Whitmer Thomas: Terminal Crew of Dudes

Jeg voksede op med at stå på skateboard.

Ja, jeg skater stadig. Det er dog mærkeligt, for jeg er i 30'erne.

Det mærkelige er, at jeg kan stå under en bro og skate i timevis,

og så kigger jeg mig omkring

og opdager, at jeg bare hænger ud med en flok 14-årige drenge.

TIM ROBINSON PRÆSENTERER

Bare mig og en flok unge drenge... som regel unge drenge i bar overkrop.

Klar?

De her skaterdrenge filmer altid hinanden, når de lander tricks.

Nogle gange får de mig til at filme, når de laver tricks.

Helt ærligt er min kamerarulle proppet med 14-årige drenge.

Hak' broccoli, hak' brocc...

Jeg har bemærket, at skaterdrenge gør noget bestemt, når de slår sig:

De vil ikke indrømme det.

De kan have blodet strømmende ned ad ansigtet,

og så kommer deres ven hen og siger:

"Åh gud, mand, hvad skete der? Er du okay?"

Og de siger: "Jeg har det helt fint. Jeg fik bare lyst til at gå ind."

Det er okay, makker. Du må godt indrømme, du slog dig.

Hej, hej.

Jeg var heldig som barn. Jeg var ikke særlig god til at skate.

På et tidspunkt fik vi det svært.

Hver gang jeg skulle ud at skate, sagde min mor:

"Lad nu være med at slå dig i dag. Vi har ingen sygeforsikring."

Men det kunne jeg lide,

for mine venner sagde: "I dag skal du droppe ind

fra skateparkens højeste half-pipe."

Og jeg sagde: "Det ville jeg gerne, men jeg har ingen forsikring."

Ret sejt, ret sejt.

Lad os gøre det.

Åh, i aften under disse lys Vil jeg prøve

For gammel til angst Og det dumme lille glimt i mit øje

Åh, desperation

Efter anerkendelse forklædt Som villighed til at underholde

Jeg føler mig skør Jeg føler mig så plat

Og når det bliver svært Så mister jeg al integritet

I aften

Under disse lys

Og jeg har dette dumme lille glimt I mit øje

Ja, jeg vil prøve

For dig vil jeg

Jeg vil prøve meget ihærdigt

Jeg vil prøve meget ihærdigt

Jeg vil prøve meget ihærdigt

For dig vil jeg prøve meget ihærdigt

Altid. Åh!

At prøve vil stadig være kriminelt Subliminale tanker sniger sig ind

Hvis der bliver stille så imiter Sir Michael Caine

Nogle mennesker, Master Wayne Nogle vil bare se verden i flammer

Vil bare se verden i flammer

Åh! Min eks sagde Jeg er sejere, når jeg er syg

Og jeg føler mig så syg, jeg kan ikke Styre mig, jeg vil skrige

Jeg vil skrige!

Vi kan ikke knuse forbeholdet Kan ikke knuse forbeholdet

Når jeg tygger tyggegummi Tager jeg hele pakken i munden

Ellers kan jeg ikke smage det Når jeg leger med børn

Går jeg tit alt for langt med joken

Og skræmmer livet af dem

Fordi jeg prøver

Jeg prøver meget ihærdigt for dig

Jeg prøver altid meget ihærdigt

Åh! Da jeg var ung

Talte jeg som Tom Green i et helt år

Mens begge mine forældre Var på afvænning

Jeg gør vel mit bedste

Man bearbejder aldrig rigtigt noget Der er virkeligt

Min eks sagde Jeg er sejere, når jeg er syg

Giv en hånd til mit band, folkens.

Vi voksede alle sammen op i Alabama.

Vi har kendt hinanden stort set hele livet.

Det er min bedste ven Jeramy.

Det er min bedste ven Clay.

Og her er min bedste ven Budd.

Budd voksede ikke op i Alabama. Vi voksede ikke op sammen med ham.

Han er fra Californien. Han er en kystelite-type.

Jeg har kun kendt ham i 18 år. Han er nærmest en skide fremmed,

og jeg ved ikke, hvad han laver på scenen i aften.

Jeg regner dig blandt mine nærmeste venner.

-Det gør ondt. -Rend mig.

-Jeg hader dig. -Fint.

Og giv nu lyd fra jer. Min storebror Johnny.

Han er enorm. Se på ham. Han er enorm.

Jeg vil virkelig, virkelig gerne være sej.

Jeg gør alt, hvad der står i min magt, for at være sej.

Jeg prøver at købe det rigtige tøj og høre den rigtige musik.

Det ville være så fedt at være den sejeste fyr nogensinde.

Den sejeste type fyr, der findes, er en LOL-fyr.

Jeg ved ikke, om I kender den type. En LOL-fyr er sådan en fyr,

som du sender det sjoveste, du nogensinde har set.

Og seks uger senere...

...svarer han: "LOL."

Det svarer lidt til at sige: "Jeg er ligeglad med, om du lever eller dør."

Det er en sej fyr.

Sådan vil jeg gerne være, men sådan er jeg ikke.

Sender du mig noget, der faktisk er sjovt,

skriver jeg ikke "LOL". Jeg står allerede

uden for din dør, og du kan høre mig derude sige...

For nogle mennesker vil bare se verden i flammer.

Det er anden gang i aften, jeg har imiteret Michael Caine.

Det rager mig, om det er fortærsket. Det er virkelig sjovt at gøre.

Jeg synes bare, det er sjovt,

at det jo er et citat fra The Dark Knight,

som er en af de største film nogensinde,

instrueret af Christopher Nolan,

en af de mest magtfulde instruktører, der findes,

og han kunne ikke få sig selv til at sige til Michael Caine:

"Michael Caine, kunne du måske tage den replik igen?

Vi vil nemlig gerne bruge den i traileren,

og ingen fatter, hvad fanden du siger."

Og det eneste, Michael Caine kunne frembringe, var...

"Okay, så må jeg vel bare leve med det."

Det er vist ret tydeligt, at jeg er virkelig god til imitationer.

Jeg kan imitere stort set hvem som helst.

Jeg skal bare kende dit fornavn, og hvad du laver,

og så imiterer jeg dig perfekt.

Det vil jeg gerne prøve i aften, hvis det er okay.

Må jeg imitere dig? Okay.

Jeg skal bare kende dit fornavn og vide, hvad du laver.

Så imiterer jeg dig perfekt.

-Jeg hedder Ian og er forfatter. -Jeg hedder Ian. Jeg er forfatter.

Beklager, Ian, men du lyder irriterende.

Det er vist ret tydeligt, at jeg er opvokset blandt misbrugere.

Men det er okay. Desværre drak min mor sig ihjel.

Så jeg har besluttet at navngive mit første barn i hendes minde.

Ja, mit første barn skal hedde Al-Anon.

-Må jeg lige tale med dig? -Ja.

-Det var ikke godt, vel? -Nej.

-Kan vi gøre det bedre? -Ja. Jeg gør det bedre.

-Så gør vi det. -Okay.

Fra nu af vil jeg gøre det bedre.

Når man vokser op med en misbruger, går man i en af to retninger.

Enten bliver man et køligt,

uigennemtrængeligt mysterium eller en pibende lille idiot.

I må selv afgøre, hvilken af delene jeg er.

Her er min imitation af en...

...sådan en alvorlig folkemusiker, hvis mundharmonika bare er

en lille smule for langt væk.

Jeg behøver faktisk ikke gøre det. Jeg forklarede det ret godt.

I mit hoved er jeg en ret sej fyr Med en røvhage og et knep-mig-blik

Som ville vinde et løb, hvis jeg gad Men det har jeg ikke lyst til

Jeg er aldrig ensom, når jeg er alene I mit minimalistiske postmoderne hjem

Mine berømte venner Lader mig springe køen over

Og jeg er en, jeg er en Jeg er en ret sej fyr, sådan der!

Ser Buffalo '66

Klæder mig som River Phoenix

Kerouac og Wim Wenders Times Square og David Byrne

Og dør de døde virkelig Hvis de stadig pisser dig af

Jeg skrev bogen om at fare vild

Og jeg er ikke bange for lidt mørke Som Panik i nåleparken

Men jeg er en lysende lille stjerne Når jeg er på mit værelse

En sommerfugleunge i en puppe

Og jeg er ligeglad Men spørger dig alligevel

Det gør jeg, det gør jeg Jeg gør, som de gør

Er jeg excentrisk Eller bare et røvhul?

Ryger smøger og lukker pis ud Mod det vilde blå

Man må være en nar For at narre narren

Som tror, at de narrer dig

I mit hoved vil du have mig tilbage

For jeg er den eneste Der kan få dig til at grine

Jeg hader din kunst Til du roser min

Jeg er en, jeg er en Jeg er en ret sej fyr, nemlig ja

Giv den gas, Clay!

På det seneste indser jeg Når jeg er trist

Der er intet i fortiden Jeg ville gøre om

Du knuste ikke mit hjerte, skat Jeg savner dig ikke

Det er sandt, det er sandt Det er sandt, det er sandt

Jeg har altid gerne villet blive til noget.

Da jeg var lille, gik jeg i et julekor,

og jeg stod helt ude på kanten af korpodiet.

Til sidst i forestillingen sang vi: "Salig i englenes sang."

Så sprang jeg ned fra podiet og råbte: "Og mange fler'!"

Læreren sagde: "Hvad fanden?"

Og jeg sagde: "Jeg vil være stjernen."

Jeg var så misundelig på de børn, der fik lov at være stjernen.

Jeg husker første gang, min mor

viste mig en musikvideo med Hanson.

Jeg sad bare og sagde: "De skide børn skal dø, mor.

De skal kraftedeme dø, mor.

Jeg vil have dem døde. De skal dø voldsomt, mor."

Men sandheden var, at jeg bare var misundelig.

De var nogle virkelig seje børn,

og de kunne alle synge som "California Raisins". Og...

Jeg ville være som dem. Jeg ville være sådan.

Johnny har en søn, der hedder Ronin. Han er en fantastisk far.

Hans søn er jo et barn. Han går i folkeskole.

Og han er en sej knægt,

men nogle gange er jeg bange for, at han er ligesom mig,

som jeg var som barn.

Så hver gang jeg er hjemme i Alabama og ser på ham,

ser jeg på ham lidt ligesom Forrest Gump

ser på sin søn til sidst i filmen.

Du ved, når han siger...

"Er han ligesom mig?"

Og Jenny siger: "Nej, han er kraftedeme normal."

Mærkelig del af filmen. Sært skift.

Jeg tror ikke, han bliver som mig, for han kan

sige sin mening på en måde, jeg aldrig kunne,

fordi jeg ville have, at alle kunne lide mig.

Vi var til vores bedstefars 98-års-fødselsdag,

og en flok gamle skodnisser sang fødselsdagssang for ham.