East/West (Est-Ouest)

Juni 1946, på de russiske ambassader i Frankrig, Bulgarien, Jugoslavien…

De, der forlod Rusland efter revolutionen i 1917, får, om ønsket-

et pas, der viser deres russiske nationalitet.

Borgerne kan rejse til Unionen af Socialistiske Republikker.

Tusindvis vendte tilbage efter de mørke år-

da over 30 millioner mænd, kvinder og børn endte på Europas veje.

Om nogle timer skal De gense Deres fædreland.

De forlod det for 30 år siden, men det har aldrig forladt Dem.

I dag har det brug for Dem alle. Landet skal genopbygges.

Vi har måttet betale den højeste pris i denne krig-

men det var også det, der forenede os mod fascistfjenden, så vi vandt.

Det er derfor, sovjets regering så storsindet tager imod Dem-

og ser bort fra Deres fortid.

Så alvorlig, Serguei Vassiliévitch. Man skal drikke og synge…

Tag passene frem. Den, der har det laveste nummer, skåler for noget.

Må jeg være med? Jeg blev udvist af det franske politi.

Ja.

Ved De, hvem der har fået sovjetpas nr. 1?

Den ortodokse kirkes overhoved i Paris!

Og hvilket nummer har De? - Jeg har pas nr. 2002.

Og min søn Leonid har nr.…. 2003.

Vis overbærenhed. Hans russiske er dårligt, han taler med stærk accent.

Hvilket nummer har doktoren? -17.

17…

Så er det Dem, der har ordet.

Jeg vil takke min hustru.

Marie, jeg bad dig følge med mig, og det gjorde du.

Du forlod din familie, dine venner og dit land uden at tøve.

For det, og for så meget andet, elsker og beundrer jeg dig.

Skål for dig!

Er det sandt, det Deres mand sagde?

De må være en modig kvinde.

Kære landsmænd, velkommen til Odessa.

Velkommen til sovjetisk land, hvor alle under vejledning af vor anfører-

-kammerat Stalin, den viseste blandt de vise-

-lever med deres familier, sammen og lykkelige.

Åh, gud! Endelig er jeg i Rusland.

Rusland, mit land!

Passagererne deles i to grupper. Her er listerne.

Kozlov Serguel Vassiliévitch. - Herhen…

Kozlov Leonid Sergeïevitch. - Derhen…

Jamen, det er min søn. Han skal sammen med mig.

Liona!

Rolig. Det er en misforståelse. Det bliver ordnet med det samme.

Holdt!

Holdt! Jeg skyder!

Det er sandt. Jeg kom med min mand, er fransk borger med fransk pas.

De er gal. Hvad gør De? - Vi ved, at du er spion.

Sludder! Jeg forlanger at tale med den franske konsul.

Du kan tale med dronningen af England.

Vi har iagttaget dig, Gelevine. Du er vist en god læge.

Du skal få arbejde, bolig. - Hvor er min hustru?

Glem hende, hun har intet at gøre her. Du skal få en russisk.

Jeg siger, at han vil få en russisk, men det vil han ikke have.

Din kone er spion, Gelevine. - Det er Deres spøg.

Slet ikke. Det er 90% af emigranterne, der vender tilbage til Rusland.

Du kan beholde din søn.

Hvor er min hustru? - Ødelæg ikke din skæbne.

Vi stoler på dig.

Vil du virkelig have din kone?

Så må vi først snakke sammen.

Hvor er Sérioja? - De kommer med ham.

Kom så, De skal rejse nu. - Hvorhen?

Kiev.

Jeg kommer med nye lejere, franskmænd.

Sig, at vi har strenge regler, der skal følges.

Jeg taler russisk.

Tak. - Værsgo,

Hvad er det for nogen? - Franskmænd, lader det til.

Goddag. Petrov. - Alexeï.

Min hustru Marie og min søn Serguei. - Velkommen.

Er De her på besøg? - Nej, vi skal bo her.

Taler Deres kone russisk? - Hun skal lære det.

Mangler De noget, så er vi her. - Sacha, hent brød.

Dette er nøglen til hoveddøren.

Jeg vil forklare nogle ting, så vi undgår misforståelser.

Navnlig for hendes skyld. Oversæt.

Her bor allerede fem familier, De er den sjette, så alle må følge reglerne.

Her bor allerede fem familier. Der er regler, der skal følges.

Dette bord var de tidligere lejeres. Nu er det Deres,

De tidligere lejeres bord. Nu er det vores,

Her er badeværelset.

De kan bade om torsdagen og samtidig ordne Deres vasketøj.

Her er badeværelset. Vi har det om torsdagen. Også vaskemaskinen.

Glem aldrig at slukke på toilettet.

Man må aldrig glemme at slukke på toilettet.

Mor, kan du lide stedet her?

Hvad er vigtigst for en rejsende? - At være stærk og modig.

Bravo, min dreng. Gør du sengen færdig? Jeg kommer om lidt.

Du kunne ikke vide det, det kunne ingen.

Vi forlader lejligheden igen og rejser tilbage.

De kan ikke tvinge os til at blive.

Jeg kan ikke leve her, det kan Sérioja og du heller ikke.

Vi vil gøre alt for at vende tilbage til Frankrig.

Selv et fængsel kan man komme væk fra.

Tilgiv mig.

Jeg har stået ved de her maskiner i seks år. Man får ondt i skulderen.

Jeg forstår. Tænk, hvad man indånder, og hvordan lungerne ser ud…

Vi placerer rør og sprinklere over vandet, så falder støvet til jorden.

Sådan gør vi i al fald i Frankrig. - Jeg blæser på, hvordan I gør.

Dér udnytter de arbejderne, og du er ikke ansat til at ændre noget her.

Jeg har ansvar for Deres 2.000 arbejderes helbred.

Franskmand, det er ikke dit bord. - Undskyld.

Lad hende være i fred.

Ved De ikke, hvordan vi lever her? - De taler fransk?

Jeg talte fransk. Min guvernante var fransk.

Det var i denne lejlighed, men i et andet liv.

Skål.

Syng med mig. De kan den, ikke? Syng!

Hvorfor holdt I op? Det lød jo godt.

Chapkas… Vil du købe en?

Nej, tak.

Nej.

Du får den billigt. - De betaler jo intet for dem, så…

Stjålne varer? - Nøj, nej!

Der står sælgere på hvert gadehjørne. Tag dine huer og gå.

Af sted med dig.

Vær forsigtig. Du snakker for meget.

Det er nok. Gå nu!

De bor i mit barndomsværelse. I Deres stue havde mor musiksalon.

De sidder i skidtet. I Deres sted ville jeg prøve at glemme Frankrig.

Godaften.

Åh, vodka!

Min suppe er måske klar nu.

Kom nu! - Det er en misforståelse, Sacha.

Jeg er snart tilbage. Fortsæt med at svømme, Svømningen kan være dit held.

Sacha! Gør ikke, så de bliver vrede. - Bedstemor….

Ny må det være nok!

Er du en af ungkommunisterne? Jeg taler til dig. Ungkommunist?

Ja.

Tag dig sammen. Slap nu af,

Sådan, det var godt. Nu er du rolig.

Hvad er der sket, Sacha? Hvem har været her?

Sacha, hvad er der sket? - Hun er blevet angivet.

Jamen hvorfor?

Din kone! Bedstemor skulle ikke have talt med hende.

Hun er anklaget for spionage. I udlændinge overvåges…

Rejs væk og lad os være i fred.

Goddag. Jeg ville gerne have adressen til indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet? - Ja.

Skal du derhen? - Ja.

Jaså, Vent lidt, så skal jeg…

Jeg følger med dig i bussen.

Hallo? Er det fabrikken Røde Fane? Jeg skal tale med dr. Gelevine.

Gelevine. Ja.

Kom, stands ikke her. - Fulgte du efter mig?

Kom, hurtigt! - Hvem sagde, at jeg var her?

Kom, siger jeg. - Lad mig være. Slip!

Alexeï!

Bare rolig.

Kom med hen på infirmeriet. - Nej, tak. Jeg er selv læge.

Kør videre.

Hvad ville den udenlandske kvinde? - Intet, hun havde taget fejl.

Hvad gik der af dig? - Du gør jo aldrig noget ved det her.

Beder vi om at rejse tilbage, sendes vi i lejr og Sérioja på børnehjem.

De kan ikke tilbageholde os. De skal arrangere vores afrejse.

Tal ikke fransk, folk ser på os. - Skidt med det! Vi havde en pagt.

Var det ikke godt, tog vi tilbage. Jeg vil tilbage til Frankrig.

Vi dør her, Alexeï, i al fald jeg. Jeg vil rejse væk.

Slip mig! Jeg vil rejse væk herfra.

Jeg kan ikke klare det længere. Slip mig!

Jeg kan ikke klare det længere.

Vi skal nok komme væk. Det vil tage tid, men stol på mig.

I mellemtiden må vi leve her.

Irina, udmærket! Du kan gå.

Tolia, du er så stiv. Du skal jo være det sovjetiske ideal.

Hele verden vil se på dig. Og du er som en dukke.

Sådan her!

Det er ikke min skjorte. Hun har igen blandet alt sammen.

Er det her din? - Ja, det er min.

Hvorfor så sene? I skulle stå på scenen, så snart prøven var forbi.

Det er den franske dames skyld.

Goddag, min ven. Er du træt?

Man skal spise. De er på vagt, fordi du er udlænding.

Men det ordner sig. Du er meget sød.

De lægger brevene hvor som helst.

Nu da jeg har ansvaret her, må jeg holde orden.

Du sørger virkelig godt for os. - Så godt jeg kan. Let med dig…

Du er velopdragen og forstår alt.

Jeg købte postejer hos "Gastronom". Vil du havet noget?

Tak.

Jeg ved ikke engang, hvor de førte hende hen.

Jeg måtte ikke møde hende. Hun døde alene.

Hun vidste, at du elskede hende, at du tænkte på hende.

Kommer der ikke flere?

Mor, hvad er det? - For bedstemoren… Anastassia.

Vi kendte ikke Anastassia Alexandrovna ret længe-

men vi forstod, at hun var en venlig og generøs kvinde.

Vi skåler for hendes sjæl. Må hun have det godt, hvor hun er.

Goddag.

Det er de nye lejere. - Vi har ingen ledige værelser.

Hvad med Vassilievs værelse? - Sacha bor der, hans barnebarn.

Min mand mistede et ben i krigen.

Vi fortjener at bo i et værelse med komfort.

Hvor skal han bo?

Komme og gøre dette mod Vassiliev ved hans bedstemors begravelse!

Hvad skal der nu blive af Sacha? - Han må bo på et hjem.

Det vil jeg ikke. - Rolig, Sacha. Det er en fejl.

Vi ordner det.

Jeg har ansvar for lejligheden nu, men ingen har givet mig besked.