Wolfhound of the Grey Dog Clan (Волкодав из рода Серых Псов)

Der var engang, hvor guderne levede blandt menneskene.

Og menneskene forsøgte at måle sig med gudernes styrke og magt.

Barnet sparker.

Vil du helst have en bror eller en søster?

Gå ud og leg.

Må fortryllelsen være klarere end vand og tungere end guld.

Løb hen og hent mor!

- Mezhamir. - Kom, mor.

Mezhamir!

Stop, min søn.

Rør hende ikke!

Mor! Løb, mor.

- Hun er ikke dårlig. - Mor!

Løb, mor!

- Din mær! - Mor.

Hun er din

Mor!

Mor! Mor…

Din lille møgunge. Slå ham ikke ihjel.

Før ham til minerne. Der kan han rådne op.

- Her er sværdet, min herre. - Det er ikke så ringe.

Det er bedre end mit, for det er lavet af en smed.

Wolfhound

Hvad er der, Ødelagte Vinge?

Farvel.

- Hvad sker der? - Han stjal og lo ad mig.

- De må af sted. - Han kender ikke hemmeligheden.

En ny slave til herren.

Fortsæt.

Den gamle er stadig et uhyre. Vimitar ville aldrig have sendt mig.

Vi bliver aldrig enige med hans far, Kannibalen.

Vi rejser herfra ved solopgang.

Hvem er du?

En slave?

Hvem var manden med ulven på hånden?

Hvem var han?

Dræb mig ikke!

- Gå med dig. - Red mig!

Husbonden er død!

Giv mig din hånd.

Følg med mig!

- Hop. - Nej!

Kom nu, vær ikke bange. Hop!

Hop!

Hurtigere.

Hold fast.

En ubuden gæst!

Hold fast!

Vi er lukket inde!

Der er en hemmelig løngang. Drej lygten.

- Ud! - Vi kan ikke efterlade ham her!

Den åbnes.

Løb. Red jer selv.

Månelysets præstinde, moder Kendarat. Jeg vil finde krigeren.

Du behøver ikke at finde ham.

Verden styres af kærlighed.

Det er slutningen på ondskabens herredømme. Hvordan blev han slået?

Kannibalen var uovervindelig. Du må have trænet i lang tid.

- Ja, i lang tid. - Jeg ville gerne selv have dræbt ham.

- Hvordan kendte du til løngangen? - Det var mig, der byggede borgen.

- Kannibalens borg? - Han belønnede mig rigeligt, ikke?

Jeg ventede på, at du skulle finde ham.

- En blind kan se ting, I ikke ser. - Ser du ind i fremtiden?

- Sommetider. - Kan du sige, hvad det her er?

Det er en nøgle.

Jeg kan ikke se alt, men jeg tror, at svaret på mysteriet er i Galirad.

- Hvad er det for en nøgle? - Den åbner Himlens porte.

Det var derfor, Kannibalen vogtede så nidkært over den!

Vi må af sted til Galirad. Har du været der før?

Jeg har andre planer.

Vær hilset, de herrer. Hvor ender den her vej?

Vejen går til Galirad,

- Kan I tage pigen og den gamle med? - Vi vil ikke have passagerer med.

- Det er en farlig egn. - Jeg hyrer ikke vagter på vejen.

Stands

Bed dine vagter om at prøve at tvinge mig væk fra vejen.

Som du ønsker.

Hvad siger du så, kriger?

Hent prinsessens kappe.

Stop! Nu er det nok.

Dæk dig til Ellers generer du mine krigere.

- Hvad hedder den nye livvagt? - Kald mig bare Wolfhound.

Din lille stakkel.

Hvis jeg havde nål og tråd, ville jeg sy din vinge.

Kan du det?

- Sig, at soldaterne skal bære brynje. - Kend din plads.

Find hende!

Bloker vejen!

Herhenne! Kravl under her. Af sted!

Hjælp! Hjælp os.

Lever du? Tag det her.

Hvor er din frue?

Hvor er hun?

Sig det!

- Kom her. - De lokkede dem hertil,

Gå med dig.

Det er mit sværd. Jeg har vundet det i kamp.

Giv ham det.

Se at komme af sted! Fart på!

Hvad? Skal jeg kalde dem tilbage?

Fremmede, I må gerne komme tilbage.

Tænk på dine medrejsende. Du kan ikke forsvare dem alene.

- Hvorfor jager han dig? - Det ved jeg ikke.

Lovet være guderne! Vi er omsider nået frem!

Værsgo.

Underligt! Hvorfor er det så koldt midt om sommeren?

Jeg kan se, at der hviler en forfærdelig forbandelse over byen.

Men du gjorde ret i at tage hertil. Sværdet fører dig til den, du søger.

- Vil du have en stærk rustning? - Jeg har et spørgsmål.

Kan du genkende det her sværd?

Har du set det før?

- Ja, det virker bekendt. - Hvem tilhører det?

-Lad os komme forbi, -i kongens navn…

Læg den skurk i lænker og henret ham ved solopgang.

- Fred være med jer. - Søster!

I dag er en glædens dag for Galirad. Zhadoba er blevet fanget.

Jeg genkendte ham. Min familie faldt for Zhadobas sværd.

Vis mig sværdet.

- Er det dit? - Jeg har vundet det i kamp.

Han lyver! Se bare uhyret på hans skulder.

- Det ville en god mand ikke have. - Det er ikke Zhadoba.

- Prøver du at behage alle? - Luchezar!

Det går ikke. En hersker er altid alene.

Den morder har plaget vores by, og du vil slippe ham fri?

Din far er væk, så jeg bestemmer: Læg ham i lænker!

- Moranas krigere bærer vel et mærke? - Ja, et ulvehoved.

- På højre hånd. - Zhadoba har et der.

Vis mig din hånd.

Nu siger jeg det for sidste gang: Den mand er ikke Zhadoba.

Tilgiv den gamle og bær ikke nag over for min kusine.

Tag den her gave og lad alle vide, at sandheden hersker i Galirad.

Jeg har nål og tråd. Du sagde, at du kunne sy vingen.

Læg en brændeknude på ilden.

Din lille stakkel. Nu bliver du rask.

Hold ud, lille ven.

Jeg mødte prinsessen i dag. De troede, jeg var Zhadoba.

- Hun lod mig gå. - Er hun smuk?

Hvem er Zhadoba? En druide ligesom Kannibalen?

De var fjender. Zhadoba vil ikke ligne et menneske og bærer maske.

- For at besejre Kannibalen. - Hvorfor?

De ville begge to vække Dødens Morana først.

- Hvem var Morana? - En grusom og mægtig gudinde.

Alt hvad hun rørte ved blev forvandlet til sten.

Hun ville gøre alle mennesker til sine slaver.

Under den sidste krig blev en helt født, Han kaldte på Tordenguden-

-som udtalte en forbandelse over hende.

- Hvor er Zhadoba? - Du skal finde hans bytte.

- Og hvor er det? - Han er blevet set nær ved Galirad.

Hans bytte er altså her.

Det her bytte beholder jeg selv.

Kast kvistene på ilden.

Så varmer du dine forfædre og kan bede dem om at beskytte dig.

Se jer omkring. Jeres guder kan ikke beskytte jer længere.

En frygtelig kulde har indhyllet byen Galirad, der engang var så varm.

Tag imod Tvillingeguderne, så redder de byen fra Morana.

Se denne mand. Han bærer bøger og kalder dem hellige.

Men falske profeters ord kan ikke redde ham.

Han er slave og bliver først fri, hvis han tager imod Tvillingeguderne.

Mine guder beskytter også slaver.

Virkelig? Hans guder kan ikke engang beskytte deres egne ord.

- Mine guder er med mig. - Bevis det med et sværd.

Kæmp, slave!

Giv ham et sværd,

Lad ham være.

- Hvem er du? - Jeg skænder ikke andres guder.

Jaså? Er du en kujon?

Din kriger tabte. Lad denne mand gå fri.

Kun hvis du kan købe ham fi.

Du ødelagde min krigers sværd. Giv mig dit eget.

Her er nøglen til hans lænker.

Giv mig sværdet, så tilhører slaven og hans beskidte bøger dig.

Din kappe er ødelagt.

Forsvind, din elendige lejesoldat.

Sælg sværdet til mig.

Sælg det til mig.

Jeg har kun mine bøger. Tag dem.

Jeg vil takke Dem.

- Kom med mig. - De har allerede gjort så meget.

Gør som du vil,

- Tag dem her. Dem kan du få brug for. - Jeg hedder Evrikh.

Red ham.

Giv mig kniven.

Her skal være varmere.

Brændet er vådt.

Hold ud. Giv ikke op.

Min dreng. Det her pulver er magisk.

Men gem lidt til dig selv.

- Hvor er jeg? - Blandt venner. Lig stille.

Spis nu lidt.

Her er mere. Tag det.

Hvem af jer er Wolfhound?

Galirad er plaget. Moranas krigere vil ødelægge vores by.

De sender uvejr ind over byen.

Da druiderne var to, kæmpede de mod hinanden.

Dengang håbede man stadig på, at ingen af dem ville sejre.

Nu er det rygte blevet spredt, at Kannibalen er død.

Jeg har besluttet at indgå en aftale med hans søn, Kuns Vinitar.

Han beskytter os mod Zhadoba, og min datter bliver hans hustru,

Prinsessen skal føres hen til sin trolovede i Velimor.

Hun bliver eskorteret af Dungorm…