Unforgiven

- Jeg har fået en ny sag. - Ruth Slater.

- Hvor længe har hun siddet inde? -15 år. Hun røg ind som 17-årig.

2,5 år i Durham, 10 år i New Hall og resten i Askham Grange.

Hun har klaret sig godt. Hun er ikke den samme som dengang.

- Vi ses, Ruth. - Vi ses.

Nu skal du bare underskrive våbenaftalen.

Held og lykke. Pas på dig selv.

Tak for alt, I har gjort for mig.

Tænk at ryge ind så ung... Hun ved jo ingenting om livet.

Det seneste år har hun arbejdet i et havecenter, så lidt ved hun.

- Og hvad røg hun ind for? - Hun myrdede to betjente.

Hun skød en i ansigtet og den anden i maven.

Den ene var pensionsmoden, den anden varen ung fyr.

Hej. om fire måneder er det min tur.

- Pas på dig selv. - I lige måde.

Det er bare løgn. Bilen er splintemy.

Fedt. Fantastisk.

- Gæt engang... - Nu igen?

Hvorfor købte jeg ikke en næsten ny bil?

- Ring til værkstedet. - Det havde jeg faktisk tænkt mig.

Kan jeg køre nu? Jeg skal nok sætte dem af.

Kør du bare. Tænk ikke på mig. Jeg klarer mig.

Vi ses.

- Tilbydes hun ikke en ny identitet? - Med vores ressourcer?

- Jeg troede, at Lucy havde skrevet. - Hun tænker sikkert på dig.

- Jeg er nervøs. - Stort at begynde i gymnasiet.

Det er en præstation i sig selv at nå så langt.

Det er nok det vigtigste, du nogensinde kommer til at gøre.

Det afgør, hvilket universitet du kommer ind på.

Jeg har stadig mareridt om mine eksamener.

Jeg sidder i salen, og da jeg vender papiret om -

- går det op for mig, at jeg ikke har læst op.

Det er tilladt at være nervøs. Andet ville være bekymrende.

- Mr Belcombe? - Hej.

- Er du Lucy Belcombes far? - Ja. Hvorfor?

Læser hun i York? Hun har været involveret i en trafikulykke.

- Lucy? Hvad mener l? - Hun er indlagt på hospitalet.

- Er hun...? - Det er alt, hvad vi ved.

Jeg må ringe til min kone.

Hej. Jeg skal tale med Carol Crossland.

- Hvad hedder du? - Ruth Slater.

- Hej. - Er Ruth Slater vil tale med dig.

Tak.

Tag plads og vent.

- Ruth Slater? - Ja. Undskyld.

Hej. Jeg er Carol Crossland. Har de fortalt om Alison?

Ja, hun fik et hjerteanfald. Jeg har altid sagt, at hun var for tyk.

Kom med mig. Har du ikke stillet dine ting?

- Jeg skulle jo komme direkte. - Det havde du ikke behøvet.

- Skal jeg komme igen? - Nej.

Jeg giver dig et lift hjem, så kan jeg se din lejlighed.

Jeg henter lige bilnøgleme. Hvordan gik rejsen?

Fint. Jeg var nervøs for, at toget ikke ville standse.

Jeg har aldrig taget toget før.

Jeg elsker dig.

Sådan...

- Hej. - Hej.

- Du har arbejdet i et havecenter? - Badeværelsestilbehør.

Bær over med mig. Jeg prøver at huske din baggrund. Lige ned.

Jeg kørte gaffeltruck.

Jeg elskerat køre. Det er første gang, jeg har kørt i 14 år.

- Skal man ikke have kørekort? - Jo.

- Du tog kørekort tidligt. - Ja.

Jeg har kørt bil, siden jeg var otte.

- I andres biler? - Primært.

Før det arbejdede jeg hos nonnerne.

Min første prøveløsladelse var til et kloster i York.

De havde en souvenirbutik, hvor de solgte stykker af korset.

Nej, det er gas. Men de var sjove.

- De var så... - Hvad?

Søde og rare. Det var så ukompliceret.

Jeg ville gerne være nonne.

Du ligner ikke en nonne.

Nej? Hvad ligner jeg så?

En truckfører.

Du har et job.

- Hvomår begynder du? - I morgen.

- Hvor er det? - På et slagteri.

- Udmærket - Ikke ligefrem, men det er i orden.

Steve fik et opkald fra sin tilsynsværge.

- Ja? - Kan du ikke snakke med ham?

- Hvorfor lige mig? - Du er jo hans bror.

Og du er hans kone.

Han har tanker, der vil give ham problemer.

Ville det genere dig, hvis han fik problemer?

Jeg vil ikke have, at han ryger i spjældet.

- Jeg prøver at snakke med ham. - Vil du?

- Hvornår? - Snart.

- Hvornår? - Det har jeg lige sagt.

Mr og mrs Belcombe? Jeg er kommissær Summergate.

- Kan jeg tale med jer? - Naturligvis.

Vidner siger, at hun kørte overfor rødt i høj fart.

Kørte hun overfor rødt?

Jeres datter kørte bilen. Hun var den eneste person i bilen.

Men hun har jo intet...

- Hun har ikke bestået køreprøven. - Det ved vi godt.

Javel. Hvis bil var det?

Den tilhøreren Jonathan Litchford. Kender l ham?

- Nej. Er han studerende? - Nej. Han er pusher.

Nej. Lucy ville ikke have noget med sådan en type at gøre.

- Hun er oprørsk, men... - Hun er en talentfuld musiker.

- Hun ville aldrig... - Jeg præsenterer bare fakta.

- Vi må tage en blodprøve. - Hvorfor?

For at se, om hun var påvirket, da ulykken skete.

- Det er en god lejlighed. - Jeg har været skrevet op i to år.

I sidste uge tog jeg fri, lånte en varevogn...

- Og fik købt lidt møbler. - Her virker meget beboeligt.

Jeg har fået meget hjælp.

De første uger er svære, især når man ikke har nogen familie.

- Hvem siger, jeg ikke har det? - Sådan har jeg opfattet det.

- Jeg har en søster. - Ja, det læste jeg.

Jeg mente personer, der kunne hjælpe dig de første par måneder.

Undskyld. Der trådte jeg vist i spinaten.

Nej. Da jeg røg i spjældet...

- Jeg ved ikke, hvor meget du ved. - Gå ud fra, at jeg intet ved.

Katie var seks, og jeg var 17.

Jeg blev anholdt, og hun kom på børnehjem.

Jeg skrev breve til hende, så tit jeg fik lov til det.

Jeg tænkte, at en socialrådgiver kunne hjælpe hende med at læse.

Jeg forventede ingen svar. Hun var jo kun seks år.

Da jeg blev sendt til Durham...

...fik jeg ikke mere at vide om hende. Jeg forhørte mig.

Senere fik jeg at vide, at hun var blevet bortadopteret.

Jeg ville game have haft et foto for at se, hvordan hun så ud.

Lige inden jeg blev overflyttet til Askham, fyldte hun 18.

Jeg troede, at nogen forhindrede hende i-

at tage kontakt til mig.

Nu var hun gammel nok. Men jeg hørte intet.

Jeg ringede til borgerservice i Halifax hver uge -

- og bad dem hilse hende og sige, at jeg gerne ville møde hende.

Hvis hun ikke ville se mig, så måtte det være sådan.

Men ikke engang det gjorde de.

Så jeg ved ikke...

Vil du have en kop te?

Ja, gerne.

- Hvor ofte skal du besøge mig? - En gang om ugen i begyndelsen.

- Vi skal gennemgå dine vilkår. - Vilkår?

Du skal vide, hvad de indebærer.

Jeg må ikke tage kontakt til nogle af mine ofres familier.

- Hvad ved du? - Du fik et opkald i sidste uge.

- Ja. - Hvordan har du det med det?

- Kan du huske, hvad vi sagde? - Vi var kun børn.

Og? 15 år for persons liv er ikke nok.

Kig på mig. Skide lykønskningskort.

Kig på dig selv. Du gør rent i kommunens lejligheder.

Vi kunne begge være blevet til mere, hvis bare...

- Det er sandt - Og hvis det er sandt?

Jeg har en kone og et barn.

Sig ikke, at du ikke gerne ville gennembanke hende med et boldtræ?

Nu skal jeg sige dig noget...

Hvis du finder mæren, hvilket du ikke gør -

så hold det for dig selv.

- En ånd? - Det mente alle. Det er muligt.

- Skulle vi være hjemsøgt? - Grin bare, men det er muligt.

Jeg kan huske en masse ting ud over bilen.

Ligesom pæren i sidste uge. Den sprang. Du var her selv.

- Den fløj op i loftet. - Gjorde den?

- Det var underligt. - Min søster sagde...

- Hun skræmmer hvem som helst. - Hun kommer ikke igen.

- Cameron græd hele natten. - Babyer græder.

Ja, men ikke uden grund.

Måske er de mere følsomme over for den slags end voksne.

Synes du, at her er uhyggeligt?

Når jeg er alene hjemme, hvad jeg sjældent er, så er der en vis...

Når man går ind i køkkenet...

- ...bliver det koldere i døren. - Det trækker.

- Hvorfra? - Er nogen død her?

Ja, stedet er 400 årgammelt. Alt andet ville være mærkeligt.

Men under sære omstændigheder...?

- I skræmmer hinanden. - Jeg er ikke bange.

Jeg vil bare vide, om her er en slags ånd -

der geme vil... sættes fri.

Hold nu op.

Så forklar mig, hvordan den kan ryge herned med sådan en kraft?

Det er tykt glas. Der skete noget.

Der skete noget.

Jeg pakker en taske til mor, så hun kan blive hos Lucy.

Vi må skiftes til at være hos hende...

Lægerne mener, at hun nok skal komme sig uden mén.

- Vidste du, at Lucy var ulykkelig? - Hvabehar?

- I skolen... - Hvorfor siger du det?

Sidste termin mente hun, at hele klassen var kvikkere end hun.

- Sludder. - Hun sagde, hun ville gå ud...

Og tage hjem og gemme sig.

Men det kunne hun ikke, fordi hun var bange.

- For hvad? - For at svigte folk.

Hvorfor kom hun ikke til mig? Er det noget, du bare finder på?

- Hvorfor har du intet sagt? - Det ville hun ikke have.

Det vari kke retfærdigt efter alt det, I har gjort for os begge.

Hun sagde, hendes rigtige forældre ikke kunne have været så kvikke.

Hvor bor du, Ruth?

- I byen. - Er du ikke herfra?

- Jo, oprindeligt. - Hvorfor flyttede du tilbage?

Ikke noget.

- Her er han. - Han tror, at han er Guds gave.

- Dig kender jeg. - Ignorer ham.

Vi har set hinanden før.

- Det tror jeg ikke. - Det var nok i et tidligere liv.

- Måske. - Jeg hedder Bradley.

- Hej. Nu siger du dit navn. - Lad være, Ruth.