Kavin Jay : Everybody Calm Down!

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Mine damer og herrer, velkommen til Kavin Jay: Everybody Calm down!

Giv en stor hånd til ham, der lægger navn til titlen,

Kavin Jay!

Singapore, har I det godt?

FORHOLD JER ROLIGT OG LAD DEN TYKKE, TATOVEREDE MAND KLARE DET

Ja, det kræver store nosser.

Det kræver nosser for en fyr fra Malaysia at optage sit show

i Singapore.

Det her bliver... I ser godt ud, okay.

Singapore, lav noget lyd!

Malaysiere, lav noget lyd!

Tak til produktionsselskabet

for at have indlogeret mig på et rigtigt lækkert hotel.

Det er så fint, at håndklæderne er så fyldige,

at jeg ikke kunne lukke min kuffert.

Jeg måtte tage shampooen og balsammen ud.

Før jeg starter, mine damer og herrer,

så giv jer selv en hånd.

Jeg elsker det udtryk. "Giv jer selv en hånd."

Det er et smukt udtryk, ikke?

Mange værter bruger det, mange komikere bruger det.

Men det er én af de ting, jeg synes er meget asiatisk.

Ikke? For I har gjort alt arbejdet.

I har købt billetterne.

I kom alle gennem trafikken.

I kom alle her og fandt jeres pladser.

Nu er I alle et fantastisk publikum.

Giv jer selv belønningen.

Det svarer til, at min kone kommer hjem og siger "Nå, du har taget opvasken.

Giv dig selv et blowjob."

Jeg har prøvet. Det er meget svært.

Det er derfor, jeg er begyndt på yoga.

Man ser aldrig "Hunden med Hovedet Nedad" på samme måde igen.

Mine damer og herrer, hør her.

Jeg kan ligeså godt sige det ligeud.

Jeg vil fortælle jer noget, I måske ikke har opdaget.

Jeg er en smule overvægtig.

Du grinede lidt for meget der, min ven.

Jeg ved det godt, jeg er stor.

Men det er sådan, at jeg rejser jorden rundt som komiker nu,

og det er mærkeligt, fordi jeg rejste til Europa

og indså, at jeg ikke er så stor.

Jeg tog til USA og fandt ud af, at jeg er en medium.

Og jeg skulle shoppe i BabySam.

Sådan er det bare. I Asien er jeg Michelinmanden.

Jeg er så fed, at forældre bruger mig til at opdrage deres børn.

Jeg gik ned ad gaden, en mor så på mig,

og sagde, "Opfør dig ordentligt,

ellers vil ham der spise dig!"

Og det er dét, jeg gør. Æder børn.

De er både lækre og glutenfri.

Det er bare for sjov. De er ikke glutenfri.

Men folk fra Malaysia er meget ærlige, ikke?

De er ligeglade med, om du er fed, grim eller sådan noget.

De siger det uden omsvøb.

Ikke? Ligesom...

Måske ved I det her,

men for nogle år siden lavede jeg radio i Malaysia.

Mens jeg lavede radio i Malaysia,

var der mange, der ikke vidste, at jeg var standup-komikeren Kavin Jay

og radioværten Kavin Jay.

De troede, det var to personer.

En dame til et show fandt forbindelsen.

Og hun var sådan "wow".

Ikke? Efter showet kom hun hen til mig,

og sagde, "Du er Kavin Jay fra radioen, ikke?"

Jeg svarede, "Ja, jeg laver også radio."

Så sagde hun, "Wow, du lyder tynd i radioen."

Fuck din mor! Hvad skal jeg gøre?

Hvorfor... Hvordan lyder man fed i radioen?

Som at have hjerteanfald hele tiden?

Jeg elsker kylling, ris, salat og burger.

Men lad mig fortælle,

hvordan jeg begyndte at indse, at jeg

måske skulle jeg få mig en sundere livsstil.

Det skete sådan her.

En sand historie, der skete for nogle måneder siden.

Jeg havde et show i Manila, ikke?

Og jeg skulle flyve til Manila,

og jeg skulle selv bestille billetterne, ikke?

Som malaysier flyver jeg altid med AirAsia.

Fordi det er billigt, ikke?

Men denne gang tænkte jeg, lad os gøre en forskel.

Lad os prøve at træffe bedre valg, ikke?

Lad os prøve noget nyt.

Så jeg besluttede mig for at flyve med Cebu Pacific...

...fordi det var billigere.

Jeg bestilte billetterne online.

Jeg var glad. Jeg skulle til Manila, og det ville blive en god tur.

Så jeg gik hen til skranken for at checke ind.

Så kiggede damen bag skranken på mig

og sagde noget, jeg ikke havde forventet.

Jeg forventede "Goddag

og velkommen!"

Måske endda "Hjertelig velkommen!"

Hun kiggede på mig og spurgte,

"Hvor meget vejer De, herre?"

Op i mit åbne ansigt.

Tårerne strømmede ned.

Tak fordi I griner af min forestående diabetes.

Hvad skulle jeg gøre?

Det eneste, der kom ud af min mund i det øjeblik, var sandheden.

Sandheden kom ud.

Jeg så på hende og sagde...

..."Jeg vejer 120 kg."

Jeg ser mange tvivlende ansigter.

Jeg forstår. Jeg forstår det godt,

fordi jeg ved, at jeg er misvisende tynd.

For hver gang jeg prøver at købe en t-shirt i Malaysia,

ser de på mig, butiksejeren ser på mig,

og siger "Til dig, L.

Her er en stor til dig. Bare rolig, large."

Og så går jeg ud med en sports-bh.

Jeg har et par sports-bh'er nu.

Meget dejligt.

Men det er også svært. Jeg kan godt lide at have tøj på.

Jeg elsker at have tøj på.

Men det er så svært for mig at købe tøj i Asien.

Hør her.

Jeg kan godt lide sjove t-shirts, som I kan se.

Jeg kan godt lide dem.

Jeg ville købe en t-shirt, jeg kunne bruge til det her show.

Jeg var i Singapore i går.

Jeg så en t-shirt, hvor der stod "Fede folk er svære at kidnappe."

Jeg grinede også, ikke?

Jeg ville have den t-shirt. Jeg ville købe den t-shirt.

Jeg gik hen til butiksejeren og spurgte "Har I den her i XXL?"

"Det har vi ikke."

Jeg sagde, "Hvad er den største, I har?"

"S."

Sikke et pikhoved.

Det eneste, jeg siger, er, at hvis du bruger small

og går med en t-shirt, hvor der står "Fede folk er svære at kidnappe,"

så dolker jeg dig, okay?

Tilbage til min historie.

Jeg vejer 120 kg.

Den her dame kiggede på mig

og sagde så noget endnu mere uventet.

Hun kiggede på mig og sagde "Hvis De vejer over en vis grænse,

må De betale for to sæder...

...på flyet."

Det var lavpunktet i mit liv.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg ville ikke skændes.

Ved I hvad, jeg betalte for to sæder.

Jeg betalte bare.

Fordi jeg tænkte ved mig selv,

"To måltider."

Jeg tog billetterne og gik højtideligt og sørgeligt til flyet...

...for at finde sæderne.

Og det var dér, jeg opdagede,

at sæderne ikke var ved siden af hinanden!

Hvad fanden sker der?

Det ene var foran i flyet, det andet var bagi i flyet.

Hvad prøver I på? At balancere det?

Utroligt!

Jeg har indset, at jeg er kommet til et punkt,

hvor jeg er så fed, at når jeg taber ting på gulvet, mister jeg dem for altid.

Ikke?

Forleden gik jeg rundt, og fem ringgit faldt på gulvet.

"Fuck det, jeg tjener nogle flere."

Jeg tabte mine bilnøgler, "Fuck det, jeg tager Uber!"

Malaysia og Singapore, okay, jeg må lige forklare

historien først for nogle.

Er der nogen, der ikke er fra Malaysia og Singapore? Lav noget lyd!

Hey, hvor er I fra?

-Australien. -Australien. Okay.

Det er sådan, at Malaysia og Singapore,

vi har et forhold, okay.

Og vi har en del fjendskab.

Lidt ligesom Australien og New Zealand går jeg ud fra, ikke?

Det er som Indien og Pakistan, okay?

Det er som USA og resten af verden.

Der er en del fjendskab.

Og det er sådan,

at jeg tror, at det bedste eksempel er Indien og Pakistan.

Fordi de var én familie.

Og så gik de fra hinanden.

Indien og Pakistan var fætre.

De voksede op sammen.

Og så en dag smuttede Pakistan.

Og kom tilbage med en AK-47.

"Slap af, Pakistan. Hvad laver du?"

Det er det samme med Malaysia og Singapore.

Vi var fætre, vi var familie, og vi voksede op sammen, ikke?

Og så smuttede Singapore.

Og kom tilbage med en BMW.

Okay.

Det er en af de ting, vi...

Okay, lad mig bare sige det, vi er en smule jaloux.

Vi vil også have en BMW.

Men det vi har er...

...Proton.

Okay, så...

Det er lige meget. Vi er glade for vores Proton. Vi elsker den.

Okay? Men det er sådan her.

Jeg er sikker på, I er herlige. At folk fra Singapore er herlige.

Men der er folk fra Singapore, jeg ikke bryder mig om.

Og det er dem, der tror,

at Singapore er bedre end Malaysia, ikke?