Big Chicken: A Fast Food Conspiracy

-Gud, hvor er de søde. -Ja, der er vores små venner.

Gud!

En kylling!

Det er det mest opdrættede landdyr på planeten.

Det anses for at være magert og sundt.

Industrien gør alt, hvad de kan, for at gøre det uimodståeligt.

78 milliarder kyllinger slagtes årligt.

Kyllingeindustrien er 250 milliarder dollars værd.

Den er drevet af vores kærlighed til billig, lækker, hurtig mad.

London, giv den gas!

Der er to ting, jeg ikke kan leve uden. At få folk til at grine og kylling.

Vil I vide, hvor man får god kylling? De har skudsikkert glas.

Du vil dø for deres kylling. Det er sikkert.

Stegt, i karry, stærk…

Men min yndlingsret, og her kommer en sort stereotyp om tre, to…

Stegt kylling.

Siden min første bid for 30 år siden

er stegt kylling blevet vildt populært.

Vi er i kyllingebar-æraen, og folk er besatte.

Kylling ses som det grønne, sunde valg. Det er det ikke.

Lige nu er 36 % af engelske børn overvægtige eller fede.

Der er advarsler om den store miljøpåvirkning fra fjerkræavl.

Hold nu kæft.

Jeg er standupkomiker og har elsket retten, siden jeg var barn.

Jeg vil vide, hvad der foregår.

Derfor laver jeg et eksperiment

og sætter mit helbred på spil.

28 dage, hvor jeg kun spiser friturestegt kylling.

Jeg tager over Atlanten.

Jeg tager fra det sydlige London til de amerikanske sydstater.

For pokker!

Jeg vil finde ud af, hvad maden gør ved vores krop og sind.

Åh, mand.

Og om kylling virkelig fører os mod afgrunden.

Kylling til morgenmad.

Der foregår ting, folk ikke kan forestille sig, fordi ingen kan komme ind.

Det stinker!

De vil ikke have nogen spørgsmål.

Vi lever i et videnskabseksperiment,

og industrien slår os bogstaveligt talt ihjel.

Hold nu op.

Jeg spiser kylling og bliver skør.

Jeg tror ikke, du forstår, at jeg ikke gør sådan noget.

DAG 1

LONDON - DEN FØRSTE BID

Okay. Første måltid.

Jeg starter med en kyllingesandwich.

-Kyllingesandwich med ost og sovs. -Tak. Dag et, måltid et.

Klokken er 11 om formiddagen.

Jeg føler mig uartig.

Eksperimentet går ud på at spise stegt kylling i en måned.

Til morgenmad, frokost og aftensmad.

Lidt sauce.

En del af mig tænker: "Fedt! Kom med vingerne."

Jeg dypper den i sovs.

Den, der opdagede, at man kan spise vingerne på den fugl…

På niveau med den, der opdagede mælk,

for der er nogen derude, der gjorde sådan… Og…

"Prøv at smage."

Genialt.

Det var lækkert.

Jeg er helt oppe at køre.

Jeg smiler bare. Det var virkelig godt.

Godt. Så er den første klaret.

Den første er klaret, 83 tilbage.

I den næste måned er der ingen fitness, ingen hjemmelavet mad,

og alle mine måltider vil være fastfood-friturekylling.

Men heldigvis er der flere muligheder nu end nogensinde før.

Da jeg var barn, kunne man få fish 'n' chips over alt i Storbritannien.

Så kom den friturestegte kylling.

Jeg husker kun én kyllingebar.

Nu er der over 20 i én gade i det sydlige London!

I Storbritannien er der over 6.000.

I det centrale London er de mere gourmetagtige.

Der er også fastfoodkæder fra USA.

Kommer man længere ud, har de ikke længere navne.

DFC…

MFC… Vi ved, at FC er "fried chicken", men hvad står M for?

Hvad står M for? Se, PFC.

Det må være "Perfect Fried Chicken" med doner kebab.

Der er nok en til om hjørnet.

KHF, hvad fanden er det?

Der er mange penge i den fugl.

I Storbritannien bruger vi hver dag over 100 mio. kr. på friturekylling.

Det er en Premier League-kontrakt!

Det handler ikke kun om, jeg spiser kylling.

Jeg vil vide alt om det.

Det ville ikke være en Netflix-dokumentar uden eksperter

i pænt oplyste rum, der forklarer ting, jeg ikke ved.

Og værsgo.

Vi elsker friturestegt kylling.

Det er verdens hurtigst voksende fastfoodprodukt.

Wingstop er kommet til kvarteret.

Det drives frem af sociale medier.

-Citronpeber. -Citronpeber. Skål.

Berømtheder elsker det.

På TikTok

ser jeg folk danse i kyllingebarer og skolebørn, der samles udenfor.

Det er nutidens ungdomsklubber.

Vi går ud bagved.

Der er liv og energi.

Gud! Eddie gav mig en KFC-jakke!

Det er fidusen her. Det er cool og trendy, men stadig billigt.

Men der foregår faktisk meget bag kulisserne,

som brandsene næppe vil minde forbrugerne om

eller oplyse dem om.

Okay, Kate.

Nå, frokost.

-Må jeg sidde her? -Ja.

Tak.

-Hvor tit kommer I her? -Hun var her i går.

Hvad, hvis jeg sagde, at jeg skal spise det her

til morgenmad, frokost og aften hver dag?

-Du dør. -Dør jeg?

-Fordi jeg spiser kylling? -Hver dag.

Kom nu, ros for at spise kylling hver dag.

Dø? Hvad i six-seven taler hun om?

Som Craig David sagde: "Re-e-wind."

TO DAGE FØR

Før jeg startede det episke kyllingemaraton,

gik jeg til en dygtig læge.

Hvis du stiller dig op på vægten… Ret dig op.

Jeg er på kyllingeholdet.

Jeg elsker Nando's.

Jeg har lavet indhold og voiceover for McDonald's og Nando's.

Man kan ikke teste min loyalitet.

Nogle vil se det her og sige:

"Du er fanget i friturekyllingens matrix."

Jeg svarer: "Ja, det er jeg." Det er lækkert. Lad os være ærlige.

Der er ingen anden mad, man kan få i en spand.

En spand med burgere? Nej tak.

Men en spand med stegt kylling?

Da vi var børn, fik vi det som noget særligt. Det var luksus.

Jeg husker, da min mor købte en spand KFC, og der fulgte Viennetta-is med.

Vi tænkte: "Vi har klaret den! Tal aldrig til os igen."

Nu kommer et lille stik.

Har du nogen helbredsproblemer?

-Ikke så vidt jeg ved. -Godt. Familiehistorik.

-Min mor har diabetes. -Type 2?

Ja. Også min morfar.

-Okay, så det er arveligt. -Ja.

Træk vejret ind.

-Jeg er 37. -Godt.

Man tænker på sine kære, de mennesker, man har omkring sig.

På sit helbred.

Og pust ud.

Jeg er spændt på at se, hvilken effekt det har på min krop.

Din lever er fin. Den er virkelig…

-Virkelig? -Ja, den er fantastisk.

Du har slet ikke diabetes.

-Det er godt. -Fantastisk.

Du er en sund og rask mand, og jeg ønsker dig alt godt.

Hvad synes du om, at jeg laver det her eksperiment?

Altså…

Jeg ville ikke selv gøre det.

Okay.

DAG 2

Min kylling er her.

Der er nogen ved hoveddøren.

-Tak. -Værsgo.

Kylling til morgenmad.

Stegt kylling er populært, fordi det er lækkert.

Der er intet galt i at spise stegt kylling indimellem,

hvis den er hjemmelavet.

Men vi taler om fastfoodkæder,

der sælger ultraforarbejdet kylling.

Alt bliver behandlet med kemikalier, og det er lavet til at smage godt.

Den burger smagte så godt.

Jeg siger ikke: "Jeg er veganer. Jeg kæmper for kyllingens rettigheder."

To inderfilet-kyllingeburgere.

Nej. Der er nok til alle.

De kan gudskelov ikke flyve.

At spise ultraforarbejdet mad i en hel måned

lyder måske ekstremt.

Men det anslås,

at mere end 50 % af folks kost i Storbritannien

består af ultraforarbejdede fødevarer.

Det var lækkert.

Mo har faktisk ingen anelse om, hvad der vil ske med hans krop og sind.

Jeg ville ikke skræmme ham før eksperimentet.

MORGENMAD

FROKOST

AFTENSMAD

I Storbritannien har folk spist det, siden KFC tog det med fra USA i 1960'erne.

De slog McDonald's på det britiske fastfoodmarked med næsten ti år.

Men nu kommer der noget nyt på hovedgaden.

Vi ser en stor invasion af amerikanske fastfoodkæder i Storbritannien.

Fordi vi har alle mulighederne her,

tænker USA og deres investorer: "Så skal der tjenes kassen.

Vi bringer brandsene hertil. Der er kø udenfor.

Der er kun vækst."

Ja, Kate. For slet ikke at nævne, at KFC og McDonald's alene

bruger to og en halv milliard pund

i Storbritannien i løbet af de næste fem år.

Det er mange milliarder.

Jeg forstår det.

Jeg forstår hypen omkring de amerikanske kæder,

men hvordan vil vores fremtid se ud, hvis vi fortsætter ad den amerikanske vej?

Så jeg tager over Atlanten for at se, hvad der kan være på vej.

Før jeg siger farvel,