Marco Polo

Kublai Khan, mongolernes konge, hersker over verdens største rige.

Hans hære hærger langs Silkevejen og udsletter al modstand på sin vej.

Bortset fra ét sted.

Kansler Jia Sidao og hans kinesiske oprørshær

har forskanset sig i den muromkransede by Xiangyang,

hvor de har modstået den mongolske horde i over 30 år.

Polo-familien, købmænd fra Venedig,

har begivet sig ind i hjertet af den store Khans krigshærgede rige.

Hun siger, det er den barbariske djævlekonges værk.

Hendes landsby var loyal mod det oprørske Song-dynasti.

Hvis man ikke underordner sig Khanens styre...

er det den slags, der sker.

Gerege!

Latinerne.

Ja, jeg husker dem.

Men hvor er de kristne præster, I skulle tage med?

Lord Kublai... hør venligst vores kvaler.

Vore præster kunne ikke klare den barske rejse.

Men vi har medbragt hellig olie fra--

Jeres mænd af Gud bliver tilbage, men drengen der fortsætter.

Det siger ikke meget om jeres frelser.

Loyalitet... en dødelig søns mod sin dødelige far, store Khan.

Hellig olie

fra paven, som ønsker at udbrede kristendommen i mit land.

Er det ikke den samme pave, som kaldte mig "Satans yngel"?

Nu siger jeg noget, og I hører efter.

Kristendommen er velkommen i mit kongerige.

Ligesom buddhismen...

jødedommen... islam...

og den Evige Blå Himmel fra min bedstefar Djengis Khan,

der nedstammede fra en ulv.

Så fortæl jeres pave, at han selv skal bøje sig for mig

og sværge troskab til mig.

Hvad angår jer, købmænd...

I har krydset have og bjerge

og den store Takla Makan-ørken.

En, ikke mange mænd overlever.

Beskriv min ørken for mig.

Det er...

en yderst ufrugtbar egn, herre.

Intet vand. Intet liv, lord Khan.

-Ikke engang en fugl. -Ikke engang en fugl.

Det er, store Khan, et dødens hav.

Og dog meget levende.

Om natten hører man det.

Sandet, der bevæger sig. Det... synger.

Jeg undskylder ydmygt, herre. Han kender endnu ikke reglerne for--

Fortsæt.

Stemmer som... ånder,

der forsøger at lokke en ud af kurs.

Det er derfor, mænd dør derude.

Uighur-folket kaldte det...

Har du lært Uighur-folkets sprog?

Tre år var ikke længe nok til at lære det hele.

Af alle de lande en rejsende kommer igennem...

hvilken provins rummer så...

i dine øjne, de smukkeste kvinder af alle?

Jeg finder, at alle kvinder, uanset hvilket land de er fra,

er smukke på deres egen unikke måde.

I Italien har vi en talemåde:

"Vinens sande sødme...

er en smag."

Du har et klogt hoved.

Af en latiner at være.

Jeg havde ét ønske, og det var ikke olie.

Det var præster. Og det svigtede I.

I kan gå.

Gå, latiner.

I er forvist for evigt.

I har fuldstændig ret, lord Khan.

Drengen...

har et klogt hoved og en fremragende opfattelsesevne.

Han er min søn...

og han er mig meget kær.

Men hvis det behager jeres Storhed, kan I tage ham som jeres tjener.

Hvad ønsker du til gengæld?

Muligheden for at hylde min Khan gennem mine rejser...

ad Silkevejen.

Far, hvad laver du?

Marco, stol på mig. Vær stille.

-Jeg er din søn. -Vær stille.

Ønsker du ikke æren af at tjene ved hoffet hos khanernes Khan?

Hvilken større hyldest kan en mand tilbyde end sit eget kød og blod?

I latinske købmænd må gerne drive handel langs min Silkevej.

Ahmad, min finansminister,

vil drøfte beskatning og transport med jer.

I må gå.

-Marco, du må stole på mig. -Far!

-Det vil ikke være for evigt. -Du må ikke.

Vi sikrer handelsvejen og kommer tilbage efter dig.

Og jeg vil stadig have de præster.

Far! Du må ikke efterlade mig her.

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

VENEDIGS HAVN TRE ÅR TIDLIGERE - 1270

Af alle de ting, jeg forventede at komme hjem til efter så mange år...

"Marco". Hun gav dig et fint navn.

Hvornår døde hun?

Jeg var seks.

Fra Jerusalem.

Det har bevogtet mit hjerte i 14 år.

Salmernes Bog 72, 11.

"Alle konger skal bøje sig for ham."

-Hvor har du været? -Silkevejen.

Den ender her i Venedig.

Den strækker sig 6.500 kilometer tværs gennem verden.

Hvorfor sendte du aldrig besked til mor?

Det er ikke så enkelt.

Vi havde en ordning.

Men havde jeg kendt til fødslen af min søn...

Du har hendes øjne.

Nå, men altså...

din onkel Maffeo og jeg...

vi har vigtige ting at drøfte med biskoppen,

før vi sætter sejl igen.

Jeg rejser med jer.

Far. Efterlad mig ikke alene igen.

Det er umuligt.

Du er ikke rustet til rejsens strabadser.

Herre, hjælp os!

Herre, hjælp os!

Gå derover med dig!

Jeg kan hjælpe!

Du trodsede mig, dreng!

Du hører ikke til her! Hold dig fra mig!

Nej, nej, nej.

Rigtig flot.

Det her er ikke, hvad vi havde forventet. Vi må tilbage til menigheden.

I forlader ikke gruppen.

Jeres biskop har givet jer en ordre.

Så følg med os tilbage til Venedig,

og tag biskoppen med i stedet.

Onkel, onkel. De er Guds mænd.

-God rejse. -Tak. Tak.

Så er det nok!

Du kender intet til vores verden! Opfør dig ikke, som om du gør!

Tag dit æsel.

Følg præsterne tilbage til skibet.

Rejs hjem.

KUNJIRAP-PASSET

Marco!

Marco!

Vi har mistet tre dage.

Vi har ikke mistet noget, Maffeo.

Khanen og vores handelsveje glider os af hænde,

mens du kompenserer for dine faderlige synder.

Han er vores blod.

Husk mine ord.

Han vil ødelægge grundlaget for alt, hvad vi har slidt for at bygge op.

-Ud med dig. -Hvad?

Ud med dig.

TAKLIMAKAN-ØRKENEN

Løb!

-Søg dækning! -Løb, alle sammen!

Løb! Af sted!

Løb!

Søg dækning!

Af sted! Af sted!

Var du bange tidligere?

Det var jeg ikke.

Jeg var skrækslagen, første gang jeg rejste hjemmefra.

Venedig var det eneste, jeg kendte til.

Ved du, hvordan jeg holdt det ud?

Ved at vide præcis hvor mit hjem var,

og at jeg altid kunne vende tilbage til det.

Kan du se de stjerner?

De Tre Søstre.

De Tre Søstre.

Hvis du nogensinde er bange...

hvis du nogensinde betvivler din plads i verden...

så følg De Tre Søstre, og de vil lede dig hjem.

Min eneste frygt...

er at skulle vågne i min seng

og være dømt til at leve et ordinært liv igen.

En eventyrers blod strømmer gennem dine årer.

Det kan jeg se.

Du vil opleve det største eventyr af alle.

Du vil møde...

den rigeste...

og mest magtfulde konge i hele verden.

Den store Kublai Khan.

Song-rebellerne i Xiangyang

kan ikke længere forkaste vort herredømme ustraffet.

Jeg beder jer, mine betroede rådgivere, om råd.

Jingim.

En dag skal du sidde her, hvor jeg sidder nu.

Tal til dine onkler og fætre, som har rejst langt.

At knuse Song-oprørerne er klogt.

Men er det ikke klogere at lade dem blive i deres muromkransede by,

hvor de kan hylde os?

Hvad har min vicekonge Yusuf at sige i denne sag?

Prins Jingim har ret.

Nordkina forguder allerede lord Kublai.

Lad blot Sydkina blive bag deres mure.

Vi behandler oprørerne som en

ko, vi malker og får mælk fra,

i stedet for at slagte koen og ikke få nogen mælk.

Eller silke...

i dette tilfælde.

Den muromkransede by Xiangyang spærrer for vejen til Yangtze-floden.

Og Yangtze-floden er indgangen til hele Kina.