Fakkah Fuzz: Almost Banned

EN ORIGINAL COMEDY-SPECIAL FRA NETFLIX

Mine damer og herrer,

velkommen til Fakkah Fuzz: Almost Banned.

Tag godt imod,

Fakkah Fuzz!

Hvad så, derude?

Hvor mange af jer er ikke malajer? Lad mig høre jer.

Og hvor mange er malajer? Lad mig høre jer.

Okay, vi må opføre os pænt.

Dette er en international optagelse, så der er hvide mennesker til stede.

De skal vide, hvem vi er, okay?

Så, goddag. Hej.

Herre, du er tydeligvis ikke fra Singapore. Jeg er Fuzz.

Jeg er en malaj fra Singapore.

Så kan jeg kan fortælle,

at det er sådan en singaporeaner ser ud. Okay?

Nej.

Åh, mand.

Det er svært. Ikke sandt?

Vi rejste rundt i verden og fortalte, at vi er malajer,

men det gik ikke, og ved I hvorfor?

I hvert eneste land

er der en race, som ser ud som os.

Det er umuligt at være eksotisk som malaj, ikke?

Hvis man tager til Filippinerne, er man filippiner.

Hvis man tager til Thailand, er man thai.

Hvis man tager til USA, bliver man deporteret. Ikke?

Er nogen her fra Malaysia?

-Ja! -Ja!

Ah, der er I!

Hvad snakker jeg om?

Malaysia. Ja...

Malaysia er et godt sted, okay?

Men der er noget, Malaysia er god til,

som vi er dårlige til. Det må vi indrømme.

Når jeg er i Singapore, nej, når de tager til Singapore,

og jeg er i Malaysia, kan jeg se forskellene.

For eksempel

kriminalitet.

Vi er ikke gode til kriminalitet.

Det må vi give malaysierne.

De er rigtig gode til kriminalitet.

Den samme kriminalitet...

Jeg vidste ikke, hvor farlig Malaysia er.

Jeg vidste det simpelthen ikke.

Mine venner sagde: "Fuzz,

gå ikke på gaden i Bukit Bintang om natten,

det er farligt."

Jeg sagde: "Jeg er malaj.

Bliver jeg overfaldet, får jeg pengene igen.

Det er sikkert bare min fætter. Fint."

Jeg blev overfaldet med kniv.

Og de sagde: "Du skal ikke gå her om natten, det er ret farligt."

Jeg blev røvet med kniv.

Og det var ikke det mærkeligste.

Røveren sagde,

Han sagde: "Pas på her, her er farligt." Jeg tænkte...

Kriminalitet fungerer ikke i Malaysia. Sådan er det.

Ikke på samme måde som i Singapore.

Sådan er det. Tag den samme kriminelle handling.

I Singapore

og i Malaysia. I kan se forskellen.

En populær kriminel handling?

Tyveri fra motorcykel, okay?

Tyveri fra motorcykel.

Sådan foregår det i Malaysia.

Der er en passager og en fører

og et uskyldigt offer.

"Okay mand, er du klar?"

Jeg går ud fra, at han er malaj.

Baseret på overskrifterne, okay?

"Okay mand, er du klar?"

"Tag kællingens taske."

"Afsted!"

Du ser dem aldrig igen.

I Singapore:

Passager, fører, kvinde.

"Okay mand, tag kællingens taske."

"Afsted! Hvorfor stopper du?"

"Der er rødt lys, mand."

Men hør her,

det er rart at være malaj i Singapore nu,

fordi vores præsident er malaj!

Og det er godt, ikke?

Da vi først hørte,

at præsidentposten var reserveret til en malaj,

reagerede malajerne i Singapore sådan her:

"Vi har ikke brug for velgørenhed, okay?

Vi synes ikke om race-baseret politik, i modsætning til..."

Okay?

"Vi er et meritokrati.

En præsident skal fortjene sin post.

Ikke vælges på baggrund af sin race.

Det kan være en malaj, kineser, inder, osv.

Så længe vedkommende fortjener sit job,

bør vedkommende få jobbet." Ja eller nej? Ikke sandt?

Så sagde de: "Så I takker nej?"

"Nej... Men vi er meget oprørte."

Det er et godt tidspunkt at være malaj nu,

hvor Halimah er præsident.

Han får skylden for alt det gode,

der sker i Singapore.

"Det er dejligt vejr i dag." "Halimah, mand."

"Wow, det er sambal belacan i dag." "Halimah, mand."

"Du kommer 20 minutter for sent."

"Skidt, Halimah, mand!"

Som sagt, det er dejligt at være malaj i Singapore.

Men racisme begynder jo tidligt. Når de spørger ind til ens ambitioner i skolen,

når de spørger en inder, siger de:

"Rajah, hvad vil du gerne være?" Rajah svarer:

"Jeg vil være advokat."

"Mei-ling, hvad vil du være?"

Mei-ling svarer: "Jeg vil være revisor."

Så spørger de malajen:

"Hvad med dig, før fængslet?" Jeg tænker, "Hey, ikke cool."

I kinesere, jeg ved, I er her,

I kan være racistiske uden at vide det.

I ved det ikke engang.

Ja. I er ikke klar over det.

Min ven sagde engang til mig: "Fuzz,

jeg er misundelig...

...på jer malajer.

For min kone og jeg

har været gift i fem år, men vi har endnu ikke fået børn.

Mens malajer efter et år

har et ni-årigt barn."

Jeg siger: "Hey, kom nu."

Men vores præsident er malaj, mine damer og herrer.

Præsidenten er malaj, en malaysisk tante.

Okay?

Så, I ved...

Internationale diskussioner bliver meget enkle. Okay?

Vi vil vinde alle diskussioner.

Fordi ingen får en til at føle skyld som en malaysisk tante, okay?

Ingen!

Alle sidder til en konference.

Og ser på malaj-tanten

og siger: "Singapore, vi er uenige med jer.

I tager fejl, Singapore. I tager fejl."

Og malaj-tanten siger:

"Ja, jeg er nok ikke så klog som jer.

Jeg er ubetydelig.

Jeg er ikke uddannet som jer."

Det er ikke korrekt for en malaj at sige sådan.

Det er ikke rigtigt, for vi har ikke stemt på dem.

Hvad? Hvad er Singapores præsidents job?

At møde op til nationaldagen i 20 minutter

og ellers sidde i et hus resten af året.

Det er det perfekte job for en malaj. Okay?

Alle malajer ville elske det job!

Du godeste.

Og vi ved, at hun snakker i telefon med sine venner konstant.

Singapore, vi har alle informationer fra hele verden. For vores tante er præsident, okay?

"Har du hørt, hvad Kina sagde i går?

Ja, jeg vil ikke bagtale dem.

Men deres barn er et skarn. Jeg bagtaler dem ikke."

Hvordan kan være? Jeg forstår det ikke!

Ingenting.

I får brug for undertekster. Bare vent, til showet bliver udgivet.

Jeg forstår ikke, hvordan tanterne kan sige,

"Jeg taler ikke dårligt om dig,

men jeg vil nu tale dårligt om dig, okay?"

Åh, mand.

Jeg er vild med det.

Forestil jer at gøre rent i Singapore med en malaysisk tante som præsident.

Det bliver svært, ikke?

At gøre Singapore ren bliver besværligt.

For malaj-tanten...

Har din mor nogensinde...

Hun kan ikke tie stille, mens hun rengør ens hus.

Når en malaysisk tante rengør gaden,

"Hvis jeg ikke gør det, bliver det ikke gjort.

Jeg er din rengøringskone, ikke sandt?"

Mand.

Tror I, Halimah nyser som en malaysisk mor?

Jeg mener, jeg tror ikke, det kun er malaysiske mødre.

Jeg tror, det er alle mødre. I ved, mødre har to nyse-stemmer.

To nyse-stemmer. I ved, hvad jeg mener.

Mødre, når de er ude

i sociale sammenhænge som her,

nyser de sådan.

Men derhjemme...

Og man tænke: "Åh, jeg troede, nogen døde!"

Det er mærkeligt.

Men det er dejligt at være her.

Men jeg må sige,

at som malaj ser jeg mange kinesere,

ikke for at genere jer, okay?

Bare rolig. Bliv ikke overrasket.

I skal ikke blive utilpasse.

Jeg stjæler ikke jeres ting.

Jeg underholder bare med mine vittigheder.

Jeg kan tale mandarin.

Man skal kende sin fjende, som man siger.

Jeg laver bare sjov.

Jeg elsker kinesere.

Jeg havde en skolekammerat, som hed Wei-xiong, okay?

Og jeg er meget taknemmelig

for min kinesiske ven, Wei-xiong.

For var det ikke for ham, havde jeg ikke klaret folkeskolen.