Ben Platt: Live from Radio City Music Hall

EN ORIGINAL SPECIAL FRA NETFLIX

BEN PLATT I AFTEN UDSOLGT

Og bagud igen.

Og slap af.

Det er perfekt her.

Så mangler vi bare én øvelse.

Hej Radio City!

Tusind tak, fordi I er kommet!

Hvis I kender sangen, så bare syng med.

Hej New York, hvordan har I det?

Jeg er benovet. Vi er jo i Radio City Music Hall.

Det har I nok også hørt.

Det er helt skørt.

Når jeg træder op på en scene,

har jeg, siden jeg var barn,

udklædt mig som et eller andet.

En nørdet tryllekunstner måske.

Nemlig.

Eller en mærkelig mormonsk missionær.

Eller måske et barn med en brækket arm.

Du godeste!

Godt, I kan lide mig i Ricki and the Flash.

Men i år fik jeg for første gang, mulighed for at optræde

som mig selv,

fordi I vil bruge aftenen på mig.

Det er jeg uendeligt taknemmelig for.

Det er vidunderligt.

Jeg voksede op i en stor, jødisk og musikalsk familie.

Von Plat-familiegruppen hed vi

i lokalområdet.

Mange af dem er her nu.

Mine søskende Henry, Hannah

og Avery.

Og mine forældre.

Da jeg valgte at stå frem som 12-årig,

eller bare indså, at jeg var bøsse,

så betød det ikke så meget.

Hør nu hvorfor.

I ottende klasse rejste jeg til Israel,

som man nu gør i ottende

som jøde.

I bussen undervejs var der en klassekammerat,

der sagde noget i stil med:

"Ben er heldig, fordi han er bøsse

og kan omgås pigerne

og får lov at være på deres værelse."

Det var ikke spor nedsættende.

Ikke mobning, kun sandt.

Alle mine venner var piger.

Men den rejseansvarlige hørte det

som mobning og ville sige det til mine forældre.

Jeg ville ikke have dét som den første snak.

Jeg ville være på forkant med det.

Så fra hotellet i Tel Aviv ringede jeg til mine forældre.

Jeg ved ikke hvad tid, men det hastede.

Jeg sagde:

"Jeg må fortælle noget."

Min mor siger: "Om din seksualitet?"

Jeg sagde: "Lad mig lige tale ud!"

Hun sagde bare:

"Du lignede altid Dorothy fra Troldmanden fra Oz.

Du overrasker ingen."

Jeg sagde: "Godt."

Hun sagde: "Jeg har en masse bøger, jeg vil læse."

Sært, synes jeg.

Så gav hun røret til min far, der sagde: "Beskytter du dig?"

"Jeg er 12 år. Hvad mener du?"

Det var sådan set det.

Jeg ønsker virkelig for alle i verden,

alle dem derhjemme og her i aften,

at det kan betyde så lidt.

Det behøver ikke være en begivenhed eller bekendtgørelse.

Tak.

Mange tak.

Vi er enige. Det tænkte jeg nok her i New York.

Er der nogen bøsser her i aften?

Som 18-årig datede jeg

en skabsbøsse.

En overgangsrite vil din sidebøsse sige.

Vi kan vel lide udfordringen.

Hans forlegenhed smittede af på mig.

Det huede mig ikke.

Jeg så tilbage på oplevelsen mange år senere,

da jeg skrev albummet med den næste sang

om mit ønske om at have konfronteret ham,

og hvordan jeg ville have talt med ham,

havde jeg haft den viden og tillid,

som jeg har nu som halvvoksen.

Den hedder "Honest Man".

Dér kom taburetten.

Hør engang.

Lidt Beyoncé, men så alligevel ikke.

Som den foregående sang viste,

elsker jeg at være i mine følelser

og bearbejde det triste med musikken.

Det er vigtigt for os alle.

Musik får os også til at mærke os selv.

Kan I mærke jer selv her i Radio City?

Fedt. Også jeg! For vi er jo i Radio City.

Engang datede jeg en fyr,

der behandlede mig ufint og respektløst.

Så jeg skrev denne sang og fik det meget bedre.

Hvor end han er nu, håber jeg, hans liv er én lang bilkø.

Nej. Jeg håber, du har det godt. Tilgivelse.

Så...

...som I kan se med denne

rumskibsagtige stueindretning, vi kører med,

så ønskede jeg, her var så indbydende som muligt,

så I kunne hygge jer, og vi kan lære hinanden at kende.

Det kan vi ikke, når jeg spiller en rolle.

Undskyld. En bøvs.

Jeg vil fortælle jer noget om mig selv,

som I måske ikke ved.

Nu vi alligevel er her, så I kender mig lidt, når I tager herfra.

Jeg mener, katte er djævleyngel.

Orv!

Orv.

Sikke nogle kattehadere.

Modigt.

De er mig en gåde og får mig til at nyse.

Hvad ellers?

Engang i ottende klasse

var jeg i Discovery Channels butik.

Vidste I, de fandtes her?

Vi kom pga. massagestolene.

Der var en heksekedel af glas til halloween.

Den mindede mig om Wicked, så jeg tryllede over den.

Den væltede, gik itu, og jeg blev smidt ud.

På en jødisk sommerlejr...

Tager I på jødisk sommerlejr?

Harry Potter-bøgerne udkom typisk om sommeren.

Den sjette udkom,

men min kom ikke med posten, mor og far!

Alle andre fik deres.

Jeg hørte om handlingen

og blev helt ulykkelig.

Så midt om natten...

Der var endnu en Ben på mit værelse.

Jeg stjal hans bog og skrev mit efternavn i.

Og slap ustraffet fra det.

Så til Ben med et andet jødisk efternavn: Undskyld.

Hvad ellers?

Engang tog jeg på tur med min bedste ven Molly.

Vi havde noget tyggegummi med pot i.

De der små kvadrater.

Det er ligesom en firkant,

og man skal kun spise et hjørne.

Men jeg slugte hele firkanten.

Som en angstpræget jøde klarer jeg ikke den slags så godt.

Så det gik ikke godt. Jeg gik i panik

og spurgte hende: "Hvor længe er der gået?"

"Tredive sekunder siden sidst, du spurgte."

Hvad skete der ellers?

Lige pludselig skulle jeg bare have krabbefrikadeller.

Så hun bestilte roomservice.

Jeg kunne ikke begå mig foran buddet og gemte mig på toilettet imens.

Maden kom.

Min mund var helt tør af tyggegummiet,

så det faldt bare ud af munden på mig.

Nu er vi venner.

Jeg har aldrig forstået det med sport.

Jeg spillede fodbold engang.

Mine forældre ville give mig en bred erfaring.

De bestak mig til at træne med en McFlurry for hver gang.

Jeg tilbragte spilletiden

med at kaste banekridt

op i luften som festøv.

Der var vist nogle tegn.

Når jeg sidder hjemme i stuen,

synger jeg gerne andres sange.

Det vil jeg gøre nu.

En yndlingskunstner

og homohelt ved navn Brandi Carlile...

Jeg er helt enig.

...har skrevet denne fine sang,

som alle vist kan se sig selv i.

Den hedder "The Joke" og kommer her.

David, giver du os en akkord?

Tak.

Det var endnu en sang

om en lidenskabelig affære. Nej...

Bare ikke min yndlingssituation.

Men som med alle andre forhold

kom jeg straks op på hesten igen. Og på appsene.

Overgang.

Det er sært med de apps.

Folk tror ikke på, jeg er mig.

Og jeg vil bare møde nogen.

Men…

Ser I Sex in the City?

Godt. Hvis ikke I gør, så tænk jer om.

Jeg er som Charlotte, så efter en date,

en første date, som går godt,

begynder jeg at vælge porcelæn og børnenavne.

Og gravsteder.

Jeg giver mig hurtigt 100 procent.

Det kendes også som stalking.

Eller som dybt ubehageligt.

Jeg kalder det for stor entusiasme.

Ja.