Blood Immortal

Undskyld, sir?

- Er der plads til en til? - Det er muligt.

- Hvad hedder du? - Mary.

- Hvad er der sket med din hest? - Jeg ved det ikke, sir. Jeg...

Hun begyndte at gå langsomt. Jeg tror ikke, hun klarer sig.

- Jeg skal virkelig til Albany. - Hvad har du givet hende?

Mest græs.

Den slags sker.

Kapitel 1 Grundlæggelsen (Oprindelse)

Et sted i det nordvestlige territorium 1789.

Er du parat?

Ja.

Tænk, at der allerede er gået et år, siden han døde.

Må han hvile i fred.

Ja, allerede et år.

Vi går hjem, så du kan hvile dig. Kom.

- Hvorfor ler du? - Det regner.

Jeg sagde jo, at det ville gøre det.

Takket være Gud.

- Kom, vi går hjem. - Ja.

Får vi endnu en tørke som den sidste år, så dør vi.

Der kommer regn, det kan jeg fornemme.

Det er nok, Eliza.

Nu spiser vi.

Tak.

Nu beder vi bordbøn.

Fader... Vi har samlet her for at dele et måltid til din ære.

Tak, fordi du holder vores familie sammen. Og tak for dette måltid.

Velsign det for vores kroppe, herre, og tak for alle gaver, du har givet os.

Hjælp os med at udnytte disse gaver til din ære.

Vejled vores samtale ved måltiderne og styr vores hjerter til dit formål.

I Jesu navn, amen.

- Må jeg spørge dig om noget? - Ja.

Hvad vil du gøre, hvis jeg går bort?

- Det vil ikke ske snart. - Jo, det vil det.

Jeg kan ikke lide at tale om det her ved spisebordet.

- Eliza. - Mor.

Er du stadig frelst?

- Ja, du har jo set mig bede. - Ja, selvfølgelig.

- Men tror du på ham? - Naturligvis.

Jeg kan se, at du har dine tvivl.

Ja, det har jeg.

- Om hvad? - Jeg ser kun lidelse i verden.

Vores afgrøder gror ikke... og far er død. Og du er meget syg.

Det er kun hoste.

Jeg tænker på, om Gud er til. Hvorfor han udsætter os for disse prøvelser.

Hvorfor er der så meget smerte og lidelse?

Jeg beder og beder og spørger ham om hjælp, men lidelsen bliver værre.

Jeg... Du ved...

Gud eksisterer ikke.

Det er utrolig dumt.

- Hvad sagde du? - Gud eksisterer ikke, mor.

Der er onde ånder overalt.

De forsøger at få magt over os, at få magt over dig.

Aldrig. Du må aldrig fornægte din skaber.

Er det forstået?

Mor, sæt dig ned.

Eliza? Jeg siger det kun, fordi jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Godaften.

Godaften.

Mit navn er Bernard Duncan, jeg kommer fra finansministeriet.

- Er De faret vild? - Nej, det er jeg ikke.

- Mrs Murphy, går jeg ud fra. - Det stemmer, mr Duncan.

Hvad kan jeg hjælpe Dem med?

- Er det Deres datter? - Ja, det stemmer.

Vær ikke genert, præsenter dig selv.

- Goddag. Jeg hedder Eliza. - Eliza? Et fint navn.

Det er en glæde at møde Dem begge her i aften. Jeg undskylder

at jeg kommer så sent, men jeg må spørge Dem om noget.

Er det her menig Murphys ejendom?

Det var hans ejendom. Han døde for ikke så længe siden.

Det gør mig virkelig ondt, mrs Murphy. Jeg er selv enkemand

og kan relatere til det. Det gør mig virkelig ondt.

- Jeg beklager. - Ja...

Hvordan kan jeg hjælpe Dem?

Jeg håbede, at De ville invitere mig ind, så vi kunne have

en samtale.

Endnu en gang undskylder jeg, at jeg kommer så sent.

Aftenen er stadig ung, mr Duncan. Eliza, vil du

hente et glas vand til mr Duncan?

- De må være udtørret. Sid ned. - Tak.

Tak skal du have.

- De har en yndig datter. - Tak.

Hun er mit et og alt.

Jeg har også en datter. Mit eneste barn. Hun hedder Fiona.

Sikke et fint navn.

Hun er en fin pige. Men jeg tror, hun stadig er vred på mig.

Man kan sige, at vi har meget forskellige meninger om tingene.

Eliza, gå ud.

Nej, jeg insisterer på, at hun bliver, hvis De tillader det, mrs Murphy.

Ja. Du kan blive her.

Mrs Murphy, miss Eliza.

Jeg kender til Dem, men De ved vist ikke, hvem jeg er.

Som jeg sagde tidligere, kommer jeg fra finansministeriet.

Har De hørt om 'Nordvestfordningen'?

- Den er blevet vedtaget af kongressen. - Jeg har kun hørt rygter.

Vi befinder os her. Regeringen vil kalde området for 'Michigania'.

Forordningen opdeler disse områder i bydele.

Og de bliver så opdelt i 36 sektioner, hver på 640 tønder land.

Så det er meget jord, vi taler om.

Hvad er det, De foreslår, mr Duncan?

Finansministeriet vil købe Deres mands jord for en dollar per tønde land.

Til gengæld får De en generøs procent

af de langsigtede indtægter, der også bliver genereret

når bydelenexxx er dannet, og vi sælger dem til befolkningen.

Min mand kæmpede og blødte for Kontinentalarméens sag.

Regeringen betalte os med jord

og nu vil de tage det tilbage?

Disse sektioner vil give store afkast.

Og de hjælper os med at betale den gamle gæld fra krigen

som tillader os at vokse som en bedre fungerende og tryggere union.

Vil vi stadig have vores frihed?

En statsstatus bliver etableret, og alle vil få religionsfrihed.

Alle love i den nye stat følger de nationale og prøves af en jury.

Og ufrivilligt slaveri bliver forbudt.

Hvis De underskriver kontrakten, vil vi opkalde bydelen

eller countyet efter Deres mand.

Veteranerne i Kontinentalarméen vil altid blive æret i denne stat.

- Hvordan vil De betale for jorden? - Der er banker i Pennsylvania

som giver Dem kreditchecks, hvis De accepterer tilbuddet.

- Checks, som kan veksles til penge. - Nej, hvis jeg accepterer tilbuddet

vil jeg have pengene straks... Og i den kontinentale valuta.

Jeg nægter at modtage checks.

Tja...

Muligheden er der. Se her.

Betragt disse mønter som en udbetaling.

Tænk over det med Deres datter, så kommer jeg tilbage om en nat eller to

for at høre Deres endelige beslutning, som jeg håber er den rette.

- Jeg går nu... for denne gang. - De kan blive her, hvis De vil.

Nej, jeg påskønner tilbuddet

men jeg skal se på mere jord... i morgen tidlig.

Jeg går nu.

Endnu en gang tak for Deres tid.

Hvis De snyder mig eller lyver for mig på nogen måde, mr Duncan

- så tager jeg ikke kun min jord. - Jeg forsikrer Dem, at det er rigtigt

mrs Murphy. Hav en god aften, mine damer.

- Jeg synes, det er et godt tilbud. - Jeg ved det ikke.

Der er noget, der ikke føles rigtigt.

Godnat.

Forsvind!

I går fornemmede jeg, at du var døende.

Har de onde ånder sendt dig?

Jeg sendte mig selv. Jeg tror ikke på ondskab.

Jeg fornemmede også... at du heller ikke tror på det.

Hvis jeg nu sagde

at jeg kunne gøre dig udødelig?

At jeg kan give dig evigt liv.

Du...

Forsvind!

- Hvad har du... Hvad har du gjort? - Hvordan har du det?

Anderledes.

Jeg er forvirret.

Hvis jeg sagde

at du fra og med nu lever evigt? At du er udødelig ligesom jeg?

Vi er nat-væsener, som lever af menneskeblod for at overleve.

Men du må aldrig se solen

- igen. - Tvang...

Tvang... du mig til at blive et væsen?

Nej.

- Er jeg en dæmon nu? - Vi er ikke dæmoner.

Betragt det snarere som en trancendens gave.

Noget overnaturligt.

Du var døende før. Døende!

Men jeg forvandlede dig. Jeg forvandlede dig til noget stærkere.

Noget raskere. Noget stærkere end du kan forestille dig.

Og du bliver endnu stærkere... jo længere du lever.

- Når Eliza kommer ind... - Vov ikke

at nævne hendes navn.

Vi kan danne en ny familie sammen.

Vi kan være sammen. Vi kan blive ledsagere.

Hold dig fra Eliza.

Og jeg beder dig høfligt om at gå

- din stodder. - Hvad er du for en kvinde?

- Forsvind, sagde jeg! - Hvem... afviser en så speciel gave?

En gave at leve evigt! Din utaknemmelige tøjte!

Utaknemmelige heks.

- Eliza. - Mr Duncan?

- Mor, er alt i orden? - Ja, der er ikke sket noget.

Eliza?

Mr Duncan var ved at gå.

Din mor har det meget bedre nu.

Og snart... vil det også gælde dig.

Hvad laver De?

Slip mig!

Kapitel 2 Isolation, forsigtighed.

Et sted i moderne tid.

Dejlig aften.

Ja.

Hvad hedder du?

Emma. Og du?

Fiona.

Vil du gå en tur sammen med mig?

Ja.

Ikke her. Vi kan gå hjem til min studielejlighed.

Kom ind.

Hvordan vidste du, at det var mig?

Hvem skulle ellers dukke op så sent?

Hvordan har du haft det, Fiona? Det er længe siden.

Du ser på det, Victoria.