår der?

-Det er også fedt at se dig. -Tjek kontoret ud.

-Arbejder du eller passer hus? -Begge dele.

Godkendes mine tegninger, kan det blive langvarigt.

Ikke huset, altså.

Skønt, du er tilbage.

Skal jeg virkelig tage et til? Ja, det skal jeg.

Hvad så? Hvad er jeg gået glip af?

Jeg fik en sms fra Martin.

-Fra Martin? Seriøst? -Ja, lige inden jeg kom herud.

Jeg har ikke talt med ham i... Det må være seks, syv år nu.

-Ja... Svarede du ham? -Nej!

Jeg vil ikke have noget med det at gøre.

Ingen vil høre hans syge teorier efter det, der hændte din mor.

Jeg var nok ikke så god til at lytte til dig.

-Efter alt det lort, du gik igennem. -Du klarede det fint.

Det her er for tungt til kun ét glas.

Det løser vi nemt.

-Nej, jeg er i bil, og jeg må faktisk af sted

Seriøst? Du er jo lige kommet. -Jeg ved det

Vi kan gøre det når som helst nu.

-Okay. -Tak.

-Vi ses senere. Hej hej. -Hej hej.

HEJ CARLY, LÆNGE SIDEN. HAR DU LYST TIL AT MØDES?

HAR DU LYST TIL AT MØDES? I MORGEN? KL. 17?

OKAY

-Hej. -Hej.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bestille til dig, så det blev cola.

Hvad så? Hvordan går det?

Godt. Jeg arbejder som lastbilsmontør. Jeg svejser.

-Bor du stadig i samme hus? -Ja.

Der er fint.

Hvad har du på hjerte?

For få dage siden fik jeg et opkald fra et medicinalteknisk firma.

De tilbød mig at være med i en fokusgruppe.

Da jeg ankom, sad der en masse rigtige patienter der.

Det lyder helt vanvittigt...

Ja, men en af dem var din mor. Det var Angela.

-På en eller måde vidste de, at jeg kendte hende

Er hun på en klinik? Er hun syg

Hun ligger i koma. Hun er helt lam.

-Hvad er der sket? -Det sagde de ikke.

Kriminalforsorgen indlagde hende. Hun er stadig i fængsel-

-men de lader hende deltage i en form for forsøg.

-Så du hende? -Ja.

Jeg gik, så snart jeg genkendte hende.

De ville have dit nummer, men jeg sagde nej.

De ved vist ikke, du har skiftet efternavn, men de finder dig.

Jeg beklager, det gik så galt mellem os.

-Jeg forstår, hvorfor du blev vred. -Du skal ikke undskylde.

Jeg havde det svært. Jeg orkede ikke at høre på det.

Okay? Alt er okay.

-Hallo? -Er det miss Spencer?

Jeg hedder Michael Dolos, og jeg arbejder hos Therapol.

Min ven Martin sagde, at du havde ringet.

Din mor, Angela, er patient hos os. Kunne du tænke dig at besøge hende?

Desværre er hun ret dårlig.

Miss Spencer?

Jeg er her

-Hvad er der sket? Hvorfor er hun på en klinik

Vi må ikke diskutere patienter over telefonen-

-men hvis du kommer, kan vi forklare alt.

Omstændighederne er usædvanlige.

-Fint, jeg kommer. -Godt. I morgen?

-Ja. -Jeg sender adressen.

Mange tak, miss Spencer. Vi ses i morgen.

Miss Spencer? Jeg hedder Michael. Vi talte sammen i går.

Tak, fordi du kom. Jeg påskønner det. Følg med mig.

-Hvad er dette sted? -Vi forsker i billedvidenskab.

Vi finansieres både med statslige og private midler.

Vi udvikler teknik for at lindre patienternes lidelse.

Det er i hvert fald målet. Meget af teknikken er så ny-

-at den ikke engang findes uden for denne bygning.

Denne vej.

Efter dig. Tag plads.

Dette er Daniel. Han er vores forskningschef.

Daniel har to doktorgrader.

Medicinsk billedvidenskab og neurologi.

Og du? -Jeg er først og fremmest læge

-Nåmen... Tak, fordi du kom. Vi ved, situationen ikke er ideel

Vi har kontakt med sygehuse og fængsler for-

-at finde forskningsobjekter. Vi har meget specifikke krav.

Jeg har ikke haft kontakt med hende i lang tid-

-og ved ikke, hvad hun har været ude for-

-men Martin sagde, hun ligger i koma.

-Stemmer det? -Ja, desværre.

Hendes syndrom er sjældent og kaldes LIS. Indelåsthedssyndrom.

Patienten er ved bevidsthed, men kan ikke bevæge sig-

på grund af total muskellammelse.

Hvad er der sket?

I din mors tilfælde skyldes det vist en hjerneskade.

-Hun fik et anfald i fængslet. -Pseudokoma er usædvanligt.

Hun kan ikke trække vejret eller bevæge øjnene.

Hun er helt indelåst, men hjernen er meget aktiv.

Men hun nægter at kommunikere via simulering. Hun spørger efter dig.

Det var derfor, vi bad dig komme.

Det, som vi laver her, er som en parallel virkelighed.

De tanker, der signalerer bevægelse, drives af den motoriske cortex.

-Vi omdirigerer impulserne til en digital version af dig-.

og på det virtuelle sted kan du så møde din mor

Se det som at træde ind i nogens hjerne. I hendes hjerne.

Det er forvirrende for den fremmede for en bid af et minde-

-kan dukke op i et andet. Lidt som i en drøm.

Forstår du?

Vi kender til din mors domme.

Jeg ved, du kan se jeres forhold som kompliceret.

Vi skal finde ud af, hvordan hun har det indeni.

Om vores forskning giver hende bedre livskvalitet.

Jeg skal altså kommunikere med hende?

Få hende til at åbne sig.

Vi vil vide, om vi kan give hende bedre livskvalitet.

Okay, så sætter vi i gang.

Vi fotograferer dig til simuleringen. Stræk armene ud som et T.

Fint. Okay.

Tre, to, et.

Okay.

Carly... Inden du går ind... Husk, at din mor har det skidt.

Bliv ikke chokeret. Nogle gange chokeres slægtninge over dette.

Åh, gud.

-Ifølge fængslet er hun blevet voldeligere med årene

Hun skadede sig selv og havde psykotiske hallucinationer.

Til sidst blev hun ramt af en hjerneskade.

Carly, du skal ligge herovre.

Tag skoene af og læg dine ting hernede.

Vend dig mod mig.

Denne vil aflæse din hjerne under simuleringen.

-Sidder den for stramt? -Nej.

Vi overvåger alt fra kontrolrummet.

Vil jeg kunne kommunikere med jer?

Ja, vi kan se og høre dig, men ikke omvendt.

Beder du os om at komme ud, henter vi dig straks, okay?

Carly, træk vejret dybt, så indleder vi simuleringen. Okay?

Luk øjnene. Tre, to, et.

Det ser godt ud. Hun går ind i simuleringen.

Åh, gud...

Hvordan er det her muligt?

Angela?

Det er mig. Det er Carly. Din...

Det er Carly

Jeg tøvede med at komme

Jeg ville ikke se dig.

Jeg ville faktisk aldrig se dig mere.

Det besluttede jeg for længe siden.

Men så indså jeg noget.

Jeg fik aldrig chancen for at sige, hvor meget jeg hader dig.

Det var derfor, jeg kom.

Jeg kom for at fortælle, hvor skideklam du er.

Nu kan du dø, for nu ved du præcis, hvad jeg synes om dig.

Carly, det vidste jeg allerede.

Nu må du gå. Du må gå.

Hvad?

Vil du have, jeg går? Vend dig om og se på mig, Angela!

Jeg vil ikke se på dig og udsætte dig for fare.

Se på mig. Vend dig om og se på mig!

Du er så smuk.

Men nu må du gå. Gå, skat. Gør det nu.

-Du må hade mig. Gå nu. Gå! -Okay... Perfekt.

Det er bedre end ventet. Du beder mig om at gå.

Du har overgået dig selv. -Gå og kom ikke igen

Kom aldrig igen! Hører du? Gå

-Du kan rende mig! -Tag hende ud. Hun ligger på grænsen.

-Hvordan virkede hun? -Giv mig et øjeblik.

Hele oplevelsen var lidt af et chok.

Hun virkede...

Jeg ved det ikke. Præcis som altid, formoder jeg.

Jeg ved det ikke. Usammenhængende. Skør.

-Hvor fandt det sted? -I mit barndomshjem.

En del ting stemte ikke rigtig.

-Det var sådan, hun huskede dem. -Lod hun til at have ondt?

Hun nævnte intet om sin tilstand.

Om at hun følte sig fanget og klaustrofobisk.

Det tror jeg ikke. Men hun var yngre.

Omtrent som hun så ud, da hun røg ind.

Aldersregression er en måde at klare dette på.