Hamnet

Hamnet og Hamlet er et og samme navn og synonyme i Stratfords annaler -

- fra slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede.

"Hamnets død og Hamlets tilblivelse"

Værsgo.

Du var sulten.

Sådan.

Gentag.

- Goddag, min herre. - Og goddag til dig.

- Hvad fører dig til Hewlands? - Jeg underviser drengene her.

Latinlæreren. Jeg har hørt om dig.

Hvad fik dig ud i haven?

- Det var bare et spørgsmål. - Ja, jeg ...

Luften er frisk herude, og ...

Jeg så dig med din fugl.

Det er en høg.

Tillader du?

Kom ikke for tæt på.

Han kender dig ikke.

Hej, min dreng.

Han kan godt lide dig.

Hvad hedder du?

Det siger jeg ikke.

Det skal du.

Nej.

- Det skal du. - Jeg vil ikke.

Du vil sige det, når vi har kysset.

Hvad laver du?

Agnes.

Jeg hedder Agnes.

Hvor er du fra?

- Har jeg sagt noget forkert? - Nej.

- Du ved ikke, hvem jeg er. - Vent ...

Du må ikke se mig igen.

Hvor har du været?

Jeg hjalp Bartholomew i marken. Der var et sygt lam.

Jeg var ude i marken og så dig ikke der.

Jeg var der. Sig det til hende, Bartholomew.

Hun var der.

Har du set den nye latinlærer? Handskemagerens søn.

Drengene siger, at han løb og ikke kom tilbage.

Lektionerne skulle betale hans faders gæld af.

Jeg har ikke set ham.

Han burde vide bedre. Som fader, så søn.

- Jeg tror, I er sognets kønneste piger. - Det er vi.

En dag må jeg være snarrådig, når alle bejlerne kommer.

Agnes er ældst og bliver gift først.

Ikke hvis hun stadig løber ud i skoven som en sigøjner.

Hvor har du været? Du var væk i flere timer. Nå?

- Jeg arbejdede. - Sæt dig.

Din middag er næsten kold.

Drenge, drenge! Der er nok til alle.

- Hvordan går lektionerne? - De drenge er ikke belæste.

Hvad skal de med al den viden?

Latin til vordende fårebonder. Det er krukkeri.

- Nej, nej, nej. - Det er nok!

I hørte jeres mor. Der er nok til alle.

Du nedgør drengene på Hewlands. "De er ikke belæste."

Men de vil altid være mere mænd end dig.

De får et redeligt arbejde, modsat dig.

Du er uduelig, har intet fag, kun fine fornemmelser.

Al den kundskab, men ikke et gran af fornuft.

Jeg underviser drengene for at betale din gæld af.

- Din umådelige gæld til den familie. - Stop!

Har du mødt resten af familien på Hewlands?

Kun moderen.

- Ikke den ældste datter? - Nej.

Pigen siges at være barn af en skovheks.

Jeg har set hende vandre rundt alene med en høg på armen.

En høg på Hewlands?

Ja. De siger, hun går alene ud i skoven med den høg.

Er du sikker, Eliza?

Den ældste datter har en høg? Ikke køkkenpigen?

Ja.

Agnes.

Goddag.

- Hvad laver du her? - Jeg har noget til dig.

Hvad er det?

Det er en ny handske til din fugl.

Jeg har en handske.

Agnes.

Agnes, vent.

- Jeg ved, hvem du er. - Hvem er jeg?

Jeg kender dig ikke, men jeg har hørt ...

- At jeg er datter af en skovheks? - Det siger folk.

Jeg er min moders datter. Jeg har lært meget af hende.

- Hvad ser du på? - Dig.

Hvorfor?

- Jeg troede, du havde ordet i din magt. - Ja.

Har du ikke det?

Jeg har til tider svært ved at tale med folk.

Så fortæl mig en historie.

- En historie? - Ja.

Hvilken historie vil du have?

En, som rører dig.

Godt.

Kender du historien om Orfeus og Eurydike?

Orfeus lever for musikken.

Han har en enestående stemme.

Han spiller så guddommeligt på kitharaen, en harpelignende lyre, -

at fuglene ... dyrene ...

... ja, selv stenene og træerne gynger i takt til hans musik.

Orfeus forelsker sig i den underskønne nymfe, Eurydike.

Kort efter deres bryllup bliver Eurydike bidt af en slange.

Giften bølger gennem hendes krop, og hun dør.

Orfeus er fuld af sorg og drager til underverdenen for at få hende tilbage.

Han indynder sig hos hunden Kerberos med de tre hoveder.

Han lokker Hades, indtil han til sidst ...

... får lov til at tage sin elskede med hjem til de levendes verden.

- På én betingelse. - Hvilken?

Hun skal gå bag ham, og han må ikke vende sig om og se på hende.

De begynder deres opstigning.

Orfeus kan ikke høre hendes skridt, så han lytter ...

... og lytter og lytter og lytter.

Men han kan kun høre lyden af sit eget hjertes slag.

Og resten er tavshed.

Da han nærmer sig underverdenens porte, -

- kan han ikke længere nære sig. Han vender sig for at se på hende ...

Hun fanges i underverdenen for evigt.

- Det var en god historie. - Kunne du lide den?

Husk, malurt, hvad du afstedkom ved Regenmeld.

Du kaldes Una, den ældste plante.

Du slår tre ned, du slår tredive ned.

Du slår gift og luftbåren sygdom ned. Du slår ned på rædslen, som forfølger os.

Og du, vejbred, plantemoder, du er åben mod øst og dog stor indeni.

Kærrer sneg sig over dig, kvinder red over dig.

Du tålte det hele, og du stødte tilbage.

Er det sandt, at du ved alt om et menneske ved at røre ham her?

Ikke alt.

- Hvad så du, da du rørte mig? - Jeg så et landskab.

Et landskab?

Vidder, huler, klippetoppe, tunneler og have.

Dette dybe, dystre sorte hul, uopdagede lande.

Hun taler.

Hun taler, hun taler.

Men blidt. Hvilket lys trænger ud fra vinduet?

Det er øst, og Julie er solen.

... og dræb ...

... den skinsyge måne.

Goddag.

Goddag.

Jeg ønsker at anmode om din hånd. Nej, jeg ...

Jeg må anmode om din hånd og ingen andens.

Jeg taler med din stedmor og din bror.

De vil ikke være venligt stemt, men jeg er ligeglad.

Jeg er ikke tålmodig.

Jeg kan ikke udstå at vente.

Dine forældre vil aldrig tillade det.

Følg med.

Vent. Vent.

Min handske. Det er min moders handske.

Hun kom ud af skoven ...

... ligesom sin moder og hendes moder før hende.

Kvinderne i min familie ser ting, som andre ikke ser.

Agnes.

Husk, malurt, hvad du afstedkom ved Regenmeld.

Du kaldes Una, den ældste plante.

Du slår tre ned, du slår tredive ned. Du slår gift og luftbåren sygdom ned.

Du slår ned på rædslen, som forfølger os.

Bartholomew, det vil hele.

- Vil jeg få et ar? - Måske. Men det er ikke dårligt.

Lyt.

Kan du høre det?

Vær opmærksom på dine drømme, Agnes.

De vil altid vise dig vej.

- Goddag. - Goddag.

Agnes, hvad ...

Hvad er der sket?

Hendes mor har forvist hende fra deres hjem.

Hun er ikke min mor. Og min bror, Bartholomew, ejer huset.

Jeg valgte at gå.

Hun er med barn.

Hun siger, det er dit.

Er det dit?

Kom du det barn i hendes mave?

Det gjorde jeg.

- Hun er min fæstemø. Det er ingen synd. - Det kræver vores velsignelse.

- Det er ingen synd! - Og den får I aldrig!

Hvad?

- Du er blevet forhekset. - Nej.

Jeg så dig hellere drage til søs, end at du gifter dig med den skøge.

Det er ikke nødvendigt.

Vi kan utvivlsomt nå frem til en løsning.

- John. - Ti, kvinde.

Du er givetvis opsat på at se din søster foran alteret.

Og du vil ikke se din dreng blive tilsjoflet af pøblen.

Det er unødvendigt. De siger, at de er håndfæstede.

Kun hvis jeg siger det.

Hvorfor gifte dig med en blegnæbbet latinlærer?

Han har mere inden i sig end nogen mand, jeg har mødt.

Det vil forandre alt.

- Dig. Du vil forandre dig. - Jeg har allerede forandret mig.

- Der er for stille derinde. - Hvor?

I det hus.

Hvad sagde mor, hvis vi var bange eller usikre?

At vi skulle leve med åbne hjerter.

At vi ikke skulle lukke det inde i mørket, men vende det mod solen.

Han elsker den, jeg er. Ikke den, jeg burde være.

Så skal du gifte dig med ham.

Tak.

Husk, malurt ...