Hombre

Jeg leder efter John Russell.

Tres hombres.

Ish-kay-nay eller hvad I nu kalder ham.

Du må være John Russell.

Medmindre det er en af dem. I ligner hinanden.

- Det er mig. Hvem er du? - Billy Lee Blake, ansat hos Henry Mendez.

Hvis du kommer efter heste, har vi kun unge.

Vi mangler ikke flere heste. Diligencen bliver nedlagt.

I er vist ikke så velinformerede.

Hvad vil du så?

Hr. Mendez vil tale med dig. Han venter på Delgados Station.

Jeg skulle sige det videre.

Godt. Det har du gjort.

Giv mig min hest, så jeg kommer af sted, inden mørket falder på.

- Er du da bange for det? - Jeg kan ikke lide, hvad jeg ser i dagslys.

Tag bare af sted.

Hombre!

Hvad skal jeg kalde dig i dag?

Alt andet end "dumt svin".

Så bruger vi John Russell. Ingen Apache-navne.

Godt.

Kom ind. Så drikker vi lidt mescal.

Kom du godt hjem?

Efter sigende er du uden arbejde.

Jeg har købt min sidste hest af dig. Det bliver varslet i denne uge.

Efter tyve år kommer jernbanen til Sweetmary.

Det er fremskridtet. Forandring. Livets lov.

Nå, men jeg bad dig komme af en anden grund.

Jeg ville fortælle dig, at hr. Russell døde for tre dage siden.

Han sov stille ind.

Berører det dig ikke? Han opfostrede dig.

- 78 år er et langt liv. - Han var en gammel og god mand.

Han efterlod dig sit ur og et pensionat i Sweetmary.

Det er i to etager. Jeg bor der selv.

Det er en stor ting at overveje.

Hvorfor?

Så kan du bo blandt hvide igen, på jord, du har fået af en hvid mand.

Du har været oppe i bjergene for længe. Kom ned, så du kan tale engelsk...

uanset hvilket sprog, du tænker i. Og blive klippet.

Hvorfor?

Der er muligheder i det. Til din fordel.

Kig nu bare på det.

Men når du ser det, vil du beholde det.

Jeg leder efter John Russell.

Arver jeg også hende?

Nej, min ven. Det er op til dig. Du kan være hvid eller indianer eller mexicaner.

Det kan betale sig at være hvid. Tag til Sweetmary.

Sig: "Goddag. Jeg hedder John Russell, jeg ejer Russells sted."

Vær en vinder for en gangs skyld.

Er du da det?

En mexicaner ligner en apache mere end en hvid. Det er sikkert.

Hvor gammel er hun?

Hej, Mexico.

Har du en flaske sprut deromme?

- Her har alle vist adgang. - Ja, siden indianerne har.

Siden hvornår har de fået lov at drikke?

Måske har de drukket det der apache-sjask af kaktus-saft.

- Tiswin? - Ja, nemlig.

- De har måske drukket mod til sig. - Det ville tage en uge med tiswin.

De har tid nok. Hvad skulle de ellers lave?

Det er ikke tiswin. Det er mescal.

Ja, det er mescal. Det er ikke tilladt.

Ikke engang mexicaner-drinks. Ikke for indianere.

Se nu der.

- De kan ikke holde på sprutten. - Det tør siges.

Ingen ved hvorfor. Det er bare et faktum.

Ikke mere.

Betal for en mescal, inden I smutter.

Næste gang dræber jeg dig.

Jeg taler om at få dig ind i et hus med potteplanter i vinduet...

og servietter på bordet.

En vildmand.

Hvorfor siger du sådan noget? Jeg overvejede det da på engelsk.

Det er så varmt, at tøjet tørrede, mens jeg hængte det op.

- Det her kød er vist ikke frisk. - Pyt med det, bare steg det.

Det lugter. Tror du, det går?

Hvis du putter godt med chili i. Selv ville jeg aldrig spise det.

- Hvad foregår der? - Jeg smider dig ud.

Du skal tage dine sokker, cigarstumper, underbukser...

og dit sherif-skilt og gå ned på dit eget værelse.

Men det er dejligt her.

Du har vist ingen ejendomsret herinde.

Du kom bare for at låne et tæppe og blev et helt år.

- Er du bange for, hvad folk tænker? - Der er flere til at tænke end normalt.

- Den nye ejer kommer i dag. - Er han da præst?

Måske er han ikke med på vores aftale.

- Det er jeg måske heller ikke. - Det er ikke godt.

- Det regnede jeg heller ikke med. - Det er slet ikke godt.

Føj mig nu. Jeg skal bare vise mig fra den gode side lidt.

- Der er ingen grund til at surmule. - Du kan ikke bare flytte rundt på mig.

Måske kommer jeg ikke tilbage.

Selvfølgelig gør du det, Frank. Hvor skulle du ellers få varmet fødderne?

Er I stået op?

- Der er kaffe! - Kom, vi skal ned nu.

- Og hvad så? Vi betaler jo husleje. - Vil du bare ligge og blomstre hele dagen?

Måske.

Jeg tror, du bruger 17 ud af døgnets 24 timer i sengen.

Jeg har brug for megen søvn.

Så du titter kun frem en gang årligt som et murmeldyr?

Hvorfor skulle jeg stå op?

Jeg har ingen at tale med eller besøge.

Den eneste spænding her er, når Jessie slagter en kylling.

Hvis du mangler noget at lave, så tag og stop mine strømper.

Så får du bare vabler. Køb nogle nye.

- Du tror vist, jeg er lavet af penge. - I så fald ser jeg intet til dem.

- Jeg er altså nærig? - Du lovede mere end det her.

Jeg lovede at gøre mit bedste. Hvad havde du set frem til?

At slippe væk fra en forpjusket ranch ved Rogue-floden.

Væk fra min far, der aldrig fostrede andet end børn og sort uheld.

- Men det er da godt i sengen, ikke? - Nej, det er ej!

Det er mest dig, der vil, og du barberer dig ikke engang.

Du vil ikke have børn eller hus, og du gider ikke engang i seng med mig.

Så vil jeg hellere være i selskab med en ussel køter!

Det ville være rart, hvis de gafler blev gjort rene en gang imellem.

- Murene er tynde som papir her. - Hvad skal det betyde?

At man kan høre alting gennem dem. Og jeg mener alting.

Vi skændes en del.

- Hvad er der i vejen med jer to? - Det hele.

Hvorfor blev I gift?

Så I kunne dele seng?

Ja.

Det varer ikke ved, tro det eller ej.

Hun bliver fed. Du bliver gammel. Hvad så?

Jeg er ikke bekymret for fremtiden, men nutiden.

Prøv at leve med den klagen døgnet rundt. Se, om du kan lide det.

Det er prisen for at kunne ligge hos hende hver nat.

Det er tid at gå på arbejde.

Sølvtøjet bliver nok pudset for hr. Russell.

Er det forkert?

Hvorfor gør du alt det?

En mand, der blev bortført af apacherne som barn...

opfostret blandt røde djævle for selv at blive en.

Er det sådan en, jeg skal have boende her?

Jeg kan mere endnu.

Da Russell fandt ham blandt nogle krigsfanger ved Fort Thomas...

og tog ham med hjem og døbte ham, stak skarnet af.

Han vendte tilbage til apacherne. Han brød sig ikke om de hvides levevis.

Så spild ikke tiden med det der.

Han spiser med fingrene.

Når jeg er færdig med ham, spiser han fra min hånd.

Tror du det?

Jeg hedder Jessie Brown. Jeg har ventet dig.

Din låge er gået af hængslet.

Ja. Det var min mening at gøre noget ved det.

Kom indenfor. Vi kan ikke stå her og snakke.

Der er også hul i loftet.

Hvis det regnede, ville du allerede være druknet.

- Men det regner ikke. - Tilsyneladende ikke.

Huset har ti værelser, to trapper...

og en kvinde til at ordne det hele. Det er mig.

Vil du se resten af huset?

Der er ikke mere at se, kun mig og regnskabsbøgerne.

Du har allerede kastet et kritisk blik på mig.

Så vis mig bøgerne.

Du skal vide, at gamle Russell fik en fin begravelse.

Alle i huset samlede ind til en krans af røde nelliker.

De holdt ikke længe i varmen, men de var pæne.

Og vi købte en gravsten af marmor. Med navn på.

Og nedenunder: "Efter et langt liv." Er det i orden?

- Det ville jeg selv være tilfreds med. - Hvad kommer der til at stå på din sten?

"Skudt ned."

- Kan folk ikke lide dig? - Der skal kun én kugle til.

Sæt nu du har en fremtid? Hvad med at lave forretninger med mig?

Vi kan gøre det samme som med gamle Russell.

Her er regnskaberne.

Du får 300 dollars om året uden at løfte en finger.

Og du har et sted at bo.

Jeg er blevet tilbudt en flok heste i Contention for huset.

Jeg tager imod det.

Det vidste du, da du kom.

Huset her, som du er så følsom omkring, det er da mit, ikke?

Jo, det er.

Og jeg kan sælge det eller lade være. Ikke?

Du kan gøre, hvad du vil.

- Skulle du forsørges ifølge testamentet? - Nej.

Så jeg er ikke ansvarlig over for dig, vel?

- Du skylder mig intet. - Nej, faktisk ikke.

Jeg skal ikke stille mig imod fakta, hr. Russell.

- Er der nogen derinde? - Kun en.

Jeg vil gerne fortælle noget. Andre må ikke høre det.

Hvorfor? Hvad er der galt?

Russell sælger huset. Jeg er på glatis.

- Det var pludseligt. - Det er hans hus.

Hvis du mangler penge, kan du få af mig.

- Du kan lade mig få endnu mere. - Såsom?

Du kan gøre mig til en ærbar kvinde.

Jessie, det er du allerede.

Jeg skal bruge et svar, og du ligner svaret.

- Hvor romantisk! - Det kunne være værre.

Jeg suger ikke pengene ud af dig.

Jeg siger ikke "nej" om natten.

Når du har ondt i maven, giver jeg dig natron.

Når du bliver syg, giver jeg dig varme drikke.

Jeg er ganske vist ikke 20 år, men det kan være godt nok.

Jeg har lært at styre mit temperament.

Det passer alt sammen.

Hvad så? Ja eller nej?

Aldrig i livet.

Nu er jeg allerede gået så vidt, så må jeg spørge hvorfor?

Om du var Dronningen af Saba med en rose mellem tænderne.