The World According to Kaleb - On Tour

Showet blev optaget for Prime Video 1.4.2024

på Cheltenham Everyman Theatre

Der er teatret.

Hvordan går det? "Er det en traktor?" Ja.

Jeg tror, det er herinde.

Jeg parkerer her. Det går nok.

Sådan. Jeg klarede det!

- Ja, lige derinde. - Tak.

Hej, hvordan går det?

Ja, bare derinde. Tak.

- Kaleb? - Kom ind.

- Vi er klar til dig på scenen. - Okay.

- Må jeg tage min ven med? - Det er et enmandsshow.

Selvfølgelig må du ikke det.

Godaften, Cheltenham!

Giv en stor landbrugsvelkomst

til landmanden på turné,

hele vejen fra Chipping Norton,

Kaleb Cooper!

Godaften, Cheltenham!

Jeg måtte desværre ikke tage en rigtig traktor med på scenen.

Så jeg tog den her. Den har tre hestekræfter,

og den er lavet af plastik.

Den kan virkelig ikke trække en skid.

Men den er stadig bedre end den berømte Lamborghini-traktor.

Jeg hader den fandens traktor.

Den her kører endda sig selv.

Den stjæler mit job en dag.

Jeg får ofte spørgsmålet: "Hvorfor tager du på turné?"

Det er af én grund, og kun én grund.

Det er for at sætte landbruget i centrum.

For at sætte landbruget i centrum.

Jeg er ikke god til det her.

Jeg bliver også spurgt: "Har du ikke for travlt til en turné?"

Og nu jeg tænker over det, har jeg to børn

og et håndværksfirma derhjemme.

Og vi filmer også sæson fire af Clarkson's Farm.

Nogle ville sige, at jeg har en lille lidenskab for traktorer.

Bare en lille... nej, den er kæmpe. Jeg elsker traktorer.

Jeg elsker dem. Jeg bruger dem altid.

Bedste og jeg handler ind i dem.

- Ikke, bedstemor? - Jo, skat.

BEDSTEMOR

Jeg kører endda mit barn i skole i den.

Nej, det gør jeg ikke. Det er ulovligt.

Fuck.

Jeg kører til pubben og får et par drinks...

...det må jeg heller ikke sige.

Jeg bruger min traktor til alt.

For nylig ændrede de loven om,

hvilket brændstof en traktor må bruge.

Hvis jeg tager ud og handler med bedste,

skal jeg bruge ufarvet diesel.

Men hvis jeg pløjer,

kan jeg bruge farvet diesel.

Det er en skattefordel for landmænd, så de kan spare penge.

Jeg spoler lige en smule tilbage.

Kan I huske den første sæson af Clarkson's Farm,

da jeg kørte wasabi til London?

- Kan alle huske det? - Ja!

- Nød I det afsnit? - Ja!

Godt, at I gjorde. Jeg måtte i terapi i tre dage bagefter.

Kan alle huske, hvilken bil jeg kørte?

- L200. - L200, ja.

Jeg har stadig den bil. Men kan I gætte,

hvilket brændstof den brugte?

Ufarvet diesel, selvfølgelig, for det er loven.

Min passion for traktorer startede i en ung alder.

Jeg købte faktisk min første traktor som 15-årig.

Og nu har jeg alle disse.

Fendt, New Holland.

Case.

John Deere.

Og traktoren, der startede mit firma, da jeg var 16...

MÆGTIGE LAMBORGHINI

...den mægtige Lambo fra 1998.

Den har tjent mig godt.

Jeg vil tage jer alle med på en tur.

Kom med mig.

Lort. Jeg glemte nøglen.

Det gik godt, ikke?

Jeg har en hukommelse som en guldfisk.

Jeg taler for alle landmænd, når jeg siger,

at alle landmænd har et gemmested på gården,

hvor de gemmer alle deres nøgler. Har jeg ret?

Der er høj sikkerhed på gården.

Nu hvor jeg tænker over det,

har hver bil sin egen nøgle,

og du kan kun starte én bil med den.

Men mærkeligt nok kan du gå på internettet

og købe en af disse, og så kan du starte min traktor.

Sikkerheden er høj på en gård, tro mig.

Det er en New Holland T7.210.

Den er ret teknisk. Den har GPS på taget.

Jeg er overrasket over, den ikke er stjålet,

for det er et reelt problem i dag.

Der kommer nogle får til højre.

Se dem ikke i øjnene.

Her er de. De græsser nogle dækafgrøder.

Det er skidt at se får i øjnene.

De bliver fanget i hegn og dør.

Så vi kigger dem ikke i øjnene, når vi kører forbi.

Det hopper lidt nu.

Jeg håber, I sidder godt.

Ja, de kigger mig i øjnene.

Jeg hader får.

Se dem lige.

Lad os hurtigt komme forbi dem.

Se lige på det.

Det vil bare slås. Jeg kan mærke det.

Men der er ikke noget sted, jeg hellere vil være,

end i traktoren.

Det er mit lykkested.

Lad os få den tilbage i skuret og komme tilbage til scenen.

Min passion for traktorer startede i en ung alder.

Jeg husker, at jeg var ti år gammel og hjalp min far på byggepladsen.

Jeg plejede at være "henter."

Ved I, hvad "henter" betyder?

"Hent det og hent det." Ja?

Det har jeg oplevet.

Han bad mig om at hente en hammer i bilen engang.

Vi arbejdede ved Hook Norton.

Jeg kom hen til bilen, og så en traktor i marken bagved,

der kørte op og ned hele dagen.

Jeg var fascineret af traktordæk, der bare kørte rundt og rundt og...

Og når de kører gennem mudder...

Jeg mener...

Forstår I, hvad jeg mener? Det er fascinerende, ikke?

Min landbrugskarriere begyndte i en ung alder.

Jeg var 12, da jeg begyndte.

Mens mine forældre gennemgik en vanskelig skilsmisse.

HVORFOR ER JEG HER?

Jeg tror, at landbrug reddede mig som person,

fordi jeg som 12-årig, mens min mor og far blev skilt,

gik min mor og jeg denne vej, og min bror og min far gik den vej.

Derfor blev familien delt i to.

På det tidspunkt havde min mor startet en mobil-hundefrisørsalon.

Hun brugte folks egen elektricitet til at klippe deres hunde.

God idé. God idé, Mor.

MOR

Men økonomien gik langsomt, da hun først startede.

Og jeg tænkte for mig selv: "Ved du hvad?

"Jeg vil være landmand en dag."

Derfor fik jeg mit første job på gården som 12-årig.

Jeg arbejdede på en gård, hvor jeg malkede 120 Brown Swiss køer

med to robotter og opdrættede kalve. Det var sjovt.

MALK 120 KØER OG SÆLG ÆG

Som 13-årig ændrede mit liv sig.

For til min 13-års fødselsdag

købte min mor mig ikke en Xbox, en PlayStation eller et TV.

Min mor købte mig tre høns.

Tre høns.

Og jeg tænkte: "Jeg har en idé her.

"Jeg kan starte mit eget firma."

Derfor startede jeg som 13-årig mit eget firma.

Kaleb Coopers Glade Høns Ægkompagni.

Det er lidt af en mundfuld.

Det virkede som en god idé.

Forretningen gik så godt, at jeg inden for to måneder

havde 450 høns.

Jeg fik hurtigt travlt.

START FORRETNING MED 450 HØNS SÆLG 600 ÆG OM UGEN

Jeg solgte æg i Chipping Norton til min målgruppe.

Det var de ældre.

Jeg gik rundt i Chipping Norton med min æggekurv.

Jeg bankede på folks døre og spurgte, om de ville købe et dusin æg.

Det var de ældre, der købte æggene.

Hvad jeg meget tidligt indså, var,

at hver gang jeg sagde: "Vil du købe æg?",

svarede de: "Ja. Vil du have en kop te?" og jeg sagde:

"Jeg har 13 dusin æg at levere. Jeg skal være på arbejdet klokken 16.

"Ja, tak."

Jeg vidste, at hvis jeg drak te med dem, kunne jeg sælge dem et dusin mere.

Jeg var virkelig god til at sælge æg.

Virkelig god. Skræmmende, faktisk.

Jeg får det næsten dårligt, når jeg ser te og kiks nu.

Jeg drak en masse te og spiste en masse kiks.

Men ved I hvad? Det solgte en masse æg.

Jeg hader det her billede.

Jeg hader det. Mit hoved har ikke den form.

Men frisuren ser fantastisk ud, ikke?

Som 14-årig tænkte jeg: "Hvordan kan jeg forbedre min forretning?

"Jeg har de her 450 høns. Jeg tjener gode penge."

Og jeg tænkte: "Jeg har en idé."

Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt på det.

Jeg købte tre får. Tre Hebridiske får.

De små bæster der.

Grunden til, at jeg gjorde det, var, fordi jeg tænkte:

"Hvis jeg køber de her får,

"kan jeg også tage lammekoteletter med."

Og det fungerede. Jeg solgte en masse lam.

Men at passe fårene...

For fanden.

Som 15-årig tænkte jeg: "Jeg har to forretninger, der går godt.

"Men hvordan kan jeg forbedre dem igen?"

Jeg kommer ikke fra en landbrugsfamilie, så jeg havde ingen gård.

Men det næstbedste for mig var at drive en slags landbrugsservice.

Derfor købte jeg som 15-årig min første traktor.

Det var en Case International 1394. Kender I det mærke?

- Ja? Har du en? - Vi har en.