La Dolce Villa

Tak.

Montezara... Fem. Spor fem.

Skal jeg hjælpe dig op ad trappen?

Hvad?

- Jeg tager bagenden. - Tak.

Okay. Hej! Du godeste, hvor er du sød!

- Godt, du er nået frem i ét stykke. - Ikke endnu.

Byen er knap nok på kortet.

Du har taget din første ferie i årevis.

Ingen tur til Italien føles som en ferie.

Ikke igen med "forbandelsen".

Den er ægte. Jeg mistede mit pas her efter college.

På bryllupsrejsen fik vi begge influenza, og det regnede hver dag.

Tænk, Liv har klaret det så længe.

Det var godt, jeg så på Instagram, at hun vil købe et hus til én euro.

Havde hun ikke købt det?

Jeg når forhåbentlig at stoppe hende og få hende med hjem.

Du er Eric Field i Italien, ikke Liam Neeson i Taken.

Sandt nok. Jeg sendte dig pitchet til Northstar.

Godt, så slap af. Nyd landskabet.

- Vi snakkes ved senere. - Ja, vi snakkes ved.

Jeg skulle have gjort Instagram privat.

Min datter plejede at starte med: "Hej, far."

Hej, far.

Det er godt nok. Et knus til din far?

Kom nu.

Tak.

Hvorfor er du her? Jeg troede, du ville undgå Italien.

Jeg gør en undtagelse for min søde datter, der skred midt om natten.

- Det var et natfly. - Uden et ord.

- Jeg sendte en WhatsApp. - Hvad er det? Du forsvandt.

- Jeg er dagligt på de sociale medier. - Du har købt en italiensk villa.

- Hvis du ville aktivere mit "batsignal..." - Nej.

- Men det gjorde du. - Hør her. Gør, hvad du vil, "Batfar".

Jeg sætter dig af på hotellet. Borgmesteren skal vise mig huse.

Vise dig huse? Du har ikke skrevet under. Godt. Jeg kommer ikke for sent.

Tror du, du kan stoppe mig?

Jeg har brug for kaffe.

Jeg troede, du ville få Italien ud af dit system. Spise pizza.

Se ruiner. Charmere søde tjenere med dit college-italienske.

- Du spurgte aldrig. - Jeg hører aldrig fra dig.

Jeg har arbejdet meget. Jeg underviste i engelsk i Milano.

Jeg var barnepige i Firenze. Jeg høstede oliven.

For nylig var jeg på vej til en vinfestival.

Jeg tog det forkerte tog ved et uheld og endte her.

Og det var bare "bom".

"Bom" hvad? Der mangler nogle detaljer i den historie.

Det er svært at forklare. Montezara er en særlig følelse.

Jeg føler kun jetlag. Kan vi spole frem til "købe en villa"-vrøvlet?

Det er sandt. Små byer sælger gamle huse for én euro for at få tilflyttere.

- Borgmesteren har fortalt mig om fidusen. - Så du indrømmer, det er en fidus.

Jeg sendte en ansøgning og blev godkendt, og nu er jeg montezaraner.

- Jeg troede... - Der er det ord igen.

Du ville komme tilbage til Ohio og få bofæller, et job og forsikringer.

Du ville blive voksen.

Er man ikke voksen, når man bliver husejer?

Skat, jeg blev nødt til at åbne cafeen.

Du elsker caféen højere end mig.

- Jeg elsker jer lige højt. - Lige højt, Cesare? Mener du det?

- Nej... - Seriøst?

- Ikke lige højt... - Jeg har fået nok!

Er det dine venner?

Cesare og Donata. De slår op næsten hver dag.

- Ciao, Olivia. - Ciao.

- Hej, Cesare. - Hej.

To kaffe, tak.

- Tak. - Nico, to kaffe til Olivia.

- Tak. - Selv tak.

Denne skønhed vil måske endelig drikke kaffe med mig.

Charme falder jeg ikke for, Giovanni.

Jeg aldrig fejlet så slemt før.

Det er godt med nye oplevelser.

- Jeg betaler for kaffen. - Tak.

Men at være husejer koster en del mere end kaffe.

Jeg vil bruge pengene fra mor.

De er bundet til investeringer. Sælger du, skylder du skat.

Der er et andet voksenord.

Du får ikke et voksenliv til at lyde ret spændende.

Sidst jeg tjekkede, var du voksen, Liv. Helt ærligt, du...

Børn, altså.

De driver en til vanvid. Man forsøger at give dem plads.

Lade dem finde deres egen vej som en sej far.

Men over for dårlige idéer må man sige fra.

Hun spørger ikke mig til råds,

og derfor blev hun narret til at købe et hus til én euro.

Godt! I har hilst.

- Hvad? - Far, det er Francesca Pucci.

Montezaras borgmester.

Velkommen til Italien.

Pokkers også.

- Hvad har du gjort, Batfar? - Han vil vist trække sig.

- Nemlig. Vi trækker os. - Nej, vi trækker os ikke.

Vi er i gang med papirarbejdet og har accepteret depositum på 5.000 euro.

5.000? Koster det ikke én euro?

Et depositum kræves ved villaprogrammerne for at sikre, arbejdet bliver færdigt.

Jeg brugte kreditkort. Til slut refunderes det.

- Det er noget bondefangeri. - Jeg ser på huse i dag.

Okay?

Et øjeblik alene, tak.

Hvorfor er du så opsat på det her?

Da mor var på hospitalet, så vi på villaer til én euro online.

Vi så på billeder og talte om, hvad vi ville gøre anderledes.

Vi ville ansøge, når hun fik det bedre.

Ja, jeg troede, at det var en dagdrøm for at komme igennem en svær tid.

Det var en dagdrøm i en svær tid, og derfor vil jeg realisere den drøm.

Mor var meget stolt af at være italiensk. Jeg føler mig tættere på hende i Italien.

Hvorfor har du intet sagt?

Nå ja, jeg hører aldrig efter.

Okay.

Francesca?

Okay! Lad os se, hvad vi kan få for én euro.

Hus nummer et.

Vent.

Ja!

Prisen på én euro giver mening nu.

Havde du forventet Det Sixtinske Kapel?

Det har bare brug for en kærlig hånd.

Vi tager videre.

Denne vej.

Hus nummer to.

Åh! Det er let og luftigt.

Jeg forventer ikke Det Sixtinske Kapel, men jeg forventer et tag.

Det kommer med bofæller. Vi kan godt tage videre.

Skynd jer.

Seriøst?

Nino er et geni til renovering.

Nino, Francescas svoger, er min entreprenør.

Hele familien er involveret i fidusen.

Undskyld mig, et øjeblik.

Selv med en genial entreprenør betyder gør-det-selv faktisk gør-det-selv.

Jeg lærer det undervejs.

Det er ikke som at arbejde med børn eller på et middelaldermarked.

Jeg forstår drømmen, men virkeligheden er en brat opvågning.

Matteo, hører du mig?

Ja, Francesca. Hej.

Jeg er her med en mand fra vejvedligeholdelsesfirmaet.

Montezaras check blev afvist igen.

Tag nødkreditkortet i skrivebordets nederste skuffe.

Den binder.

Giv den et spark!

Nej, ikke engang nu...

Hårdere! Er du med?

Hårdere... ja.

Sådan... Ja!

Tak, Francesca.

Godt. Godt så.

Afskriv de 5.000 euro som en dyr lærestreg og lad os tage hjem.

Jeg har et andet hus at vise jer.

Det er ikke på den officielle liste, men du vil kunne lide det, Olivia.

Lad os se det.

Lide det? Jeg elsker det. Her er smukt. Se lige oliventræerne.

- Hvorfor er det ikke en ruin? - Ejeren døde sidste år.

En excentrisk gammel mand. Mario il Burbero. "Gnavne Mario."

Åh, Maltese!

Hej, din fjollede ged. Den plejede at være Marios kæledyr.

Byen skiftes til at fodre hende. Hun følger med i prisen på én euro.

Kan hun blive fjernet for én euro?

Wow, det er stort.

Ja.

Fantastiske lofter.

Huset blev bygget af en kendt lokal arkitekt, Greco.

Kom.

Der er soveværelser.

Der er elektricitet og VVS-installationer.

Det er gammelt, men det virker.

Og der er endda en fresko. Gnavne Mario har selv malet den.

Den er smuk.

Lækkert.

Et ægte italiensk værelse med udsigt.

Vent, er det køkkenet?

Gnavne Mario var ikke en god kok. Han stolede på den gamle mikrobølgeovn.

Åh, Mario, det kender jeg godt.

To minutter er det foretrukne valg, når man bor alene.

Deprimerende, far.

- Hvad? Du laver ikke mad. - Det ved jeg, men plejede du at gøre.

Far har en hemmelighed.

Han var kok, før han blev restaurantkonsulent.

Overraskende.

Jeg skiftede til forretningsverdenen for at brødføde min familie.

- Men selv nu er du ikke blevet kok igen. - Jeg laver gerne mad til dig.

- Ha! Hvornår lavede du sidst mad til mig? - Det kræver, at du kommer til aftensmad.

Jeg må sige, at du har gemt det bedste til sidst.

Villaen er ikke på den officielle liste endnu.

Mario døde som ungkarl uden testamente. Vi skulle sikre os, der ingen arvinger er.

Testamenterede han den mon til geden?

Hans italienske slægtninge sagde nej. For meget besvær og for langt væk.

Og fjerne slægtninge ringede ikke tilbage eller svarede på vores e-mails,

så huset er blevet doneret til Montezara.

Det er det rette. Jeg kan mærke det.

Har vi et salg?

Kunne du ikke have en normal krise og få en tatovering?

Den har jeg haft længe.

- Hvad? Hvor? - Glem det.

Det ser ud til, at vi har et hus til én euro.

Skønt!

Hvad? Bliver du?

Jeg må hjælpe Liv i gang med renoveringen.

Et par uger. Højst en måned.

En måned? Du går glip af Northstar-pitchet.

- Vi er oppe imod Perfect Plate Consulting. - Ja.