The Old Way

Når vi handler imod vores egne bedste interesser...

og vores samfunds bedste interesser,

er vi nødt til at vide, at der vil være konsekvenser.

Og vi må respektere magtens hierarki, som Gud har givet os den.

Jeg bad ikke om at få dette ansvar.

Jeg steg til tops ved egen vilje, men motivationen til dette

blev givet mig af en højere magt.

Jimmy.

Det er Guds vilje, at jeg står her i dag

for at se jeres liv grundigt efter i sømmene.

Tror I, at noget vil ske uden Guds vilje?

Hvis det var Guds vilje, at en af jer skulle lede...

Hej Briggs.

Hold godt øje med broderen. Chefen tror, han vil prøve på noget.

Det gjorde han ikke.

Gud velsignede mig med midlerne og den mentale styrke

til at få mit samfunds interesser til at vokse.

Ikke alene fik jeg åbnet Clark's Købmandsbutik,

men jeg fik også jernbanen hertil.

Jeg ved, at mange af jer er uenige i mine metoder.

Lad mig forsikre jer om, at McCallister har haft mulighed

for at hjælpe dette samfund, men han har nægtet.

Jimmy, tag du hjem nu.

Bliv ikke og se det her.

Hører du mig, sønnike? Gå hjem med dig! Afsted!

Er det James?

Forstår du, hvad der foregår her i dag?

Din far vil lære dig en værdifuld lektie.

Tag hjem. Afsted!

Kend din plads.

Han stjal fra mig.

Jo, han gjorde. Jo, han gjorde!

Han stjal fra alle disse gode folk. Det gør ham til en synder.

Ved du, hvor syndere ender henne? Det kan jeg godt fortælle dig.

Det er i hvert fald ikke i Wyoming.

Lad ham hænge.

Skyd vognføreren.

Far!

Tag ham, Briggs!

Vær sød at hjælpe mig.

Far, er du okay?

Briggs... hjælp mig...

Hent lægen.

Du skylder mig mere.

- Er du okay? - Ja.

Bobby.

Åh gud, nej.

Fuldt betalt.

Du slog min bror ihjel, din...

TYVE ÅR SENERE

Jeg hænger det op tidligt, så de kan tørre, før vinden kommer.

Ville du hjælpe mig eller bare blive ved med at se på?

Jeg kan godt lide at se på dig.

Ja? Kan du lide at se mig hænge vasketøj op?

Jeg kan lide at se på dig gøre de fleste ting.

- De fleste ting gør jeg for dig. - Det er sandt.

Måske er det derfor, du kan lide at se på mig?

Jeg tror også, jeg ville nyde at se dig gøre andre ting.

Ikke kun ting for mig.

Såsom når jeg gør ting for vores datter?

Ja. Du er en god mor. Det kan alle se.

Tak.

I dag må du være en god far og følge vores datter i skole.

- Hun er gammel nok til at gå selv. - Hun har brug for dig.

Jeg har brug for dig.

Jeg kan ikke følge hende i dag,

da vinden nok tager til, og jeg må have hængt vasketøjet op.

Jeg må åbne butikken.

Så må I hellere komme afsted, så du ikke kommer for sent.

Brooke!

Du må skynde dig. Din far følger dig i skole i dag.

- Hvorfor kan du ikke følge mig? - Brooke.

Ja?

Du skal lytte på din mor.

Tak.

Jeg har for mange pligter, jeg skal nå.

Så ingen diskussion. Find dine bøger og smut, før I kommer for sent.

Jeg tror også godt, at du og din far kunne bruge en gåtur sammen.

Afsted.

- Vi skulle have taget hesten. - Nej.

Der var ikke tid til at sadle hesten

og følge dig til skole og nå tilbage og åbne butikken.

- Er vi ikke hurtigere til hest? - Uden tvivl.

Ville den tid, vi sparede, ikke have gjort op

for den tid, det ville tage at sadle hesten?

Nej.

'Ingen undervisning i dag. Frøken Valerie er syg.'

Hvad tror du, hun fejler? Kopper?

Det er sikkert kopper.

Du er nødt til at tage hjem nu. Jeg må åbne butikken.

Mor siger, at jeg ikke må gå hjem selv.

- Det er noget vrøvl. - Du siger, jeg skal lytte til mor.

Dette er anderledes.

Mor bliver ikke glad, hvis du får mig til at gå hjem selv.

BRIGGS KØBMANDSFORRETNING

ÅBEN

LUKKET

Sæt du dig der og gør dine lektier færdige.

Jeg er færdig med mine lektier. Læreren skal give os nye for.

Så sæt dig der og læs en bog.

- Godmorgen, hr. Jeffries. - Godmorgen, hr. Briggs!

- Hvordan går Deres dag? - Godt. Hvordan kan jeg hjælpe Dem?

Det skal jeg sige Dem, hr. Briggs.

Min mor havde fået det ind i sit hoved i går,

at hun ville bage en kage til kirkens sammenskudsgilde.

Og sidste år bagte hun en tærte,

men de æbler, hun brugte, var fra hr. Johnsons træ,

De ved, det ude ved udhuset.

Og tænk engang, så smagte de æbler ad pommern til

og gjorde alle, der spiste dem, dårlige.

Jeg tror, at lortet fra det udhus er trængt ind i rødderne

og har ændret på, hvordan et almindeligt æble smager.

Men hr. Johnson siger, det er noget vrøvl, og derfor

vil han ikke lade mor få æbler til hendes æbletærte,

hvilket er fint med mig og mor,

for æblerne smager alligevel af lort.

Men det gav mor et dilemma.

Bager hun ikke tærte, hvad skal hun så lave?

- En kage? - Præcis.

Mor vil bage en kage og tage den med til gildet efter kirke på søndag.

Var der noget, De manglede fra butikken, hr. Jeffries?

Her står jeg og vrøvler om mor. Og De ved ikke, hvorfor jeg er her.

Mor har brug for mel.

Sækken er fuld af snudebiller, og hun tror ikke, hun kan si dem ud.

- Hvor mange pund? - En 20-punds sæk er fint.

Jeg så dig slet ikke der.

Jeg ville ikke stjæle dem. Det er en leg, jeg leger med far.

Tyve pund mel. Det bliver en dollar og fem cent.

Kan De skrive det på min mors regning?

- Selvfølgelig. - Tak, hr. Briggs.

Jeg håber at se Dem til frokost på søndag.

Frøken.

- Er du færdig med at læse? - Han forsøgte at stjæle vingummi.

- Hvad? - Den mand. Hr. Jeffries.

Jeg så ham tage nogle vingummier og lægge dem tilbage.

- Lagde han dem tilbage? - Det gjorde han.

Jeg vil tale med ham om det, næste gang han er i butikken.

- Vil du have en? - Nej.

- Hvad vil du så have? - Hans hænder var beskidte.

Undskyld mig, frue. Jeg ville ikke skræmme Dem.

- Vi vidste ikke, om her var nogen. - Her er nogen. Mig. Kan jeg hjælpe?

Ja, frue. Først vil jeg undskylde for den uhøflige introduktion.

Jeg er James McCallister, og jeg og mine venner har rejst flere dage.

Vi er pokkers trætte, og vi er faret grundig vild.

- Venner? - Ja, frue.

Det er Boots der, ude ved vejen.

Han ville ikke ride op til huset og skræmme folk.

Han er høflig.

- Og bag Dem, det er Big Mike. - Tusind gange undskyld, frue.

Jeg var lige omme bagved for at se, om der var nogen i Deres have.

- Var der det? - Niks.

I burde have banket på.

- Det gjorde vi, frue. - Det er sandt.

Jeg så Big Mike gå op til døren og banke.

Det så jeg klart med mine egne øjne.

Han kan ikke have banket højt. Jeg hørte det ikke i huset.

Ikke desto mindre.

Hvis de herrer giver mig et øjeblik til at tage mig af vasketøjet, så...

skal jeg glædeligt pege jer i retning af byen.

Det er halvanden times gåtur op ad vejen.

De har hoteller og saloons, og et badehus med en helt ny bruser.

- Det ville være rart af Dem, frue. - Det ville vi sætte stor pris på.

Min mand kommer snart, så kan han selv vise jer vej.

- Deres mand? - Ja. Min mand.

Han bør snart være her.

Deres mand er vel ikke, den fyr vi så længere nede ad vejen?

Der gik med en lille pige?

Han fulgte vores datter i skole.

Tænk engang. En voksen mand, der følger en pige i skole.

Vi lever sandelig i en ny tid.

- Det virker sandelig sådan. - Det gør det.

De siger, at byen er omtrent en halv time op ad vejen?

Det er rigtigt.

Deres mand har været længe væk, hvis han fulgte Deres datter i skole.

Jeg håber ikke, noget har forsinket ham.

Tag hen og hjælp ham.

- Er du okay? - Kællingen sparkede mig i løgene.

Du har fået tæsk af en kvinde, der ordnede vasketøj.

Er du sikker på, du har løg?

Åbn op, frue. Jeg kommer ind på den ene eller den anden måde.

De må hellere passe på med at gøre os vrede i mellemtiden.

Frue,

jeg tror, De har fået en forkert ide om mig og gutterne.

Der er ingen grund til at løbe væk og gemme sig.

Vi gør ikke nogen fortræd.

Vi må holde op med at pisse rundt og komme tilbage på sporet.

Den marskal kan ikke være langt væk.

En dag eller halvanden, højest.

Vi må fortsætte, medmindre I gerne vil i fængsel.

Eustice, hold din kæft.

Jeg ved, De er bange og gemmer Dem.

Hvis De bare vil kigge ud, vil De se, vi ikke har nogen våben.

Vi vil bare snakke med Dem.

Afsted. Hent hende. Kom her med hende.

- Overlever du? - Ja.

Få hende herover! Hurtigt!

- Hendes arm er brækket. - Det er fint. Det er fint.

Jeg føler, De har fået et forkert indtryk.

Og det vil jeg give Dem skylden for.

Da vi mødtes, introducerede jeg da mig selv, ikke?