Diagnosis

Der er et sted, som kaldes Det Forjættede land.

Engang en smuk by med fabrikker og revolution.

Stærk nok til at ændre folks skæbne.

Den by er ved at forsvinde.

Mange indbyggere er flyttet væk, men nogle blev boende.

Læg dig godt til rette. Slap af.

Træk vejret dybt.

Ånd ind.

Pust ud.

Ånd ind.

Pust ud.

Ånd ind.

Pust ud.

Når du hører et spørgsmål, skal du svare straks.

Uden at tænke.

Husk, at hvert svar er lige godt og lige vigtigt.

Hvis byen var et dyr, hvilket dyr ville den så være?

En kamæleon.

Fordi den ændrer form og farve alt efter humøret.

Kamæleoner bliver ofte grå, især når de er syge.

De syge har ingen farver, de er bare afdæmpede.

Den ville være en okse, fordi den altid minder mig om hårdt arbejde.

Men en såret okse.

Hvorfor såret? Fordi…

denne by altid har haft mange åbne sår.

For mig er den en termit.

-En termit? -Ja.

-Kan du forklare det? -Ja. Det er fordi

en termit mest er mund. Den minder mig om et træ, der bliver fortæret.

Du er så opgivende.

Kan ikke helt være dig selv.

Du føler, at du bliver fortæret.

Spøgelser. Her er mange spøgelser.

Man ser dem overalt.

Andre byer er sundere, ikke så…

Der føler man ikke,

at alt er gået til spilde.

Jeg har ikke følt nogen varme her.

Selv om jeg tilbragte mine bedste år her.

Hvis byen var en farve, hvilken farve ville den så være?

-Blå. -Hvorfor?

Fordi jeg ofte ser på himlen.

-Hvad er dit navn? -Damian.

-Damian? -Ja.

Jeg bruger dit navn.

Ved du, hvorfor du er her?

-Her? -Ja.

-Nu? -Ja.

Jeg ville gerne.

Hvem er det?

Min stemme er fantastisk. Det gik stærkt.

Hvad pokker snakker du om?

-Sjovt. -Helt ærligt?

-Skriver du ikke med Grażyna? -Jeg har ikke flere tilbage.

-Jeg gav hende mit nummer. -Har hun skrevet?

Nej, for hun ved ikke, om jeg svarer.

Dating begynder altid med at folk lyver om alt,

spørger, hvad du laver, og den slags. Folk lyver hele tiden.

Og når de så er sammen,

viser de deres sande jeg.

-Det er sket to gange for mig. -Jeg er blevet forelsket. Lige nu.

Det er øjeblikket.

-Tror du, hun vil med på en date? -Nej.

-Nej? -Nej.

Det er en pige, man køber en dyr drink til.

-Ikke en, man giver en øl. -Nej. Hun drikker ikke en billig Tatra.

-Ikke i en gyde. -Eller på en trappe.

Frygt…

fjernede alt i min krop.

Jeg var endda bange for…

De første dage.

Jeg var forvirret og tænke på, hvad det næste blev.

Ville jeg kunne falde i søvn? Ville jeg vågne igen? Man ved aldrig.

Jeg vidste ikke, hvem jeg delte celle med, om jeg ville være alene eller ej.

Ville jeg vågne eller ej?

Ville jeg blive slået om morgenen, aftenen eller eftermiddagen?

Jeg vidste ingenting, jeg bare levede en dag ad gangen.

Jeg har altid tænkt på, hvordan der er indeni.

Endelig fandt jeg ud af det…

da jeg krydsede fængselsmurene.

Forestil dig, at byen er et menneske.

Hvilket køn er det?

Jeg tror, den er en kvinde.

Og jeg tror, at…

Hun er lidt distraheret. Hun har ikke…

I hendes feminine krop

handler hun tvangstanker, som modarbejder hende.

De tvinger hende til at gøre ting, som…

ikke er til byens bedste.

Jeg ved ikke, hvor ængstelig hun er, hvad hun er bange for.

Disse tvangshandlinger forsvandt ikke. Alt det forkerte, der er sket her…

Ydmygelsen… Den bliver hængende.

Hvad slags elskerinde er byen?

Jeg tror, der er meget skam,

når det handler om sex i Lodz.

Seksualiteten er lidt selvbevidst.

Måske fordi hun ikke er så smuk,

grå på en måde, lidt vild.

Hun er ikke blevet kærtegnet,

er ikke sød.

Hun er kun gennemsnitlig.

Hun skiller sig ikke ud fra mængden. når det gælder udseendet.

Selv om hun ved, hvordan hun er, lader hun sig ikke nøje.

Hvad som helst er ikke nok.

Jeg havde en rød sweater på, og en karmin-læbestift.

Jeg havde en ung beundrer, som mindede mig om en kerub.

Han anklagede mig hele tiden.

Jeg blev overrasket og spurgte ham:

"En ung mand, som synes om ældre kvinder?"

Jeg ved ikke, hvorfor jeg spurgte.

Han svarede: "Nej, ikke ældre kvinder, kun dig."

Jeg tænkte: "Det var dristigt!"

Og så kyssede han mig lidenskabeligt på munden.

Mine læber var meget røde

og han så ud, som om han var 18. Jeg tørrede læbestiften af hans læber.

Jeg tænkte: "Han er så ung…"

Og jeg følte mig straks skyldig.

Jeg er nødt til at være sammen med nogen.

Kun når jeg dater,

når nogen bestemmer sig for, at de vil være sammen med mig…

Da føler jeg mig levende, og der giver mit liv mening.

Det er min drøm, selv om…

Jeg bruger ikke så meget energi på det, som jeg burde.

At starte en familie.

At gå gennem livet sammen med en.

Altid at kunne dele de mindste glæder

og de største glæder i livet med andre.

Ser du nogen?

Der er en pige, som jeg er glad for at snakke med.

Hun er ikke specielt køn,

men hun er heller ikke grim.

Jeg tror, hun er lidt som mig.

Det er sgu sejt!

Hvor er det godt!

Ja!

-Jesus, holder du fast? -Ja.

Jeg ved ikke, hvad jeg holder fast i, men jeg gør det.

Er det et seriøst forhold?

Det har potentiale, men jeg er ikke sikker endnu.

Nogle ganger stiller jeg mig spørgsmål:

"Vil du være sammen med den pige eller med en pige?"

"Makker, hvad føler du for hende? Giver det mening?"

Vores samtaler er fantastiske.

Okay, hun er måske ikke…

Hun er ikke perfekt.

Se dig i spejlet, makker. Er du Brad Pitt? Nej, vel…

Giv dig selv en chance.

De sagde, at jeg var smuk som en engel…

Jeg tror, jeg var lidt fortabt og usikker.

Jeg lod ofte, som om jeg havde det godt,

men faktisk så havde jeg det ikke særlig godt.

Når jeg bliver forelsket, er jeg interesseret, men så afslutter jeg det.

Har du været parat til at skabe et varigt forhold?

Hvis der fandtes en mand, som var stædig nok til at blive hos mig…

En mand, der var så…

De var måske lige så bange for mig, som jeg var for dem.

Den følelse førte altid til andre følelser.

En usikkerhed, en smerte, en følelse af oprør.

Men jeg ville frigøre mig fra det, bryde ud og…

Ja…

Jeg tror, jeg har såret mange piger.

Jeg tænkte altid, at jeg kunne have fået en bedre,

og senere viste det sig, at jeg havde mistet noget meget dyrebart.

Hvilken del af byen bor du i?

I hjertet, tror jeg.

Jeg ville bo i dens hjerte.

Selv om det nogle gange er et smertefuldt sted at være.

Jeg var nok ikke i stand til at skabe et liv for mig selv.

Jeg ikke er sammen med moderen til min søn. Vi er skilt.

Og jeg bor sammen med min mor.

Hvad slags mor er byen?

Jeg ved det ikke. Hun er vel en mor, men streng.

På den ene side giver hun til de mennesker, der bor her,

men på den anden side dræner hun dem, hun tager meget.

Og…

Hun lader ikke byen nå sit største potentiale.

Hvordan er din mor?

Hun mister alt, som er mest værdifuldt hos et menneske.

Hendes hukommelse, omsorg…

Hun mister det langsomt, og vil blive ved, til der ikke er noget tilbage.

Kun en krop.

Ikke at elske sådan aften er synd Du kan lukke dit hjerte for kærlighed

Og gøre det til det stærkeste af alt du har

På en aften som denne er det, som om nogen kapper alle bånd

Kærlighed sniger ind i hjerterne

Ikke at elske en aften er synd

Når et hjerte mangler et hjerte

Uden den er latter kun en tom lyd

Og vin mister sin smag

Ikke at elske sådan en aften er synd

Når et hjerte længes efter et hjerte

Løft toiletlåget. Selv.

Sæt dig ikke på det, løft det op.

Træt trusserne ned nu, mor.

-Du tisser i den hvide skål, ikke? -Jo.

Alle sammen på knæene. På knæene, mor.

Nej. Du trak ikke ned alle. Under knæene,

eller også tisser du i trusserne.

Lavere. Det hele. Ræk hånden ind og træk dem ned.

Godt. Du skal også trække det tredje par ned.