Hannibal

Tidligere i Hannibal.

Vi er så tæt på at fange ham, som vi kommer.

Jeg afvikler og flytter mig selv sten for sten.

Det er forvandlingens sidste del. Vi kan forsvinde.

Du lokker Hannibal i en slags fælde. Er du sikker på, det ikke er omvendt?

Nej.

Jeg tvivler på dine handlinger, hvad angår overfaldet på mig.

Jeg er ikke din terapeut mere. Du er farlig.

- Antony Dimmond. - Boris Jakov.

- Jeg ville give hånd, men... - Det kræver begge hænder at feste.

Kender De Roman godt?

De stirrede foragteligt på ham, som om De gør.

Jeg var hans assistent på Cambridge. Allerede dengang var han ulidelig.

Har De læst hans bøger?

De er forfærdelige. De er enig, men for høflig til at sige det.

Blink, hvis De er enig.

Der kan De selv se.

Det stopper ham ikke fra at spytte en ny en ud hvert halve år.

Jeg bruger et halvt år på én linje.

- Hvorfor? - Poesi er svært. For svært for Roman.

Han er god til at dissekere andres arbejde.

Ikke til skabe noget selv.

Man kan nyde andres ord uden at dissekere dem.

Men nogle gange er dissekering nødvendigt.

Bonsoir.

Bonsoir.

Bonsoir...

Bonsoir.

Bonsoir.

Du er virkelig djævlen selv.

Du synes at nyde det. Du svæver på en lyserød sky.

Djævlen har været menneskets åg, siden vi begyndte at tænke.

- Så længe har jeg ikke været det. - Så du indrømmer åget?

Det dufter af kandiserede æbler og timian.

Du har røget mig i timian.

Røget, glaseret og serveret på sukkerrør.

- Du ryger lige af benet. - Naturligvis.

Og med disse sjældne retter så grundigt tilberedt...

Smager vi alle forskelligt?

Alle har sin smag.

Tidligere var kannibalisme normalt.

Det manglende led mangler kun, fordi vi åd ham.

Det her er ikke kannibalisme, Abel. Kun hvis vi er jævnbyrdige.

Det er kun kannibalisme, hvis du spiser mig.

For dig er det en naturlov, at alle bliver ædt.

- Om han er fed eller mager. - Mit sidste ben står ved min side.

Jeg burde dog stadig slås med tanken om at kæmpe eller at flygte.

Det hedder terminal rastløshed.

Adrenalin fylder kroppen, så den vil op og væk.

Væk? Jeg er allerede borte. Det her er jo posthumt.

Du er ikke død endnu. Du skal stadig spise.

Nej, jeg skal ikke.

På dette tidspunkt er der intet, jeg skal gøre.

Men jeg bør ikke ødelægge eventyret.

Dig og dit lille honningkagehus.

Så lad det da være et eventyr.

Der var engang...

- Bellissima. - Grazie.

Dr Fell. Jeg håber, at De oversætter så godt, som De danser. Mrs Fell.

Bestyrelsen bekræftede vores nye ansatte efter et grundigt interview.

I undersøgte hans middelalderitaliensk.

Jeg benægter ikke, at hans sprogkundskaber er beundringsværdige.

- Tak. - Af en straniero at være.

Kender De personlighederne fra Firenze i før-renæssancen?

Det tror jeg ikke.

Dr Fell holder måske i sin hånd, sin ikke-italienske hånd -

- et brev fra selveste Dante Alighieri.

Ville han indse, at det var et sådan?

Det tror jeg ikke.

Vil De gøre mig den ære at danse med mig?

Naturligvis.

"Allegro mi sembrava Amor tenendo meo core in mano

e ne le braccia avea madonna involta in un drappo dormendo

poi la svegliava e d' esto core ardendo

lei paventosa umilmente pascea

appresso gir lo ne vedea piangendo"

Dantes første sonet. Den fascinerede Cavalcanti.

At spise hjertet er et stærkt billede.

Hvis han er så stor en ekspert, lad ham undervise Studiolo i Dante.

Lad ham stå over for dem. Uforberedt.

Jeg synger gerne for at få mad på bordet.

Professor Sogliato.

Paladserne blev bygget for 600 år siden -

- af renæssancetidens Firenzes købmandsprinser og konspiratorer.

Vi er nutidens Firenzes konspiratorer.

Jeg har fundet fred her, som jeg vil bevare.

Jeg har dårligt slået nogen ihjel, mens vi har boet her.

Du fjernede kuratoren på Palazzo Capponi og skabte en åbning.

En simpel proces, der kun krævede sekunders arbejde -

- og et beskedent udlæg for to poser cement.

Du har ingen etiske bekymringer, Hannibal.

Du har kun æstetiske.

Etik bliver til æstetik.

Du går op i, hvordan dit skin tager sig ud. Ikke at bevare det.

Gider du?

Hvis det her handler om min stilling på Palazzo...

Jeg fik det på ærlig vis, da vejen blev ryddet.

Ene og alene på mine meritter.

Ingen florentiner kan modstå ekkoet af Dante fra freskomalede vægge.

En af dem kan.

Har du overvejet at spise professor Sogliato?

Det bevarer ikke freden at dræbe Sogliato nu.

Din fred har ingen morallov.

Der findes ikke morallove. Kun moral.

Hvordan har du det i dag?

Hvad med dig?

Jeg mener stadig, at jeg kan kontrollere mine handlinger.

Med din historik in mente er det en god dag.

De tror kun, at De er ved at fange ham, fordi han ønsker, De tror det.

Lev ikke i falsk bevidsthed om, at han ikke har kontrol over alt.

Må jeg tage tøj på?

Det må du.

Hvad har du gjort, Hannibal?

Jeg har taget min persondragt af.

Du lod dem se dig.

Jeg lod dem se tilstrækkeligt.

Hvordan føles det? At blive set.

Det har De ikke ret til at spørge om, Dr Du Maurier.

De er ikke længere min psykiater.

Jeg manglede de påkrævede evner til at fortsætte.

Jeg så ingen mangler hos dig.

Jeg er ked af, at jeg ikke skaffede en passende afløser.

Er Will Graham stadig i live?

Will Graham var ikke en passende afløser.

Hvad var han så?

- Er det professionel nysgerrighed? - Næsten helt og holdent.

Stoler du på mig?

Ikke helt og holdent.

Inddrager du mine tanker om dine intentioner?

Mine intentioner?

Menneskets motivation er sjældent mere end grådighed.

Grådighed. Og blind optimisme.

Du tror optimistisk, at jeg ikke vil dræbe dig.

To flasker Bâtard-Montrachet og hvide trøfler, tak.

Hej.

Bonjour.

Mr Jakov, ikke?

Vi mødtes i Paris for nogle måneder siden.

Det var ikke for at forskrække Dem, men jeg så Dem lige.

- Jeg glemmer aldrig et ansigt. - Antony Dimmond.

- Rart, at De husker mig. - De er svær at glemme.

Hvad laver De i Firenze? Arbejde med Roman?