I Swear

Mine damer og herrer, træk venligst ind i salen.

Du ser godt ud. Meget flot.

Jeg kan ikke, Dottie. Kan de ikke bare sende den til mig?

John, det er en hædersorden, ikke en pizza.

Du får en af de største hædersbevisninger.

- Undskyld, hvor er udgangen? - Lige nede ad gangen.

Jeg er smuttet. Jeg siger bare noget, jeg vil fortryde.

Du kan ikke sige noget, hun ikke har hørt før.

Hun er en verdenskvinde. Hun er mor og bedstemor.

- Hun er dronningen. - Stop nu og hør her.

Du er her, fordi du har fortjent den her orden.

Lige så meget som enhver anden her på paladset.

- Det begynder nu. - Hold vores pladser.

- Nej. Jeg kan ikke. - Davidson.

Nu får du din røv derind og gør os stolte.

Kom så.

- Siger jeg noget, er det din skyld. - Det er det jo altid.

Fuck dronningen!

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE

Undskyld, alle sammen. Undskyld, Deres Majestæt.

- Hej, Kenny. - Godmorgen. Du kommer for sent.

Der var en frygtelig trafikprop. Frugtbomber, en pakke.

Frugtbomber, en pakke. Noteret.

Godmorgen.

Hvordan går det?

- Hej, John. - Hej, hr. Big.

- Du får ondt i ryggen. - Det skal nok gå.

- Har du pudset støvlerne til kampen? - Ja.

- Og de har fået læderfedt. - John, vi skal handle efter fodbold.

Vi kan mødes ved busstoppestedet.

- Skal jeg det? - Ja, du starter snart i udskolingen.

Jeg arbejder tæt på parken i dag. Måske kommer jeg og kigger.

Kom så! Gå til ham!

- Kom nu! Du skal tackle ham! - Ikke i feltet, Napier!

Man tackler ikke i feltet. Uden for! Hvad laver du?

- Sikken klovn! - Hvad så, Billie?

- Napier gav dem et straffe til. - Bare rolig. John tager den.

Fandens.

Kom så, John!

Kom så, Johnny!

Sådan! Sådan, John!

Godt! Godt! Sådan! Kom så, drenge. Vi kan stadig nå det.

Kom.

SKOLESTART

Billie sagde, at det var den bedste redning, han havde set.

Han siger, han har en makker i Berwick Rangers.

Stop skjorten ind, John.

Måske kan jeg endda få en prof-prøvetræning.

Ret på slipset, John.

Far kom for at se. Han gik helt amok.

- Han slog i luften og alt muligt. - Skynd dig.

- Hvordan føles det? - Lidt underligt.

- Stort. - Du skal kunne vokse i det.

Stå nu stille.

- Sådan. - Må jeg klæde om?

Nu skal jeg bare finde nogle sko til dig.

- Måske tager jeg ud at fiske. - Dejligt. Det er afslappende.

Hvordan har du det med at skulle starte i udskolingen?

- Jeg er lidt nervøs. - Det skal nok gå.

Bare hold dig fra ballade.

Og gør dig umage, John.

Selvfølgelig. Det gør jeg altid.

Velkommen til jeres første dag på udskolingen i Galashiels.

Det her er en stor dag. Begyndelsen på det, der vil vise, hvem I er.

Her bestemmes det, hvad I kan opnå resten af livet.

Det er mit ansvar at sørge for, at I fuldt ud udvikler jeres potentiale.

Hvad angår jeres manerer og personlige adfærd -

kræver jeg den højeste standard.

- Er I med? - Ja.

- Hej, Murray. - Hej, John.

- Hvordan går det? - Fint.

De damer.

- Hvordan går jeres første skoledag? - Okay.

- Hvad hedder du? - Hvorfor skulle jeg sige det?

Hvorfor? Fordi du måske vil i biografen med mig.

- Og hvordan vil du betale for det? - Jeg går med aviser. Jeg er rig.

- Hold da op. - Det passer. Han er rig.

Spis nu, William.

Hvad fik du til frokost, John?

Pomfritter.

- Bare pomfritter? - Ja.

- Så pomfritter to gange på én dag. - To gange på én dag?

Det må vi passe på med, så du ikke får bumser.

- John. Ketchup. - Undskyld, mor.

Jeg talte med Billie i dag.

Hans ven fra Berwick Rangers, ham talentspejderen.

Han kommer og ser dig spille.

Mener du det?

Den redning på straffe må have gjort udslaget.

Jeg drømmer om en Leda-figur, bøjet over en falmende ild.

Hendes fortælling om en hård reprimande, -

en ubetydelig begivenhed...

...som gjorde en dag fuld af leg til en tragedie.

Som hun fortalte, virkede det...

- Som hun fortalte, virkede det... - John, er du okay?

...som om vore sind smeltede sammen...

...sammen... sammen...

- John, hvad foregår der? - Nogen har sat strøm til hans stol.

John.

- Må jeg gå på toilettet? - Ja. Få styr på dig selv.

Kom nu. Kom nu.

Lad mig være.

- Pis af med jer! - Bare ét tic.

- Stop så, mand. - Åh nej, nu har jeg fået det.

- Se lige John. - Hey! Pis af med dig!

- Se ham lige. Du er underlig. - Forsvind med jer.

- Hvordan gik det i skolen, Sharon? - Fint.

- Stadig samme klassekammerater? - Det er lidt anderledes nu.

- Det er mest anderledes i idræt. - John.

- Hvad laver du? - Ikke noget. Bare glem det.

Hvad er det for noget pjat?

- Jeg ved det ikke. - Ikke pjatte ved bordet.

- Jeg vil ikke snakke om det. - John.

- John, hvor skal du hen? - John.

Du må ikke lade maden blive kold.

Spis nu, alle sammen.

Hvad er der med ham?

- John, hvad er der med dig? - Ikke noget.

Der må jo være noget, sådan som du opførte dig.

Altså...

Jeg har fået noget med halsen og øjnene.

Ryk. Trækninger.

Du gør det ikke nu.

Det er bare noget, du forestiller dig, John. Tag et bad, og gå i seng.

Du har det bedre i morgen.

- Hej, Kerry. - Hej, John. Det er min mor.

Du er ikke ked af det, hvad? Du inviterer hende ud den første dag.

- Vi skal bare se en film. - En passende film?

- Passer den til jeres aldersgruppe? - Vistnok.

Bander de i den?

- Det tror jeg ikke. - Det tror du ikke.

Hvad handler den film så om?

Den handler om en mand, der går i dametøj.

Det var ikke en god start. Den skal I ikke se.

- Mor, altså. Åh gud! - Pas på tonen, Kerry.

Ikke nogen numre. Okay?

Mine damer og herrer, jeres filmoperatør er Eric.

Han har et job, der gør en tørstig. Og det er han god til.

I modsætning til jer har han ikke tid til en læskende Kia-Ora.

Sut min pik! Undskyld! Kerry!

- Undskyld, Kerry. - Hold dig væk, perverse stodder!

Jeg sagde jo, at jeg ikke ville have nogen numre.

- Ud. - Undskyld.

Tak.

Må jeg sætte mig her?

Sæt jer bare ned.

- Nå. Er I alle førsteårselever? - Ja.

- Er I ved at falde til? - Ja.

Hvad synes I om skolemaden?

Forpulet lort!

Undsk...

Undskyld. Det var ikke min mening.

- Hvad hedder du, unge mand? - Davidson. John Davidson.

Hvilken hånd skriver du med, om jeg må spørge, Davidson?

Alt, jeg beder om, Davidson, -

- er en forsikring om, at det her ikke vil ske igen.

Ja. Det lover jeg.

Jeg vil skåne dig for at kontakte dine forældre den første uge.

Men er jeg nødt til at kalde dig herind igen...

- Ja. Tak. - Ud.

John, kom her.

- Hvad er der med din hals? - Jeg har lidt ondt i nakken.

- Og hvad med din hånd? - Hvilken?

Den, du ikke bruger til at forhindre bolden i at ramme netmaskerne.

- Ikke noget, Billie. - "Ikke noget, Billie."

Min makker kommer og ser dig i dag. Du skal spille godt, okay?

- Okay? - Okay, Billie.

Kom her. Kom her. Kan du se, hvad du har her?

Brug begge hænder. Begge hænder.

- Okay? Kom så. - Det skal jeg nok.

Ligesom Archie Gemmill. Kom så.

- Koncentrér dig, John. - Begge hænder.

Vågn op, John! Kom så! Begge hænder!

- Hvad laver du? - To hænder!

- Billie. - Gerry, hvordan går det?

- Er det ham der? - Ja. Johnny Davidson.

- Er han handicappet? - Nej, han er bare nervøs.

Kom så, John. Øjnene på bolden.

Kom så. Til den. Til den.

Har du fået mig hertil for det der?

Han plejer at være god. Jeg ved ikke, hvad der er galt.

- Gerry, giv drengen en chance. - Vågn op! Du spilder din chance.

Han forspildte sit livs chance. Og han opførte sig som en klovn.

Talentspejderen kom hele vejen fra Berwick Rangers.

- Han kan høre dig. - Han skal også høre mig.

Jeg skammede mig i dag! Jeg er træt af ham, og jeg er træt af jer!

Så det er min skyld, at han spillede dårligt?

- Hvorfor opfører han sig sådan? - Han er bange for dig. Du råber jo.

Må jeg melde mig til at passe klassens kanin?

Det er for stort et ansvar at gøre rent i dens bur.

- Undskyld. - John, stop.

- Undskyld. - Vil du ikke nok stoppe?

Jeg kan godt samle kaninpøller op. De er ligesom solbær.

- Forpulede kaninlort! - John!

- Undskyld. - Du behøver ikke sige det der.

- Det var ikke med vilje. - Det er ligesom til fodbold.

- Hvad er det for noget pjat? - Åh, John!

- Hvad helvede? - Væk fra bordet. Jeg har fået nok.

- Han spytter. Det er ulækkert! - Har du fået nok? Jeg har fået nok!

Så gå du. Ned på pubben som sædvanlig.