Minari

Hvad er det for et sted?

- Vores nye hjem. - Se, David!

- David, ikke løbe. - Se der. Se!

- Hjul. - Hjul?

- Hjul. Det er som en stor bil. - Unger? Kom. Vi går ind.

Lad nu være med det der. Kom med ind.

- Det er ikke det, du lovede. - Hold fast her, og træd op.

Det bliver bare værre og værre.

Unger. Vil I se noget endnu bedre?

Hold op!

- Hvor langt herfra ligger rugeriet? - Kom her.

Se. Se lige her.

Se jorden. Se farven.

Det var derfor, jeg valgte stedet her.

- På grund af jordens farve? - Det er Amerikas bedste jord!

David!

Far vil lave en stor have!

Haven er lille.

Nej! Paradisets Have er stor. Som den her.

David, ikke løbe!

Er du okay?

Hvor skal jeg gøre af billedet af bedstemor?

Vi bliver her ikke længe. Bare læg det i kassen.

- Er hjertemislyden blevet kraftigere? - Ja.

En eller to gange er okay. Vi bliver bare ved med at måle det.

Vi flytter tættere på et hospital.

Lad os sove sammen på gulvet vores første nat her.

Nej, far! Du snorker!

- Jeg vil også lytte. - Vil du det?

Kom dem i ørerne.

Glem ikke at bede.

Bak. Stille og roligt.

Hør her, alle sammen!

Det her er hr. Jacob og fru Monica Yi.

Hr. Yi er en dygtig kyllingekønsbestemmer.

Han har arbejdet i Californien og Seattle.

Giv dem en varm Arkansas-velkomst.

Denne vej.

Her lægger vi hanner i den blå og hunner i den hvide bakke.

Godt. Gå i gang.

- Hej. - Åh! Hej.

- Her er koreanere. - Ja, et par stykker.

David.

Du læser i bind E. Og jeg læser i bind C.

Jeg har aldrig set nogen være så hurtig som hr. Yi

- Han må have tjent godt i Californien. - Ja

Men jeg var ikke hurtig nok til at arbejde der.

- Hvor længe har du gjort det? - Omkring seks måneder.

Du er hurtig nok til at være her. Du er kommet til rette sted.

- Mor? Hvad skal jeg lave? - Gå ud til din søster.

Kom. Far kan godt tage en pause.

David, ikke løbe.

- Hvad er det? - Det der?

Der kasseres hannerne.

Hvad betyder "kassere"?

Det er et svært ord, ikke?

Hannerne smager ikke godt.

De kan ikke lægge æg og kan ikke bruges.

Så vi to skal prøve at gøre os nyttige. Okay?

Kom her. Sæt dig ned.

Min dreng, hvad synes du om vores gård?

Den er god.

Hvordan var vores jord i Californien?

- Vi havde ikke nogen jord. - Det er rigtigt.

Vi havde ingenting

Men nu.

... har vi et stort stykke land.

Er det ikke godt?

Så sig til mor, at du rigtig godt kan lide det. Okay?

Nu går vi ind igen.

Koreanerne bor i Rogers tæt på tre større byer.

Hvis vi flyttede dertil, kunne en koreansk bedste passe børnene.

Der er indkøbscenter, en god skole, og der bor faktisk folk.

Men hvad med vores aftale? Du kan arbejde her, jeg anlægger en have.

- Du kan få to hektar i Rogers. - To hektar er en hobby.

Min drøm er 20 hektar.

- Er den jord din drøm? - Vi har ikke brug for en barnepige.

Her er ingen andre. Hvad kan der ske?

Men hvad hvis der sker ham noget?

Der er en times kørsel til hospitalet.

Sært. Himlen er helt grøn.

- Skal vi ikke give dem sodavand? - Nej! Kun vand.

Godt. Bilen er klar.

- Vi ser det an, inden vi flygter. - Flygter? Hvorfor?

Hvis der kommer en tornado, flyver huset væk

- Sid ikke der og glo. Ud til bilen. - Vi må vente her og se

- Se på hvad? - Nyhederne om tornadoen. Se.

Mor!

Se. Der står "tornadoobservation", ikke "advarsel".

Vi bekymrede os uden grund.

- Er du da gal? - Hvem kalder du for gal?

- Store bogstaver. - Okay.

IKKE SKÆNDES!

- For dig! For vores børn! - Vores børn? Må jeg være fri!

Jeg har knoklet i ti år.

Ti år, hvor jeg gloede op i kyllingerøve dagen lang!

- I et lillebitte hjem uden penge! - Og hvad gik alle pengene til?

- Begynd ikke nu igen. - På hvad?

Hvor mange penge gik til børnene?

Jeg er den ældste søn. Jeg må sørge for min familie.

- Og de har det alle fint nu! - Hvem? Min mor? Os?

- Hvilken familie taler du om? - Så er det nok!

Vi sagde, vi ville begynde på en frisk. Det er det her.

Hvis det er den "begyndelse", du ønskede dig...

...er der måske ikke noget håb for os

Mobilehomet kom dertil for tre uger siden og var endnu ikke tøjret

Det blev revet med af vinden.

Min yndlingssodavand.

Er I allerede stået op?

Mor, Anne sagde, at vi skal flytte.

Passer det?

Vil du bo i sådan et hus her, når du er gift?

Jeg vil bo her til den dag, jeg dør.

Men skal vi egentlig flytte?

Far og jeg talte om det i aftes. Vi flytter ikke.

Men bedstemor kommer og bor hos os.

- Mormor? - Ja.

Så kan hun endelig møde David.

- Er det ikke rart? - Jo.

- Jeg er udenfor. - Okay.

Vi må se at få gjort huset klar. David, spis din mad.

Jeg hjælper dig.

Bare stil den et tilfældigt sted.

- Har du stillet den? - Ja.

Jeg tænker på vand.

Jeg tænker på vand og lader pinden om resten.

Jeg finder den altid.

Det bliver 250 for én god brønd med rent vand -

og 300 for to.

- 300? - Nu skal du høre.

Ham før dig troede også, han kunne spare noget.

Ved du, hvad der skete med ham?

Vi behøver det ikke. Kom, vi går.

Amerikanere. Hvor kan de tro på det vås?

David. Koreanere bruger hovederne.

Vi bruger hovederne.

Kom.

Kom.

Se. Når det regner, hvor ender vandet så?

På et højt eller et lavt sted?

- Lavt. - Rigtigt. Hvor er det laveste sted?

- Der? - Nemlig.

- Og hvor ellers? - Der.

- Okay. Så hvor er der masser af vand? - Der

- Hvorfor? - Fordi træerne godt kan lide vand

Min kloge lille dreng.

David?

Betal aldrig for noget, du kan finde gratis.

I huset må vi betale for vand.

Men på vores gård kan vi hente gratis vand op fra vores jord.

Sådan bruger vi hovedet. Er du med?

Anne, bliv der.

Mor. Skal vi brænde alt vores skrald fra nu af?

Ja. Er der ikke bedre i byen?

David. Brugte vi den dumme pind? Hvordan fandt vi det her?

- Vi brugte hovederne. - Vi brugte hovederne.

Højere!

Uhyggeligt!

- Kan du lide dem? - Ja.

- De er ikke for store? - De er fine.

Du er jo en fornuftig mand, hr. Yi. Du købte land, ingen tør købe.

- Jeg beundrer rationelle mænd. - Tak.

Men i disse tider overlever kun de store gårde.

Det er det rette tidspunkt. Reagan vil landbruget det godt -

- og jeg står til rådighed. - Tusind tak

Og du har din hjælper med. Vil du have en slikkepind?

Du vil nok gerne have en blå.

- Hvad siger man så? - Tak.

Fejler den noget, så ring til ejeren. Jeg bugserer den bare.

- Hej med dig. Jeg hedder Paul. - David, hils pænt på manden.

Sig goddag.

- 2.000. - Tak.

Hr. Yi... Hvis du er interesseret...

... kører jeg i dem dagen lang. Jeg kan gøre det i søvne.

Jeg er en god arbejdsmand.

Tak, men det er koreanske grøntsager og frugter.

Koreanske?

Jeg vil vise dig noget.

Se lige de her.

Se.

Det er jo gamle sedler. Fra krigstiden i Korea.

Javel. Jeg var der. Det var hårde tider.

Som du helt sikkert ved.

- Vil du have dem? - David. Hvad siger man så?

Det er spøjst. Så snart jeg så dig, vidste jeg, vi ville blive venner

- Må jeg bede? - Hvad behager?

Øjeblik. Tak.

Tak, Gud. Tak for Yi-familien.

Tak for dette hellige møde. Halleluja, halleluja.

Halleluja, halleluja...

Ja, ja, ja!

Store sager!

Der er noget stort i vente for familien!

Mor, har du set udenfor?

- Hvor meget kostede den? - Det er en investering.

Bare rolig. Vi tjener dem ind igen. Sådan gør landmænd i Amerika.

Hvad griner du ad?

- Så nu er det landbrug, ikke en have? - Have, landbrug, hip som hap.

Tænk på det som penge, der vokser.

Om tre år kan vi holde op med at kønsbestemme kyllinger.