After Life

EN NETFLIX-SERIE

-De får det til at se let ud på tv, ikke? -Til OL?

-Ja. -Jo. Jeg tror ikke, du kommer med i år.

-Gør du ikke? -Nej.

-Åh gud. -Du godeste!

-Ja. -Vi drejer bare rundt.

-Folk kigger. -Vel gør de ej!

-Folk kigger på mig og siger: "Åh." -De kigger på mig og siger det.

De siger: "Se. Han prøver at hjælpe hende, men hun…"

Vel gør han ej!

Han griner ad hende og filmer hende! Det er ikke at hjælpe!

-Hej. -Hej.

-Bagdøren var åben, så jeg gik ind. -Godt.

-Er du sulten? -Ja.

-Hvor vil du hen? -Noget hurtigt. Jeg møder klokken ti.

Vil du med ud at ro en dag?

-Ud at ro? -Ja.

Bare for at more os på dammen?

På dammen? Hvorfor?

Jeg tænkte bare, du måske kunne lide det.

Egentlig ikke.

Vi ses senere!

Kom, Em.

TAMBURY-TIDENDE

-Godmorgen. -Godmorgen.

Er du klar?

Vent lige.

Går det godt?

-Hvad? -Sæt dig ned.

"Hvad?" Hvad er det for en hilsen? Hej.

-Vil du komme… -Nej.

Jeg er ikke færdig.

Kom hjem og spis middag.

Tag Emma med. Vi kan lave en firkant.

Vi er ikke en tokant.

Jeg mener bare, vi bliver fire.

Jeg tager Brian med, hvis det er matematik.

Intet er enkelt med dig.

Tag din søde, platoniske ven med.

Så kan vi voksenhygge lidt.

Ærlig talt vil være godt for mig og Jill.

Det er sjovt at have gæster. Vi går ikke meget ud og…

Jeg tror, det var en del af vores ægteskabsproblemer.

At I ikke havde gæster?

-Nej. Du ved, hvad jeg mener. -Nej.

Okay, hør her.

Jill synes ikke, jeg er eventyrlysten. Kan du tro det?

Ja.

Nej, seriøst.

Det er latterligt. Jeg har to vindjakker.

Hvorfor har jeg dem ellers?

Eller hvor eventyrlysten er en mand, der ikke kan lide at blive våd?

Jeg kigger på campingudstyr. Jeg køber nok støvlerne.

Vær sød at komme. Så jeg kan bevise, hun tager fejl. Jeg føler mig misforstået.

Bliv gæst i Oprah.

Kan du bevise, hun tager fejl, uden jeg er med?

I behøver ikke blive ret længe.

Kom nu bare med Emma, og så morer vi os lidt.

-Skal du ikke advare Jill? -Nej, spontan.

Jeg ringer nu og siger det. Ellers flipper hun lidt ud.

Hun vil gøre sig klar, og vi plejer ikke at sidde ned.

Spis, før I kommer, og så får vi bare nogle drinks,

lytter til musik, griner lidt.

Der bliver ingen grin.

Klokken 19.30?

Da er jeg i gang med vin nummer to.

Perfekt. Drik den hos mig.

-Fint. -Ja?

-Okay. -Godt.

Hvis Emma har lyst.

Tak.

For helvede da.

-Jeg kan høre dig. -Det ved jeg.

-Vent, til du er ude af kontoret. -Kom.

Sikken lortedag allerede.

PLEJEHJEMMET EFTERÅRSBLADE

-Hej. -Hej.

-Hvordan går det med din ven Tony? -Præcis sådan. Vi er bare venner.

Selv det kan skabe lidt spændinger.

Vi har ikke engang taget en selfie.

Han er skør, hvis han ikke giver dig mere opmærksomhed.

Ja.

Jeg ville gerne dokumentere min 50. roman.

Halvtreds? Hold da op. Hvor længe har du skrevet?

Hele mit liv. Det har altid været min drøm.

Jeg skrev den første, da jeg var 15, og mindst en om året siden da.

Hvem er din forlægger?

Mig selv, søde.

Jeg laver omslaget osv. Meget professionelt.

Ikke rent pengemæssigt.

Jeg har tabt penge, men det er en lidenskab.

-Ja. -Jeg må efterlade noget.

Jeg har aldrig været gift eller fået børn, så…

Hvordan tjener du penge?

Jeg er et medium.

Jaså.

Jeg læser folks auraer, håndflader, krystalkugler, teblade, alt.

Men dette er min lidenskab. Romaner.

Og de handler alle sammen om den samme person, ikke?

Jo.

Dr. Barnaby Love. Jeg blander medicinsk drama med erotisk fiktion.

"Dr. Barnaby Love i To på dødslejet."

Hvorfor er det "Dr. Barnaby Love i To på dødslejet"?

Jeg håbede, det blev en lang serie som Columbo.

Men det blev det desværre ikke.

Jeg foretrak Roger Moore,

men i dag ville det nok blive George Clooney.

Han har spillet læge. Han ville vide, hvad han lavede.

Han ved nok mere end mig.

Du har ingen medicinsk uddannelse?

Nej.

-Hvordan med det faglige? -Jeg har lært lidt hist og her.

Selvfølgelig.

Skal jeg læse lidt højt?

Ja.

Åbn munden.

Ikke den uartige del.

Lad os se. Det her er godt.

Dr. Barnaby opererer en,

som ifølge de bedste kirurger i verden ikke kunne reddes.

Men dr. Barnaby er uenig.

Okay. "Sygeplejerske Stacey tørrede hans pande.

'Er det bedre, doktor?'

Deres øjne mødes over de obligatoriske operationsmasker.

'Kald mig Barnaby.'

Hun rødmer. 'Okay, vi går ind!'

Han sprøjter medicinen i patientens pulsåre.

'Det bør klare ærterne. Sy ham sammen.

Middag senere?' 'Ja tak.' 'Vi ses klokken 20.'"

Sådan.

-Overlever han? -Hvem?

Patienten.

Det tænkte jeg slet ikke på.

Det gjorde han nok, hvis de sprøjtede det i pulsåren.

Præcis.

Sært, at verdens bedste kirurger ikke tænkte på det.

Dr. Barnaby er noget særligt, ikke?

Den bedste i verden. Og liderlig, hvilket ikke er så skidt.

-Godt. Tag et billede. -Ja.

Smil.

Alle tiders.

-Kommer det i avisen i næste uge? -Ja.

Vil du nævne, at jeg læser højt og signerer bøger på Tambury Marked?

Selvfølgelig.

Godt. Og tag din kone med. Den er mest til kvinder.

Jeg har ingen kone.

Bøsse? Endnu bedre.

Jeg er ikke bøsse. Bare…

Jeg mistede min kone.

Det gør mig ondt. Vil du gerne kontakte hende?

Hjertens gerne.

-Okay. -Nej, jeg mener…

Jeg tror ikke på den slags. Men tak.

Den er til dig.

Åbn munden.

I den sammenhæng kan det kun betyde én ting.

-Ja. -Ikke sandt?

Det hader jeg. Han vidste, vi gik over, men kunne ikke vente ti sekunder,

fordi jobbet som fuldtidsnarrøv er så vigtigt!

Bare jeg havde en mursten at smadre ruden med.

Det ville være prikken over i'et.

At du går rundt med en mursten og overvåger fodgængerfelter.

Jeg ville tjene samfundet. Som Batman, men gak i låget.

Ja. Måske sørger jeg ikke, men er bare et røvhul, der nyder at straffe folk.

Den klassiske selvtægtshistorie.

Jeg er ligesom Batman eller Dexter.

Han var seriemorder, men hans far lærte ham kun at dræbe de onde,

men han var gak i låget.

Eller Spider-Man.

Hans onkel blev dræbt, og han gik efter de onde folk, ikke?

Blev han ikke bidt af en edderkop?

Jo, og så lavede han en blæret dragt til sig selv.

Det gad jeg ikke gøre. Jeg ville bare have mit eget tøj på, så…

Og jeg ville sgu smadre Spider-Man.

En sølle, lille nar i en stram børnepyjamas?

-Men han har edderkoppesanser. -Jaså? Tramp! Mast!

"Dr. Barnaby lænede sig eftertænksomt tilbage i kontorstolen af læder.

Han var bekymret for en patient med den værste hjernesvulst nogensinde.

Det bankede på døren. 'Kom ind,' sagde dr. Barnaby.

I døren stod Cindy, hospitalets mest tiltrækkende sygeplejerske." Klart.

"'Undskyld,' sagde hun. 'Omklædningsrummet er ude af drift,

men måske kan jeg skifte her, da du er læge?'

'Selvfølgelig,' sagde han.

'Jeg er kirurg,

så jeg ser anderledes på nøgne kvinder end normale, varmblodede mænd.'"

Jeg kan ikke mere.

-Læs nu. -Læs selv.

Gudfaderbevares.

"Cindy klædte sig langsomt af.

Hun var skidesexet og dr. Barnaby så anderledes på hende,

end hvis han opererede hende.

'Ser jeg godt ud?'

'Det kan du tro,' sagde dr. Barnaby.

'Du må hellere tjekke min puls.'"

Det er ret sødt. Lidt gammeldags og håbefuldt.

-Og hun er også spåkone. -Ja, det sagde hun.

-Hvorfor skulle hun lyve? -Det er umuligt.

Intet er umuligt.

Jeg er ude.

Selvom du intet ser, kan det være ægte nok.