Valmont

Mor!

Min elskede Cécile. Kan du huske Madame de Merteuil?

Naturligvis.

Sikke en smuk ung dame. Sidst jeg så dig, var du kun en lille pige.

Er det sandt, at jeg skal giftes?

- Hvem har fortalt dig det? - Alle har snakket om det.

Jeg må faktisk ikke sige noget, men ja, det er sandt.

- Med hvem? - Det kan jeg ikke sige.

- Jeg beder Dem, Madame. - Jeg ved det ikke.

Din mor har holdt meget tæt med det.

Vil De ikke nok forsøge at finde ud af det?

Det er dejligt at se, at Cécile glæder sig over at skulle giftes.

Ja, hun er meget glad. Det gør mig næsten bekymret.

Hun har været i det kloster, siden hun var elleve.

- Hun er så uskyldig og uforberedt. - Så længe hendes mand er ligeglad.

Nej, hendes jomfruelige har skam stor betydning for ham.

Hvem er han?

Det var ham, som ønskede hende i kloster indtil brylluppet.

Meget betænksomt. Det kan jeg lide. Hvem er han?

Det vel jeg helst ikke sige. Han skal selv have lov til at proklamere det.

Det ville være dejligt, hvis du kunne være lidt sammen med Cécile.

Hun kan lære meget af dig.

Hun skal indtræde i ægteskabet med sin uskyld og din klogskab.

Du smigrer mig.

Cécile.

Se, hvordan jeg holder min vifte.

- Vicomte. - Madame.

Mademoiselle.

Vil De introducere mig for Deres henrivende veninde?

Lad ikke din hånd holde for længe. Mænd tager det som en tilskyndelse.

Er det frøkenens første opera?

Skal jeg svare?

Hvis du svarer, vil en mand tage det som en invitation.

Hvis du ikke svarer, vil han vide, han skal gå.

- Hvad skal jeg så gøre? - Hvad har du lyst til at gøre?

Ja, det er min første opera. Jeg har aldrig set en før.

- Synger De selv? - Valment, må jeg tale med Dem?

Den unge dame er datter af min kusine, Madame de Volanges.

Hun er forlovet og under min beskyttelse, så hold Dem væk.

- Hvor gammel var hun? - Femten, De uhyre.

- Jeg forlader Paris i et stykke tid. - Hvor tager De hen?

- Vil De gerne vide det? - Hvis De vil fortælle mig det.

- Jeg skal besøge min gamle tante. - Deres gamle tante.

Hvor gammel er Deres tante?

- Det er Madame de Rosemonde. - Er hun stadig i live?

Så hvis De bliver træt af at lege anstandsdame, ved De, hvor jeg er.

Det vil glæde mig, hvis De kommer. Glæde mig meget.

Hils Madame de Rosemonde fra mig.

Hvem var det?

Den mand er meget skidt for en ung dames omdømme.

Din mor må ikke vide, at han var her.

Er han Deres elsker?

Cécile.

Den slags spørger man ikke om. Og da slet ikke en enke.

- Har enker ikke elskere? - Nej, det har de ikke.

- Mere. - Mere?

Jeg vil have mere.

I så fald må du hellere finde dig en anden elsker.

Ellers tak.

Jeg er godt tilfreds med den, jeg har.

- Keder jeg dig ikke endnu? - Du keder mig gudsjammerligt.

Hvornår ser jeg dig igen?

- Mandag? - Mandag kan jeg ikke.

- Tirsdag? - Tirsdag? Det går ikke.

Onsdag?

Jeg lader høre fra mig.

Har du en anden?

Naturligvis ikke.

Nej, det er A for højre hånd, ikke H-dur.

- Madame! - Nej, du må ikke stoppe.

Dette er.

- Hvad var det nu? - Chevalier de Danceny.

Danceny. Han underviser mig i musik.

- Er du nervøs? - Mærk selv mit hjerte.

Pjat med dig. Folk vil elske din sang.

Det er ikke det.

Det er min ægtemage, min forlovede. Jeg ved, min mor har inviteret ham.

Kan De finde ud af, hvem han er? Jeg beder Dem.

Min kære.

Cécille er så nervøs. Hun tror, hendes forlovede er her i aften.

Hvor ved hun det fra? Hun er så dygtig. Jeg har intet sagt.

- Hvem er han? - Kan du holde tæt?

Så skal jeg præsentere ham, men

hvorfor så hemmelighedsfuld?

Han har en elskerinde, han ikke kan slippe af med. Hun er vist lidt.

Jeg forstår.

Monsieur de Gercourt, må jeg præsentere Madame de Merteuil?

Kender I hinanden?

Gør vi?

Hvis De mindes det, så er Deres hukommelse bedre end min.

Det gør vi så nok ikke.

Du kunne ikke have truffet et bedre valg.

Hun er så bedårende. Jeg kan end ikke være jaloux.

Jeg ønsker jer al mulig lykke.

Tak.

Er hun?

Hun blunder bare, sir. Skal jeg?

Er det min tur nu?

Kan De huske mig?

Naturligvis. Men hjælp min hukommelse lidt på gled.

- Jeg er Madame de Merteuil. - Naturligvis.

- Jeg er lige ankommet. - Ja, det ved jeg.

Hvor er mit bord?

Hvor er folk henne?

Sir, der er hun!

Skub mig ud.

- Må jeg invitere Dem på en bådtur? - Nej, det må De ikke.

- Hvorfor ikke? - Jeg kan ikke svømme.

Min mand ville aldrig tilgive mig, hvis jeg druknede.

- Hvor er Deres mand? - Han er i Rouen.

- Bor De i Rouen? - Nej, i Paris.

Min mand er dommer. Han har en vigtig sag i Rouen.

- Elsker De Deres mand? - Ja, meget højt.

- Hvorfor er De så ikke hos ham? - Fordi jeg besøger Deres tante.

Og når min mand har en vigtig sag, vil han helst være alene.

- Har han ofte vigtige sager? - Ja, ganske ofte.

- De må være en prægtig kvinde. - Hvordan prægtig?

De elsker en mand, som aldrig er til stede.

- Er De gift, Monsieur de Valment? - Nej.

- Jeg er forelsket. - Forelsket?

- Hvorfor er De så ikke hos hende? - Jeg står netop og taler med hende.

- Det skulle De ikke have sagt. - Er det forkert at være forelsket?

Nej. Ikke hvis følelsen er gengældt og ægte.

- Betyder det, at De ikke elsker mig? - Selvfølgelig gør jeg ikke det.

Det må De ikke gøre!

Monsieur de Valment!

Monsieur de Valment!

Jeg beder Dem!

De må ikke skræmme mig sådan.

Hvad gør det, om jeg drukner? De elsker mig jo ikke.

Jeg hører af og til, at jeg er naiv, men jeg ved godt, hvad De er ude på.

- Hvad er jeg da ude på? - De må holde op med at tale sådan.

Jeg ønsker kun at være Dem nær, -

- og høre Dem sige igen og igen, at De ikke elsker mig.

Nej. Jeg er ikke kløgtig nok til at tale med Dem.

Hjælp! Hjælp!

Vicomte.

- Hvad er der sket? - Jeg havde et uheld.

Så kom De alligevel. Jeg skal ikke bruge dig mere

Jo, han skal. Gør hans rejsetøj klar og pak resten. Vi skal til Paris.

Vent!

- Hvorfor? - Jeg har brug for Dem. Meget.

Gå bare.

Hvad vil De?

Husker De min lille kusine fra operaen?

- Kan De huske, hun skal giftes? - Ja.

Gæt med hvem.

Hvordan skulle jeg kunne det?

Monsieur de Gercourt.

Hvor kommer jeg ind i billedet?

- Kun De kan hjælpe mig. - Skal jeg duellere med ham?

Til det jeg har tænkt mig, skal De i høj grad være i live.

Lille Cécile.

Hun minder mig sådan om mig selv, da jeg var femten.

Hun er naiv, uskyldig

ren.

Det skal De gøre en ende på. De skal tage hendes mødom.

På sin bryllupsnat skal Gercourt opdage, at han ikke blev den første.

Han skal gøres til grin i hele Paris.

De vil have mig til at forføre en lille pige

. som intet har set, intet ved, som spreder ben af ren nysgerrighed.

Det kan enhver klare.

Jeg troede, De kunne lide hende, at jeg gjorde Dem en tjeneste.

Desuden kan jeg ikke tage til Paris nu.

- Hvorfor ikke? - Luften er så frisk her.

Man kan høre fuglesang. Det hører man aldrig i Paris.

Hvem er hun?

- Må jeg skifte emne, Madame? - De må skifte lige, hvad De vil.

Elsker De Deres mand?

Ja. Jeg elsker ham meget højt.

Hvorfor er De så her? Hvorfor er De ikke hos ham?

Marquisen og jeg deler desværre samme banale nysgerrighed.

Madame de Tourvels mand ynder at være alene, når han arbejder.

Det siger mænd altid, men jeg elsker min mand, så jeg tager med ham.

- Af kærlighed? - Hvorfor dog ellers?

- Af frygt, måske. - Frygt for hvad?

- For at blive fristet. - De mener, jeg kunne blive fristet.

Stille, min kære.

Antyder De, at jeg kunne være min mand utro?

Ikke nu. Men hvis De var alene.

Monsieur de Valment, De forstår slet ikke kvinder.

De har ret. Vil en kvinde have lidt sjov, behøver hun ikke være alene.

Det kan hun klare lige foran næsen på sin mand.

Ikke sandt, Madame?

Det var ikke det, jeg mente.

Jeg ved, visse kvinder er svage, men nogle kvinder er altid tro.

Vås! En tro kvinde er en selvmodsigelse.

Ikke altid. Jeg tror på, at nogle kvinder forbliver tro.

Jeg er fascineret af dem.

- Det er mænd som oftest. - Det har jeg bemærket.

Hvordan kan det være?

Fordi mænd altid jager drømmesyn. De vil, at vi skal være engle.

Men i sengen skal vi være dæmoner.

Det er sandt. Men om morgenen bliver man altid overrasket, -

- når man vågner i favnen på en almindelig kvinde.

Er De enig, Vicomte?

- Det mente jeg igennem lang tid. - Det gør De måske ikke mere?

Nej.

De mener tilsyneladende ét i Paris og noget andet på landet.

Jeg mener ét, når jeg er forelsket, og noget andet, når jeg ikke er.