Dries

I sin 30-årige karriere har Dries været en håndværksmæssig designer.

Så i vores tid, hvor mode er blevet et produkt-

- bibringer Dries stadig følelse og passion.

Det er nok en af grundene til hans succes for tiden.

Han elsker mode. Det er hans passion. Han gør det på en afdæmpet måde.

Han er ikke en typisk modeskaber, og det synes jeg om.

Han gør det uventede, hvilket de fleste i modeverdenen ikke tør.

Det fantastiske er, at han systematisk finder balancen.

Hvad angår farver, proportioner, silhuetter... Alt, han arbejder på.

Mange belgiske designere, især Dries, kigger på rigtige kvinder i verden.

Der er en vished i Dries Van Notens tøj, som du selv skaber.

Du vælger selv, hvordan du ser ud.

Du bliver ikke til en andens look.

SOMMERKOLLEKTION 2015 Grand Palais, Paris, september 2014

Jeg er nok for meget i det. Det har overtaget mit liv.

Jeg er vel nærmest besat af det.

Men det er ikke mode. Mode er ikke...

Det er sådan et tomt ord.

Vi må nok finde på et nyt ord for mode.

Men jeg ved ikke hvilket.

Mode er noget, som er forbi efter seks måneder.

Det er sådan, folk ser mode.

Jeg vil finde på et ord, som er mere tidløst.

- Er det muligt? - Det håber jeg.

Og jeg håber, at det er sådan, jeg arbejder, for det er mit mål.

Så fortæl mig, når det lykkes for mig eller ej.

VINTERKOLLEKTION 2015/16 Hôtel de Ville, Paris. Marts 2015

En linje herfra og dertil. Lidt højere der. Det er som en sky.

Så tager I en mørkere skygge i øjenkrogen og visker ud.

Det er det hele. Meget enkelt.

Så begynder vi på prøverne.

Vi skal til at begynde.

Okay, piger. Så er tiden kommet.

Det er 40 piger. I skal alle være klar på 20 minutter. Ellers...

På det tidspunkt ryster mine hænder.

Skal jeg klare de hurtige tøjskift?

Må jeg se ryggen?

Det er godt.

Jeg vil ikke lave hurtige produkter. Tøjet skal ikke kede en.

Det er ikke det, jeg vil gøre.

Det handler om noget, du påskønner og kan bære igen senere-

og som vokser med dig som person.

Så det bliver en del af din personlighed.

- Fint og tætsiddende. - Undskyld.

Vi vil give dig talje. Du har en talje, men vi vil give dig mere.

- Sidder den for stramt? - Nej, det var bare for sjov.

- Kan du få vejret? Det er vigtigst. - Vi får se.

Jeg har ingen magisk formular, som gør mit tøj specielt.

Sådan arbejder jeg ikke. Det kommer bare spontant.

Jeg siger ikke: "Jeg vil gøre det anderledes end andre."

Jeg må røre den. Jeg har designet den.

Jeg gør bare det, jeg holder af.

- To minutter. - Kan du vende dig om?

Vi skal være stille, for musikken er meget... Stille.

Folk spørger, om modeshowene er blevet lettere med tiden.

Nej, glem det. Det bliver ikke lettere.

Det bliver ikke sværere, men hver kollektion har sine udfordringer.

Og hver gang man tror, det bliver rutine... Glem det.

Modeshows er aldrig rutine. Intet er givet.

Man skal altid kæmpe for at opnå visse ting.

Skynd jer, skynd jer.

Kom så. Gå længere frem.

Kom her. Kom, kom. Du skal stå i kø.

- Stil jer i køen. - Hænderne i lommerne.

- Jeg tror, den her er længere. - Nej, det er okay. Godt.

Gå fremad.

Tillykke.

- Jeg så dine øjne. - Tak.

- Det var smukt. - Tak, tak.

- Hej. - Jeg har en gæst med.

- Jackie Nickerson. - Goddag. Hyggeligt at møde dig.

Har vi aldrig mødt hinanden før?

- Jeg elskede kåberne og bukserne. - Mange tak.

Tak.

Kollektionen handler om passionsfyldte kvinder i fortiden-

- som var vilde med mode og ville gå med brokader og blomster om dagen.

Det har vi mistet, så jeg prøvede at bringe det tilbage.

Iris Apfel, Jane Birkin, Anna Piaggi.

Harry. Stakkels dreng. Kom her.

Min søde dreng. Ja, det er du. Sit. Sæt dig nu ned.

Vil du gerne hjem? Det vil jeg også gerne.

Er du her stadig? Undskyld mig.

- En løsning på hektiske perioder. - En campingvogn udenfor kontoret.

DRIES VAN NOTENS HOVEDKONTOR Antwerpen

Sådan.

Kom.

Er der en bold det forkerte sted? Hvor er den?

Jeg kan ikke se den. Du må kigge herovre. Kig.

Ja.

Her er den. Her er din bold. Her. Ja, sådan.

Andre modeskabere begynder med former.

Jeg har min fortælling, min person eller mit objekt-

- som jeg vil skabe kollektionen omkring.

Så er der materialer. Hvad kan jeg bruge for at fortælle min historie?

Smukt. Det er meget fint. Jeg kan lide pailletbroderiet.

Jeg er nok en af verdens mest forkælede designere.

Jeg har mulighed for at skabe det stof, jeg har lyst til-

- og jeg får støtte fra producenter fra hele verden.

De siger bare: "Hvad vil du lave?"

Ikke mange modeskabere har de muligheder, og det er utroligt.

Interessant. Der er noget over det. Jeg ved ikke hvad endnu.

At skabe tøjet tager fire-fem måneder.

Andre modehuse kan ikke bruge så meget tid.

I maj skal de levere den næste kollektion.

Så folk ved, at vi bruger meget tid på at udvikle stoffet.

Her.

Jeg lægger den på stolen. Vent.

JÜRGEN SAILER Chef for herremode

- Den ser uægte ud. - For uægte, sjov og klovneagtig.

- Ternet skal være ret kedeligt. - Ja, normalt.

Det bliver for meget. Leoparden er vist okay, men...

- Fordi du kender den? - Det er for enkelt. Sølvet er godt.

Alt, jeg gør, kommer naturligt.

Man skal kombinere ting, så kontraster og balance bliver rigtige.

At man har nok maskuline og feminine elementer til at sige:

"Det her er interessant. Sådan har herremode ikke set ud før."

Det var meget bedre.

Jeg kan lide leopardmønstret med det ternede. Det er fint.

Jeg har brug for spændinger og kontraster.

Det er sådan, jeg arbejder og skaber kollektioner.

For mig er det også en afspejling af det virkelige liv.

Jeg kan ikke lide ensformigt. Man bør blande forskellige elementer.

Det er en del af min smag, men det er også en del af alle mennesker.

De bedste kombinationer skabes ved et tilfælde.

Man lægger en bunke stof på bordet og siger: "Det her er pænt."

"Det er det rette. Det er pænt."

Man havde aldrig vovet tanken, men tilfældet spiller en rolle.

Man skal altid holde øjnene åbne.

Læg det på toppen af jakken.

Det er... interessant.

"Elvis-faktoren".

Det er ganske flot.

Hold det her nu.

Som barn løb jeg altid rundt i fars og mors butikker.

Idéen var, at jeg skulle fortsætte med at drive dem.

Men at skabe mode var sjovere end blot at købe og sælge mode.

DET KONGELIGE KUNSTAKADEMI Antwerpen, 1977-1980

Uddannelsen var en øjenåbner. Det var en spændende tid.

I 1977 var der italiensk mode, Claude Montana, Thierry Mugler...

Jeg mødte von Beirendonck, Dirk Bikkembergs, Ann Demeulemeester.

Vi blev hurtigt nære venner. Hjalp hinanden, pressede hinanden-

og udfordrede hinandens kreativitet.

Idéen om mode fra Belgien var mærkelig.

Belgien var verdens mindst moderigtige land, syntes vi.

Da vi tænkte på vores kollektioner, overvejede vi at skifte navne-

til noget italiensk eller fransk.

Men vi besluttede os for at gøre det under vores egne navne.

Vi skabte helt forskelligt tøj til helt forskellige mennesker.

Jeg var realist.

Jeg vidste intet om popmusik eller det nyeste punkband.

For jeg blev uddannet indenfor klassisk musik.

Men jeg bidrog også med ting.

Jeg bidrog med det, man måske kunne kalde "dårlig smag".

Balancen mellem pænt og grimt. Klassicismen er vigtig i mit arbejde.

Mine værker har altid et klassisk grundlag.

Der er forbindelser til klassisk herre-og damemode.

Jeg respekterer færdigheder og fascineres af couture.

Sådan blev jeg uddannet. Det kan stadig ses på mine kollektioner.

Nu har du en lomme, så du kan stikke hånden i den, for en gangs skyld.

Mode behøver ikke være revolutionerende nu.

Hver kollektion henviser til de forrige, især indenfor herremode.

Man skrotter ikke alt og begynder helt forfra igen.

Tag jakken af.

For at chokere i dag skal man lave helt vanvittige ting.

Alt findes på nettet. Det er svært at skille sig ud ved at chokere.

Nu handler det mere om, hvordan man gør ting, de små detaljer.

Det er det, jeg koncentrerer mig om.

- Det er bemærkelsesværdigt. - Ja.

Men hvordan begynder vi?

Det vigtigste er at udvælge nogle stofgrupper at tage prøver fra-

- som vi sender til Jane, så hun ved, hvad vi interesserer os for.

SOMMERKOLLEKTION 1994 Hôtel George V, Paris. Oktober 1993

Det var mit første damemodeshow, som hed "Flowers".

Det var den første sæson, hvor jeg arbejdede med mønstre-

- på silke, georgette og andre sarte materialer.

Jeg syntes, at kollektionen var for køn, for "chic".

Silke blev opfattet som noget, man går i ved særlige lejligheder-

men ikke til hverdag.

Så jeg smed hele kollektionen i vaskemaskinen.

Al silken blev krøllet, skrumpede og blev mere hverdagsagtig.

Det var første gang, jeg mente, at silke kunne bæres til hverdag.

Suzy Menkes var også til stede. Hun skrev en begejstret anmeldelse.

Det var vildt bagefter. Det var en utrolig kommerciel succes.

Alle ville købe kollektionen. Vi kunne ikke følge med. Det var vildt.

Og det blev endnu vildere nogle måneder efter, da Madonna-

- som var den bedste person, som kunne gå i ens tøj-

- valgte et sæt tøj og gik klædt i det.

Så succesen blev større, for alle ville gå i det samme som Madonna.

Med denne kollektion, enkel og rigtig, med et snert af nostalgi-

- er Van Noten gået fra anonymitet til hæder på kun tre sæsoner.

Han kommer på andenpladsen, efter Jean-Paul Gaultier i top 20-

- afholdt af den meget professionelle Journal du Textile.

Kvinden, der går i mit tøj, er vigtigere for mig end min kreation.

Jeg prøver at skabe neutralt tøj-

- så kvinden, der går i det, kan tilpasse det til sin personlighed.

Hun kan også gå i det på andre måder. Det er, hvad jeg kan lide ved mode.

Det er fint, når det er helt sort.

Vi har allerede mange elementer.

Jeg tror, at vi skal bruge fotografierne på forskellige måder-

- så det er tydeligt, at det ikke blot er en T-shirt. Det er et koncept.