Earth: One Amazing Day

Så længe der har været mennesker på Jorden-

- har vi skuet mod himlen med forundring.

Fascinerede af de utallige stjerner på nattehimlen.

Men i hele verdensrummets ufattelige tomhed...

...har vi kun fundet ét sted som dette.

En lille blå planet med en stenet måne, der kredser om en stjerne.

Den er lige tæt nok på til at få gavn af sin sols energi...

...uden at blive ødelagt af dens varme.

Den drejer om sin akse, så halvdelen af tiden bades overfladen i lys-

- og den anden halvdel køler den af i skyggen.

Man kan kalde den "en heldig planet"-

- fordi dens skiftende rytme med lys og skygge er en vigtig bestanddel-

i livets opståen.

Jorden. Vort hjem.

Så vidt vi ved, er vores planet enestående.

Så vidt vi ved, er det at tilbringe en dag her det mest fantastiske-

i hele universet.

Jordens og solens fortryllede dans-

- har skabt de millioner af forskellige planter og dyr, der lever på Jorden.

Nogle ser vi hver eneste dag.

Andre er meget sjældne.

Men vi har alle sammen noget tilfælles.

Vores liv styres af skiftet mellem nat og dag.

Når de første solstråler rammer-

reagerer vi på mange forskellige måder.

Nogle dyr har brug for det.

Andre skjuler sig for det.

De fleste af os elsker det.

Nogle hilser det endda med sang.

Uanset hvordan vi vælger at gå den i møde...

...er det solopgangen, der vækker vores verden.

Afrika.

Her tilhører dagens første timer ikke kun dem, der står tidligt op-

- men også dem, der er blevet længe oppe.

Denne serval har jaget i nat.

Men nu går han lidt for vidt.

Han er sent ude for at prøve at få en sidste mundfuld.

Dens højthoppende teknik er perfekt til at jage i det høje græs-

på den afrikanske savanne.

Han spejder efter bytte, men lytter primært efter det.

Hans store radarlignende ører kan høre en nål falde til jorden.

Eller et uforsigtigt trin fra en vlei-rotte.

Sollyset bliver skarpere. Måske skulle man gå til ro.

På den anden side af verden-

- på en afsidesliggende øgruppe i Stillehavet...

...findes der nogle dyr, der ikke engang kan tænke på at løbe rundt så tidligt.

De kan ingenting, før de er blevet opvarmet af solens kraft.

På Galapagos-øerne findes nogle af verdens mest usædvanlige dyr.

Havleguaner.

Deres morgenritual er altid det samme.

Når solen står op over deres hjem på øerne-

- ligger de fladt på klipperne og suger solskinnet til sig.

Krybdyr er stort set soldrevne.

De har brug for Solens varme, før de kan bevæge sig.

De er ikke de eneste, der ligger og tager solbad.

Slangerne på Galapagos er ikke store nok til at true en voksen leguan-

men måske noget lidt mindre?

Lidt væk fra klipperne, hvor de voksne lever-

- begravet i sandet, er små leguaner blevet udruget under jorden-

i over tre måneder.

I dag, hvor solen har opvarmet sandet...

...dukker de op.

Det er på tide, at den her kravler op til resten af sit liv.

Hvis den starter for tidligt, inden den er varm nok-

- har den ikke energi til at løbe særlig hurtigt.

Hvis den venter for længe, er dens fjender måske superhurtige.

Det er den vigtigste beslutning i dens liv.

Den klarede det.

Slangerne gik glip af muligheden.

Men der er flere unger på vej.

Og nu er slangerne alarmeret.

Det er deres bedste mulighed for at få et måltid hele året.

På flad jord kan en leguanunge godt løbe fra en slange.

Men der ligger flere i baghold.

Endnu en unge får sit første glimt af en farlig verden.

Slangerne ser ikke så godt.

Men de kan fornemme bevægelse.

Så hvis ungen holder hovedet koldt, klarer den det måske.

En utrolig flugt.

Den største bedrift i en dyreunges liv.

Drevet af kraften i vores stjerne.

Tidlig formiddag.

Solen stiger højere, og dens stråler når længere.

Overalt er deres berøring magisk.

Planter forvandler lyset til liv.

De tager luft og energien fra solen-

- og forvandler det via fotosyntese til ny vækst.

Verdener af filtret skovtykning opstår...

...blad for blad.

Det er den alkymi, alt andet på jorden er afhængigt af.

Det er et spørgsmål om liv...

...og død.

Én bestemt plante kan kaste sin magi på en enkelt dag.

Det her er bambus.

Det kan vokse en millimeter i minuttet. Den hurtigst voksende plante i verden.

Det er stadig kun formiddag. Det meste af det er vokset siden daggry.

Og siden daggry har denne kæmpepanda været i gang med at æde det.

Problemet med bambus er, at det ikke er særlig næringsrigt.

Og problemet med pandaer er, at de er kræsne.

De vil stort set ikke æde andet end bambus.

For at få energi nok skal denne panda æde i op til 14 timer i dag.

Sikkert længere, for hun har en unge.

Men det gælder ikke for hendes unge.

Den lever primært af modermælken, så tyggeriet er bare en hobby.

Endnu ikke et fuldtidsjob.

Her til morgen har den noget, der er sjældent i naturen:

Tid tilovers...

...til at gå på opdagelse.

På grund af deres særlige måde at leve på-

- er kæmpepandaer nogle af de mest sjældne dyr i verden.

Unger er endnu mere dyrebare. Der findes kun et par hundrede i verden.

Et sjældent dyr, i besiddelse af en endnu mere sjælden luksus:

Tid.

Da morgensolen vokser i styrke-

- begynder den at brygge på en magi af en anden slags.

Solen tilfører vores atmosfære energi, så den bliver varmere.

Den får vand fra jorden og havet til at fordampe.

Og derved skaber den skyer.

Over hele Afrika er skyerne og vejret konstant i bevægelse...

...og bringer regn og frisk græs til forskellige egne.

For millioner af dyr går formiddagen med at bevæge sig hen...

...hvor regnen får græsset til at gro næste gang, uanset forhindringer.

Denne formiddag er behovet for at vandre-

- en udfordring for en bestemt lille zebra.

Dette føl kunne gå mindre end en time efter, at det blev født.

Det kan klare næste hvad som helst.

Men det har aldrig stået over for en forhindring som denne.

Det har regnet i bjergene, så strømmen i floden er stærk og voldsom.

Og fyldt med farer.

Zebraungen skal have sin mors hjælp-

hvis den skal klare det.

Det viser sig, at den største trussel ikke er andre dyr.

Det er floden.

Moren prøver at lede føllet ind på lavere vand-

men det er simpelthen for lille.

Og strømmen er alt for stærk.

Føllet er næsten helt udmattet.

Men dets mor nægter at give op.

Mens de andre slipper væk, kalder hun på sit føl for at anspore det.

Og til sidst finder det en vej væk.

Der findes et afrikansk ordsprog:

"Hvis du har travlt, så gå alene."

"Men hvis du vil nå langt, så gå sammen."

Efter det her vil zebraføllet og dets mor kunne klare alt-

hvad denne dag ellers kan byde på.

Solen er ved at nærme sig sit højdepunkt på himlen.

Langt nordpå, i Arktis...

...har isen holdt land og hav i sit jerngreb i månedsvis.

Nær polerne står solen lavere og skinner svagere end alle andre steder-

- men dens energi medfører stadig forandringer.

Narhvaler.

Et af de mest mystiske dyr i verden.

Lige nu kan de ikke svømme langt væk.

De små våger i isen lader dem komme op og trække vejret.

Men solens kraft redder dem.

I dagevis har solens varme kæmpet for at bryde isens greb om området.

Nu, hvor solen er på sit højeste og kraftigste-

begynder den at få overtaget.

Og efter en hård kamp slår varmen kulden på flugt.

Inde på land flyder floderne frit igen.

Og ude på havet, hvor isen nu er svækket...

...slår solens varme revner i den.

Og revnerne bliver til kanaler...

...narhvalerne kan bruge til at komme rundt i deres frosne rige.

I inuitternes legender var den første narhval en modig, kvindelig jæger.

Hun var fanget i et livtag med en hval, hun havde jaget.

Hendes flettede hår røg fremad og blev til den snoede tand.

For disse narhvaler er det en fantastisk dag.

De kan endnu engang svømme frit i deres hav.

Solen bliver kraftigere, desto længere sydpå man rejser.

I bjergene i Nordamerika-

- vækker sollyset på en forårsdag den nyligt optøede verden til live.

Hvis man stadig har vinterpelsen på-

- kan varmen midt på dagen blive en anelse ubehagelig.

Man må finde et træ og klø sig selv godt og grundigt.

At gnide sig op imod barken fjerner ikke kun kløen-

- men hjælper også den varme bjørn af med vinterpelsen.

Det giver også mulighed for at markere reviret med ens personlige fært-

- så alle ved nøjagtig, hvem der er i nærheden.

Nu er det midt på dagen-

- og verden får vores venlige stjernes fulde kraft at føle.

Solen står nu højest på himlen.

Dens lys trænger ned i selv jordens dybe, skjulte sprækker.

I Afrika, tæt på ækvator...

...skaber dens energi en smeltedigel.

Zebraføllet og dets flok skal stadig videre.

Men hvert eneste trin er hårdt i denne hede.

Enhver lille skygge er en oase.

I skarpt sollys er det let for rovdyr at se flokken.

Men middagssolen medfører også en velsignelse.

Det er for varmt for løverne at jage.

Men der er noget, der ikke kan vente-

selv i heden midt på dagen.

Kampen om magt.

Hanners rivalisering om territorier og hunnernes opmærksomhed-

- er så overvældende, at den får selv de mest fredsommelige dyr til at slås.

Det er middag i ørkenens varme.

En ung girafhan udfordrer den lokale tyr om dens territorium-

og de hunner, der følger med.

I starten skubber de bare og prøver at skræmme hinanden.