Hannibal

Tidligere i Hannibal...

Kan du fortælle hvad han laver?

- Han er en slags specialkonsulent for FBI. - Jeg bad dig om at komme tæt på Hobbs.

Jeg har brug for at vide, du ikke kom for tæt på.

Hvad du behøver, er en vej ud af de mørke steder, som Jack sender dig til.

Sidste gang han sendte mig ind i et mørkt sted -

- bragte jeg noget tilbage. - En surrogat datter?

- Abigail Hobbs er en mistænkt? - Hun ville være den ideelle lokkemad.

- Ville hun ikke? - Et øjeblik. Far?

- Det er til dig. - Hallo?

De ved det.

Vær tålmodig. Vent på muligheden.

Klar? Og tre, to, en. Træk.

- Hun var så smuk. - Hun er så smuk.

Formodes hjorte ikke at være komplekse følelsesmæssige væsner?

Jeg læste, de er ligesom et fire-årigt menneske.

De er klogere end en fire-årig.

De bekymrer sig om hinanden.

De bekymrer sig om deres miljø.

De træder let gennem underskoven -

fordi de ikke ønsker at skade planterne.

De er meget lig os. Og vi vil ære hver eneste del af hende.

Hendes hud bliver et smukt tæppe.

Hendes benknogler kan vi skære til knive. Intet af hende vil gå til spilde.

Ligesom vi snakkede om. Start ved brystbenet -

- hold bladet opad. Skader du organerne, ødelægger du kødet.

Jeg ved ikke, hvordan jeg har det med at spise hende efter alt dette.

At spise hende er at hædre hende. Ellers er det -

mord.

Okay. Stille og roligt. Træk vejret dybt.

Godt.

Danske tekster af: Next Generation Subbers.

Godmorgen.

- Jeg hørte ikke, du kom kørende. - Hybrid bil.

God bil til forfølgelser.

- Jeg må hellere få lidt tøj på. - Jeg har brødre.

Jeg tager nu alligevel en morgenkåbe på. Vil du have en kop kaffe?

Hvorfor er du her?

Ja, og fordi Abigail Hobbs vågnede.

Du ved da hvordan man slukker humøret.

Skal jeg hente dig en kop kaffe?

- Nej, jeg vil hente min frakke. - Lad os få en kop kaffe.

- Bliver han ved med at ringe? - Jack vil have dig til at besøge hende.

- Det vil du ikke. - På et tidspunkt.

Jack tror, Abigail var medskyldig i sin fars forbrydelser.

Jeg ønsker ikke at komme i klemme mellem dig og Jack -

- men hvis jeg kan være dig nyttig, som en buffer...

Jeg kan lide dig, som en buffer. Jeg kan også godt lide, du har rystet Jack.

Han respekterer dig alt for meget til at råbe af dig -

- ligegyldigt hvor meget han så gerne vil. - Det udnytter jeg.

Abigail Hobbs har ingen.

Du kan ikke være hendes et og alt.

Da jeg sagde, hvad jeg havde tænkt mig at sige, lød det virkelig fornærmende -

- så jeg prøver at finde, en anden måde at sige det på.

Sig det på den fornærmende måde.

Hunde holder et løfte, som en person ikke kan.

Jeg tager ikke endnu en herreløs til mig.

Den første person Abigail fortæller, hvad der skete.

Kan ikke være én, der var der, da det skete.

- Så det betyder ingen Dr. Lecter. - Ja, meget mindre ham, der slog far ihjel.

Jack har ikke ret angående Abigail.

Lad mig nå hende på min egen måde.

Hej.

Jeg er Alana Bloom.

- Er du læge? - Ikke medicinsk. Jeg er psykiater.

Hvad er du specialiseret i?

Blandt andre ting, familie traumer.

Jeg spurgte sygeplejerskerne, om mine forældre var døde -

det ville de ikke svare på.

De sagde, at jeg måtte vente på dig.

Jeg er ked af, at du måtte vente.

Jeg ved, at de er døde.

Hvem begravede dem?

- De er ikke blevet begravet. - Synes du ikke, at de burde det?

Din mor blev brændt, som der stod i hendes testamente.

Min far?

Det er mere kompliceret med din far.

Fordi han var sindssyg?

Sygeplejerskerne sagde, at du ikke kunne huske det.

Jeg kan godt huske det. Jeg ville bare ikke tale med dem om det.

Jeg vil sælge huset. Jeg går da ud fra, at det er mit nu.

Jeg kan bruge pengene til universitet og en lejlighed.

- Hvad er alt det? - Jeg tog noget tøj med.

Jeg tænkte, en forandring ville gøre godt. Jeg gættede på din størrelse, så er der -

- noget du ikke vil have, lad prismærket sidde og så tager jeg det med tilbage.

- Jeg tog også noget musik med. - Din musik?

Hvis der ikke er noget, du kan lide, så har jeg en masse gavekort til iTunes.

Jeg har en bunke gavekort. Jeg er ikke god til at indløse gavekort.

- Det siger sandsynligvis noget om dig. - Det gør det sikkert.

Jeg har syv familier, der venter.

Som kræver, at vi finder, hvad der end er tilbage af deres døtre.

Abigail Hobbs kan være den eneste person, der kender sandheden.

Du kan ikke spørge hende nu, Jack.

Vi bliver nødt til at lade hende føle sig sikker først.

- Ellers vil du ikke få nogen svar. - Jeg respekterer din sympati -

- for hende, Dr. Bloom. Jeg håber, du en dag vil sætte pris på min mangel på det.

Tror du virkelig, Abigail Hobbs hjalp sin far med at dræbe de piger?

Jeg tror, det er en mulighed, som vi skal undersøge.

Hvis Abigail ikke hjalp sin far, ved hun måske hvem der gjorde.

Hvordan havde hun det? Da du så hende.

- Overraskende praktisk. - Mistænkeligt praktisk?

Jeg vil lige sige, at hun stadig kan være praktisk uden at være en morder.

- Jeg tror, hun skjuler noget. - Det kunne bare være hendes traume.

Ja, det kunne også være andet. Hun har en trang til at manipulere.

Tilbageholde information for at få information.

Hun opviste kun lige de nødvendigste følelser.

Begynder du at værdsætte min mangel på sympati?

Du sagde, det måske var mere end traume, men du stiller stadig spørgsmål -

- ved hendes indblanding i de mord, hendes far begik.

Hvad jeg sætter spørgsmålstegn ved er hendes sindstilstand.

Jeg vil have, at Will Graham skal tale med hende.

Jack. Ikke endnu.

Du er ikke Will Grahams psykiater, Dr. Bloom.

Det er Dr. Lecter.

Garrett Jacob Hobbs... Minnesota Tornskaden bortførte og myrdede -

- otte piger over en otte måneders periode.

Hver og en havde samme hårfarve, samme øjenfarve -

samme alder, samme højde, samme vægt -

som hans datter Abigail.

Der var et niende offer.

Som også passer til Abigail Hobbs' profil.

Men Garrett Jacob Hobbs myrdede hende ikke.

Morderen, som gjorde, ville fortælle os -

at han ikke var Minnesota Tornskaden.

Han var bedre end det.

Han er en intelligent psykopat. Han er en sadist.

Han vil aldrig dræbe sådan her igen.

Hvordan fanger vi ham så?

Et foredrag om Hobbs' efteraber?

Vi kan bruge alle de kloge hoveder, vi kan få.

Denne efteraber er en fast læser -

Han havde fortrolig viden -

- om Garrett Jacob Hobbs' mord, motiver, mønster...

Nok til at genskabe dem, og også nok -

til at hæve dem til kunst.

Hvor intimt kendte han Garrett Jacob Hobbs?

Værdsatte han ham på afstand, eller tog han kontakt til ham?

Prøvede han at indynde sig i Hobbs' liv?

Kendte Hobbs sin efteraber? Som han virkelig var?

Før Garrett Jacob Hobbs myrdede sin kone -

- og prøvede at gøre det samme med sin datter -

modtog han et usporligt opkald.

Jeg tror, at den anonyme opkalder -

var vores efteraber.

FORT HAVEN PSYKIATRISK INSTITUT BALTIMORE, MARYLAND.

Så du er ikke læge, sygeplejerske eller en psykiater.

Jeg er journalist. Jeg vil fortælle sandheden. Din sandhed.

Ind imellem involverer det en vis mængde bedrag -

- men jeg vil aldrig lyve for dig. - Det lyder som det, en løgner ville sige.

Hvis du fortæller mig, hvad du ved, så kan jeg hjælpe dig med at huske resten.

Hvad med at du fortæller mig, hvad du ved.

Din far var Minnesota Tornskaden.

Din mor var ikke den første person, din far dræbte.

- Han dræbte otte piger. Der lign... - Lignede mig.

- Ja. - Hvorfor kalder de ham Tornskaden?

Det er en fugl, der spidder sit bytte -

- og høster organerne for at spise dem senere.

Han var meget syg.

- Betyder det, at jeg også er syg? - Du skal kæmpe imod den opfattelse.

Opfattelse er det vigtigste i dit liv lige nu.

Jeg er ligeglad med, hvad folk mener.

Du må hellere begynde at bekymre dig om det.

Det du husker, og det du fortæller folk, kommer til at definere resten af dit liv.

Lad mig hjælpe dig.

Hvordan fangede de ham?

En mand ved navn Will Graham. Han arbejder for FBI, men er ikke FBI.

Han fanger sindssyge mænd, fordi han kan tænke ligesom dem.

Fordi han er sindssyg.

Vil du have os undskyldt?

Jeg er specialagent Will Graham.

Med specialagent, mener han faktisk ikke agent. Han kom ikke igennem testen.

For ustabil.

Jeg må virkelig insistere på, at du forlader lokalet.

Hvis du vil snakke...

Abigail, dette er Dr. Lecter.

- Kan du huske os? - Jeg husker dig.

Du dræbte min far.

Du har været i sengen i dagevis, Abigail. Skal vi ikke gå en tur?

Jeg er ked af, at vi ikke kunne redde din mor.

Vi gjorde alt, hvad vi kunne, men hun var allerede væk.

Det ved jeg godt.

Jeg så ham dræbe hende.

Han var kærlig lige indtil det øjeblik, hvor han ikke var.

Han blev ved med at sige, at han var ked af det -

at jeg skulle forholde mig rolig.

Han ville få det hele til at gå væk.

Der var meget galt med din far, Abigail. Men der er intet galt med dig.

Du siger, at han var kærlig. Og det tror jeg på.

Det fik du frem i ham.

Det er ikke det eneste, jeg bragte frem i ham.

Jeg ender med at blive sindssyg, ikke?

- Jeg er bekymret for mareridt. - Vi hjælper dig med dine mareridt.

Man kan ikke vænne sig til det, som du oplevede.

Det irriterer mig meget. Jeg bekymrer mig også om mareridt.

Så at dræbe nogen -

selvom du er nødt til at gøre det -

føles det så slemt?

Det er den grimmeste ting i verden.

Jeg vil gerne hjem.

Specialagent Graham.