Don't Move

Sikke en smuk dag.

Jeg havde hørt, at udsigten var fantastisk, men wow.

Tag dig ikke af mig. Jeg går igen om lidt.

Jeg så mindesmærket deromme.

- Er det... - Jeg vil ikke tale om det.

Okay.

Jeg er Richard.

Og du er?

Du gør mig nervøs. Hvis du ikke vil gå væk fra kanten,

så fortæl mig i det mindste dit navn.

Jeg ved godt, du vil være alene. Det ville jeg også.

Hvorfor skulle jeg ellers være her så tidligt?

Hør her, jeg...

Du behøver ikke fortælle mig din livshistorie.

Jeg ved, at det gør rigeligt ondt.

- Men kan du gå lidt væk fra... - Du kan ikke stoppe mig.

Jeg plejede at gå op i biler, selvom jeg ikke havde råd til det.

Da jeg gik på uni, havde jeg

en smuk lille Integra, som jeg passede og plejede.

"Hvor vil han hen med det?" tænker hun. Direkte ind i en mur.

En uge før jeg dimitterede, totalskadede jeg Integraen.

Det værste var, at Chloe og jeg skændtes lige inden uheldet.

Jeg siger ikke, hvad mine sidste ord var.

Det er jeg ked af.

Det siger alle.

Jeg fik strækbehandling.

Jeg kunne ikke bevæge mig i to måneder, to uger og fire dage.

Jeg lå lænket til en hospitalsseng,

og det eneste, jeg havde lyst til, var at komme væk fra mig selv af.

Og hver gang nogen kom for at besøge mig, havde de ikke andet at sige end:

"Det er jeg ked af."

Det er jeg ked af.

- Er du ked af det? Kan du ikke andre ord? - Jeg har ikke lyst til at snakke.

Klart. Giv mig dit "god bedring"-kort, og smut igen.

Min mand ridsede vores initialer i træet.

Min søn ledte efter pinde, så han kunne stege skumfiduser.

Han ville finde dem på under et minut. Jeg udfordrede ham.

Og så plukkede jeg ellers vilde blomster.

Vi hørte ham ikke engang, da han...

Verden tager, hvad den vil have.

Bare den havde taget mig i stedet.

Åh gud. Det værste ved det hele er, at jeg...

Jeg har ikke kunnet græde.

Jeg vil gerne, men jeg...

Jeg er knust.

At være knust behøver ikke medføre

håbløshed.

Nå,

det var ikke ligefrem en fornøjelse, men det var rart at møde dig.

Iris.

Jeg vil ikke forhindre dig i noget, Iris.

Men som sagt.

Det er en virkelig smuk dag.

Jeg går ikke op i biler længere.

Nå, Richard.

Vi må hellere sige farvel.

Vil du gå tilbage, når jeg har kørt min vej?

Ikke i dag.

Den er jeg med på.

- Jeg spærrer vist for dig. - Det ser sådan ud.

Beklager.

Tror du, det vil regne?

Jeg er forberedt på alt.

- Det er fint. Jeg kan bare gå udenom. - Selvfølgelig.

- Richard. - Hvorfor kalder du mig det?

Gå du bare gennem processen. Det gør alle.

Men der er ingen rød prik.

Og det betyder ingen mobildækning, ingen mulighed for nødsignaler.

INDEN DÆKNING

Surt, at du ikke har din telefon på dig.

Hvis bare der var en pålidelig Wi-Fi-forbindelse.

Min mand vil lede efter mig.

Det håber jeg da.

Vær sød at lade være.

"Gør det ikke. Gør mig ikke fortræd. Jeg har børn."

Du var på det forkerte sted på det rette tidspunkt.

Det minder mig om, at jeg har noget til dig.

- Fortæl mig om Chloe. - Fortæl mig om din dreng.

Hvad hed han?

Mateo.

- Hvorfor ikke Matthew? - Hvorfor ikke Charlie? Det er et navn.

Rimeligt nok.

Og Chloe? Var hun smuk?

Meget.

Du minder om hende.

- Hvordan mødtes I? - Jeg ved, hvad du er ude på.

Du prøver at blødgøre mig.

Du er ikke den første.

Lad os være ærlige overfor hinanden.

Ligesom du var ærlig tidligere?

Jeg narrede dig godt nok, men jeg siger sandheden.

Okay, Richard.

Sig du sandheden.

Jeg har et lille sted ude i skoven.

Hvad vil du gøre ved mig derude?

Jeg vil flette dit hår.

Fandeme nej.

Stop!

- Hjælp! - Det var så perfekt.

Omgivelserne, isolationen, timingen.

Hold dig væk fra mig.

Og jeg ødelagde det ved ikke at tjekke dine lommer.

Jeg sagde, hold dig væk. Hjælp!

Der må være noget ved dig.

Der må også være noget med mig.

For halvanden time siden ville du gøre det forbi, men nu...

Rend mig.

Kan du mærke det nu?

Mærke hvad?

Det er nok svært at fornemme med det, der er sket.

- Hvad fanden snakker du om? - Systemredundans.

Som på fly, hvor der er en backup selv til toiletskyllet.

Når man er 12 km oppe, så må man være forberedt.

Hvad er det?

Vi flyver 12 km oppe.

Hvad har du gjort?

Din krop lukker snart ned.

- Har du forgivet mig? - Ikke forgivet.

Et beroligende middel, som gør det hele lettere.

- Du er jo skør. - Det ville være skørt at lade være.

- Hjælp! - Du bliver ved med det.

Der vil gå omkring 20 minutter, før du bliver lammet.

Det første minut forsvinder din finmotorik.

Ting som at ringe på en telefon og holde en kniv.

Det tiende minut kildrer det i benene. Din grovmotorik bliver det næste.

Efter 15 minutter vil dine ben give op.

Efter 18 bliver vejrtrækningen anstrengt, og lige før alt lukker ned,

din stemme.

Skal vi?

Det går hurtigere, hvis du løber.

Pis.

Er dine fingre ved at give op?

Fandens.

En, to, tre, fire.

En, to...

- En, to... - En, to...

- ...tre, fire. - ...tre, fire.

Hvor flot.

En...

- To. - To.

Det varer en time.

Og så har vi hele weekenden sammen.

En, to, tre...

Fandens.

Okay, 20 minutter.

Okay.

Åh, nej. Kom nu.

Tre minutter.

Jeg håber, du har fundet et godt gemmested!

Du kan ikke svømme.

TIDEN ER GÅET

Er du okay?

Frøken.

Kan du høre mig?

Hvordan er du...

Hvordan er du kommet helt herud?

Er du faldet ud af en kajak?

Kan du snakke?

For helvede.

Jeg vender dig om.

Okay?

Hold fast.

Du kan altså se mig.

Vent. Gør det igen.

Du kan altså høre mig.

Okay.

Kan du overhovedet bevæge dig?

Nej.

Du kan se. Du kan høre.

Du kan ikke bevæge dig. Du kan ikke snakke. Har jeg ret?

Er du kommet til skade?

Det er godt.

Jeg tager dig med ind og ringer til alarmcentralen.

Hold fast. Mine knæ er ikke, hvad de har været.

Det her havde jeg ikke regnet med, da jeg stod op i morges.

Gudskelov!

Jeg kørte galt.

- Jeg kan ikke finde min kone. - Rolig.

Træk vejret dybt.

Det skete så hurtigt. Hun var helt normal og pludselig...

Har du set hende? Hun er 170 cm. Hun er køn.

Jeg bløder.

Vent her.

Jeg henter hjælp.

Hey.

Jeg bad dig vente der.

Undskyld. Jeg har det ikke godt.

Gider du lige?

Jeg er forvirret. Jeg husker ikke, hvordan jeg kom herhen.

Hør her. Jeg skal nok hjælpe dig, men det bliver på mine betingelser.

Og de er, at vi går udenfor.

Må jeg bruge din telefon? Jeg har mistet min.

- Kom så. Lad mig hjælpe dig op. - Jeg...

Jeg har brug for hvile.

Jeg kan ringe til alarmcentralen og bede dem lede efter din kone,

eller også kan jeg fortælle dem, at der er en indtrænger.

Det der er der ikke behov for.

Undskyld. Jeg har bare fået nok af det hele.

Ring til dem, hvis du vil.

De tager hende fra mig. Det kan jeg jo ikke gøre noget ved nu.