Trespassing (Evil Remains) (Trespassing)

Klokken er mange. Du må hellere gå ud og kigge.

Så det synes du?

Jeg er faktisk ret ligeglad, hvor den lille skid er.

- Han er din søn, John. - Vores. Og jeg er pissetræt af ham.

Jeg har lyst til at bytte ham væk. Som en gammel generator.

- Du må bære lidt over med ham. - Ja, ja.

- Har du kigget overalt? - Ja.

- Så må han være gået ud. - Det må han, ja.

Han er nok gået en tur for at ryste det af sig. Du...

Jeg hvad? Hvad?

Han har godt af en gang tæv.

- Og det var bare et kærligt klap. - Du slog hårdt.

Åbenbart ikke hårdt nok. Han ikke så meget som glippede med øjnene.

Stod bare der og gloede... efter det, han havde gjort.

Han ligner sin far. Er alt for stolt.

- Han græder garanteret nu. - Det håber jeg.

Han er som drenge er flest.

Han dræbte vores hund, Linda. Han kvalte kraftedeme hunden.

Det er ikke normalt, så vidt jeg er underrettet.

Ikke engang Aarons knægt har nogensinde kvalt en hund.

- Det kender jeg ingen, der har. - Så må vi til læge igen.

Jeg betaler ikke en hjernevrider igen for at sige det, jeg godt selv ved.

Jeg kører ikke derover igen for at være til grin.

Knægten trænger til en fast hånd.

Du er så sød, John, du er.

Hører du?

John?

Er du ved at blive døv?

John?

Sagde du noget?

John...

Carl... Hvorfor, Carl? Hvorfor?

Nej... Carl. Ikke på den måde. Vil du ikke nok lade være?

Carl... Jeg er din mor.

Du behøver ikke gøre det her. Du må ikke gøre det.

Jeg vil ikke dø.

TYVE ÅR EFTER

- Er det en dokumentar? - Nej, nej.

Jeg bruger det til mine notater.

Hvad er Deres navn og beskæftigelse?

Dr. Theodore Rosen, psykolog. Professor her på universitetet.

Jeg er ved at skrive speciale om lokale skrøner og historier.

Jeg mener, at alle skrøner har et gran af sandhed i sig, -

som efterhånden bliver fordrejet.

Under min research stødte jeg på en sag. Bryce-episoden.

- Bryce-tragedien? - Og den historie den affødte.

Jeg ved, at De havde sønnen som patient... Carl Bryce.

- Carl Bryce... - Kig på mig. Ikke på kameraet.

Carl Bryce var psykisk syg.

Han led helt tydeligt af en stribe følelsesmæssige forstyrrelser.

Efter min mening var han en tidsindstillet bombe.

Mere kan jeg ikke fortælle Dem om det, der skete deroppe.

Politiet afhørte mig efter tragedien, men jeg var ikke til stor hjælp.

- Sagen blev afsluttet. - Alt det ved jeg godt.

Hvad er det så, du vil?

Det undrede mig, at sådan en almindelig mord-/selvmordssag, -

- noget, man kan læse om hver dag, kunne skabe sådan en myte.

Der er lige så mange myter, som der er mennesker her i byen.

Jeg tænker på myten om, -

- at de godt 150 hektar omkring Bryce-plantagen er forbandet.

Man siger om alle plantagerne, at de er hjemsøgte -

- eller at noget voodoo-halløj hviler over dem.

Dr. Rosen, de lokale mener ikke bare, at der en forbandelse.

De ved, at Bryce-plantagen er forbandet.

De ved vel, hvor denne forbandelse stammer fra?

Jo, men jeg vil gerne have det med.

Så vist jeg har forstået...

...var der en plantage, som var ejet af en madame Chevalier.

Hun holdt slaver... og var tilsyneladende umådelig ond.

En dag blev hendes kok, som var husslave -

- og vistnok lænket til komfuret, sindssyg.

Han stak ild til huset. Brandvæsenet kom og under slukningsprocessen -

- fandt de et torturkammer fyldt med slaver.

Nogle levende, nogle døde.

Fruen havde foretaget bizarre eksperimenter med dem.

Plantagen brændte, og det fortælles, -

- at plantagen var forbandet efter borgerkrigen.

Bryce-plantagen lå uheldigvis i forbindelse til disse jorder.

Her er myten startet.

Carl Bryce brænder sin mor levende...

...og det styrker myten.

Javel. Hvad er det for en forbandelse?

Det er tilsyneladende sådan, at folk mener, at...

...alle, der vover sig ind i området, bliver besat -

- af en drift, de ikke kan styre, en forfærdelig, vild drift.

De bliver sindssyge og går amok.

Lige et sidste spørgsmål, hvis De ikke har noget imod det.

- Tror De, dr. Rosen, på myten? - Nej.

Men ikke desto mindre, -

- og hvor irrationelt det end lyder, så banker jeg under bordet og...

Jeg stopper aldrig på side 13, selvom et kapitel slutter.

Jeg går videre til side 14 for at undgå det tal.

- Tak. - Ingen årsag.

- Håber, du kan bruge det til noget. - Det var vældig interessant.

Sådan helt uofficielt... Tror du på forbandelsen?

Nej.

Nej, det gør jeg ikke. Det er hele konklusionen på mit speciale.

- Men du skal vel derop? - Ja, det skal jeg.

Jeg kan ikke rigtig skrive specialet uden at have været der.

Hør her...

Når du tager derop, -

- så gør dig klart, hvorfor du gør det.

Hvad er det, du er bange for?

Prøv at gøre dig det klart, før du tager derop.

Så er jeg her! Manden, I alle sammen lever og ånder for, er ankommet.

Det er din tur.

Nu igen.

- Gør intet overilet i krig og spil. - Nej, Patton. Spil nu bare.

Vi er klar, Tyler.

For fanden da...

Han har tre kort.

Flot.

Tak. Jeg kender ingen så sær som dig, og jeg kender mange psykopater.

Han vinder og læser Hemingway.

- Jeg har fem cent på spil her. - Ikke mere.

Møgkælling. Hvorfor tørrer du mig? Brødrene er gode for tre millioner.

Skal I noget i morgen?

Karen og jeg skal hen i det franske kvarter. Vil I med?

- Hans pistol? - En kæmpepistol.

- Eric, det er din tur. - God historie.

Man kunne bare se på ham, at han havde en skrue løs.

- Eric, det er dig. - Dræbte han ham?

- Og så hører vi bare... - Jeg slår dig ihjel, Eric.

- Eric! - Hvad er der?

- Du skal tage et kort. - Lad os dog leve lidt i nuet.

Tag nu et kort, eller bliver du sgu sprunget over.

Slap nu af. Sov.

Hold op.

Vil du med ud at shoppe med Gloria?

Skal I snakke sammen hele aftenen?

Hun er bare en veninde. Hvad er der galt?

Jeres lebbedrama er fint nok, men helt ærligt...

I har værelse ved siden af mig, og man burde... kunne høre lidt mere.

Jeg er en hormonelt styret, ung mand.

Som den eneste i huset med en almindelig kønsdrift, -

- virker det ophidsende på mig med to lækre lebber.

Jeg er ikke som hermafrodit-brødrene herhenne.

De sover stadig i køjeseng. Det er sgu skræmmende.

Jeg vil derimod gerne se på eller bare lytte, så jeg kan fantasere.

- Klamt, ja. Men jeg er da ærlig. - Du trænger til et knald.

Hørte du, Gud? Jeg er ikke alene om at synes det.

Ikke røre! Ikke røre!

- Rolig! Rolig! - Jeg taler.

Det var ikke for at gøre dig jaloux. Lad os shoppe i morgen.

Jeg har lovet Brødrene Grimm at tage med op til plantagen.

Det havde jeg glemt.

- Du er helt klart besat. - Jeg ved det, du. Er du for snu?

Løbet betyder meget for dig, og du træner hårdt.

Det er mere end man kan sige om jer narhoveder.

- Det var en joke. - Det er dit kortspil også.

Det gør du kraftedeme ikke!

Nej! Din skiderik!

Skiderikken! Han løber med Skiderik-prisen for tredje år i træk.

- Halløjsa. - Godmorgen, Fessor.

- Hvornår løb hun? - Jeg var ikke engang stået op.

Hun er ikke rigtig klog.

- Har I det godt nok? - Ja. Hvorfor?

Ikke for noget. Vi skal bare ikke have rav i den.

- Skid ikke der, hvor du spiser? - Kristy er lidt mere konservativ.

I ser bare forskelligt på tingene.

Vi laver bare fis, Mark.

- Jeg har jo kun øjne for dig. - Sådan skal det være.

I er sindssyge. Det er lørdag. Sådan noget burde forbydes.

- Så bliv dog hjemme. - Nu er jeg jo vågen.

Og jeg skal have lydeffekter til at give min film dybde.

- Det ville selv Fellini ikke kunne. - Du filmede den.

- Det skulle jeg aldrig have gjort. - Minder er uvurderlige.

Her er så deprimerende. Det er snart som at bo med Mansons.

Så har Jane Fonda været ude at løbe. Du skal på vandretur.

Hej. Vil du stadig med?

Ja. Bare du ikke går for hurtigt.

- Nej, nej. - Lad os komme af sted.

- Når vi hjem til kampen? - Klart.

Den var god.

Så ruller vi.

I skal lige vide, at jeg har rigtig meget luft i maven.

Tag jer ikke af den modgående trafik.

Broen ligger herovre.

Drej til venstre her, så vi kan få noget tjald.

Man tror ikke, du vejer noget.

- Hold op! - Nu får jeg ingen børn.

Eric, kan du aldrig holde kæft i bare fem sekunder?

Fem sekunders stilhed ville være fedt.

Du kører lige ud et par kilometer og så...

Det skulle komme på venstre hånd. Overhal den der Cherokee.

Leder vi efter et uhyggeligt hus, så har vi passeret 90 af dem.

- Ty, skulle vi til venstre et sted? - Her.

Er huset hjemsøgt eller hvad?

De fandt aldrig drengen, som havde myrdet sine forældre.

Der er vist en, der går rundt med sin hunds hoved på.

Ifølge myten bliver man sindssyg af at være her.

- Hvorfor? - Noget pis med en forbandelse.

Hvornår fanden er vi der? Vi kører og kører.

Jeg ved det godt, K.

- Hvem bor der så nu? - Ingen.

Har du sådan noget som en tilladelse?

- Næh... - Din elendige sjover.

Det er nok også bedst, at det er ulovligt.

For det første, er det, der er lovligt, ikke besværet værd.

Og de finder ikke vore lig foreløbig. Den perfekte forbrydelse.