Loong Boonmee raleuk chat (Uncle Boonmee Who Can Recall His Past Lives) (ลุงบุญมีระลึกชาติ)

Ved junglen, bakkerne og dalene,

- ser jeg mine tidligere liv som et dyr eller andre væsener, -

fremstå for mig.

Keow?

ONKEL BOONMEE

SOM KAN HUSKE SINE TIDLIGERE LIV

Tante Jen!

Vent ikke på mig.

Sæt den der.

Her.

Og den her?

Her.

Vejret er rigtig godt.

Meget.

Her er meget rent, intet støv.

Jaai hjælper til. Han er chef for arbejderne.

Det tænkte jeg nok.

Var det ham som kontaktede mig?

Ja.

Hvordan har du fået fat i ham?

Han er fra Laos. Han krydsede Mekong floden.

Har han papirerne i orden?

Det ved jeg ikke.

Hvad er det?

Det er teblade, som jeg har fået af en kineser.

Du er ikke bange for illegale immigranter?

De kan frarøve dig alt, slå dig ihjel og flygte.

Bare rolig.

Folk fra Laos arbejder hårdere end thaierne.

Shhh!

Hvad?

Du er gal. Jeg burde sende dig tilbage til hospitalet.

Hvorfor er den så bitter?

Man vænner sig hurtigt til smagen.

Jeg kender en mand ved navn Dang, som var lam.

Takket være denne te, -

- går han nu fint og hans pis er klart som vand.

Jaai!

Sig til Buapan, at hun ikke skal komme i aften.

Skal jeg komme tilbage?

Selvfølgelig.

Med min nyre, har jeg brug for dig.

Jeg kan ikke klare mig uden ham.

Han talte til mig, -

- men jeg kan ikke forstå hans Isaan-dialekt.

Det er ikke Isaan, Tong. Han er fra Laos.

Laos?

Jaai er enlig. Du må finde en pige til ham, Jen.

Jeg er også enlig.

Og helt ensom.

Jeg troede du mente at laoter lugter.

Det gør de, de lugter. Hvad forestiller du dig?

- Hvad vil du have til middag? - Hvad?

Hvad skal jeg lave? Er der noget, du ikke må spise?

En masse ting.

Det må du ikke sige.

Jeg har taget Tong med, for at han skal lave mad til dig.

Det er rigtigt.

Vandet?

Nej.

Det løber ikke.

Nu gør det.

Er det meget?

Kvart fuld.

15 minutter tilbage.

Det løber nu.

Gjorde det ondt, da jeg skiftede din bandage?

Ikke rigtigt.

Du får det snart meget bedre.

Om ikke så længe.

Tror du?

Bliver du hos mig til det er slut?

Sig ikke det, du kommer dig.

Jeg har et spørgsmål om tante Jen.

Var hun køn, da hun var en ung pige?

Hun har været med i en skønhedskonkurrence.

Sig ikke mere, jeg bliver helt flov.

Jeg blev næsten skønhedsdronning.

Er I blevet mætte?

Ja.

Synd hvis nudlerne går til spilde. Vil du ikke smage?

Min mund løber i vand, bare ved synet.

Det havde jeg helt glemt.

Han må ikke spise æggeblommer, -

men jeg har puttet to i.

Det går nok, du skal i dialyse i aften.

Smag lidt.

Jeg kan ikke.

Mine fødder er helt opsvulmede.

Lægen siger, at jeg prøver for mange ting.

Der er så meget du ikke må.

Men trods det, er min tilstand ikke blevet bedre.

Din stegte chili er lækker, Tong.

- Jeg har spist meget af den. - Tak.

Har du set dit værelse? Er det godt nok?

Det er helt fint.

Jeg har bygget værelset nedenunder til mig selv.

Det er meget køligere.

Men jeg sover der aldrig. Jeg er vant til mit gamle soveværelse.

Jeg bruger det kun til opbevaring.

Det er fint til mig. Det er pænt og køligt.

Du kan godt lide det køligt.

Der er ingen moskitofluer.

Huay?

Er det dig?

Ja, det er mig.

Huay...

Boonmee, jeg undskylder.

Hvorfor undskylder du?

Det er så lang tid siden.

Jeg har ingen tidsfornemmelse mere.

Det er 19 år siden, mener jeg.

Tante Jen, er det din lillesøster?

Min storesøster.

Huay, du er ældre end mig, -

men du ser så ung ud.

Jen, jeg er konserveret sådan.

Du er stadig 42 år, ikke?

Boonmee, jeg ved du er syg.

Jeg tænker tit over hvor du er, -

om du har det godt, -

om du får nok at spise, -

om du har tøj at tage på.

Jeg har det godt, men jeg ved du har det dårligt.

Her, drik noget vand.

Du har sikkert haft en lang rejse.

Huay, -

- har du modtaget de ting, som jeg sendte til dig?

Ja, min søster.

Mange tak.

Jeg kunne fornemme dem.

Jeg kunne høre jeres bønner.

Det gav mig trøst i disse kolde nætter, -

med den hviskende vind.

Jeg hørte bekendte stemmer.

Boonmees stemme.

Måske...

...var det reminiscenser fra min døende bevidsthed.

Huay, -

er du kommet for at tage mig med?

Du må ikke sige sådan noget.

Hvad er det for en lyd?

Hører I?

Er det dig, Jaai?

Hvem er du?

Boonsong.

Boonsong?

Boonsong, min søn?

Mor.

Det er Boonsong.

Jeg kan genkende hans stemme.

Kom her, mit barn.

Kom hen til os.

Kan du huske mig?

Sid her.

Hvorfor er dit hår så langt?

Der er...

Der er så mange væsener derude.

Jeg er kommet for at se dig, far.

Hvilke væsener taler du om?

Ånder...

Og sultne dyr.

Lige som mig, -

fornemmer de din sygdom.

Boonsong...

Jeg vil gerne genkende dig, -

men det kan jeg ikke.

Huay...

Seks år efter du døde, -

forsvandt Boonsong.

Jeg ledte efter ham hele eftermiddagen.

Arbejderne søgte efter ham over det hele.

Da det blev aften, -

- tændte vi fakler overalt på bjerget, -

- i håb om at lyset ville vise ham vejen hjem.

Jeg så jer søge efter mig, du og mændene.

Jeg så himlen skifte farve.

Og alle faklerne.

Men natten før, havde jeg taget min beslutning.

Jeg øvede med dit Pentaxkamera.

Jeg prøvede at forstå...

Den der ting...

Hvad hedder det nu?

"Fotograferingens kunst".

Jeg tog en masse billeder, -

hvor jeg end tog hen.

En dag, -

tog jeg en tur op i bjergene.

Jeg ville lede efter det, som var på det foto.

Undskyld mig.

Tante Jen!

Jeg har aldrig vist nogen hvad jeg havde opdaget.

Faktisk, -

er filmen aldrig blevet fremkaldt.

Jeg var besat af denne ukendte skabning.

Jeg prøvede at følge den-

- mens den sprang fra gren til gren.

Jeg prøvede at kommunikere med den.

Jeg taler om abegenfærdet.

Abegenfærdet?