Hitler's Last Stand

December, 1944.

Da nazi-styrker laver et overraskelsesangreb i Luxembourg-

fanges amerikanere af en tysk kampvogn-

der vil have dem til at overgive sig.

Den amerikanske befalingsmand overvejer mulighederne.

Dør et: Træde væk fra dækning og prøve at skyde med en bazooka.

Dør to: Overgive sig.

Han kan ikke lide mulighederne.

Showman vælger dør nummer tre: Bagdøren.

6. juni, 1944-

- får de allierede endelig tropper i land i Normandiet.

Men nazi-fanatikere kæmper nådesløst for overlevelse.

D-dag var en kamp. De allierede må stadig vinde krigen.

15. december, 1944. Ardennerskoven, Luxembourg.

To tyske soldater sniger sig ind i byen Clervaux. Gaderne er stille.

Clervaux er en smuk by, hvor amerikanerne er.

De havde været der et par måneder siden december, 1944.

Den er omkring 10 km fra udposten ved frontlinjen.

Amerikanske soldater er på orlov her.

Byen var ikke blevet tilintetgjort under befrielsen.

Det var et godt sted for lidt afslapning for soldater.

De kunne hygge sig i et par dage.

De tyske soldater sniger sig gennem byen...

...og dirker låsen op til et apotek. De er artilleriobservatører.

De er meget veltrænede soldater.

De placerer sig selv-

tæt på eller på fjendens frontlinje.

Så skal de give koordinaterne videre til artilleribatterierne-

for fjendens hovedmål.

Indenfor opsætter de en radio i et baglokale.

Nu har tyskerne en observationsposition-

langt bag den amerikanske linje-

- og ikke langt fra kommandoposten for 110. infanteriregiment.

Artilleriobservatører-

i Clervaux er et ildevarslende tegn.

Det betyder, at der er problemer i øst.

Problemerne vil overraske de allierede tragisk.

Siden D-dag har allierede styrker presset den tyske hær-

- ud af det meste af Frankrig, Belgien og Luxembourg-

tilbage inden for Tysklands grænser.

Som del af 28. infanteridivison bevogter 110. infanteriregiment-

nu en del af fronten i Ardennerskoven-

mellem Luxembourg og Tyskland.

Normalt holder en amerikansk division en front på 7-8 km.

I Ardennerne er enhederne spredt meget ud.

28. var strakt ud over næsten 48 km-

- og værre end det så var der tre regimenter forrest.

Hvis tyskerne angriber-

er der ikke et fuldt regiment i reserve.

Det var ikke kun strakt tyndt, men havde ingen backupstyrke.

Det skyldes, at amerikanerne anser strækningen som stille.

De øverstbefalende mener-

- at tyskerne samler styrker og venter på, at USA angriber.

De tror ikke, at nogen ville være skør nok til at angribe.

De allierede misforstår Hitlers ambitioner.

I stedet for at forskanse sig-

- gør han en stor operation klar, der hedder Wacht am Rhein.

Det tyske mål med Wacht am Rhein er at genindtage Antwerpen-

- og afskære de allierede fra deres vigtigste forsyningslinje.

De vil drive en kile mellem amerikanerne og briterne-

både militært og politisk.

Er Hitler succesfuld, tror han, at han kan gentage historien.

Det ultimative mål med Ardenneroffensiven er anden Dunkirk.

De prøver at skille amerikanerne og briterne-

- og tvinge den britiske hær til at opgive Europa.

Han forventer, at de allierede går efter fred-

- så Tyskland kan fokusere på østfronten og slå Sovjetunionen.

Over 200.000 tyske soldater-

- og hundredvis af kampvogne rykker hemmeligt i position.

Generalmajor Meinrad Von Lauchert-

- vil anføre Hitlers angreb fra Dasburg 11 km øst for Clervaux.

Nyligt tilbagekaldt fra Rusland-

- da han tager kontrol med anden panserdivision.

Meinrad Von Lauchert er en meget erfaren officer.

Men han får kommandoen over anden panserdivision-

først dagen før modangrebet starter.

Han er ikke involveret i planlægningen af operationen.

Han har ikke haft tid til at tale med regimentets kommandører.

Von Laucherts styrker på næsten 13.000 mand-

- trænger hurtigt gennem amerikanernes linje for at kontrollere veje.

Tyskerne har brug for hårde veje til kampvognene.

Syv af vejene med hårde overflader går sammen i byen Bastogne.

Tyskerne bruger vejen til at dreje mod nord og genindtage Antwerpen.

På dansk hedder operationen Vagt ved Rhinen.

Den ambitiøse plan afhænger af fart, overraskelse og Hitlers tro på-

- at den underbemandede linje vil smuldre i modgang.

Hitler undervurderer stadig amerikanerne.

De sidste par måneder har de vist-

- at de er ret gode til at udkæmpe en offensiv krig.

Men forsvarsmæssigt er de svage. De er ikke stabile nok.

De forstår ikke, hvad krigen handler om.

Tidligt den 16. december, 1944.

De første af Von Laucherts tropper krydser floden Our-

- i både for at komme usete gennem fjendens linje.

I den amerikanske sektor af Ardennerne-

- slutter menig Leroy Scheller sig til B-kompagniets natpatrulje.

110. infanteri havde lige været i Slaget om Hürtgenskoven-

og var blevet decimeret der.

Den fungerer med 50-66% af sin styrke-

- og forhåbentligt bedre. Folk er efterspurgte.

Patruljen forlader sin defensive position Marnach-

under 8 km fra fronten.

I nattens skræmmende stilhed stopper de, da de hører trin.

De skynder sig i ly. En tysk deling går forbi i mørket.

I stedet for at afhænge af artilleri, før kampen starter-

- sniger de sig gennem skoven, mens det er mørkt-

- fordi de ved, at det amerikanske forsvar er tyndt.

Schaller og hans patrulje holder sig skjult.

Schallers patrulje var ikke en kamppatrulje-

der ledte efter kamp.

Det var en rekognosceringspatrulje, der skulle se, hvad der skete.

De så, hvad der skete. Der er tyskere.

Man kunne overleve til at rapportere det.

Da truslen forsvinder, vender de tilbage for at advare de andre.

Tilbage i Clervaux forbliver observatørerne-

uopdagede af de amerikanske tropper der.

Tidligere afsøgte de byen-

- og identificerede vigtige mål for bombardementet.

Artilleriobservatører ser efter hovedmål-

- artilleribatterierne kan ramme: Forskansninger. Kampvognspositioner.

De vil have, at artilleri rammer meget tæt på-

men vil ikke selv sprænges i luften.

Da menig Schaller og de andre når Marnach-

- finder de en af officererne at rapportere til.

Med andre observationer-

virker det, som om tyskerne mobiliserer.

Da minutterne går-

- bryder de tyske observatører radiostilhed-

- for at sende vigtige koordinater til hovedkvarteret.

Omkring kl. 5.30 hører B-kompagniet i Marnach fjerne brag...

...og en strøm artilleri hen over.

Det tyske angreb er gået i gang.

16. december, 1944. Luxembourg.

Den tyske hær affyrer åbningssalven i-

- hvad der ville blive kendt som Ardenneroffensiven.

Amerikanske sergent JJ Kuhn ser artilleri flyve hen over.

Kuhns 110. infanteriregiment beskytter 16 km-

hovedvej lige over floden Our.

De mangler mænd og kan ikke forsvare hele linjen.

I stedet placerer de kompagnier ved kryds langs hovedvejen.

Marnach, holdt af kompagni B-

- beskytter en af de eneste asfalterede veje til Bastogne.

Tyskerne vil starte et mekaniseret angreb-

for at bryde gennem linjerne-

- så de kan skynde sig til floden Meuse og Antwerpen.

Tiden er vigtig. For at være hurtige må de have gode veje.

Dage før havde Kuhn set tegn på, at nazi-styrker blev samlet-

- som han prøver at dele med sin kommandør oberst Hurley Fuller.

Forstår han det større billede af, hvor enormt dette er-

og Hitlers tankegang? Nej.

Men han forstår, at noget er anderledes på den tyske side-

- og at dette vil få konsekvenser for hans B-kompagni.

Det betyder noget for ham. Som enhver god befalingsmand-

- vil han sikre, at han har opmærksomhed fra dem over sig.

Kuhns bekymringer afvises.

Nu vågner oberst Fuller 3 km mod vest i Clervaux-

- til lyden af tysk artilleri, der rammer tæt på.

Han skynder sig for at kontakte sine kommandører.

Men artilleri har ramte telefonledningerne-

og radiofrekvenser forstyrres.

Afskåret har Fuller ingen måde at kende angrebets størrelse.

Han kan heller ikke tilkalde forstærkninger.

Kommunikationskæden er stoppet op og ned.

Fuller har brug for information for at organisere sit forsvar...

...så han sender løbere for at kontakte kompagnikommandører.

Imens nordøst for Fullers sektor går sergent Frank Olsen-

fra 112. infanteriregiment tæt på...

...ind i skoven for at se til sine mænd på vagt.

Ardennerne er meget mørke.

Ikke kun skoven, men også årstiden-

- og det er en frontlinje. Der er meget mørkt.

Da han går mellem skyttehuller, skydes der omkring ham.

Skoven er fuld af tyske soldater.

Olsen må agere og give hovedkvarteret besked.

Hans hjelmm ville vise en silhuet-

som en amerikaner selv i mørket.

Med sin hjelm under sin arm sprinter han tilbage til sin kommandopost.

Han støder på flere tyskere, mens han løber.

Han støder ind i dem. En bander ad ham-

- men ser ikke, at han er amerikaner, og han og flere andre-

- slipper væk ved at skjule sig på den klumsede måde.

Olsen slipper fri-

og når kommandoposten.

Pludselig bades skoven i lys.

16. december, 1944. Tæt på Luxembourg-Tyskland grænsen.

I de første timer af, hvad der vil blive Ardenneroffensiven-

- slipper amerikanske Frank Olsen væk fra en ildkamp-

- med tyske soldater uden for sin kommandopost-

da nattehimlen pludselig bliver lys.

Tyskerne retter kraftige projektører mod lave skyer.

Det er en form for kunstigt månelys.

Det hjælper med at oplyse fjendtlige mål.

Lyset, skyerne reflekterer-

- skal gøre ting synlige for tyske soldater.

Men der er et problem.

Det samme gælder for amerikanerne.

De bruger nu det samme kunstige tyske månelys-

- til at bekæmpe bølger af tyske angribere.

Olsen og hans mænd skyder dem let.

Længere mod syd tilbage i 110.'s del af linjen-