Grass Is Greener

EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

Mit navn er Fred Brathwaite

De fleste af jer kender mig som Fab 5 Freddy.

Fyren, der var vært for den rap-udsendelse på MTV.

-Fab 5 Freddy -Yo, yo, yo

-Det bedste program -Rapmusik

-Fab 5 Freddy -Yo, yo

Jeg voksede op i Bedford-Stuyvesant i Brooklyn i New York.

Min gudfar var jazztrommeslageren Max Roach og min fars bedste ven.

Der var gang i den hjemme hos os.

Der blev spillet god musik, min mors lækre mad var på komfuret,

og min fars venner kom tit på besøg

og havde livlige intellektuelle samtaler over cannabis af høj kvalitet.

Ligesom min far og hans venner er jeg kender og fortaler for cannabis.

CANNABIS' POPULARITET I USA

Over halvdelen af amerikanerne er enige med mig.

Mens cannabis bliver almindelig, glemmer man nemt fortiden.

Næsten 100 år med forbud

og millioner af liv ødelagt i en krig mod stoffer.

Mens tendensen mod legalisering spreder sig over landet,

må man spørge sig: "Hvorfor blev cannabis overhovedet gjort ulovlig?"

36 MEDICINSK 10 REKREATIV

Og hvorfor accepterer Amerika det først nu?

Min rejse efter svar på det spørgsmål begynder lige her,

i min fars gamle pladesamling.

Historien om cannabis i USA har længe været knyttet til

den amerikanske musiks historie.

For næsten 100 år siden var de varmeste fortalere jazzmusikerne.

REEFER-SANGE

Hvad er der galt med den fyr?

-Han er skæv. -Hvad mener du med skæv?

-Fuld af tjald. -Fuld af tjald?

-Ja. -Hvem er han overhovedet?

Det er reefer-manden.

-Reefer-manden? -Ja.

Se den hund. Han ser ud til at gå fra forstanden.

-Han er gået fra forstanden. -Er han?

-Ja. -Kom, lad os komme væk.

CAB CALLOWAY "REEFER MAN"

ANDY KIRK AND HIS TWELVE CLOUDS OF JOY ORCHESTRA "ALL THE JIVE IS GONE"

De brugte eufemismer.

Cab Calloway var selvfølgelig en af de første

med en sang, der hed "The Reefer Man".

99,9 % af offentligheden anede ikke, hvad han snakkede om.

Reefer, gauge, jive og weed

var blandt de slangord, som de store jazzmusikere brugte,

når de sang om cannabis.

De udtryk blev til noget af den populære slang, som stadig bruges i dag.

Jazzmusikerne røg det ikke bare, men alle vidste, at det hjalp dem.

Når man blev høj på cannabis, blev musikken lidt langsommere.

Og man skabte improvisatorisk flow.

De fyre, der røg marihuana,

de vidste at... Fats Wallace og Duke Ellington og alle dem.

Det hjalp en til at blive meget kreativ.

Jeg har røget i 70 år og virkelig nydt det.

CHARLIE GABRIEL PRESERVATION JAZZ BAND

Tilbage i jazztiden talte de, når de havde røget,

fordi planten hjalp dem med at finde deres groove.

Og at finde deres sind til at skabe noget af den mest klassiske musik,

der nogensinde blev skrevet, produceret og sunget, og det er tidløst.

Der er noget ved cannabis, som får det bedste frem i alle,

hvis man kobler sig til sin ånd.

Der er mange reefer-sange i omløb. "Tænd op."

KERMIT RUFFINS NEW ORLEANS JAZZLEGENDE

Der er en anden en.

Al jiven er væk

Al jiven er væk

Jeg havde det sjovt, nu er jeg på flugt, For al jiven er væk

Dengang kaldte de marihuana for jive.

Den seneste trang i hele landet er jive, jive, jive

Man kan spore cannabissens rødder til New Orleans:

En havneby, som var en smeltedigel af kulturer og jazzens fødested.

Nemlig, skatter, New Orleans.

I en tid, hvor kun de hippeste vidste, hvor de kunne få god reefer

i undergrundsklubberne.

KERMITS TREME MOTHER-IN-LAW LOUNGE

Her er den oprindelige reefer-sang.

Gem reeferen, her kommer kryberen

Gem reeferen, her kommer kryberen

Gem reeferen, her kommer kryberen

Gem reeferen, her kommer kryberen

Cannabis og dens nære slægtning, hamp, blev brugt i århundreder i hele Asien

og rejste jorden rundt ad handelsruterne.

Marihuana bliver ikke et socialt problem som sådan,

før der er tidlige meldinger i El Paso i Texas og i New Orleans om,

at minoriteter ryger marihuana.

Fra dens ankomst til USA har marihuana været forbundet med to grupper,

som gør amerikanerne meget angste,

historisk set og den dag i dag.

Det er afroamerikanere, jazzkulturen i New Orleans og mexicanere.

Faktisk skiftede navnet cannabis i den dominerende diskurs til marihuana

for at fremkalde associationer med mexicanskhed.

Det skete i de første tre årtier af det 20. århundrede,

som var nogle af de mest fremmedfjendske årtier i USA's historie,

selvom vi også er ret gode til det nu.

Men der var virkelig intenst fremmedfjendske momenter.

INDVANDRINGENS HØJDEPUNKT

Vi taler om individer, som kom gennem Mexico til Texas.

Jødernes og italienernes ankomst.

Afroamerikanernes store vandring til de nordlige storbyer.

Så hele USA's befolkning af byboer er i forandring,

og der er kæmpe angst omkring den befolkning.

De var bange for, at de sorte i New Orleans,

som røg marihuana,

ville bruge det til at forføre hvide teenagere

og gøre dem afhængige af det mystiske stof, de ikke kendte til.

Jazz var det 20. århundredes nye musik.

Og Louis Armstrong er dens stamfader.

Louis Armstrong er den vigtigste, skelsættende figur i jazzens udvikling.

Jeg blev født i 1900 i, hvad de kaldte James Alley.

Det er omme bag i byen, i det rigtige New Orleans.

Som lille dreng kaldte de mig lille Louis.

Og jeg voksede op der og lyttede til al den gode musik.

Vi ved, at Louis begyndte at ryge pot tidligt.

Og han røg hver dag hele livet.

Louis var en af vores tidlige, glorværdige hashhoveder.

Og hvis man lytter til hans musik, kan man selvfølgelig høre, at pot

havde en meget gavnlig indvirkning på musikken.

I 1920'erne begyndte nogle stater at forbyde brug af marihuana,

herunder Californien.

I 1930 spillede Louis Armstrong i Cotton Club i Culver City,

da han blev anholdt for at ryge en joint udenfor under en pause.

Vi er i Louis Armstrongs hus, som er bevaret som museum.

Hele bordet er Louis' båndoptager, måske Louis' briller. Jeg ved det ikke.

Alle båndene.

Det meste af, hvad vi ved om Louis Armstrong, er fra hans egne ord og breve.

Han var meget åben om sin brug af cannabis.

Og han talte ligeud om sin modstand mod forbuddet.

Louis forstod aldrig, hvorfor marihuana var ulovlig.

Han sagde til sin manager:

"Jeg er ikke specielt interesseret i at have en våbentilladelse.

Jeg vil bare have tilladelse til at have god tjald.

Du må sørge for, at jeg får en særlig tilladelse

til at ryge alle de fede, jeg vil, når jeg vil,

ellers må jeg lægge trompeten fra mig."

Han var foran for sin tid, fordi Louis ville have en tilladelse til marihuana.

"Jeg kan ikke være anspændt i frygt for at blive anholdt hvert øjeblik,

fængslet for en dum lille ting som marihuana."

Louis' ord var fornuftige, men radikale for den tid.

Og de er stadig sande i dag.

Hvordan kan et mildt rusmiddel, som vokser naturligt i hele verden

være så frygtet af den amerikanske stat og være en krig værd?

Det skyldes alt sammen én mand, Harry Anslinger.

Vores ærede gæst i aften er Harry J. Anslinger.

Kommissær for narkotika i finansministeriet.

Det er finansministeriets pligt

at opdæmme for den skadelige og ondartede strøm af narkotika.

Finansministeriet vil føre nådesløs krig

mod de afskyelige, hash-sælgende gribbe,

som udnytter deres medmenneskers svaghed.

En af de største arkitekter af forbuddet mod marihuana,

måske endda marihuanaforbuddets far, er Harry Anslinger.

Harry Anslinger var tilknyttet afdelingen for alkoholforbud.

I 1930 blev han den første leder af Narkotikabureauet.

Hvad man skal være klar over om Anslinger er,

at han var racist i sin grundvold.

Og det påvirkede mange af hans synspunkter om,

hvilke foranstaltninger, der skulle tages mod folk,

som i grunden røg en meget uskyldig blomst.

Jeg kan sige, at vi finder den stofafhængighed blandt unge

i visse befolkningsgrupper og visse nabolag.

Man kan for eksempel opridse det sådan her.

Man ser meget lidt af det i New England.

Hvis man tager til New York, Philadelphia, Pittsburgh,

Detroit, Chicago, New Orleans...

Det meste af USA på det tidspunkt

ville have vidst præcis, hvad Anslinger mente med det.

De byer var kendt for at have mange sorte og brune indbyggere.

Anslinger var mester i PR og falske nyheder.

Så han kunne altid skabe en fremmed.

Han havde samlet forfærdelige,

grelle historier om den ødelæggelse, som marihuana forårsager.

Her har vi blot en lille del af, hvad jeg kalder Gore-kartoteket.

Hampton Negro Conference.

Marihuana frembragte et storslået drømmelandskab og galskab.

Okay, her er en god en.

"Dræber seks på et sygehus. Mexicaner i vanvittig marihuanarus

går amok med slagterkniv."

Det blev trykt i New York Times i 1925.

Her er en god en.

"Mexicansk familie bliver vanvittige.

En kvinde og hendes fire børn blev drevet til vanvid

af at spise marihuanaplanten, ifølge læger, som siger,

at der ikke er håb om at redde børnenes liv,

og at moderen vil forblive sindssyg resten af sit liv."

Dengang vidste amerikanerne intet om marihuana.

Så idéen var, i hvert fald for Anslinger,

at opbygge bevidstheden om en trussel mod offentligheden.

Det var i virkeligheden slet ingen trussel.

Og en af de store sager er sagen om Victor Licata.

Og det her er et sted, hvor Anslinger...

Det er bladet Inside Detective.

Og det her er Marihuana-galningen.

En dag tog Victor Licata en økse og myrdede sin far, mor,

to brødre og en søster.

Det blev straks forbundet med marihuana.

BRUGER MARIHUANA, EN MEXICANSK URT, DER SIGES AT FORÅRSAGE SINDSSYGE

Faktisk var Victor Licata skizofren.

Der var selvfølgelig ingen beviser på, at marihuana forårsagede det.

Men i årevis brugte Anslinger